Iran med den Persiske Golf - Panorama Travel
Persien på vores rejser til iran

Qeshm og Hormoz

Øerne Hormoz og Qeshm er nogle af Irans bedst bevarede hemmeligheder og byder på flotte og enestående scenerier. Mens golfstaterne ovre på den anden side har travlt med at overgå hinanden med glitrende skyskrabere og kunstige landvindinger, er Qeshm og Hormoz stadig knyttet til den gamle bandari-kultur og livsstil. De lokale går i traditionelle klædedragter, bor i lerklinede huse nedkølet af badgirs og bygger lenj – de klassiske, store træbåde, der har besejlet golfen i århundreder.

Med en længde på 135 kilometer og en bredde på 40 er Qeshm en ganske stor ø. Øens solbrændte interiør udgøres af bakkedrag med kløfter, huler og dale, og en stor del er beskyttet af UNESCO. Stjernernes Dal er en af de største naturoplevelser på øen, og det er som at træde ind i et maleri af Salvador Dalí.

Hormoz’ eneste bosætning, Hormoz By, er en søvnig lille flække, der sparker sine sko af hver aften og slænger benene op på bordet i solnedgangen. Øen er et naturskønt geologisk fantasiland af forskelligfarvede vulkanske klipper og jordlag, som har givet Hormoz tilnavnet ”regnbueøen”. Også kysten er smuk med sin blanding af gyldne strande og stejle skrænter og et rødt, portugisisk fort.

To piger på vores rejse til den Persiske Golf

Den Persiske Golf

Kyststrækningen og øerne er en ganske anderledes del af Iran, som ser få turister. Den største forskel mærkes i kulturen, traditionerne og livsstilen. Golfen har altid været synonym med handel. Afrikanere, araber, indere og europæere har så langt tilbage som Alexander den Stores tid rejst denne vej, og resultatet blev en forunderlig blanding af persisk og arabisk kultur – den såkaldte bandari-kultur, som er både festlig og gæstfri.

Vores rejse til den Persiske Golf er kendetegnet ved de små og nære oplevelser; at sidde på havnen eller stranden og betragte fiskerne sejle ud i deres lenghe (traditionelle træbåde) og solnedgangen sammen med de lokale. Den Persiske Golf er verdensberømt for sin olie- og gasudvinding, og vi kører igennem områder med ildspyende tårne på vores rejse langs med golfen. Den Persiske Golf er en uforglemmelig oplevelse.

Emam-pladsen i Isfahan

Isfahan

Orientens Perle kaldes byen, som er en af verdens smukkeste, og Isfahan er det absolutte højdepunkt på enhver rejse til Iran. Shah Abbas I gjorde i 1598 Isfahan til sin hovedstad, og det er fra denne tid, at mange af de smukke bygningsværker stammer.

Byen er et sandt overflødighedshorn af mesterværker indenfor islamisk arkitektur. Den blev ofte beskrevet med ordene: “Esfahan nesf-e Jahan” (Isfahan er den halve verden), og den har længe tiltrukket rejsende fra hele verden. Byens hjerte er den imponerende Emam-plads, der flankeres af to fine moskéer, et kongeligt palads og den store basar, som er pragtfuld at gå på opdagelse i.

Isfahan er godt sagt alt dét, som man forventer af Iran og det gamle Persien.

bag sløret i Iran

Kom bag facaden

– og mød iranerne på hjemmebane, når vi inviteres indenfor i et privat hjem. Anita og Ahmad er Panorama Travels nære venner (Søren har kendt dem i mange år), og her oplever vi den persiske gæstfrihed for fuld udblæsning. De er dejligt uformelle, og her er mulighed for at få en snak med mændene over en vandpibe, eller med kvinderne, der smider tørklædet og åbenhjertigt fortæller om livet under præstestyret og om deres drømme og håb. Anita og Ahmad disker op med persiske lækkerier, og bagefter kan vi slå mave under de skyggefulde citrustræer i gården.