Campi Flegrei – supervulkanen som man ikke kan se

Supervulkan

Campi Flegrei er græsk og betyder ”De brændende marker”. Det er navnet på supervulkanen, der ligger vest for Napoli – på grund af de mange varme kilder. En supervulkan er en fællesbetegnelse for vulkaner, hvis udslyngede materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger tusind kubikkilometer.

Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udtømning af store mængder magma forårsager, at den ovenover beliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera – dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer, og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundrede tusinder år mellem hvert udbrud, og når calderaen dannes, kan den ses i millioner af år.

En trussel mod al liv på Jorden

Supervulkanudbrud er typisk medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som for eksempel at udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på Jorden. Navnet supervulkan blev første gang anvendt i BBC-programmet Horizon i år 2000 til at referere til disse typer af udbrud. Vulkanologer og geologer refererer generelt ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” i deres videnskabelige arbejde, men gør det af og til i offentlige præsentationer.

Askelag på mere end femten centimeter vil få hustagene til at styrte sammen, og asken afbryder al form for kommunikation, vand- og elforsyning. Himlen vil formørkes, og askemættet sort regn vil falde. Sollyset bliver blokeret og kraftigt nedsat.

Bragene fra en eksplosion fra Campi Flegrei vil være så høje, at det vil kunne høres over det meste af kloden. I Europa vil flere centimeter tykke lag af aske lægge sig, og ethvert menneske, planter og alt levende liv bliver påvirket. Resultatet bliver faldende temperaturer, som ødelægger landbrug, fødevarer, hungersnød vil brede sig, og flytrafikken vil løbe ind i uoverskuelige problemer. Epidemier, sult og krige over de indskrænkende ressourcer vil true menneskets eksistens.

Selvom udbruddet kun vil vare en uges tid, er ulykkerne ikke overstået. De store mængder af svovlgasser og aske vil spredes over det meste af kloden, og vores klima bliver så koldt, at vi måske får en ny istid.

En slumrende kæmpe

Vi har ikke oplevet et superudbrud i historisk tid, men for ca. 39.000 år siden kom Campi Flegrei lige vest for Napoli i udbrud. Mange mener, at vores europæiske forfædre, neandertalerne, kun lige med nød og næppe overlevede i de ekstremt kolde år, hvor klimaet lå under frysepunktet og mange dyr og plantevæksten forsvandt. Man har analyseret tykke, vulkanske askelag fra dette udbrud i store del af det sydlige Europa.

Den nærmeste supervulkan i forhold til Danmark er altså Campi Flegrei eller “De brændende marker” lige vest for Napoli og dermed heller ikke langt fra den langt mere berygtede vulkan Vesuv. Navnet “De brændende marker” er opkaldt efter de mange vulkankratere og varme kilder, som befinder sig inden for den store calderarand. Byen Pozzuoli ligger ved havnemolen lige oven i calderaen og midt imellem 24 vulkankratere, sydende og boblende kilder og mudderpotter, og midt i det hele bor der nu i dag over en halv million mennesker.

Under Napolibugten befinder sig flere magmakamre, som føder både vulkanerne Vesuv samt Ischias vulkan, der sidst var i udbrud i 1362, og så Campi Flegrei, hvor det seneste udbrud fandt sted i 1538, som dog ikke var så kraftigt.

Varme kilder og hede gasser

I året 1198 stod der et krater med boblende mudder og varme kilder lidt uden for selve Pozzuoli by. Det er Solfatara, hvis navn kommer af sulfa, “svovl”, og terra, “jord”, og varme kilder eller en slags mudderpøl. Der er en stærk lugt af rådne æg, hvilket skyldes svovlforbindelserne. Krateret er i dag aktivt i form af varme kilder, boblende mudderpotter og udstrømning af hede gasser.

For det meste er de udstrømmende gasser varme og indeholder kultveilte og vanddampe. Gennem den kemiske reaktion af svovl og ilt dannes der svovldioxid, som opløser sig i vand, som igen danner svovlsyre. Dette forsurer jorden og bevirker, at sammen med de varme vanddampe opløses de mineralske bestanddele. De varme kilder og hede gasser, der her siver ud, påminder os altså om, at der er glødende, smeltet lava under jordens overflade i ganske få kilometers dybde. Derfor overvåges dette område med mange forskellige slags måleapparater med det formål i tide at kunne registrere forøget vulkansk aktivitet og dermed advare befolkningen. Solfatara er en del af selve supervulkanen, og den udsender svovlgasser hvæsende under stærkt tryk.

Det seneste udbrud var det i 1198 og et såkaldt phreatisk vulkanudbrud, dvs. forårsaget af vand i form af enorme dampeksplosioner, der fører aske, sten og løst udbrudsmateriale med sig op i luften. Denne type vulkanudbrud opstår, når grundvand eller is pludselig vælter ind i en glødende lavasmelte i Jordens undergrund.

Kraterbunden har mange fumaroler. Fumarole er et italiensk ord for at ryge. Dampene herfra har før været udnyttet og brugt til medicinske formål i mange hundrede år.

I året 305 e.Kr. blev den hellige Saint Jannuarius, Napolis skytshelgen, henrettet her ved halshugning. I den romerske myteverden hævdedes det, at Vulcanus også havde et værksted her.