At stå på toppen af Vesuv er som at føle kontrasten imellem vildskab og fred mellem både de ødelæggende og skabende kræfter. Kort og godt kampen imellem det onde og det gode.
Tekst & foto: © 2020 Henning Andersen – vulkanekspert og rejseleder på Panorama Travels rejser til Napoli med Pompeji og Vesuv. Forfatter til 4 bøger om Vesuv, hvoraf den sidste udkom i 2019: ”Vesuv en udødelig vulkan”.
Skolevulkan
Vesuv er skolevulkanen over alle vulkaner. Det var på denne vulkan, at vulkanforskningen rigtigt begyndte dels ved grundlæggelsen af verdens ældste vulkanologiske observatorium i årene 1841 – 45, det første af sin art i verden og meget af det, som vi i dag ved om vulkaner stammer fra forskning på Vesuv. Desuden er Vesuv i søgelyset, fordi vi i dag her finder verdens tættest befolkede område ved foden af en farlig og meget eksplosiv vulkan, hvor over 3 millioner mennesker bor ved et aktivt vulkansk område.
Ordet Vesuv kan oversættes til ”Bjerget, der brænder eller flammer op”. Det latinske ord Vesuvius betyder kort og godt ”Bjerget af ild – den ikke udslukte” og ”det brændende Fyrrehus”.
Når man nævner ordet vulkan, fremkalder man som regel Vesuvs smukke bjergkegle for det indre øje, og det har sine årsager. For det første, så lægger Vesuv navn til en af de kendteste vulkankatastrofer i verden, hvor de romerske byer Pompeji og Herculaneum blev begravet i pimpsten og aske i året 79. e.Kr. Efter genopdagelsen og udgravningen af Pompeji i 1748, førte det til, at alverdens arkæologer rejste til ruinbyerne ved Vesuv, men også selve udforskningen af vulkanen tog til, da Vesuv i disse år befandt sig i en særdeles virksom udbrudsrytme.
En nøje studeret vulkan
For det andet finder vi her den ældste og meget realistisk forklarende beskrivelse af et vulkanudbrud på Jorden – nemlig i Plinius den Yngres to breve til den romerske historiker Tacitus. Disse breve er ofte blevet citeret som en vulkanologisk korrekt fortolkning af et eksplosivt vulkanudbrud, så vulkanologer i dag kalder denne type vulkanudbrud for ”Plinisk vulkanaktivitet”.
For det tredje ligger Vesuv i verdens tættest befolkede område med i dag henimod 3 millioner mennesker indenfor rækkevidden af en stærk eksplosiv vulkan foruden de to andre nærliggende vulkaner som ”Campi Flegrei” (også kaldet ”De brændende marker”) og vulkanen på øen Ischia, der er lige så truende.
Historien om Vesuv og Pompeji hænger sammen. Fra det 18. århundrede rejste kunstnere og forfattere til de udgravede byer ved Vesuv, men lige så meget for at beundre den aktive vulkan, der kunne besigtiges på nærmeste hold. Fra Danmark kom Bertel Thorvaldsen, kong Christian VIII og H. C. Andersen. Christian VIII opholdt sig som ung kronprins flere måneder i Napoli og beskrev en lavastrøms størkning på vulkanens flanke og om, hvordan der udskilles krystaller ved selve størkningen. På samme måde som vand krystalliserer til is, når temperaturen sænkes.
Denne mineralogiske afhandling var på tysk, og jeg har oversat den til dansk i mine bøger om Vesuv. Vesuv befandt sig i disse år i en meget aktiv udbrudsrytme med en konstant røgsøjle op af toppen, hvilket stadig kan ses på gamle postkort fra Napoli. Christian VIII fik et krystalmineral opkaldt efter sig, Christianitmineralet.
Andersen og Hamilton
H. C. Andersens beskrivelse af Vesuv set fra havnemolen i Napoli og hans egen bestigning af Vesuv er meget levende beskrevet i ”Improvisatoren”. ”Sort Vesuv sit hoved løfter med den røde flammelok”, skriver H. C. Andersen i digtet “Vandring på Vesuv”. Hans fascination af Vesuv har jeg gengivet i min bog: ”Mod Vesuv jeg øjet vender”, som også er indspillet på film, hvor jeg fik Jesper Klein til at læse hans digte op i filmen. Filmen har jeg selv skrevet manuskript til, og den kan ses på min hjemmeside: www.vulkaneksperten.dk.
Sir William Hamilton var i sidste halvdel af 1700-tallet Englands ambassadør i kongeriget Syditalien, og han gjorde sit til at give vulkanforskningen et skub fremad. Det var ham med den utro hustru, der havde en affære med Lord Nelson. Hamiltons beretning om Vesuvs udbrud i 1779 tåler sammenligning med Plinius den Yngres to breve i oldtiden. Hamilton var den første, der har givet en udførlig forklaring på, hvordan en vulkan bygges op i sine egne udbrudsprodukter.
Mange betragter Vesuv som en gammel udkogt historie, men der er nye konklusioner, og i de senere år er der kommet nye opdateringer og tilføjelser. Et hav af bøger er skrevet om Pompeji men knapt så meget om selve Vesuvs udbrudsteknik. Det kan dog være svært at lægge et fast skema over en vulkans skiftende udbrudsrytme, fordi vulkaner kan ændre sig i sin måde at få udbrud på, men én ting er sikkert. For at regne ud, hvad en vulkan kan finde på i fremtiden, så må man se på dens fortid, hvilket er en gammel geologisk læreregel. Vesuv har gentagne gange i historien vist os, at efter en længere hvileperiode følger et eksplosivt udbrud, som igen sætter gang i vulkanens mere aktive udbrudsrytme.
Ødelæggende og livgivende
Jeg beundrer de mennesker, der lever i vulkanens skygge. Befolkningens samliv med vulkanen handler om at leve i nuet, hvilket psykologerne siger er meget sundt. En af beboerne sagde engang til mig: ”Måske er det Vesuvs skyld, at vi napolitanere er som vi nu engang er. Vores lidenskaber er som den vulkan. Vi ved godt, at der er ild under vores fødder, men vi har det godt med det og lever i nuet”. For de mennesker, der lever livet i nuet og ikke tænker så meget på morgendagen føler ofte, at livet har mere fylde og kraft.
Når alt dette er sagt om Vesuv, så skal det også siges, at vulkaner ikke kun er ødelæggende men også livgivende, og den vulkanske mineralholdige jord omdannes efterhånden til frugtbar jord. Den skønne egn i Campanien omkring bugten ved Napoli har siden de ældste tider, hvor der har levet mennesker, fået folk til at slå sig ned i egnen omkring Vesuv. Den vulkanske jord er her mere mineralholdig end ved mange andre vulkaner, og det er årsagen til jordens frugtbarhed, som menneskene igennem årtusinder har nydt godt af sammen med det milde klima og adgangen til havet.
I dag kan Vesuv ikke overraske sine beboere på samme måde som i Pompeji for næsten 2000 år siden. På vulkanobservatoriet i Napoli arbejdes der i døgndrift på at følge vulkanens puls og mindste bevægelse med det hovedformål at kunne varsko befolkningen i tide. Evakueringsplaner har siden 1995 været sat op og ligger i skuffen lige til at tage frem og sætte i værk. Den seneste hedder ”Vesuv år 2000” og den opdateres hen ad vejen. Det er nødvendigt, da vi gang på gang har fået beviser for, at efter en længere hvileperiode i Vesuv følger et voldsomt eksplosivt udbrud, der igen sætter gang i vulkanens udbrudsrytme.
At stå på toppen af Vesuv er som at føle kontrasten imellem vildskab og fred mellem både de ødelæggende og skabende kræfter. Kort og godt kampen imellem det onde og det gode. Det samme tema som i de store verdensreligioner. Fra vulkanerne fosser jordens hjerteblod. Hvis den indre jordvarme uddøde, så ville jorden blive en øde og gold planet som månen. Så vulkanerne er et tegn på, at livet kan eksistere. Det gode og det onde hænger sammen.
GALLERI
Tip! Klik på et af billederne for at vise galleriet i større format.
