Rejser til Afrika i 2020
Uganda/Rwanda
Congo
Marokko
Lige som resten af rejsebranchen, havde Panorama Travel det ekstremt svært under corona-pandemien fra marts 2020 og langt ind i 2021. Nu satser vi på at gå mod lysere tider, og vi forventer, at 2022 bliver dét år, hvor mange danskere igen begiver sig ud i verden – også uden for Europa. Panorama Travel forsøger konstant at udvikle rejser til nye og spændende destinationer, og derudover sætter vi en stor ære i at have et varieret udvalg af rejser over hele året. Det vil sige, at du på vores hjemmeside kan finde både kultur-, natur-, safari-, individuelle og grupperejser hele året rundt.
Derudover ønsker vi også at inspirere vores læsere og give jer gode idéer til jeres næste eventyr.
Nedenunder kommer vi med overblikket over samtlige af vores rejser i 2022, som har afgang fra januar til april. Så hvis du sidder og drømmer dig væk fra Danmark, eller blot er igang med at søge rejseinspiration til dit første eventyr i 2022, så kig med i indlægget her. Vi har sorteret rejserne geografisk, så det er nemmere for dig at finde overblikket blandt de mange muligheder.
Af vores rejser i januar 2022 kan man vælge at tage på et vildt eventyr i Congo eller på en eksklusiv individuel rejse til Antarktis. Vores rejser i februar inkluderer Iran m. den Persiske Golf, Marokko med de nordlige kongebyer, Sri Lanka, m.fl. Rejser i marts findes i mange forskellige former og vi tilbyder bl.a. Ecuador og Galapagos, Libanon, Uganda & Rwanda samt vores nye, eksotiske rejse til Sydsudan. Hvis du rejser i april, kan du tage med til Usbekistan, Polen & Kaliningrad (det gamle Østpreussen) eller på en af vores mange populære Iranrejser. Slutteligt kan du i maj følge med os til Rumænien på fotorejse, opleve skønne York med Niels Lindvig, eller køre med tog ad den Transsibiriske Jernbane.
Klik på dit foretrukne rejseområde og naviger direkte til menupunktet.
I efteråret 2020 lancerede vi en spændende rejse til Polen og Kaliningrad – det gamle Østpreussen. På grund af covid-19 blev afgangene i april og august 2021 desværre aflyst, men vi satser på samme rejseperioder i 2022. Således har du stadig chancen for at deltage i vores pionérrejse.
Vi tager turen langs Østersøen fra Gdansk til Klaipeda via Kaliningrad. Det er en rejse i historien tilbage til det gamle Østpreussen og Hanseforbundet og frem til tiden efter 2. Verdenskrig. Undervejs kører vi på den smalle Kuriske Landtange og forbløffes af verdens største forekomst af rav.
Kaliningrad er en lille russisk eksklave afskåret fra resten af det mægtige land af små EU-naboer. Hovedbyen i området bærer samme navn, men flere husker den stadig som Königsberg, centrum i det gamle Østpreussen. Det forsvundne land strakte sig fra Gdansk i Polen via Kaliningrad i Rusland til Klaipėda i Litauen. På denne kulturrejse besøger vi således fire lande: tre der er, og et der var.
Vores rejse til York ledes af Niels Lindvig, der i mange år har boet og arbejdet i Storbritannien. Niels er journalist og har fulgt international politik og kultur for DR i mere end 30 år. På rejsen mødes vi med en eller flere af hans bekendte, der hjælper til med at give os et levende billede af byen og landet.
Romerne byggede York i år 71, og vikingerne indtog den i 866. Intet andet sted i England er en historie så ekstraordinær. Byens lange og rige historie er bogstaveligt talt vævet ind i byen den dag i dag. En bymur fra 1200-tallet omkranser et spindelvæv af snævre gyder og stræder.
I hjertet af York ligger den kolossale og ærefrygtindgydende domkirke, York Minster. Det er en af de smukkeste gotiske katedraler i verden. Under gadeniveau finder vi resterne af romernes og vikingernes gamle by.
I vinteren 2019 indgik vi et samarbejde med fotograf Lena Olesen om at lave rejser til Rumænien med fokus på fotografering. Desværre blev rejserne i forsommeren og efteråret i både 2020 og 2021 aflyst på grund af covid-19, men nu lancerer vi så rejsen igen på samme tidspunkter i 2022.
Vores rejse til Rumænien går til Transsylvanien, hvor tiden har stået stille. Her findes talrige velbevarede, gamle byer med fotogene eventyrslotte og befæstede kirker hengemt i smukke bjergegne. Vi bor på charmerende guesthouses, hvor komforten er høj – men ikke så høj, at hyggen forsvinder.
Vores værter serverer nybagt brød med hjemmelavet syltetøj. Der er tid til en snak. Sjælen kan følge med. I landsbyerne kører hestevogne, og i bjergene lever los, ulv, vildsvin, bæver og brun bjørn, som vi observerer fra skjul. Tilsæt god, landlig mad og historien om grev Dracula – så har du essensen af denne rejse. Fotograf Lena Olesen er rejseleder og holder 4 workshops undervejs. Alle kan deltage uanset fotografisk erfaring.
Bjerggorillaer, elefanter, antiloper, løver, leoparder og chimpanser. Det er blot nogle af de dyr du har mulighed for at opleve på vores Afrikasafari til Uganda og Rwanda.
På denne safarirejse oplever du mange kulturelle højdepunkter, men i særdeleshed også store natur- og dyreoplevelser.
Vi har lagt en stor indsats i at finde de mest charmerende og autentiske lodges i området – placeret tæt på de store oplevelser og midt i den fantastiske afrikanske natur.
Vi kommer gennem Queen Elizabeth National Park og Bwindi Impenetrable Forest National Park og Kibale National Park, men kommer også ud og opleve pygmæerne, batwa-folkets gamle kultur.
OBS! Bemærk at rejsen også tilbydes som individuel rejse.
Vores vilde eventyr i Congo er tiltænkt vores eksklusive segment. Det her er en rejse, der går langt ud over de flestes fantasi – og der er ikke sparet på noget.
Der er ikke mange andre bureauer i Danmark, der tilbyder rejser til Congo, men hos Panorama Travel er det et oplagt valg som rejsedestination. På denne rejse bor du direkte i trækronerne i Odzala Discovery Camps, og kan nyde gourmetmad og cocktails, mens du betragter bøfler og elefanter og stille oplever solnedgangen.
Det bliver ikke mere unikt og eksklusivt end denne rejse!
Odzala danner grundlag for din rejse og området er meget eksklusivt og kun få turister kommer derud. Undervejs på turen vil du opleve det rige dyreliv helt tæt på – direkte fra din camp, på en kajak ned ad Lekolifloden og på trekking med lavlandsgorillaer.
Vi garanterer at du får dit livs eventyr, til et område, som er næsten uberørt af turister og hvor eksklusiviteten, komforten og de store oplevelser er i højsædet.
Vi har haft Marokko på programmet i lang tid, men en vigtig del af vores arbejde er også at erkende, når en rejse ikke imødekommer de ønsker vores kunder efterspørger.
Derfor besluttede vi os tidligere i år for at fjerne vores gamle Marokkoprogram og har istedet produceret to helt nye rejser, med vidt forskellige programmer. Det er med til at vise den store diversitet Marokko byder på som rejsedestination.
Vejret i Marokko gør det oplagt med rejser i februar og marts, hvor vejret er dejligt tempereret.
Læs videre og find inspiration til vores to forskellige Marokkorejser.
Tag med på en kort rejse til den nordlige del af Marokko. Denne rejse varer blot 8 dage, men tager dig gennem et hav af spændende byer og kulturelle indtryk undervejs.
Det er ikke småt med højdepunkter på denne tur, og specielt tilføjelsen af Chefchaouen – den blå by, gør denne rejse til noget helt specielt. Det helt store højdepunkt på turen er ørkenbyen Marrakech – døbt “Ørkenens Juvel” af de lokale.
Vi sørger for at bruge god tid i Marrakech, men besøger også de andre højdepunkter i det nordlige Marokko: Fez, Casablanca, Meknez og Rabat.
Modsat ovenstående Marokkorejse – som primært er præget af kulturoplevelser i de nordlige byer, er fokus på denne rejse af mere blandet karakter, med både store natur- og kulturoplevelser.
Som titlen på rejsen rigtigt antyder, bevæger vi os rundt i forskellige omgivelser på denne tur og kontrasterne er til at mærke. Et af de store højdepunkter er Marrakech, som de lokale kalder “den røde by” eller “Ørkenens Juvel” og det er også her vi starter vores rejse.
Herefter går turen østpå og hen imod Saharaørkenen og Atlasbjergene. Vi besøger undervejs ørkenbyen Merzouga, Ksar Aït Ben Haddou og overnatter under stjernerne i luksuriøse riads.
Dette er en unik mulighed for at gennemleve dit eget 1001 nats eventyr under stjernerne i den marokkanske ørken.
Panorama Travel er ikke bange for at udnævne os selv som Iraneksperter og Iran har været på programmet fra dag 1 hos Panorama Travel.
Vi ved hvad der gør Iran unik, og vi glæder os til at tage dig med på grupperejse til landet eller skræddersy et individuelt program til dig, hvor du udforsker landet alene og/eller med lokal rejseleder.
Vi tilbyder i alt seks forskellige rejser til Iran, så der er garanti for at du finder netop den rejse, der passer til dine behov. Rejserne har en varighed på alt fra 8 dage til 17 dage og kan forlænges yderligere efter ønske. Vi tilbyder tre forskellige grupperejser: Iran Indefra, Indtryk af Iran og Iran med den Persiske Golf, som alle er med dansk rejseleder.
Ud over dette har vi to unikke individuelle programmer: Persiens Karavaneveje og Klassisk Iran, samt mulighed for at skræddersy dit helt eget individuelle program.
Rejser til iran er optimale fra februar til april, hvor vores erfaringer siger os, at temperaturene passer godt til de fleste skandinavere.
Libanon er et af vores nyeste skud på stammen. En destination vi længe har ønsket at lave rejser til og nu endeligt er gået online med.
Det er en kort og kompakt tur på blot 7 dage og den kombinerer naturoplevelser med store kulturindtryk. Da det er første år rejsen er afsted i foråret 2020 karakteriseres den som en pionérrejse.
Rejsen til Libanon indebærer en del af de samme elementer som vores rejser til Iran og Usbekistan, så har man tidligere været med os på tur til disse lande, vil Libanon være det helt oplagte valg til din næste rejse.
Titlen for rejsen er Libanon – afstikkere fra Beirut. Og det skyldes at denne pionérrejse har base i hovedstaden Beirut alle dagene. Med base det samme sted, benytter vi istedet landets relativt beskedne størrelse til at tage dagsture ud af byen og ud i landet.
Disse afstikkere indebærer bl.a. to højdepunkter, som figurerer på UNESCOs verdensarvsliste. Der er tale om den ældgamle fønikiske by, Byblos, men også Baalbek, hvor det store højdepunkt er Jupitertemplet midt i byen. På rejsen besøger vi også de smukke landskaber i Qadishadalen og nyder de fantastiske kulinariske oplevelser landet byder på.
Tilslutningen til vores første Libanon rejse i foråret 2020 har allerede været stor og vi glæder os rigtig meget til at sende en flok forventningsfulde deltagere afsted på denne pionérrejse.
OBS! Bemærk at rejsen også tilbydes som individuel rejse, hvor du kan kontakte os for yderligere oplysninger om afrejsetidspunkt, priser mm.
Vi har sprængt skalaen med valget af vores lodges på denne tur. Vi har sørget for de fedeste overnatningssteder midt ude i regnskoven. Vi skal bl.a. overnatte i Sumaco Wild Lodge, Basecamp Bushmaster og andre skønne steder.
Udover de fantastiske lodges, har vi sørget for at strikke et program sammen, der fokuserer på det rige dyre- og planteliv i regnskoven. Undervejs vil rejseleder Rasmus Nielsen, formidlingschef i Randers Regnskov Asser Øllgaard og en lokal guide hjælpe dig med at forstå den utrolige artsrigdom der er til stede i Bigai.
Men… det bedste ved denne rejse er næsten at du gør en forskel for miljøet. Vores rejse til Ecuador er lavet i samarbejde med Randers Regnskov, og et betragteligt beløb af rejseprisen bliver brugt til at støtte naturbevarelsen af regnskoven i Bigai.
Turen inkluderer også et indblik i Ecuadors hovedstad Quito og mulighed for ride- eller vandreture i Andesbjergene.
OBS! Mulighed for rejseforlængelse på tre dage til Galapagos (uden rejseleder).
Colombia er et stadig relativt uudforsket rejsemål for mange – dette skyldes i høj grad at landet gennem de seneste 50 år har været præget af guerillakrig og narkobaroner, som har givet landet et blakket ry.
Gennem en længere årrække har regeringen dog foretaget store ændringer, som nu gør at Colombia er blevet et yderst sikkert land at rejse til.
Og det er vi glade for hos Panorama Travel – for landet byder på fantastiske oplevelser. Vores rejse til foråret er en udpræget kulturrejse, hvor du får muligheden for at opleve verdens næststørste karneval.
I det hele taget er Colombia et land fyldt med varme, glæde, fantastiske farver og imødekommende mennesker.
Denne rejser giver dig mulighed for opleve hovedstaden Bogotá, Medellín, vandre- eller rideture i Corcora-dalen, Cartagena, den lokalbryggede kaffe og et fantastisk karneval.
OBS! Rejsen tilbydes også som individuel rejse, hvor vi anbefaler afrejse i februar eller marts.
Usbekistan minder som rejseland meget om Iran. Kulturen, historien, arkitekturen, mm. har mange af de samme træk. Så har man besøgt Iran med Panorama Travel, ville det være oplagt at tage til Usbekistan som næste rejse.
På denne tur drager vi via den historiske Silkevej gennem Usbekistan til hovedstaden Samarkand.
Turen byder på store kulturelle højdepunkter på turen ned af den historiske SIlkevej, og Usbekistan har været på programmet fra dag 1 for Panorama Travel. Faktisk gik vores jomfrurejse til netop Usbekistan.
Af højdepunkter på turen vil vi gerne fremhæve den historiske Registanplads i Samarkand, de iøjenfaldende baserer i Bukhara og den smukke natur og arkitektur undervejs på Silkevejen.
Panorama Travel har også stor succes med vores individuelle rejser til Usbekistan, og vi har sendt mange tilfredse kunder afsted mod landet.
OBS! Det er også muligt at kombinere sin individuelle rejse til Usbekistan med oplevelser i de omkringliggende lande, som eks. Turkmenistan, Kirgisistan, Kazakhstan eller Tadsjikistan.
Kontakt os gerne, hvis du ligger inde med en specifik forespørgsel.
Ovenpå terror-angrebene i april 2019, faldt interessen for Sri Lanka som rejsedestination markant. Vi har den største medfølelse for de omkomne og pårørende, der blev ramt under angribene, men det er ærgerligt at Sri Lanka, som land, skal lide under disse frygtelige hændelser.
Sri Lanka er nemlig en unik rejsedestination, der på vores rejser forener kultur-, safari- og naturoplevelser. Ydermere er Sri Lankanerne dybt afhængige af turismen, som beskæftiger en betragtelig del af landets borgere.
Højdepunkterne på turen inkluderer fortet i Lion’s Rock (UNESCO kulturarv), hvalsafari med blåhvaler, jeepsafari efter elefanter og leoparder, samt et besøg til primatprojektet i Pollanaruwe. Undervejs på turen bor vi i luksuriøse safaritelte med udsigt direkte ud til Det Indiske Ocean. Nyd den klare nattehimmel, mens vi hygger med gourmetmad og bål under stjernerne.
OBS! Rejsen tilbydes også som individuel rejse, hvor vi anbefaler rejser i januar til april 2020.
Er du mere til køligere himmelstrøg, kan du tage med på vores luksusrejser til Antarktis og gå i land på det sydligste kontinent! Antarktis er et af verdens mest rå og utæmmede naturområder, og det eneste kontinent i verden, der ikke beboes. Oplev den kolde friske luft i dine lunger, når du med Panorama Travel kommer langt væk fra civilisationen og mærker naturens uforstyrrede kræfter på nært hold. På klare nætter vil det være muligt at nyde månens lysende genskær i det klare vand, helt uforstyrret og upåvirket af andre end krydstogtsskibet, som giver en fornemmelse af at være langt væk fra alting.
Vores rejser til Antarktis i 2020 giver dig mulighed for at opleve pingviner, hvaler og sæler, mens du tilbringer tiden på et luksus cruiseskib.
De cruiseskibe vi overnatter på er isforstærkede og egner sig særligt godt til at navigere i de arktiske egne. Derudover bærer de præg af komfortable forhold, mens man udforsker en vild del af verden.
OBS! Vores Antarktisrejser er luksuriøse og tager dig til unikke og eksklusive egne af verden – hvor ikke hvem som helst kommer forbi.
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark
Sydbank 6845-0002194605
IBAN-nr.: DK5868450002194605
SWIFT-kode: SYBKDK22
CVR-nr.: 37413399