Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Tema |
---|---|---|---|---|---|---|
Grupperejse | 10 dage | 29-03-2024 – 07-04-2024 (påsken) | NY LAV PRIS! 15.980 kr. | Markus Bogisch | Ledige pladser | Kultur / Natur |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information

Denne rejse til Armenien har fokus på påsken og de gamle, kristne traditioner, og det adskiller den fra vores andre Armenienrejser. Vi deltager i den vigtigste højtid og besøger en række af de fineste klostre, som Armenien er så kendt for. Som det første land i verden konverterede Armenien til kristendommen allerede i år 301. Når du rejser til Armenien, kan du derfor opleve nogle af verdens ældste kirker og klostre, der ligger hengemt i de mest storslåede landskaber.
På denne rundrejse i Armenien besøger vi også hovedstaden Yerevan, den gamle tsarby, Gyumri, en klippehulelandsby samt den smukke Sevansø og det sydarmenske højland. Vi indånder den krystalklare bjergluft fra Kaukasus, og vi smager på de lokale retter og vinene, som har sat regionen på verdenskortet.
Der er lagt op til en anderledes og spændende påskeferie i Armenien!
Rejsen er en pionérrejse, så ændringer i programmet kan forekomme.
På vores påskerejse til Armenien oplever du både den højtidelige påskegudstjeneste og den afslappede, folkelige stemning.
Vi overnatter på 4* hoteller.
Markus Bogisch er ph.d. i kunsthistorie, forfatter, redaktør og foredragsholder. Hans primære forskningsområde er middelalderkunsten i den kristne periferi og dens interaktion med den islamiske kunst samt deres fælles rødder i antikken.
Han har været underviser på Københavns Universitet fra 2002-2015, medlem af Den danske Nationalkomité for Byzantinske Studier og George Chubinashvili National Research Centre for Georgian Art History and Heritage Preservation samt tidligere formand for Dansk Selskab for Kaukasusforskning.
På vores påskerejse til Armenien indgår adskillige steder, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Armenien er verdens ældste kristne land, og vi skal deltage i de gamle traditioner og fejre påsken. Men rejsen lægger også vægt på de storslåede landskaber undervejs. Vi besøger nogle af verdens ældste kirker og klostre, som alle ligger fantastisk smukt placeret og er højdepunkter på enhver Armenienrejse.
Vi prøver verdens længste svævebane op til det imponerede klosteranlæg, Tatev, der knejser højt over en dyb kløft, og vi beseøger fangehullet, hvor Gregor Lysbringeren, som kristnede Armenien, sad indespærret i 13 år.
Vores påskerejse til Armenien tager os indenfor i ældgamle kirkerum og tæt på stolte traditioner. I Ejmiatsin overværer vi Palmesøndagsgudstjenesten i katedralen. Ejmiatsin betyder ”den inkarnerede Gud er steget ned”, for ifølge legenden var det Kristus, der udpegede stedet, hvor den første armenske kirke skulle opføres. Katedralen går helt tilbage til 300-tallet og er Den Armenske Apostolske Kirkes moderkirke.
På netop denne rejse til Armenien deltager vi også i påskegudstjenesten, som afholdes i Yerevans nye katedral, Surp Grigor. Den blev opført i 2001 til minde om kristendoms ophøjelse til statsreligion for 1700 år siden. Efterfølgende oplever vi den store påskefrokost, hvor der vil blive serveret typiske armenske påskeretter ledsaget af vin og abrikos- eller morbærsnaps.
Sydkaukasus’ største sø ligger i 1900 meters højde med en smuk udsigt. Vi besøger den interessante kirkegård ved Noraduz, der huser det største, bevarede antal af steler eller korssten (khachkars) i hele Armenien. De ældste stammer fra 900-tallet. Her modtages vi højst sandsynligt af en lille flok babushkaer (bedstemødre), som faldbyder deres strikkede og hæklede produkter med farvekombinationer, som man ellers sjældent ser.
Stelerne fungerede som mindesten og som ”relikvier”, der lettede kommunikationen mellem det sekulære og guddommelige. De kan være så høje som halvanden meter og har et ornamentalt udskåret kors i midten, der hviler på et solsymbol eller evighedshjul ledsaget af florale, geometriske motiver og udskæringer af helgener og dyr. Andre khachkars fortæller en hel lille historie i billeder om den afdøde person eller familie.

Vi flyver fra København om aftenen og ankommer til Armeniens hovedstad tidligt næste morgen. Vi indlogerer os på vores hotel, som ligger centralt.
Måltider inkluderet: på flyene
Overnatning i Yerevan: Ani Plaza (eller lignende)
Yerevan blev grundlagt i 782 f.v.t. og er dermed ældre end Rom. Sin status som hovedstad fik Yerevan dog først i 1918. Byens centrum er præget af monumentale bygninger beklædt med lyserøde tufsten og blev designet af Alexander Tamanian i 1924. I sin generalplan for Yerevan regnede han med en befolkning på ca. 150.000 indbyggere – i dag er byens befolkning på over en million. Alligevel er Yerevan en ret overskuelig by og præget af en afslappet, næsten mediterran stemning.
Vi begynder dagens program med et besøg i den såkaldte Blå Moske, som Yerevans persiske guvernør, Hussein Ali Khan, lod opføre i 1765. At bygningen blev istandsat for iranske midler i slutningen af 1990’erne viser, at det kristne Armenien har et godt forhold til det store muslimske naboland.
Næste punkt på programmet er Sergej Parajanov Museum. Parajanov (1924-90) var en multikunstner, der skabte værker inden for alle grene af billedkunsten. I dag er han dog mest kendt for sine drømmeagtige film fra 1960’erne. Jean-Luc Godard, Francois Truffaut, Luis Buñuel, Federico Fellini, Andrej Tarkovskij og Mikhail Vartanov var alle Parajanovs venner. Museet i Yerevan huser den største samling af hans værker.
Herefter besøger vi det historiske museum, som giver os et enestående indblik i Armeniens rige kulturhistorie.
Om eftermiddagen kører vi til Tsitsernakabert og ser museet, der dokumenterer folkemordet, som tyrkerne begik på armenierne under første verdenskrig. Efter de store demonstrationer i Yerevan i 1965 gik sovjetledelsen med til at opføre et monument til minde om folkedrabet. Den 44 meter høje stele symboliserer Øst- og Vestarmenien, og de tolv stenplader, der sænker sig over fordybningen, hvori den evige flamme brænder, repræsenterer de 12 tabte armenske provinser, som i dag ligger i Tyrkiet
Vi afslutter dagens program med et besøg på et brandydestilleri, hvor der vil være mulighed for at degustere de gyldne dråber.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Yerevan: Ani Plaza (eller lignende)
Det er Påske Søndag, og vi deltager i påskegudstjenesten, som afholdes i Yerevans nye katedral, Surp Grigor. Den blev opført i 2001 til minde om kristendoms ophøjelse til statsreligion for 1700 år siden.
Derefter tager vi til Garni, det eneste bevarede romerske tempel i hele Kaukasus. Bygningen tilskrives som regel Trdat I, der i år 66 besøgte Rom, hvor han blev kronet til konge af kejser Nero. Beliggenheden er enestående: anlægget er placeret på et trekantet plateau, der rejser sig højt over Azatflodens dybe kløft. Fra kanten kan man betragte ”Stensymfonien”, som er en stejl klippevæg af basaltsøjler udskåret af floden gennem årtusinder. Ved siden af templet findes romerske bade, der er udsmykket med mosaikker.
Efterfølgende er det blevet tid til den store påskefrokost! Der vil blive serveret typiske armenske påskeretter ledsaget af vin og abrikos- eller morbærsnaps, som Garni med rette er berømt for.
I Garni oplever vi også, hvordan man bager de traditionelle brød, ”lavash”, i underjordiske stenovne (”tonir”).
Senere på eftermiddagen ser vi klosterkomplekset i Geghard, som delvist er hugget ud af klippen. I førkristen tid husede en af hulerne en Anahita-helligdom. Der findes stadig en kilde, der springer ud af klippen, og rygtet vil vide, at dens vand har en stimulerende effekt på kvinders frugtsommelighed. Klostrets øverste sal har en enestående akustik, som skyldes et omløbende hulrum, der forstærker lyden.
Vi kører tilbage til Yerevan og spiser afskedsmiddag på en lokal restaurant.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Yerevan: Ani Plaza (eller lignende)
Vi forlader den armenske hovedstad og kører sydpå. Vores første stop er Khor Virap-klostret, der ligger tæt på grænsen til Tyrkiet. Hvis vejret er klart, er der en helt forrygende udsigt til det snedækkede Araratbjerg (5137 meter), som engang tilhørte Armenien men i dag ligger i Tyrkiet.
Khor Virap betyder ordret ”det dybeste fangehul”. Her sad Den Hellige Grigor Lusavoritj indespærret i 13 år, indtil han blev løsladt for at helbrede kong Trdat III, der i mellemtiden var blevet sindssyg. Kongen blev rask igen og konverterede i al taknemlighed til kristendommen og gjorde den til statsreligion i Armenien. Det skete i år 301. Fangehullet findes stadigvæk, og der er mulighed for at stige ned i det – hvis man altså tør!
Det sydlige Armenien, som omfatter provinserne Vayots Dzor og Syunik, byder på betagende smukke og uspolerede bjerglandskaber. Vi spiser frokost i landsbyen Areni, der er kendt for sin vinproduktion. Området var allerede beboet i det 5. årtusinde før vor tidsregning, og i de seneste år har man gjort en række sensationelle arkæologiske fund, som vi senere på rejsen vil se på det historiske museum i Yerevan.
Fra Areni kører vi videre til Noravank-klostret, der stammer fra 1200-tallet. De fleste af klosterensemblets kirker, heriblandt den særprægede toetagers gravkirke Surb Astvatsatsin, blev bygget og udsmykket af den geniale arkitekt og billedhugger Momik. Østlige og vestlige stilarter forener sig til en harmonisk helhed, der på én gang virker fremmed og bekendt.
Senere på eftermiddagen når vi frem til Karahunj (”de talende sten”), et mystisk og vindblæst sted med en række stensætninger og megalitgrave fra præhistorisk tid. Ligesom vi kender det fra de hjemlige himmelstrøg, blev stensætningerne sandsynligvis brugt til at observere himmellegemerne og til at kunne bestemme tid.
Herefter kører vi videre til Goris, hvor vi har to overnatninger.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Goris: Goris Hotel (eller lignende)
Goris ligger i en smuk dal, som gennemstrømmes af Vararakfloden. Ligesom Yerevan er Goris en meget gammel bosættelse, der allerede nævnes i de uratæiske kilder. I dag er Goris en typisk armensk provinsby, der profiterer af, at den ligger i nærheden af hovedvejen, som forbinder Armenien med Nagorno-Karabakh.
Vi besøger landsbyen Khndzoresk få kilometer øst for Goris. I slutningen af 1800-tallet var Khndzoresk Østarmeniens største landsby med over 8000 indbyggere. De fleste familier boede i klippehuler – helt op til 1950’erne. Før vi går en tur i den maleriske kløft, ser vi et lille museum, der viser, hvordan folk havde indrettet sig i hulerne.
Herefter tager vi videre til Tatev, et imponerede klosteranlæg, der knejser højt over den dybe kløft, som Vorotanfloden strømmer igennem. Indtil for få år siden tog køreturen til Tatev over en time, men i dag bringer verdens længste svævebane den besøgende til klostret på få minutter, og turen bidrager til oplevelsen.
Tatev blev ophøjet til bispesæde i 800-tallet. 200 år senere husede det tilknyttede kloster over 1000 munke, ejede 47 landsbyer og modtog tiende fra 677 andre landsbyer! I 1300- og 1400-tallet var Tatev et vigtigt lærdomscenter. Ud over teologi blev der undervist i matematik, filosofi, retorik, æstetik og musik. I klostrets skriptorium kopierede og oversatte munkene flere tusinde håndskrifter. Der fandtes også en egen skole for miniaturemaleri.
Klosterensemblets største kirke, der er viet til Skt. Paul og Peter, blev opført mellem år 895 og år 906. Som det ofte er tilfældet ved de middelalderlige armenske kirker, overrasker interiøret i sin monumentalitet. To andre kirker, viet til Maria og Skt. Georg, blev bygget i henholdsvis år 1043 og år 1295. Vi ser også klostrets refektorium, bageri og vinpresse.
Efter besøget kører vi tilbage til Goris.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Goris: Goris Hotel (eller lignende)
Dagens program byder på mange smukke naturoplevelser. På vejen nordpå til Sevansøen stopper vi ved et velbevaret, middelalderligt karavanserai bygget af den sydarmenske prins Orbelian i 1332. Herberget ligger på sydsiden af Vardenis- bjergkæden i nærheden af Selimpasset, hvorfra der er en flot udsigt. Bygningens portal er udsmykket med relieffer, der henvender sig til både den muslimske og den kristne beskuer – en slags visuelt diplomati.
Sevansøen, der ligger i 1900 meters højde, er den største sø i Sydkaukasus. Talrige arkæologiske levn, der kom til syne efter man i sovjettiden havde sænket søens vandstand, beviser at området omkring søen allerede var beboet i præhistorisk tid. Vi besøger Noraduz-kirkegården, der huser det største bevarede antal af steler eller korssten (khachkars) i hele Armenien. De ældste stammer fra 900-tallet. Her modtages vi højst sandsynligt af en lille flok babushkaer (bedstemødre), som faldbyder deres strikkede og hæklede produkter med farvekombinationer, som man ellers sjældent ser.
Stelerne fungerede som mindesten og som ”relikvier”, der lettede kommunikationen mellem det sekulære og guddommelige. De kan være så høje som halvanden meter og har et ornamentalt udskåret kors i midten, der hviler på et solsymbol eller evighedshjul ledsaget af florale, geometriske motiver og udskæringer af helgener og dyr. Andre khachkars fortæller en hel lille historie i billeder om den afdøde person eller familie.
Vi besøger også Sevansøens nordlige bred. Stedet er kendt som Armeniens Riviera men har en gammel historie. Klosteret Sevanavank, der oprindeligt lå på en ø, blev grundlagt i 874 af prinsesse Mariam Bagratuni og fungerede som tilflugtssted i vanskelige tider. I den større af de to kirker, Surp Atsvatsatsin, findes en usædvanlig khachkar med interessante figurative scener og en høj, flot udskåren alterskærm af valnøddetræ.
Derefter kører vi videre mod nord. Dilijan-tunnelen forbinder provinserne Gegharkunik og Tavusj, der ligger i Lille Kaukasus. Byen Dilijan, vores sidste stop for i dag, ligger 400 meter lavere end Sevansøen. Vi besøger Sjarambeyan-gaden, som i dag fungerer som et lille museum, hvor man kan iagttage forskellige håndværkere i deres arbejde.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Dilijan: Dilijan Resort (eller lignende)
Foto: Søren Bonde
Fra Dilijan fortsætter vi nordpå til Lori-provinsen. Her skal vi se tre fine klostre, der alle ligger i nærheden af byen Alaverdi tæt på grænsen til Georgien. Det første kloster er Haghpat (UNESCO), der blev stiftet i 976 af dronning Khosrovanuysh. Klosterensemblets største kirke, Surb Nshan, er et fremragende eksempel på den armenske kirkearkitektur fra 900-tallet. En anden imponerende struktur er utvivlsomt klostrets klokketårn fra 1245. Talrige andre bygninger, som tilsammen danner en harmonisk helhed, ligger strøet hen over hele klosterområdet.
Vores næste stop er Akhtalaklostret, hvis hovedkirke, der er viet til Gudsmoderen, stammer fra begyndelsen af 1200-tallet. Hele interiøret er udsmykket med farvestrålende fresker. Der er tale om kunstværker i verdensklasse. Ikonografien er hovedsageligt byzantinsk, men der findes også fremstillinger af Den Hellige Grigor, Armeniens Lysbringer.
Mættet af indtryk spiser vi frokost på en restaurant i nærheden.
Det sidste kloster, som vi skal se i dag, er Sanahin (UNESCO). Navnet betyder ‘”denne her er ældre end den”’ – hvilket skal forstås sådan, at Sanahin blev grundlagt før Haghpat. Hovedkirken, der samtidigt er klostrets ældste kirke, blev opført mellem 967 og 970. Mange andre bygninger blev tilføjet senere, heriblandt klostrets berømte bibliotek.
Stemningen i Sanahin er mere intim end i Haghpat, måske endda en anelse melankolsk. Det bemærkede også den armenske filminstruktør Sergej Parajanov (se dag 8). Klostret i Sanahin dannede kulisse for hans mesterværk fra 1969, ”Granatæblernes farve”, der med intense billeder beskriver den armenske digter Sayat-Novas liv.
Vi kører til Armeniens næststørste by Gyumri, hvor vi spiser aftensmad på byens bedste restaurant, Cherkezi Dzor, der har sit eget fiskeopdræt (ørred, laks og stør).
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Gyumri: Gyumri Hotel (eller lignende)
Foto: Søren Bonde
Gyumri blev hårdt ramt af jordskælvet i 1988, men de fleste lave bygninger fra 1800-tallet i byens centrum slap uskadte. Derfor formidler Gyumri i dag et autentisk billede af en typisk armensk købmandsstad fra tsartiden. Vi går en tur igennem byens historiske kvarter.
Efterfølgende besøger vi Marmashen-klostret, der blev grundlagt af Gagik i begyndelsen af 900-tallet. Ifølge stifterinskriptionen fra 1029 byggede prins Vahram Pahlavouni klostrets hovedkirke, og det er et arkitektonisk mesterværk i orange-rød tufsten. Byggestilen minder meget om kirkerne i den middelalderlige, armenske hovedstad Ani, som i dag – til armeniernes store fortrydelse – befinder sig på tyrkisk territorium. Der findes flere andre kirker og kapeller på klosterområdet, der ligger i Arkhuian-flodens maleriske dal.
Vi kører vest om Aragats bjergmassiv og spiser frokost i Ashtarak.
Tilbage i Yerevan er resten af dagen til fri disposition. Der er mulighed for at besøge ”Kaskaden”, som er et gigantisk trappeanlæg, der forbinder byens centrum med de højere beliggende kvarterer. Bygningen blev påbegyndt i sovjettiden (1971-80) og gennemgående restaureret i 2002-2009, da Gerard Cafesjian, en amerikansk forretningsmand med armenske rødder, overtog den. De indre rum, der er forbundet via rulletrapper, danner rammen om Cafesjians kunstmuseum. Ved siden af international samtidskunst findes her en af verdens største samlinger af glaskunst.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Yerevan: Ani Plaza (eller lignende)
Vi kører til byen Ejmiatsin, der ligger 20 km vest for Yerevan. Byens navn betyder ”den inkarnerede Gud er steget ned”, for ifølge legenden var det Kristus, der udpegede stedet, hvor den første armenske kirke skulle opføres. Katedralen i Ejmiatsin, hvis ældste dele stammer fra 300-tallet, er Den Armenske Apostolske Kirkes moderkirke.
Den kvadratiske bygning har en centralkuppel og er udstyret med fire apsider, der peger i retning af de fire verdenshjørner. På ydersiden ses mange fint udskårne relieffer fra de forskellige bygningsperioder. I interiøret domineres rummet af det høje kuppelhvælv, og alterzonen er hævet over kirkegulvet ligesom en teaterscene, hvilket er typisk for de armenske kirker.
Efter frokost besøger vi Surp Hripsimé-kirken, der markerer stedet, hvor Hripsimé – en kristen jomfru af romersk afstamning – blev henrettet sammen med 30 andre nonner af den armenske kong Trdat III i slutningen af 200-tallet. Den Hellige Hripsimés jordiske rester hviler i kirkens krypt. Bygningen i sin nuværende form stammer fra 618 og er et fremragende eksempel på den klassiske armenske arkitektur.
Vores næste stop er katedralen i Zvartnots. Sammen med kirkerne i Ejmiatsin blev Zvartnots indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste i år 2000. Den store rundkirke blev opført i midten af 600-tallet af katolikos Nerses III. Det antages, at katedralen opbevarer relikvierne efter den Hellige Grigor (Gregor Lysbringeren), der konverterede Armenien til kristendommen. Et stort jordskælv i 900-tallet ødelagde bygningen, men ruinerne imponerer stadig på grund af deres rige skulpturudsmykning, der også viser portrætter af kirkens bygmestre.
Tilbage i Yerevan kører vi til monumentet af ”Moder Armenien”. Det er en 22 meter høj kolossalstatue, der i 1960’erne erstattede statuen af Josef Stalin. Fra den tilstødende sejrspark er der en flot udsigt over hele byen, og hvis vejret er med os, vil vi kunne se Ararat-bjerget i Tyrkiet. Ifølge Biblen strandede Noahs Ark på bjerget, og det var ved bjergets fod, at Noah plantede den første vinstok.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Yerevan: Ani Plaza (eller lignende)
Tidligt om morgenen kører vi til lufthavnen og flyver hjem. Vi ankommer til København om formiddagen.
Måltider: –
Yerevan
Ejmiatsin
Zvartnots
Khor Virap
Areni
Karahunj
Goris
Khndzoresk
Tatev
Sevansøen
Dilijan
Haghpat, Akhtala og Sanahin
Gyumri og Marmashen
Garni og Geghard
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark
Sydbank 6845-0002194605
IBAN-nr.: DK5868450002194605
SWIFT-kode: SYBKDK22
CVR-nr.: 37413399