En smuk julerejse til højskolen på Sicilien - oplev Palermo og Monreale
kloster i monreale på rejser til sicilien

Mageløse Monreale

Monreale er en lille og hyggelig by, som ligger få kilometer sydvest for Palermo. Byen har en fantastisk placering med udsigt over Palermobugten og den frodige dal Conca d’oro.

Byens højdepunkt er dens smukke katedral, som er prydet med 6000 m2 byzantinske mosaikker og er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Men byen har også meget andet at byde på. Den er særlig kendt for nogle af Italiens bedste restauranter, som serverer både lokale, traditionelle retter, men også international mad i verdensklasse. Dem skal vi naturligvis også prøve i løbet af ugen.

Vores ene rejseleder, Francesca la Fiora, er født i Monreale og kender byen rigtig godt. Hun har derfor sørget for at finde de hyggeligste gader, caféer og oplevelser, som  byen har at byde på. Desuden kender Francesca mange af de lokale, og hun er altid på udkig efter impulsive oplevelser, der kan bidrage til oplevelsen af Monreale.

julehygge på sicilien

La Dolce Vita Monrealese

De lokale bruger ofte udtrykket “La Dolce Vita Monrealese” – det søde liv i Monreale. Her menes den afslappede og helt specielle stemning man hurtigt fornemmer, at Monreale emmer af. Det er svært at forklare – lidt ligesom “hygge” – det skal opleves!

Derfor har vi i samarbejde med højskolen på Sicilien og vores to dygtige rejseledere valgt at arrangere en uge med fællesskabet og de sicilianske traditioner i fokus. På din rejse kommer du til at møde mange fantastiske mennesker, som med åbne arme inviterer dig ind i deres hjem og hverdag.

Ugen bliver fyldt med autentiske oplevelser, kultur og masser af julehygge. Vi skal bl.a. deltage i katolske juletraditioner, julemesse i kirken, til julekoncert og en overkommelig vandretur i bjergene nær Monreale. Og vi skal opleve en vaskeægte siciliansk jul sammen med en lokal familie.

Italien - Palermo - Julerejse

Dagstur til Palermo – Siciliens hovedstad

Vi skal på heldagstur til Palermo, hvor vi oplever julemarkeder og julekrybber – og selvfølgelig studere den livlige og interessante by. Kunsthistoriker Tine Kragh tager os med på en guidet tur i byen, hvor vi besøger katedralen, Piazza Pretoria og Quattro Canti.

Palermo er Siciliens hovedstad. En ferie i Palermo er en stor kulturel og historisk oplevelse. Byens rødder går helt tilbage til det 8. århundrede før vor tidsregning, hvor det var en fønikisk handelsby. Palermos storhedstid var under den normanniske periode, som varede i cirka 100 år. Byen var på daværende tidspunkt et stort og meget vigtigt kulturcentrum. Senere blev Palermo underlagt det Tysk-Romerske rige og var selveste Kejser Frederik II’s hovedstad.

Vi spiser frokost sammen på Ballaro-markedet, som serverer noget af Siciliens lækreste street-food. Smag f.eks. fritterede fisk med forskelligt lokalt tilbehør. Om aftenen er der mulighed for at gå i det betagende og store teater, Teatro Massimo, og se “Il Lago dei Cigni”: Svanesøen.