Tag med på et enestående road-trip gennem tre lande, som ser meget få turister. Det er en af vores få Tadsjikistanrejser og derfor også noget ganske særligt. Den ekspeditionsprægede rejse gennemføres i firehjulstrækkere ad den legendariske Pamir Highway i et af verdens barskeste men også mest storslåede områder. Tadsjikistan (eller Tajikistan) har længe været kendt blandt bjergbestigere og med god grund; Her krydser vi de majestætiske Pamirbjerge, bor hos lokale og kommer tæt på deres traditionelle levevis. En del af ruten følger den ældgamle Silkevej i Wakhan-korridoren. Vi rejser videre ad Pamir Highway over Pyandj-floden til Afghanistan, og det er som at rejse tilbage i tiden. Landskabet skifter meget undervejs og byder på safirblå søer, bløde grønne bakker og månelandskaber i nogle af verdens smukkeste bjergegne. Undervejs stopper vi i idylliske landsbyer og passerer flere pas i 3-4000 meters højde. I Kirgisistan bor vi i jurter med udsigt til bjerget Peak Lenin (7134 meter). Velkommen på dit livs eventyr!
Gå ikke glip af denne enestående mulighed for under helt trygge forhold at opleve nogle af verdens barskeste egne samt et idyllisk hjørne af det ellers krigshærgede Afghanistan.
Denne rejse har nu været udsolgt to år i træk i 2018 og 2019.
Søren Bonde er uddannet cand.mag. i musikvidenskab med studier i teologi, historie og etnologi fra Københavns Universitet. Han er direktør og partner i Panorama Travel og er desuden forfatter og en meget anvendt foredragsholder. Som medlem af De Berejstes Klub har Søren rejst intensivt i over 90 lande, og i 2015 modtog han klubbens ærespris for sine grænsesøgende og omfattende rejseeventyr i nogle af verdens mest ufremkommelige egne. Han har specialiseret sig i en lang række destinationer såsom Iran, Centralasien, Latinamerika og Afrikas Horn. Han har en forkærlighed for historie samt stammefolk og særprægede ritualer. Søren har stor rejseledererfaring og en omfattende viden om de destinationer, han varetager.
Pamir Highway (M-41) er en af verdens mest berømte og eventyrlige ruter og verdens næsthøjeste internationale hovedvej (efter Karakoram Highway). Vejen slanger sig gennem Pamirbjergene, og med udgangspunkt i Termiz, Usbekistan, går den via Tadsjikistan til Osh i Kirgisistan.
Det er den eneste sammenhængende rute gennem de ellers ufremkommelige bjerge, og den er forsyningsvej til Tadsjikistans fjerne Gorno-Badakhshan-region. Ruten har været brugt i årtusinder og var vigtig allerede på Silkevejens tid.
Vejen er desuden berømt for sin rå skønhed og høje bjergpas, hvoraf Ak-Baital (4655 m) ved den store Karakul-sø er det højeste.
Wakhan-korridoren har adskillige borge og monumenter fra en svunden tid. Et af de bedst bevarede er Yamchun Borg. I slutningen af 1. årtusind f. Kr. opførtes en række fæstningsværker i det vestlige Pamir på grund af den konstante trussel fra naboerne.
Yamchun var den første borg. Den står højt på en klippe over Pyandj-floden med udsigt til alle sider. Borgens størrelse er slående og vidner om, at borgen var altafgørende for områdets sikkerhed og for beskyttelse af handelsvejene gennem bjergene og via floden. Herfra var forbindelser til Baktrien (Afghanistan), Indien og Persien.
Området var sikkert mere velstående dengang, og teknologier og religioner udbredtes langs disse ruter. Andre vigtige monumenter i Wakhan-korridoren er således trinpyramider og buddhistiske templer.
I Centralasien har jurter været den almindelige boligform, så længe nomaderne kan huske. Den passer perfekt til deres livsstil, hvor man flytter efter årstiderne og hurtigt skulle kunne komme væk, hvis man blev angrebet. Det var hverdagskost for kirgiserne, som altid har været klemt inde mellem stormagterne.
En jurt består af en fleksibel, indre trækonstruktion, som er beklædt med filt. Den kan rejses eller pakkes sammen på et par timer og transporteres på et par heste. Jurten har ét, stort rum, der både fungerer som køkken, stue, børneværelse og soveværelse. Moderne jurter kan være meget bekvemme og udstyret både med senge, brændeovn og solcelleanlæg!
Det er en enestående oplevelse at overnatte i jurter og den bedst tænkelige måde at komme tæt på nomadernes daglige liv.
Få et sjældent indblik i et idyllisk hjørne af Afghanistan, når vi ad ældgamle ruter kører ind i afghanske Wakhan-korridor. Vi lærer om det stolte og hårdføre folk, som bebor et af verdens barskeste bjergområder. Selvom landskabet ikke adskiller sig synderligt fra Tadsjikistan på den anden side af floden, er oplevelsen markant anderledes.
Her er meget få biler, og alt ånder fred og ro. Næsten al markarbejde foregår ved håndkraft eller ved hjælp af tyre, heste og æsler, og det er som at rejse 200 år tilbage i tiden. Befolkning, sprog og religion er også anderledes; på denne side af floden er befolkningen og sproget ikke pamir men wakhi.
Mens religionen på den tadsjikiske side af floden er ismaili (en gren af shiaislam), lever ismailier og sunnier her side om side. Forskellen er særlig tydelig i kvindernes påklædning. Ismaili-kvinderne bærer spraglede tørklæder, mens sunni-kvinderne bærer burka. De er ikke vant til turister men er alle meget gæstfrie og nysgerrige.
Vi bor privat, og det gør vores møde med afghanerne endnu mere nærværende. Vores værter fortæller os om livet i Wakhan-korridoren og om, hvordan de påvirkes af Taliban, selvom Taliban ikke er lige i nærheden.
Afrejse fra København om eftermiddagen via Istanbul med ankomst til Dushanbe tidlig næste morgen.
Foto: Søren Bonde
