Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Tema |
---|---|---|---|---|---|---|
Grupperejse | 15 dage | 27-08-2021 – 10-09-2021 | 25.980 kr. | Søren Bonde | Ledige pladser | Kultur / Natur / Ekspedition |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Tema |
---|---|---|---|---|---|---|
Grupperejse | 15 dage | 27-08-2021 – 10-09-2021 | 25.980 kr. | Søren Bonde | Ledige pladser | Kultur / Natur / Ekspedition |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
Tag med på et enestående road-trip gennem tre lande, som ser meget få turister. Det er en af vores få Tadsjikistanrejser og derfor også noget ganske særligt. Den ekspeditionsprægede rejse gennemføres i firehjulstrækkere ad den legendariske Pamir Highway i et af verdens barskeste men også mest storslåede områder. Tadsjikistan (eller Tajikistan) har længe været kendt blandt bjergbestigere og med god grund; Her krydser vi de majestætiske Pamirbjerge, bor hos lokale og kommer tæt på deres traditionelle levevis.
En del af ruten følger den ældgamle Silkevej i Wakhan-korridoren. Vi rejser videre ad Pamir Highway over Pyandj-floden til Afghanistan, og det er som at rejse tilbage i tiden. Landskabet skifter meget undervejs og byder på safirblå søer, bløde grønne bakker og månelandskaber i nogle af verdens smukkeste bjergegne. Undervejs stopper vi i idylliske landsbyer og passerer flere pas i 3-4000 meters højde. I Kirgisistan bor vi i jurter med udsigt til bjerget Peak Lenin (7134 meter). Velkommen på dit livs eventyr!
Gå ikke glip af denne enestående mulighed for i selskab med erfaren, dansk rejseleder at opleve nogle af verdens barskeste egne samt et idyllisk hjørne af det ellers krigshærgede Afghanistan.
Denne rejse har nu været udsolgt tre år i træk fra 2018 – 2020 (aflyst i 2020 grundet COVID-19).
NB: Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Afghanistan. Vores rejse går kun til Wakhankorridoren i det nordøstligste hjørne af landet (dag 6-8), som ikke er berørt af Taliban. Vi har trygt rejst i området de sidste 5 år og har nære forbindelser til både private og myndigheder. Panorama Travel er derfor tryg ved at rejse i disse områder.
Tip: Tryk på de små pile i nederste højre hjørne af billedet for visning i fuld skærm.
Søren Bonde er uddannet cand.mag. i musikvidenskab med studier i teologi, historie og etnologi fra Københavns Universitet. Han er direktør og partner i Panorama Travel og er desuden forfatter og en meget anvendt foredragsholder. Som medlem af De Berejstes Klub har Søren rejst intensivt i over 90 lande, og i 2015 modtog han klubbens ærespris for sine grænsesøgende og omfattende rejseeventyr i nogle af verdens mest ufremkommelige egne. Han har specialiseret sig i en lang række destinationer såsom Iran, Centralasien, Latinamerika og Afrikas Horn. Han har en forkærlighed for historie samt stammefolk og særprægede ritualer. Søren har stor rejseledererfaring og en omfattende viden om de destinationer, han varetager.
Pamir Highway (M-41) er en af verdens mest berømte og eventyrlige ruter og verdens næsthøjeste internationale hovedvej (efter Karakoram Highway). Vejen slanger sig gennem Pamirbjergene, og med udgangspunkt i Termiz, Usbekistan, går den via Tadsjikistan til Osh i Kirgisistan.
Det er den eneste sammenhængende rute gennem de ellers ufremkommelige bjerge, og den er forsyningsvej til Tadsjikistans fjerne Gorno-Badakhshan-region. Ruten har været brugt i årtusinder og var vigtig allerede på Silkevejens tid.
Vejen er desuden berømt for sin rå skønhed og høje bjergpas, hvoraf Ak-Baital (4655 m) ved den store Karakul-sø er det højeste.
Wakhan-korridoren har adskillige borge og monumenter fra Silkevejens barndom. I slutningen af 1. årtusind f. Kr. opførtes en række fæstningsværker i det vestlige Pamir på grund af den konstante trussel fra naboerne. En af de ældste og bedst bevarede borge er Yamchun. Den står højt på en klippe over Pyandj-floden med udsigt til alle sider.
Borgens størrelse er slående og vidner om, at den var altafgørende for områdets sikkerhed og for beskyttelse af handelsvejene gennem bjergene og via floden. Herfra var forbindelser til Baktrien (Afghanistan), Indien og Persien.
Området var sikkert mere velstående dengang, og teknologier og religioner udbredtes langs disse ruter. Andre vigtige monumenter i Wakhan-korridoren er således trinpyramider og buddhistiske templer.
I Centralasien har jurter været den almindelige boligform, så længe nomaderne kan huske. Den passer perfekt til deres livsstil, hvor man flytter efter årstiderne og hurtigt skulle kunne komme væk, hvis man blev angrebet. Det var hverdagskost for kirgiserne, som altid har været klemt inde mellem stormagterne.
En jurt består af en fleksibel, indre trækonstruktion, som er beklædt med filt. Den kan rejses eller pakkes sammen på et par timer og transporteres på et par heste. Jurten har ét, stort rum, der både fungerer som køkken, stue, børneværelse og soveværelse. Moderne jurter kan være meget bekvemme og udstyret både med senge, brændeovn og solcelleanlæg!
Det er en enestående oplevelse at overnatte i jurter og den bedst tænkelige måde at komme tæt på nomadernes daglige liv.
Få et sjældent indblik i et idyllisk hjørne af Afghanistan, når vi ad ældgamle ruter kører ind i den afghanske Wakhan-korridor. Vi lærer om det stolte og hårdføre folk, som bebor et af verdens barskeste bjergområder. Her er meget få biler, og alt ånder fred og ro. Næsten al markarbejde foregår ved håndkraft eller ved hjælp af tyre, heste og æsler, og det er som at rejse 200 år tilbage i tiden.
Mens religionen på den tadsjikiske side af floden er ismaili (en gren af shiaislam), lever ismailier og sunnier her side om side. Forskellen er særlig tydelig i kvindernes påklædning. Ismaili-kvinderne bærer spraglede tørklæder, mens sunni-kvinderne bærer burka. De er ikke vant til turister men er alle meget gæstfrie og nysgerrige.
Vi bor privat, og det gør vores møde med afghanerne endnu mere nærværende. Vores værter fortæller os om livet i Wakhan-korridoren og om, hvordan de påvirkes af Taliban, selvom Taliban ikke er lige i nærheden.
Pamir Highway (M-41) er en af verdens mest berømte og eventyrlige ruter og verdens næsthøjeste internationale hovedvej (efter Karakoram Highway). Vejen slanger sig gennem Pamirbjergene, og med udgangspunkt i Termiz, Usbekistan, går den via Tadsjikistan til Osh i Kirgisistan.
Det er den eneste sammenhængende rute gennem de ellers ufremkommelige bjerge, og den er forsyningsvej til Tadsjikistans fjerne Gorno-Badakhshan-region. Ruten har været brugt i årtusinder og var vigtig allerede på Silkevejens tid. Vejen er desuden berømt for sin rå skønhed og høje bjergpas, hvoraf Ak-Baital (4655 m) ved den store Karakul-sø er det højeste.
Wakhan-korridoren har adskillige borge og monumenter fra Silkevejens barndom. I slutningen af 1. årtusind f. Kr. opførtes en række fæstningsværker i det vestlige Pamir på grund af den konstante trussel fra naboerne. En af de ældste og bedst bevarede borge er Yamchun. Den står højt på en klippe over Pyandj-floden med udsigt til alle sider.
Borgens størrelse er slående og vidner om, at den var altafgørende for områdets sikkerhed og for beskyttelse af handelsvejene gennem bjergene og via floden. Herfra var forbindelser til Baktrien (Afghanistan), Indien og Persien.
Området var sikkert mere velstående dengang, og teknologier og religioner udbredtes langs disse ruter. Andre vigtige monumenter i Wakhan-korridoren er således trinpyramider og buddhistiske templer.
I Centralasien har jurter været den almindelige boligform, så længe nomaderne kan huske. Den passer perfekt til deres livsstil, hvor man flytter efter årstiderne og hurtigt skulle kunne komme væk, hvis man blev angrebet. Det var hverdagskost for kirgiserne, som altid har været klemt inde mellem stormagterne.
En jurt består af en fleksibel, indre trækonstruktion, som er beklædt med filt. Den kan rejses eller pakkes sammen på et par timer og transporteres på et par heste. Jurten har ét, stort rum, der både fungerer som køkken, stue, børneværelse og soveværelse. Moderne jurter kan være meget bekvemme og udstyret både med senge, brændeovn og solcelleanlæg!
Det er en enestående oplevelse at overnatte i jurter og den bedst tænkelige måde at komme tæt på nomadernes daglige liv.
Få et sjældent indblik i et idyllisk hjørne af Afghanistan, når vi ad ældgamle ruter kører ind i den afghanske Wakhan-korridor. Vi lærer om det stolte og hårdføre folk, som bebor et af verdens barskeste bjergområder. Her er meget få biler, og alt ånder fred og ro. Næsten al markarbejde foregår ved håndkraft eller ved hjælp af tyre, heste og æsler, og det er som at rejse 200 år tilbage i tiden.
Mens religionen på den tadsjikiske side af floden er ismaili (en gren af shiaislam), lever ismailier og sunnier her side om side. Forskellen er særlig tydelig i kvindernes påklædning. Ismaili-kvinderne bærer spraglede tørklæder, mens sunni-kvinderne bærer burka. De er ikke vant til turister men er alle meget gæstfrie og nysgerrige.
Vi bor privat, og det gør vores møde med afghanerne endnu mere nærværende. Vores værter fortæller os om livet i Wakhan-korridoren og om, hvordan de påvirkes af Taliban, selvom Taliban ikke er lige i nærheden.
Afrejse fra København om eftermiddagen via Istanbul med ankomst til Dushanbe tidlig næste morgen.
Foto: Søren Bonde
Tadsjikistans hovedstad har en befolkning på omkring 700.000 og ligger i cirka 770 meters højde. Dermed er den rejsens laveste punkt. Efter vores tidlige ankomst tjekker vi ind på hotellet og hviler indtil frokost. Om eftermiddagen er det tid til en byrundtur. Dushanbe er en grøn, tilbagelænet by med brede boulevarder, parker og pladser fra sovjettiden. De høje træer, som næsten er 100 år gamle, kaster behagelige skygger i den varme sommertid. Vi ser højdepunkterne i hovedstaden: Rudaki Park, statuen af Ismoili Somoni, flagstangen med Tadsjikistans flag (med sine imponerende 165 meter er det verdens næsthøjeste), Det Hvide Hus samt Tadsjikistans Nationalmuseum.
Overnatning i Dushanbe (højde: 770 m): Hotel Alisher (eller lignende)
Foto: Søren Bonde
Dagen starter tidligt, da vi har en lang dags kørsel foran os. Vi går ombord i vores firehjulstrækkere og kører østpå ad den legendariske Pamir Highway (M41). Til at begynde med er vejen forholdsvis god asfalt, men snart er den i dårlig stand. Undervejs besøger vi den nyligt restaurerede (genopbyggede) Hulbuk Borg fra det 9. århundrede, som er et af de mange eksempler på en lang række forter og borge, der i tidens løb er blevet anlagt i regionen.
Tadsjikistan har gennem historien været underlagt en lang række herskere og forskellige riger, som alle forsøgte at kontrollere området og få del i handlen på Silkevejen. Fra år 500 f.Kr. blev området indlemmet i det Persiske Rige under arkæmeniderne, og i denne periode blev det persiske sprog indført, hvorfor tadsjikisk i dag minder meget om farsi (persisk). Perserne blev siden bekæmpet af Alexander den Store, som erobrede det meste af Centralasien. I det 7.- 8. århundrede tog først tibetanerne, så kineserne og siden araberne området og indførte islam. Samanide-riget erstattede araberne men blev selv fordrevet af tyrkiske erobrere. Mongolerne tog senere kontrol over området, indtil Timur Lenk erobrede det. Derefter blev Tadsjikistan en del af Bukhara-emiratet, som varede indtil russerne gradvist overtog området i slutningen af 1800-tallet.
Vi passerer en militær kontrolpost og kommer ind i den autonome region Gorno-Badakhshan (GBAO). Dem skal vi passere flere af undervejs på rejsen, og vi får tjekket vores særlige tilladelse, som kræves for at rejse ind i området. Landskaberne undervejs er betagende, og vi kører gennem idylliske landsbyer og krydser flere pas i 3000 meters højde. Snart kan vi se floden Pyandj (Panj), som vi skal følge de næste dage, og som danner grænse til Afghanistan. Floden er 1125 km lang og er Amu Daryas største biflod. Vi kan se landsbyliv på begge sider af floden, og der er tydelig forskel; husene ovre på den anden side er meget ældre og simple, som tilhørte de en anden tid.
Vi ankommer til Kalaikhumb sidst på eftermiddagen, hvor vi spiser aftensmad i vores gæstehus.
Overnatning i gæstehus i Kalaikhumb (højde: 1260 m)
Foto: Søren Bonde
Dele af dagens etape foregår på meget dårlig vej – en af de dårligste strækninger af Pamir Highway. Til gengæld belønnes vi med fabelagtige udsigter og mange landsbyer. Hele dagen kører vi langs grænsen til Afghanistan. Skråningerne på begge sider af grænsen er plettet med småbebyggelser. På den afghanske side er der adgang mellem husene via smalle, stejle stier, og selvom Tadsjikistan er fattigt, er forholdene ovre på den anden side af floden tydeligvis værre. Frokosten er picnic eller en simpel café langs vejen. Hvis tiden tillader det, går vi en tur gennem en Pamir-landsby for at komme i kontakt med de lokale og lære om deres traditioner. Ved ankomsten til Khorog tjekker vi ind på vores hotel og spiser aftensmad på en restaurant. Der er mulighed for en aftentur gennem parken for dem, der trænger til at strække benene.
Overnatning i Khorog (højde: 2080 m): Hotel Lal – lalhotel.tj/en/ (eller lignende).
Foto: Søren Bonde
Med en befolkning på omkring 30.000 er Khorog Tadsjikistans fjerdestørste by og provinshovedstad i Gorno-Badakhshan. Khorog er kendt for sine fine poppeltræer og som base for trekking og bjergbestigning.
Dagen er til fri disposition. Man kan slappe af eller udforske byen på egen hånd – fx den farverige basar og det lille historiske museum. Det anbefales desuden at slentre en tur I parken, som ligger ved siden af hotellet (Hotel Lal). I forlængelse af parken ligger desuden Ismaili Center, der åbnede dørene i december 2018. Centret er et samlings-sted for ismailierne i hele regionen og har en bedesal, mødesal, bibliotek, amfiteater med mere. Arkitekturen er i sig selv interessant med sit tag i Pamirstil, fine granit-vægge, vinduer af farvet glas og udskårne træsøjler.
Imens besøger rejselederen den afghanske ambassade og ansøger om visum (ekspres) for hele gruppen. De plejer at blive udstedt i løbet af et par timer.
Overnatning i Khorog (højde: 2080 m): Hotel Lal – lalhotel.tj/en/ (eller lignende).
Foto: Søren Bonde
Vi kører til Ishkashim og over broen, som fører over floden og grænsen til Afghanistan (vi sætter uret en halv time tilbage). I Sultan Ishkashim søger vi om tilladelse til at besøge den afghanske del af Wakhan-korridoren. Det er en langsommelig og højst bureaukratisk affære, men det meste tager rejselederen og lokalguiden hånd om. Imens er der mulighed for at gå en tur i den lokale basar. Atmosfæren er markant anderledes i Sultan Ishkashim sammenlignet med Tadsjikistan. Forskellen mærkes først og fremmest i befolkningen; på denne side af floden er befolkningen og sproget ikke pamir men wakhi. Mens religionen på den tadsjikiske side er ismaili (en gren af shiaislam), lever ismailier og sunnier her side om side. Forskellen er særlig tydelig i kvindernes påklædning. Ismaili-kvinderne bærer spraglede tørklæder, mens sunni-kvinderne bærer burka. De er ikke vant til turister men er meget gæstfrie og nysgerrige.
Frokosten indtages enten på (en meget lokal) restaurant eller i vores home-stay. Vores værter fortæller os om livet i Wakhan-korridoren og om, hvordan de påvirkes af krigen og Taliban, selvom Taliban ikke er lige i nærheden.
Overnatning i home-stay i Sultan Ishkashim (højde: 2350 m)
Vi fortsætter vores rejse ad ældgamle ruter i den afghanske Wakhan-korridor mod Khandud, som er hovedbyen i denne del af korridoren, men dog stadig kun en landsby. Selvom landskabet ikke adskiller sig synderligt fra den anden side af floden, er oplevelsen markant anderledes. Næsten al markarbejde foregår ved håndkraft eller ved hjælp af tyre, heste og æsler, og det er som at rejse 200 år tilbage i tiden. Landskabet er en stenet halvørken, som brydes af mange vandløb, vådområder og til tider også frodige marker i nærheden af småbebyggelser og med bjerge på begge sider. Vejen er elendig, og det er som om, det hører sig til.
I Khandud skal vi igen registreres, og det foregår i den overdimensionerede lædersofa på distriktchefens kontor. Khandud er en af de største landsbyer i korridoren (1300 indbyggere) og bebos af wakhi-minoriteten. Eftermiddagen er afsat til at gå rundt i landsbyen, fotografere og lære mere om det stolte og hårdføre folk, som bebor et af verdens barskeste områder.
Overnatning i home-stay i Khandud (højde: 2800 m)
Foto: Søren Bonde
Om formiddagen er der igen mulighed for at gå en tur i landsbyen, inden vi kører tilbage til Sultan Ishkashim. Vi spiser frokost i et home-stay, inden vi krydser grænsen til Tadsjikistan og Ishkashim. Vi stopper for at strække ben og fotografere, hvad vi måtte møde på vores vej.
Overnatning i guest-house i Ishkashim
Foto: Søren Bonde
Rejsen går videre østpå, og første stop er fæstningen Kah-Kakha, som formentlig har været den største i Wakhan-korridoren. Den blev bygget påen enorm naturlig klint over floden Panj ikke langt fra Ishkashim. Fæstningen tjente som forsvarsværk fra det 2. årh. fvt. frem til det 7. århundrede. I dag har vi kun ruiner tilbage, men udsigten oppe fra toppen er storslået. Kah-Kakha bestod af mure med 56 tårne, og der var et forhøjet citadel inde i fæstningen, der havde sine egne mure.
Arkæologiske fund viser, at fæstningen blev bygget i 2. århundrede fvt. – det vil sige under Kushanriget i den store Silkevejs tidligste periode. Muligvis blev Kah-Kakha med tiden udbygget netop på grund af handelsruterne med det formål at forsvare karavanerne, der drog fra Kina til Afghanistan og Indien gennem Wakhan-korridoren. Fæstningen forfaldt under den omfattende arabiske erobring af Centralasien i det 7. århundrede. I dag er Kah-Kakha et historisk sted på Pamir Highway. Dens østlige del tjener som grænsepost, hvor tadsjikiske soldater overvåger grænsen til Afghanistan. Hvis der er tid, kan vi besøge det lille tilhørende museum på den anden sige af vejen, inden vi kører videre.
Næste stop er Yamchun Borg, som er fra nogenlunde samme periode som Kah-Kakha. Borgen er blevet dateret til et sted mellem 3. og 1. århundrede f.Kr. og ligger strategisk på toppen af en klippe (3150 m) med en helt forrygende udsigt over floden og dalen. Herfra kunne man kontrollere trafikken på floden, fx handelsrejsende på vej til Baktrien (Afghanistan), Indien eller Persien. Yamchun har haft både indre og ydre massive mure samt 36 tårne. I tilfælde af angreb kunne en meget stor styrke forsvare borgen indefra.
Ved ankomsten til Yamg besøger vi museet til Mubarak Kadam Wakhani (1843-1903), som var en berømt sufi, astronom og musiker. Et rum udstiller typiske etnologiske klenodier samt bøger og håndskrifter. Et andet fremstår som et klassisk 1800-tals Pamir-hjem fyldt med musikinstrumenter. Hvis vi er heldige, demonstrerer kustoden et par stykker af dem.
Overnatning i home-stay (højde: 2800 m)
Om morgenen kører vi til Vrang, som har et par interessante seværdigheder bl.a. en buddhistisk trinpyramide (stupa) fra det 4. – 7. århundrede, som vi besøger. Det tager omkring 45 minutter til en time at gå op (og ned igen) til stupaen. Til at begynde med er ruten forholdsvis stejl, hvorefter den flader ud (gode sko anbefales), og fra toppen er der udsigt over dalen og landsbyen og til huler og gravpladser. Herefter fortsætter vi op mod Khargush Pas ad en meget dårlig vej, som forbinder Wakhan-dalen med Pamir Highway. Vejen ligger i 4000 meters højde med udsigt til flere bjerge i over 6000 meters højde. Det er en af de vildeste zoner i Pamir og et paradis for arter som ulv, sneleopard og bjørn. Vi skal over flere pas, hvoraf Khargush er det højeste.
Vi finder et godt sted til vores picnic. Landskabet ændrer sig fra at være forholdsvis grønt i dalene til et mere goldt og dramatisk klippelandskab. På den anden side af passet møder vi atter Pamir Highway. Efter nogle kilometer på asfalt drejer vi væk fra hovedvejen og sætter kurs mod søerne Bulunkul og Yashikul. Det var ved disse søer, at man i vinteren 1970 målte Centralasiens laveste temperatur (-63 grader). Landsbyen Bulunkul har en helt særlig stemning, og man mærker tydeligt, at civilisationen er langt borte.
Afhængig af gruppens størrelse indkvarteres vi i ét eller flere home-stays. Herefter kører vi op til smukke Yashikul (10 min.), som er den største af de to søer. Der serveres med al sandsynlighed fisk til middag, og denne nat er faciliteterne meget basale.
Overnatning i home-stay i Bulunkul (højde: 3750 m).
Foto: Søren Bonde
Om morgenen er der mulighed for at gå en tur i landsbyen, eller man kan vandre ned til Bulunkul Sø (ca. 1 time retur). Derefter kører vi tilbage til hovedvejen og videre mod Murghab, der er hovedby for kirgiserne i Tadsjikistan. Efter en times tid gør vi et kort stop i den lille by Alichor, der ligger meget smukt og øde. Landskabet skifter drastisk til gold halvørken, der påminder om Tibet.
Ved ankomst til Murghab tjekker vi ind på vores hotel og spiser frokost; selvom det er byens bedste, er hotellet meget basalt og med fælles bad og toilet. Efter et kort hvil er det tid til at opleve den lille by. Vi går en tur gennem basaren, som er bygget i brugte containere. Vi besøger et værksted, hvor kvinder væver tæpper af yak- og fåreuld samt kulturhuset ”Yak House”. Det blev indviet i år 2000 og har til formål at fremme håndarbejdstraditionen i Pamir. I dag er over 50 kvinder tilknyttet Yak House, hvor kvinderne undervises i forskellige håndarbejder. Her er mulighed for at købe smykker, tæpper og filtprodukter af høj kvalitet til en billig penge.
Aftensmaden indtages på hotellet eller hos en usbekisk familie i byen.
Overnatning på hotel i Murghab (højde: 3650 m).
Foto: Søren Bonde
Den sidste etape i Tadsjikistan går mod grænsen til Kirgisistan. Vi starter dagen tidligt og krydser flere pas inklusiv Ak-Baital (4655 m), der bliver rejsens højeste punkt. Vi kører nu på den højest beliggende vej i det tidligere Sovjet. De måneagtige landskaber med safirblå søer er nok nogle af rejsens mest dramatiske og smukkeste. Vi holder picnic med den flotteste udsigt ved den dybblå sø, Karakul, som er den højest beliggende sø i Centralasien (3915 m) og den største i Tadsjikistan. Den ligger smukt omgivet af sneklædte bjerge, og er det klart vejr, kan vi se sydsiden af Peak Lenin.
Frokosten indtages sandsynligvis i et home-stay ved Karakul. Herefter fortsætter vi op til Kyzyl Art Pas, som udgør grænsen mellem Tadsjikistan og Kirgisistan. Her kan man selv om sommeren risikere temperaturer under frysepunktet, så det er en god idé med ekstra tøj i håndbagagen. Vi må også forberede os på, at grænseformaliteterne kan være noget langsommelige. Vi er nu i Kirgisistan og kører de sidste 100 km til dagens bestemmelsessted. Foran os rejser sig en imponerende væg af høje, hvide bjerge – Pamir. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores jurtlejr ved den smukke sø, Tulpar Kol, der ligger med udsigt til imponerende Peak Lenin (7134 m). Selve indkørslen til Tulpar Kol er ufattelig smuk med bakker i alle farver og en hvid væg af Pamirbjerge i baggrunden.
De næste to nætter skal vi sove i jurter som nomader. Jurterne deles af fire-fem personer, og det er en sjov og charmerende oplevelse. De er udstyret med senge, tæpper, puder og varmeovne, og der uddeles ekstra tæpper efter behov. I lejren findes meget basale bade- og toiletforhold.
Overnatning i jurter (højde: 3600 m).
Foto: Søren Bonde
Dagen er afsat til vandreture i det formidable område, hvor heste og yakokser græsser frit i bakkerne. Fra lejren kan man tage små afstikkere rundt i landskabet eller langs grusvejen. Hvis man ønsker en lidt længere vandretur, kan man gå op til Peak Lenin basecamp og videre til et udsigtspunkt. Herfra er der frit udsyn til Peak Lenin og en gletcher. Man skal regne med mindst 3 timers gang op og 2 timer ned, og ruten er stejl visse steder.
Man kan også vælge blot at følge livet i jurtlejren, hygge med en god bog og slappe af i solen i læ af jurterne. Måltiderne indtages i en Hyundai-container, der er ombygget til restaurant og på en eller anden mærkværdig vis hører sig til.
Overnatning i jurter (højde: 3600 m).
Foto: Søren Bonde
Efter morgenmaden kører vi det sidste stykke til Osh. Vejen er nu asfalteret og god og fører igen over flere bjergpas med hårnålesving. Osh ligger på kanten af den frugtbare Fergana-dal, som deles med Usbekistan. Med sine godt 200.000 indbyggere er det Kirgisistans næststørste by og en af Centralasiens ældste. Ved ankomsten til Osh besøger vi basaren, hvor man kan gøre de sidste indkøb – fx tørrede frugter og nødder eller filtprodukter, som Kirgisistan er så kendt for. Derefter kører vi til lufthavnen og flyver til Bishkek.
Ved ankomst til Bishkek kører vi til vores lækre hotel og tjekker ind. Kontrasten til gårdagens jurtlejr er mærkbar. Der bliver tid til et bad, inden vi går ud og spiser afskedsmiddag på en hyggelig restaurant. Bagefter kan vi sammen gå ud og få et indtryk af Bishkek i aftenbelysning og se et par af byens seværdigheder og pladser, inden vi vender tilbage til hotellet.
Overnatning i Bishkek (højde: 800 m): Hotel Ramada 4* (eller lignende)
Foto: Søren Bonde
Vi kører til lufthavnen og flyver hjem om formiddagen. Vi ankommer til København først på aftenen.
Foto: Søren Bonde
Vi klassificerer denne rejse som “Ekspedition”. Derfor skal man være forberedt på, at der kan komme pludselige ændringer i programmet på grund af lokale forhold (se “Note vedr. Afghanistan). Det kan være på grund af de bureaukratiske, geografiske og vejrmæssige forhold. Rejseleder Søren Bonde har mange års erfaring fra regionen, og han er vant til at tackle uventede situationer, når de opstår, og finde alternative løsninger om nødvendigt.
Denne rejse er lidt mere anstrengende end vores kultur- og naturrejser. Man skal være indstillet på, at forholdene udenfor de store byer er meget enkle og basale. Særlig Tadsjikistan og rejser til Afghanistan er ikke udviklet med hensyn til turisme – Kirgisistan kun en kende mere. Netop derfor bliver oplevelserne unikke, og det bidrager til en meget autentisk rejseoplevelse, men en god portion spejderånd er en forudsætning for en god oplevelse. Vi har dage med lange strækninger på dårlig vej, men vi kompenserer dog ved at benytte firehjulstrækkere med kun tre-fire passagerer i hver.
Der er ingen særlige helbredskrav, blot man er i almindelig form. Vær opmærksom på, at næsten hele rejsen foregår i højderne – det meste mellem 2-4000 meter. Både rute og program er lagt således, at der er god mulighed for højdetilvænning, hvilket minimerer risikoen for højdesyge betydeligt.
Vores rejser til Afghanistan, Tadsjikistan og Kirgisistan byder på hele fire forskellige typer af indkvartering: hotel, gæstehus, home-stay (privat hjem) og jurt.
Meget af ruten følger Pyandj-floden og Pamir Highway (M41) i højderne og er en af verdens smukkeste bjergegne. Det er et af de mest eventyrlige ”road-trips”, som de færreste har oplevet. Vejens stand er generelt dårlig, men med den rette indstilling er det med til at forstærke eventyret. For det meste er der tale om grusveje af svingende kvalitet, og af og til rammer vi asfalterede strækninger. Vi har valgt firehjulstrækkere på hele rejsen, da det i høj grad øger komforten på de vanskelige veje og gør, at vi kommer hurtigere frem. Vi skal over mange bjergpas, hvor nogle har hårnålesving. Udsigterne er imponerende, og vi stopper for at nyde dem fuldt ud.
Wakhan-korridoren har længe været betragtet som sikker, og området er IKKE truet af Taliban. Panorama Travel følger under alle omstændigheder den aktuelle sikkerheds-situation helt frem til afrejsen i samråd med den lokale agent og myndigheder og justerer om nødvendigt rejseruten efter behov.
Ovennævnte skal på ingen måde opfattes som afskrækkende – vi vil blot gerne informere om de reelle forhold ved rejsen. Tværtimod er det en fantastisk chance for at opleve et hjørne af verden, som stadig er næsten uberørt af turismen.
Grundet en mærkværdig turnusordning blandt chauffører i Wakhan-korridoren, har vi kun lidt indflydelse på, hvilke biler og chauffører vi får stillet til rådighed dag 6-8. Bilernes tilstand svinger meget, og selvom vi gør, hvad vi kan for at få adgang til de bedste biler, skal man ikke forvente samme gode standard som i Tadsjikistan og Kirgisistan.
Dushanbe
Khorog
Wakhan-dalen
Høje bjergpas / alpine søer
Murghab
Peak Lenin
Osh
Bishkek
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse og indeholde mindst én blank side til det afghanske visum. Det forberedes hjemmefra men udstedes i Khorog.
Der kræves også visum til Tadsjikistan. Det søges online inden afrejse (e-visum) og udstedes på et separat ark (ikke i passet).
Kirgisistan er visumfrit for nordiske statsborgere.
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark
Arbejdernes Landsbank 5378 – 0243813
IBAN-nr.: DK 2253 7800 0024 3813
SWIFT-kode: ALBADKKK
CVR-nr.: 37413399