OBS!

Pga. den igangværende situation i Iran, har vi aflyst alle vores grupperejser på ubestemt tid.

7 dageRejseformPrisFag
mar – nov (bedst)StudierejserKontakt os for tilbud!Vælg mellem: Samfundsfag, historie, religion, matematik og arkitektur

På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information

Studierejse til Iran – fordomme og fakta

Få lande får så negativ presse som Iran. Selvom flere og flere får øjnene op for dette fascinerende land, kæmper Iran stadig med et blakket ry. En rejse i Iran er en invitation til at skrælle lagene af et land, hvor fordommene og billederne er mange. Som rejsende vil man med garanti opleve Iran som en positiv overraskelse. Det gamle, eventyrlige Persien er nemlig en sand skatkiste af historiske vidundere og imødekommende mennesker.

På denne korte Iranrejse oplever i nogle af de berømte højdepunkter på bare en uge. Jeres rejse begynder i ”Orientens Perle”, Isfahan, på den storslåede Emamplads med de blåkaklede moskeer og den fascinerende basar. Herfra rejser i via det 2500 år gamle Persepolis til livsnydernes by, Shiraz, med de smukke haver og berømte poeter.

Velkommen på studierejse til et fortryllende land!

    • Oplev det gamle Persien og hør om det moderne Iran
    • Mød iranerne på hjemmebane og oplev et Iran, som medierne ikke viser
    • Bliv forbløffet af Isfahan – en af verdens smukkeste byer
    • Rejs tilbage i tiden ved det storslåede Persepolis
    • Mød iranske studerende og hør om deres drømme og håb
    • Vælg mellem: Samfundsfag, historie, religion, matematik og arkitektur

Vi anbefaler at kombinere to eller flere af følgende fag:

Samfundsfag, historie, religion, matematik og arkitektur

Hvorfor Panorama Travel?

  • Høj faglighed
  • En "anderledes" studierejse
  • Assistance hele vejen
  • Skræddersyede programmer
  • Mød lærere og elever i Iran
  • Bæredygtighed og naturbevarelse
Panorama Travel trustpilot

Værd at bemærke

Dette program er et eksempel. Alle vores studieture kan skræddersyes til jeres behov mht. varighed, indhold, fagkombination og afrejsetidspunkt.

studierejse til Iran

Emam-pladsen

Orientens Perle kaldes byen, som er en af verdens smukkeste, og Isfahan er det absolutte højdepunkt på enhver rejse til Iran. Shah Abbas I gjorde i 1598 Isfahan til sin hovedstad, og det er fra denne tid, at mange af de smukke bygningsværker stammer. Byen er et sandt overflødighedshorn af mesterværker indenfor islamisk arkitektur.

Den blev ofte beskrevet med ordene: “Esfahan nesf-e Jahan” (Isfahan er den halve verden), og den har længe tiltrukket rejsende fra hele verden. Byens hjerte er den imponerende Emam-plads, der flankeres af to fine moskéer, et kongeligt palads og den store basar.

møde med skole i iran

Møder med studerende og lærere

I både Shiraz og Isfahan har i mulighed for et antal møder med iranske studerende og lærere efter jeres ønske. Mødet kræver tilladelser fra iranske ministerier, og Panorama Travel står for alt det praktiske. Her bliver i klogere på, hvordan skolesystemet fungerer i Iran, og hvilke drømme og håb lærere og elever har. I får også mulighed for en mere uformel snak med studerende i Eram-haven i Shiraz.

iransk gæstfrihed hos lokal familie

Kom bag facaden

– og mød iranerne på hjemmebane både i parker og på pladser, og når i inviteres indenfor i et privat hjem. Anita og Ahmad er Panorama Travels nære venner, og her oplever i den persiske gæstfrihed for fuld udblæsning. De er dejligt uformelle, og her er mulighed for at smide tørklædet og få en snak om livet under præstestyret. Anita og Ahmad disker op med persiske lækkerier, og bagefter kan i slå mave under de skyggefulde citrustræer i gården.

Emam-pladsen

Orientens Perle kaldes byen, som er en af verdens smukkeste, og Isfahan er det absolutte højdepunkt på enhver rejse til Iran. Shah Abbas I gjorde i 1598 Isfahan til sin hovedstad, og det er fra denne tid, at mange af de smukke bygningsværker stammer. Byen er et sandt overflødighedshorn af mesterværker indenfor islamisk arkitektur. Den blev ofte beskrevet med ordene: “Esfahan nesf-e Jahan” (Isfahan er den halve verden), og den har længe tiltrukket rejsende fra hele verden. Byens hjerte er den imponerende Emam-plads, der flankeres af to fine moskéer, et kongeligt palads og den store basar.

Møder med studerende og lærere

I både Shiraz og Isfahan har i mulighed for et antal møder med iranske studerende og lærere efter jeres ønske. Mødet kræver tilladelser fra iranske ministerier, og Panorama Travel står for alt det praktiske. Her bliver i klogere på, hvordan skolesystemet fungerer i Iran, og hvilke drømme og håb lærere og elever har. I får også mulighed for en mere uformel snak med studerende i Eram-haven i Shiraz.

Kom bag facaden

– og mød iranerne på hjemmebane både i parker og på pladser, og når i inviteres indenfor i et privat hjem. Anita og Ahmad er Panorama Travels nære venner, og her oplever i den persiske gæstfrihed for fuld udblæsning. De er dejligt uformelle, og her er mulighed for at smide tørklædet og få en snak om livet under præstestyret. Anita og Ahmad disker op med persiske lækkerier, og bagefter kan i slå mave under de skyggefulde citrustræer i gården.

Program

Afrejse fra Danmark

I flyver med Turkish Airlines til Shiraz via Istanbul.

studerende ankommer til Shiraz

Foto: Ulrik Büchert

Se vores andre studierejser

Info om rejsen

Pris: kontakt os for tilbud!

Rejsen inkluderer

  • Fly København/Billund – Shiraz/Isfahan
  • Overnatning på hotel med morgenmad i delt 3-4 personers værelser. 2 lærere indkvarteres på enkeltværelser.
  • 2 medfølgende lærere betaler kun for fly (gratis landarrangement)
  • Lokal, engelsktalende følgeguide alle dage
  • Transfers til/fra lufthavne
  • Transport i egen bus
  • Entréer til seværdigheder ifølge program
  • Møder med gymnasieklasser/skoler i Shiraz og/eller Isfahan efter ønske
  • Invitationsbrev til visum
Rejsen inkluderer ikke

 

“Både før, under og efter turen har vi oplevet en hjælpsomhed, opmærksomhed og ægte interesse for vores ophold, som vi ikke har prøvet med andre rejsearrangører. Søren fra Panorama Travel gik ‘above-and-beyond’, hvad man kan forvente af en rejsearrangør og sørgede for at ALT bare klappede. ” (Ulrik, Odense Katedralskole)

Praktiske oplysninger

Klima

Det er forholdsvis varmt i Iran det meste af året. Dog varierer vejret meget afhængig af, om du er i højland, lavland eller i ørkenområder. Der kan være store temperaturforskelle på dag og nat. I det centrale Iran, hvor byerne Isfahan og Yazd ligger, er det mest behagelige rejsetidspunkt fra marts til maj og september til november, hvor temperaturen i Isfahan plejer at ligge på 20-30 grader om dagen. April er højsæson og ser ubetinget flest turister. Juni, juli og august er for varme for de fleste skandinaver – ikke mindst i Shiraz, i ørkenområderne østpå og langs den Persiske Golf (40+).

Påklædning i Iran

Iran har særlige regler for påklædning, som SKAL følges af alle. Det sikrer desuden en god oplevelse i landet, når man udviser respekt for lokale skikke og regler og medfører også, at man falder bedre ind og bliver bedre modtaget. Med mindre du skal på en af Panorama Travels specielle ørken- eller ekspeditionsrejser, er der ingen grund medbringe trekkingtøj. De fleste iranere er velklædte men på en afslappet måde (inden for de foreskrevne regler), og i byerne vil de finde en sådan påklædning pudsig. Tøj der kan bæres ”lag på lag” er altid at foretrække. Et par bekvemme sko til byturene og sandaler er praktisk. En lun trøje og/eller en vindjakke er god til kølige morgener og aftener, hvis du rejser i ydersæsonerne (feb, mar, nov).

Husk også effektiv solbeskyttelse: solcreme, solbriller og solhat eller kasket. Et tørklæde kan være praktisk til at beskytte ansigtet mod sand og vind.

Påklædning til kvinder

Det er en udbredt misopfattelse, at alle iranske kvinder går i chador eller burka. Burkaen hører slet ikke hjemme i Iran, og chadoren bæres fortrinsvis af ældre, konservative og/eller religiøse kvinder i de traditionsbundne områder (fx i Yazd og Qom). Langt de fleste nøjes med et tørklæde over håret samt løsthængende tøj. Tørklædet behøver på ingen måde at være sort – mange yngre kvinder bærer smarte og flotte tørklæder – men en hat rækker ikke (selvom en del turister tilsyneladende ikke har forstået dette). Tørklædet (eller sjalet) skal være stort nok til at dække både nakke og hals. Din rejseleder eller guide – og enhver kvinde i Iran – kan hjælpe dig med at sætte tørklædet både praktisk, smart og korrekt. Det kan evt. holdes på plads med klemmer eller hårbøjle. Det SKAL bæres af alle kvinder i det offentlige rum – dvs. så snart man forlader hotelværelset.

NB: hav et tørklæde med i håndbagagen under flyrejsen. Det skal på umiddelbart inden ankomsten.

Blusen eller kjolen skal have lange ærmer og må ikke være stramtsiddende, nedringet eller på anden måde ”udfordrende”. Løs jakke og skjorte, som går ned over bagdelen, med tilhørende lange bukser er også helt i orden. Absolut ingen nederdel eller halvlang kjole. Bare tær i sko eller sandaler er acceptabelt. Selvom reglerne skal følges, er der ingen grund til nervøsitet. Vi har aldrig oplevet at blive chikaneret, når tørklædet er blæst af. Selvom reglerne hjemmefra kan føles generende og undertrykkende, vil du sikkert opleve det anderledes blandt iranske kvinder i Iran.

Påklædning til mænd

Her er reglerne noget lempeligere. Iranske mænd gør meget ud af deres udseende og påklædning. Skjorte, lange bukser og sko er normen. Absolut ingen shorts – ej heller ”pirat”- eller halvlange bukser. Skjorten må gerne være kortærmet. T-shirt er også helt i orden.

Fakta om Iran

  • Areal

    1.648.000 km2

  • Hovedstad

    Teheran (8.847.000)

  • Indbyggertal

    81.672.000 (2018)

  • Religion

    Shia-islam

  • Sprog

    Farsi/persisk (desuden aserbajdsjansk, kurdisk, arabisk, tyrkiske dialekter)

  • Tidsforskel fra DK

    + 2½ time

Bliv kontaktet af en rejsekonsulent!

Er du ved at planlægge din næste rejse? Få vejledning fra en af vores berejste og kompetente medarbejdere, så vi sammen kan skræddersy DIN perfekte drømmerejse.

    Modtag vores spændende nyhedsbrev!

    Få inspiration og vær blandt de første, som hører om vores nye rejser.