Specialdesignet, miljøvenligt skib
Fordi vi rejser til Amazonas og dybt ind i vildnisset, møder vi dyr og planter, som har haft meget lidt kontakt udefra. Derfor bliver det endnu vigtigere at være meget forsigtig i omgangen med naturen. Alle dagsture, som udgår fra skibet, er tilrettelagt med naturbevarelse i tankerne. Bådene er fx ofte udstyret med el-motorer. Vi sejler i kayak om morgenen, fisker, svømmer og vandrer i skoven, og målet er at nyde naturen men også at påvirke den så lidt som muligt
M/Y Tucano er designet på en måde, så den er så bæredygtig som muligt. Der er stor fokus på energibesparelse, forureningskontrol og affaldsreduktion. Energiforbruget er særligt vigtigt, og skibets udstyr sikrer, at forbruget er minimalt men uden at det går ud over komforten for passagererne. Fx har M/Y Tucano to uafhængige vandforsyninger; den ene drives af tyngdekraften og den anden af elektricitet. Vandet opvarmes af solceller men også af elektricitet efter behov. Således minimeres energiforbruget.
Nogle timer om dagen slukkes for alle dieselmaskiner, og der benyttes udelukkende solenergi (“solar power hours”). Dette sker typisk tidligt om morgenen eller sen eftermiddag, når skibet ligger for anker. Skibet forbliver komfortabelt selv uden motorerne kørende, fordi solenergien opretholder vandforsyningen og belysningen; vaske, toiletter og brusebade fungerer altså fortsat. De store vinduer lukker nok lys ind, til at gøre kunstig belysning overflødig det meste af dagen. Kahytterne er i øvrigt udstyret med LED-lamper.
Hvad angår klimaanlæg har M/Y Tucano et effektivt system, som fungerer i den intense varme midt på dagen og også om natten. Men selv når motorerne slukkes, forbliver kahytterne kølige, da skibet er godt isoleret. Vinduerne kan åbnes, og fintmaskede net forhindrer insekter i at komme ind. Mange vælger faktisk helt at slukke for klimaanlægget og betragter det som overflødigt. House-keeping skifter sengetøj hver anden dag i stedet for dagligt, medmindre man beder om andet.