Generelt
Der gælder særlige indrejseregler i Turkmenistan. Danske statsborgere får visum ved indrejse, men det forudsætter, at man medbringer et godkendt ”Letter of Intent” (LOI). Dette er et forholdsvis enkelt ansøgningsskema, der sammen med pasfoto (i farver) og kopi af pas (billedsiden i farver) sendes digitalt via Panorama Travel til samarbejdspartneren i Turkmenistan. Bemærk at der stilles krav om tydelige scans/fotos, og de skal være i farver.
Processen starter cirka to måneder inden afrejse. Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter planlagt hjemrejse og indeholde mindst en blank side til visum.
Med LOI udstedes visum ved ankomsten til Turkmenistan. Regn med at et visum inklusive skatter og afgifter koster cirka 70 USD, som betales ved ankomsten til Turkmenistan.
BEMÆRK: Siden 2015 har der af ukendte årsager været mange afslag på visumansøgninger. Panorama Travel har (desværre) ingen indflydelse på dette.
Betingelser
- Pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst og indeholde mindst 1 blank side.
- LOI (“Letter of Intent”)
- Paskopi (billedsiden i farver)
- Pasfoto (i farver)
- Ca. 70 USD som betales ved ankomst