Centralasien – eller “stan’erne” – så dagens lys som selvstændige stater i 1991, kort efter Sovjetunionens kollaps. I dag byder de hver især på spændende oplevelser i en forholdsvis ukendt del af verden.
Geografisk placering
Centralasien omfatter de fem lande i det indre af Asien: Kasakhstan, Usbekistan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan. Det er et forholdsvis svært tilgængeligt område præget af vidtstrakte stepper, høje bjerge, store ørkener og floder. Derfor blev store dele af Centralasien også kortlagt så sent som anden halvdel af 1800-tallet.
Historisk betydning
Centralasien har en rig historie, der strækker sig tilbage til antikken, og det mærkes tydeligt på en rejse til Centralasien. Området har spillet en betydelig rolle i mange storriger og civilisationer, herunder det arabiske, persiske, mongolske og timuridiske imperium. Centralasien var desuden en omstridt region i det geopolitiske spil mellem Rusland og Storbritannien, “The Great Game”, i 1800-tallet.
Centralasien var et centralt knudepunkt på Silkevejen, der var et vigtigt netværk af handelsruter mellem Kina og Europa. Byer såsom Samarkand, Bukhara og Khiva blev meget velstående på grund af denne handel. De kan fx opleves på vores spændende rejse til Usbekistan. Langs Silkevejen fragtedes ikke kun varer som silke, krydderier og ædelstene, men også ideer, religioner og kulturer mellem øst og vest.
Kulturel mangfoldighed
Centralasien er en smeltedigel af forskellige kulturer, sprog og etniske grupper, hvilket gør en rejse til Centralasien særlig interessant. Kasakher, usbekere, turkmenere, kirgisere, tadsjikere og mange flere har hver deres eget sprog, traditioner og skikke.
Religiøs pluralisme
Regionen er præget af en blanding af forskellige religioner, herunder islam, kristendom, zoroastrisme og buddhisme. Islam er den dominerende religion, men de cirka 70 år under sovjetisk styre har i høj grad sat sit præg på religonen, som i store dele af Centralasien praktiseres mere løseligt end fx i Mellemøsten. Der er også betydelige kristne og zoroastriske minoriteter i visse områder.
Storslået natur
Centralasien har en varieret natur, og uanset hvor rejsen til Centralasien går hen, kan man være sikker på at opleve fantastiske landskaber. Her er alt fra høje bjergkæder som Tian Shan og Pamir til vidtstrakte stepper og ørkener som Kyzylkum og Karakum. Floder som Amu Darya og Syr Darya er livsnerverne i regionen og har spillet en afgørende rolle i dens historie og udvikling. Kirgisistan og Tadsjikistan er karakteriseret ved storslåede bjerge, mens Turkmenistan og den vestlige del af Usbekistan er udpræget ørkenområder. Kasakhstan er et kæmpe steppeland men byder også på smukke bjerge og søer.
Centralasien er ukendt land for de fleste rejsende, men området er fantastisk spændende og har utroligt meget at byde på. Panorama Travel har haft rejser til Centralasien siden 2016, men vores kendskab til regionen bygger på næsten 20 års erfaring og talrige besøg i alle afkroge af stan-landene.
– derfor skal du vælge Panorama Travel som din rejsepartner, når du rejser til Centralasien.