Vores mest populære rejse - udforsk "stan"-landene via Pamir Highway
Hårnålesving på Pamir Highway

Pamir Highway

Pamir Highway (M-41) er en af verdens mest berømte og eventyrlige ruter og verdens næsthøjeste internationale hovedvej (efter Karakoram Highway). Vejen slanger sig gennem Pamirbjergene, og med udgangspunkt i Termiz, Usbekistan, går den via Tadsjikistan til Osh i Kirgisistan.

Det er den eneste sammenhængende rute gennem de ellers ufremkommelige bjerge, og den er forsyningsvej til Tadsjikistans fjerne Gorno-Badakhshan-region. Ruten har været brugt i årtusinder og var vigtig allerede på Silkevejens tid.

Vejen er desuden berømt for sin rå skønhed og høje bjergpas, hvoraf Ak-Baital (4655 m) ved den store Karakul-sø er det højeste.

Yamchun Borg i Wakhan-korridoren

Fæstningsværker fra Silkevejens tid

Wakhan-korridoren har adskillige borge og monumenter fra Silkevejens barndom. I slutningen af 1. årtusind f. Kr. opførtes en række fæstningsværker i det vestlige Pamir på grund af den konstante trussel fra naboerne. En af de ældste og bedst bevarede borge er Yamchun. Den står højt på en klippe over Pyandj-floden med udsigt til alle sider.

Borgens størrelse er slående og vidner om, at den var altafgørende for områdets sikkerhed og for beskyttelse af handelsvejene gennem bjergene og via floden. Herfra var forbindelser til Baktrien (Afghanistan), Indien og Persien.

Området var sikkert mere velstående dengang, og teknologier og religioner udbredtes langs disse ruter. Andre vigtige monumenter i Wakhan-korridoren er således trinpyramider og buddhistiske templer.

Registanpladsen i Samarkand

Vidunderlige Samarkand

“Sweet to ride forth at evening from the wells. When shadows pass gigantic on the sand. And softly through the silence beat the bells. Along the Golden Road to Samarkand”. Sådan skrev James Elroy Flecker i 1913. I dag over 100 år senere er Samarkand stadig den gyldne by med monumenter, der tager pusten fra enhver. Det er en af de der magiske byer, som man bare MÅ besøge.

Herskeren Timur gjorde Samarkand til sin hovedstad i 1300-tallet og fordrev mongolerne. Arkitekter og håndværkere fra det erobrede Persien førtes til byen for at opføre prægtige bygningsværker i Timurs navn. her ligger han begravet, og den verdensberømte Registanplads med de tre smukke madrassaer blev fuldført af hans efterkommere.

Familie foran jurt i Centralasien

Bo som nomader

I Centralasien har jurter været den almindelige boligform, så længe nomaderne kan huske. Den passer perfekt til deres livsstil, hvor man flytter efter årstiderne og hurtigt skulle kunne komme væk, hvis man blev angrebet. Det var hverdagskost for kirgiserne, som altid har været klemt inde mellem stormagterne.

En jurt består af en fleksibel, indre trækonstruktion, som er beklædt med filt. Den kan rejses eller pakkes sammen på et par timer og transporteres på et par heste. Jurten har ét, stort rum, der både fungerer som køkken, stue, børneværelse og soveværelse. Moderne jurter kan være meget bekvemme og udstyret både med senge, brændeovn og solcelleanlæg!

Det er en enestående oplevelse at overnatte i jurter og den bedst tænkelige måde at komme tæt på nomadernes daglige liv.

Pamir Highway

Pamir Highway (M-41) er en af verdens mest berømte og eventyrlige ruter og verdens næsthøjeste internationale hovedvej (efter Karakoram Highway). Vejen slanger sig gennem Pamirbjergene, og med udgangspunkt i Termiz, Usbekistan, går den via Tadsjikistan til Osh i Kirgisistan.

Det er den eneste sammenhængende rute gennem de ellers ufremkommelige bjerge, og den er forsyningsvej til Tadsjikistans fjerne Gorno-Badakhshan-region. Ruten har været brugt i årtusinder og var vigtig allerede på Silkevejens tid. Vejen er desuden berømt for sin rå skønhed og høje bjergpas, hvoraf Ak-Baital (4655 m) ved den store Karakul-sø er det højeste.

Fæstningsværker fra Silkevejens tid

Wakhan-korridoren har adskillige borge og monumenter fra Silkevejens barndom. I slutningen af 1. årtusind f. Kr. opførtes en række fæstningsværker i det vestlige Pamir på grund af den konstante trussel fra naboerne. En af de ældste og bedst bevarede borge er Yamchun. Den står højt på en klippe over Pyandj-floden med udsigt til alle sider.

Borgens størrelse er slående og vidner om, at den var altafgørende for områdets sikkerhed og for beskyttelse af handelsvejene gennem bjergene og via floden. Herfra var forbindelser til Baktrien (Afghanistan), Indien og Persien.

Området var sikkert mere velstående dengang, og teknologier og religioner udbredtes langs disse ruter. Andre vigtige monumenter i Wakhan-korridoren er således trinpyramider og buddhistiske templer.

Vidunderlige Samarkand

“Sweet to ride forth at evening from the wells. When shadows pass gigantic on the sand. And softly through the silence beat the bells. Along the Golden Road to Samarkand”. Sådan skrev James Elroy Flecker i 1913. I dag over 100 år senere er Samarkand stadig den gyldne by med monumenter, der tager pusten fra enhver. Det er en af de der magiske byer, som man bare MÅ besøge.

Herskeren Timur gjorde Samarkand til sin hovedstad i 1300-tallet og fordrev mongolerne. Arkitekter og håndværkere fra det erobrede Persien førtes til byen for at opføre prægtige bygningsværker i Timurs navn. her ligger han begravet, og den verdensberømte Registanplads med de tre smukke madrassaer blev fuldført af hans efterkommere.

Bo som nomader

I Centralasien har jurter været den almindelige boligform, så længe nomaderne kan huske. Den passer perfekt til deres livsstil, hvor man flytter efter årstiderne og hurtigt skulle kunne komme væk, hvis man blev angrebet. Det var hverdagskost for kirgiserne, som altid har været klemt inde mellem stormagterne.

En jurt består af en fleksibel, indre trækonstruktion, som er beklædt med filt. Den kan rejses eller pakkes sammen på et par timer og transporteres på et par heste. Jurten har ét, stort rum, der både fungerer som køkken, stue, børneværelse og soveværelse. Moderne jurter kan være meget bekvemme og udstyret både med senge, brændeovn og solcelleanlæg!

Det er en enestående oplevelse at overnatte i jurter og den bedst tænkelige måde at komme tæt på nomadernes daglige liv.