Vi følger karavanernes spor på denne ultimative rejse ad Silkevejen gennem tre meget forskellige lande. En rejse, der på Silkevejens storhedstid varede mange måneder, kan nu opleves på bare tre uger. Ved at gennemføre størstedelen af rejsen med tog fremfor fly, bevares ånden fra karavanernes tid, når de møjsommeligt slæbte sig over store strækninger. Rejsen er spækket med smukke landskaber og seværdigheder i verdensklasse – kort sagt det bedste af Silkevejen på én rejse!
Ligesom de kinesiske købmænd på Han-dynastiets tid begynder vi rejsen i Xian i Kina og ser bla. den imponerende terrakottahær. Herfra drager vi vestpå gennem nogle af Kinas smukke og mere ukendte egne. Første stop er det surrealistiske og farvestrålende bjerglandskab i Danxia National Geological Park. I Dunhuang ser vi de verdensberømte Buddhahuler, og i Turpanoasen slapper vi af i Druedalen. Den legendariske silkevejsby, Kashgar, er vores sidste stop i Kina og et andet højdepunkt på rejsen.
Vi forcerer det høje Torugart-pas (3752 m) og krydser grænsen til Kirgisistan. Det er stadig nomadernes land. De lever i pagt med naturen og årstidernes skiften. Deres jurter skyder op som hvide paddehatte i det smukke, grønne bakkelandskab, hvor heste og får går frit omkring. Her er fred og ro.
I ørkenlandet Usbekistan har Samarkand og Bukhara tiltrukket rejsende i århundreder med sine farverige basarer. Her mættes alle sanser; duftende krydderier, brægende æsler, kulørte dragter. Usbekistan havde sin storhedstid under Emir Timur (1336 – 1405) og hans efterkommere. Imponerende monumenter blev rejst som symbol på deres magt og med persisk kunst og arkitektur som forbillede. Men også 70 år under sovjetstyret har sat sit præg.
Velkommen på en meget anderledes ferie og et vaskeægte eventyr på Silkevejens smukkeste strækninger!
På denne rejse drager vi langs Silkevejen fra Xian til Samarkand gennem Kina, Usbekistan og Kirgisistan.
Langt det meste af rejsen foregår i tog.
Vi klassificerer denne rejse som en pionérrejse.
Gert Lynge Sørensen har arbejdet i rejsebranchen i mere end 20 år og primært som rejseleder over det meste af verden: Afrika, Asien, Mellemøsten og Sydamerika.
Med en baggrund som journalist og diplom i udenrigspolitik tog han lige efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 til de nye selvstændige stater i Centralasien – de såkaldte Stan-lande langs den gamle Silkevej. Disse lande – Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan med flere – har Gert derfor rejst i gennem mere end 30 år. Både som journalist og på kryds og tværs i regionen som rejseleder – fra Iran til Beijing og den Kinesiske Mur.
Den verdensberømte terrakottahær blev skabt af Qin Shi Huang. Gennem at erobre og forene stridende småstater samlede han Kina, grundlagde Qin-dynastiet og blev Kinas første kejser. Han forbandt mange individuelle konstruktioner til en samlet Kinesisk Mur, men han var også plaget af storhedsvanvid og besat af tanken om udødelighed.
Det siges at Qin Shi Huang døde efter indtagelse af kviksølvpiller ordineret af hans hoflæge. Ironisk nok skulle pillerne have givet kejseren evigt liv. Det tog tusindvis af arbejdere 40 år at bygge det enorme mausoleum. Terrakottahæren er en tro kopi af kejserens hær, og ikke to af de 15.000 statuer er ens.
Hæren skulle sikre kejseren samme militære magt i det næste liv og udgjorde også en substitut for levende ofre.
Dunhuang er et af rejsens højdepunkter. Vi skal se de fantastiske Mogaohuler, som er kulminationen på buddhistisk kunst og repræsenterer verdens rigeste samling. Dunhuang lå så afsides, at byen ikke blev berørt af den islamiske ikonoklasme, som ramte de andre buddhahuler i Kina.
Derfor findes store mængder håndskrifter, statuer og vægmalerier bevaret i Mogaohulerne, hvoraf nogle går helt tilbage til det 4. århundrede. Ikke alle 492 huler er åbne for offentligheden, og man bestemmer ikke selv, hvilke huler, man vil besøge. Typisk oplever man 8 huler, der fremvises ved guidet rundvisning (det er ikke tilladt at gå rundt på egen hånd).
I Mogao findes de mest fantastiske og velbevarede vægmalerier i alle farver og kolossale buddhastatuer, der tager pusten fra én.
Kashgar er en af de ældste og vigtigste byer i Xinjiang, der også betegnes som ”Kinas Centralasien” og i det store hele minder meget mere om Centralasien end om resten af Kina. Det gamle kinesiske ordsprog – ”Der er højt til himlen, og kejseren er langt borte” – kunne vel være sagt om Kashgar og Xinjiang.
Det er på mange måder et eventyrland, som på trods af sine vigtige silkevejsbyer stadig er forholdsvis ukendt og besøges af få turister. Vi indsnuser atmosfæren af den gamle bydel, hvor de lokale faldbyder kunsthåndværk til lyden af hammer og mejsel og brægende æsler.
Søndag er markedsdag i Kashgar, og vi besøger den legendariske basar, som er et af rejsens højdepunkter. Selvom Kashgar er en by i udvikling, fornemmer man stadig historiens vingesus i denne ældgamle silkevejsby. Uigurernes traditionelle liv fortsætter ufortrødent, og vi kigger indenfor i mørke bagerier og pottemagerværksteder, hvor metoderne har ændret sig meget lidt i århundreder.
Bukhara var en vigtig station på Silkevejen og er en vidunderlig velbevaret middelalderby. Når man vandrer rundt i Bukharas ældgamle gader og basarer, bringer lyde, lugte og synsindtryk én tilbage i tiden. Udover at være Centralasiens hellige by, blev den også et center for alverdens lærdom. Vi skal se et udvalg af moskeer, minaretter og madrassaer, mens guiden og rejselederen fortæller om byens turbulente historie.
Usbekistans mest berømte by er Samarkand, der blomstrede under Timur Lenk (1368-1405). Han gjorde byen til rigets hovedstad, og mange af de historiske bygninger stammer fra dette dynasti. Hele dagen er afsat til Usbekistans fineste seværdigheder – fx Registanpladsen, som har gjort byen så berømt, og som pryder forsiden på næsten enhver turistbrochure.
Vi flyver til Xian og er på vej mod nye eventyr på Silkevejen!
Foto: Søren Bonde
