Mens den Transsibiriske Jernbane og den Transmongolske Jernbane kører østover fra Moskva mod Stillehavet og Kina, går den Trans-Aralske Jernbane mod syd til Centralasien – og dén rute er bestemt ikke mindre interessant. Jernbanen blev bygget i 1906 og var i mange år det eneste rigtige bindeled til Centralasien. Skinnerne erstattede de karavaneruter, der før havde forbundet Kasakhstan med Rusland og Europa. Kasakhstan blev nu introduceret til den moderne verden samtidig med, at russerne fik lettere ved at kontrollere det lokale styre.
Kasakhstan er et af verdens største lande men klemt inde mellem to endnu større giganter, Rusland og Kina. Toget kører igennem områderne i den nordlige og centrale del af landet med steppe og ørkenlandskab. Videre mod syd ligger de store søer og et alpint landskab med smukke bjerge, store kløfter og de mest fantastiske månelandskaber og naturfænomener. I Baikonur sender russerne stadig deres raketter op. I Aralsk ligger fiskerbådene og ruster i ørkenen, fordi Aralsøen næsten er forsvundet. Man har bygget futuristiske storbyer, men her er også stadig bygningsværker fra Silkevejens tid.
Rejsen foregår i tog, og som på den Transsibiriske Jernbane er selve togrejsen også en stor del af oplevelsen. Vi har flere overnatninger på toget og kan fra vinduet nyde de meget forskellige landskaber, vi kører igennem.
Velkommen på en ukendt men storslået togrejse på den gamle Silkevej!
Rejsen er en pionérrejse, så ændringer i programmet kan forekomme.
Dette er en eksotisk togrejse gennem spektakulære landskaber.
På denne togrejse er gruppestørrelsen max. 25.
Markus Bogisch er ph.d. i kunsthistorie, forfatter, redaktør og foredragsholder. Hans primære forskningsområde er middelalderkunsten i den kristne periferi og dens interaktion med den islamiske kunst samt deres fælles rødder i antikken. Markus har mange års erfaring som rejseleder med indgående kendskab til landene i Sydkaukasus, Mellemøsten og Centralasien.
Den Trans-Aralske Jernbane blev bygget i 1906 og var i mange år det eneste rigtige bindeled i Centralasien. Jernbanen skærer gennem store dele af Kasakhstan, og skinnerne erstattede de karavaneruter, der før havde forbundet Kasakhstan med Rusland og Europa på den gamle Silkevej. Kasakhstan blev nu introduceret til den moderne verden samtidig med, at russerne fik lettere ved at kontrollere det lokale styre.
Toget kører igennem områderne i den nordlige og centrale del af landet med steppe og ørkenlandskab. Landskaberne er betagende, og selve togrejsen er en stor del af oplevelsen. Vi har flere overnatninger på toget og kan fra vinduet nyde de meget forskellige landskaber, vi kører igennem.
Kasakhstan er et enormt land og byder på varierende landskaber: vidtstrakte stepper, sneklædte bjerge, dybe røde kløfter, turkisblå søer, gule ørkner, vilde månelandskaber, det Kaspiske Hav. På vores rejse til Kasakhstan oplever vi flere nationalparker, og der er mulighed for både gå- og rideture. Her er meget smukt men kun få turister. Vi skal fx opleve den Syngende Sandklit, Boldenes Dal og Karagiye-forsænkningen, som ligger 132 meter under havets overflade.
Vi skal også se resterne af den engang så store Aralsø, som deles af Kasakhstan og Usbekistan. Inddæmninger af floderne, som forsyner søen med vand, til kunstvanding har gjort, at søen, der engang var verdens fjerdestørste, nu er skrumpet ind til næsten ingenting. En af de største øjenåbnere er de strandede fiskerbåde, der ligger midt i et ørkenlandskab og ruster.
På vores rejse til Kasakhstan rammer vi strækninger af den ældgamle Silkevej. Vi fornemmer ånden fra karavanernes tid, når de møjsommeligt slæbte sig over store strækninger. Vi gør holdt i nogle af de gamle Silkevejsbyer og ser bygninger og arkæologiske udgravninger fra Silkevejens tid.
Vi ser bl.a. ruinerne af oldtidsbyen Otrar. Den blev bygget i det fjerde århundrede f.Kr. og var et handelscentrum, indtil mongolerne jævnede den med jorden i det 13. århundrede. I Turkestan ser vi nogle af Kasakhstans flotteste monumenter fra Silkevejen. Byen var hovedstad for det kasakhiske khan-dømme og lå i knudepunktet på ruten til berømte byer som Samarkand, Bukhara og Khiva (alle i Usbekistan). Turkestan var kendt som det spirituelle og politiske centrum fra det 16. – 18. århundrede.
Centralasiens hovedstæder er alle kendetegnet ved deres særlige blanding af kommunistisk Sovjetstil og futuristiske bygninger. Kasakhstans hovedstad, Nur-Sultan, er ingen undtagelse. Byen var indtil for nylig kendt som Astana men skiftede navn til ære for landets første præsident. Den er designet af den japanske arkitekt Kisho Kurokawa, og oliepenge har sponsoreret mange futuristiske bygninger og smukke moskeer. På en måde er det lidt for meget, nogle vil sige kitschet eller smagløst, men det er faktisk også flot.
Vi ser et udvalg af de specielle bygninger samt seværdigheder og parker i både Nur-Sultan og Almaty. Arkitekturen kan være en lige så stor del af oplevelsen som selve museerne. Vi besøger bl.a. Museet for Kasakhstans Første Præsident, Paladset for Fred og Forsoning og Khan Shatyr-indkøbscenteret.
I Baikonur besøger vi kosmodromen, som er russernes svar på USAs Cape Canaveral. Da basen blev etableret, var området en del af Sovjetunionen. Det var herfra Sputnik blev sendt op, og herfra at Jurij Gagarin blev sendt afsted som det første menneske i rummet.
Afrejse til Kasakhstans hovedstad, Nur-Sultan. Vores store eventyr er i gang! Byen var indtil for nylig kendt som Astana men skiftede navn til Nur-Sultan til ære for landets første præsident.
Vi rejser midt på dagen til Moskva, hvor der er en mellemlanding, inden vi flyver med natfly til Kasakhstan.
Måltider inkluderet: på flyet
Overnatning: på flyet
Togene, vi kører med, har kupéer på hhv. 1. og 2. klasse. På 1. klasse er der 2 sovepladser i kupéerne. På 2. klasse er der 4 sovepladser i hver kupé. Rejsens grundpris indeholder overnatninger på 2. klasse. For et tillæg på 4500 kr. per person kan man opgradere til 1. klasse.
Hvis der ikke er nok førsteklasses kupéer på et tog, kan man opleve, at de to pladser, man har booket til en førsteklasses kupé i stedet omveksles til en hel andenklasses kupé. Dvs. at man er to om at dele en 4-sengskupé i stedet for en 2-sengskupé. Kupéerne har samme størrelse, så reelt betyder dette bare, at man får lidt ekstra plads til opbevaring af sine ting i de to ekstra køjer, man har til rådighed.
Der er forskel på de enkelte togsæt, og derfor skal informationen her på siden også tages med et gran salt. Både togvognenes udseende og kvalitet kan variere. Det kan oven i købet af og til variere fra togsæt til togsæt på samme tog. Generelt plejer togene at være lidt ældre end dem, der fx kører på den Transsibiriske Jernbane.
Det kan en sjælden gang forekomme, at der ikke er nok kupéer på 1. klasse på enkelte strækninger, og der heller ikke er plads til, at man kan få en hel andenklasses kupé i stedet. I disse tilfælde kan man blive nødt til at tage disse stræk af turen på 2. klasse i en kupé med tre andre rejsende. Vi vil selvfølgelig prøve at få placeret medlemmer af gruppen sammen. Den besparelse, der vil være herved, får man selvfølgelig godtgjort.
Kupéerne på 1. og 2. klasse befinder sig ofte i forskellige togvogne, så selv om vi altid bestræber os på, at vores grupper er så tæt samlede som muligt, er det ikke altid muligt for passagerer på 1. og 2. klasse at bo lige ved siden af hinanden.
I hver kupé er der et lille bord ved vinduet ved de to nederste senge.
KLIK PÅ BILLEDERNE NEDENFOR FOR AT SE DEM I FULD FORMAT
I den ene ende af hver togvogn er der placeret et toilet og en håndvask. Toiletforholdende kan variere fra tog til tog. Toiletterne er som regel rene nok men ret spartansk indrettet. Der er ikke mange i Centralasien, der bryder sig om at sidde ned på et offentligt toilet, og man kan derfor ofte opleve er toiletbrættet er slået op. Der er ikke noget bad på togene, så man må gå i bad på hotellerne.
Alle vogne har for enden en kedel/samovar, hvor man kan hente kogende vand døgnet rundt helt gratis. Der er mulighed for at købe et the-brev eller noget kaffepulver fra stewardessen til billige priser. Det nemmeste er dog at medbringe sin egen kaffe og the i stedet for at skulle spørge efter stewardessen, hver gang man har lyst til en kop.
På toget er der en hel vogn med restaurant. Her kan du nyde forskellige retter fra det centralasiatiske køkken.
Det kan være en god idé også selv at medbringe snacks og lidt proviant såsom nudler eller lignende, hvis nu ikke menuen falder i éns smag.
Som overalt i Centralasien er priserne meget overkommelige set med danske øjne. Et hovedmåltid plejer ikke at koste mere end i omegnen af 50 kr.
RESTAURANTVOGNEN: KLIK PÅ BILLEDERNE NEDENFOR FOR AT SE DEM I FULD FORMAT
Vi sørger altid for at, man kommer i samme kupé som ens eventuelle rejsefælle. Så vidt muligt prøver vi også at få gruppen til at bo sammen, og det plejer også at lykkes. Der kan dog være tilfælde, hvor man må dele kupé med en anden rejsende. Det er fx ikke sikkert, at antallet af deltagere på rejsen går op i fire (antallet af pladser i en kupé), og så vil den sidste plads blive solgt til en anden. Det plejer nu også at være hyggeligt nok at møde andre lokale rejsende, som sjældent er vant til at møde turister.
I sjældne tilfælde kan man komme ud for, at der ikke er pladser nok til gruppen på toget på en af rejsens strækninger. Da togbilletterne ikke kan forudbestilles, vil vi først kunne opdage dette ret sent i processen. I sådanne tilfælde vil vi i stedet købe billetter med et andet tog til den pågældende strækning eller evt. bil. Eventuelle merudgifter i forbindelse med dette vil påfalde rejsebureauet. Vi vil dog understrege, at dette aldrig er sket for os, og vi regner heller ikke med, at det kommer til at ske. Vi sørger for, at købe billetter op samme dag som de frigives, netop for at undgå, at der ikke er plads til os på et tog. Men for en god ordens skyld bør risikoen nævnes.
Der er plads til bagage under de nederste køjer og over indgangsdøren. Det samme gælder for 2-sengskupéerne. I nogle togsæt passer de bagageområder i kupéerne ikke helt med de maksimum-mål, der er tilladt hos Aeroflot. Det er derfor bedst ikke at medbringe en hård kuffert, der har de maksimalt tilladte mål.
Der er som udgangspunkt ikke noget internet på toget. Skulle vi være så heldige at havne på et nyere tog med (ustabilt) wifi, må det betragtes som en bonus.
Der er til gengæld internetadgang på hotellerne i de store byer samt på nogle restauranter og lignende undervejs.
Husk at tage kontanter med ombord på toget. Der er ingen hæveautomat ombord og dermed ingen mulighed for at hæve kontanter.
Der er mulighed for at låse døren til kupéen indefra. Husk altid at have dine værdigenstande tæt på kroppen, især når du sover (fx i en tynd pengekat under tøjet). Det skal dog siges, at tyveri ikke er et udbredt problem i Centralasien.
Mange passagerer drikker alkohol ombord på toget. Hvis man føler sig generet af dette, skal man kontakte personalet.
Hvad angår rygning kan man ryge, når toget stopper på stationer i løbet af dagen, men ikke ombord på toget.
