Mellemøsten har været på Panorama Travels program fra begyndelsen. Det er en region, der strækker sig fra det østlige Middelhav til det vestlige Asien og omfatter lande som Tyrkiet, Israel, Saudi-Arabien, Oman og Jordan m.fl. Men den arabiske indflydelse står også stærkt i Nordafrika, hvorfor en rejse til Marokko også kan ses som en rejse til Mellemøsten.
Historisk og kulturel arv
Mellemøsten har en fantastisk spændende historie, der strækker sig tilbage til oldtiden. Det har været hjemsted for legendariske civilisationer som sumererne, babylonierne, egypterne, perserne, araberne og ottomanerne, hvis indflydelse stadig kan ses i regionens kultur, arkitektur og traditioner. Oplev fx Petra på en rejse til Jordan eller Al Ula på vores spændende rejse til Saudi-Arabien.
Religion
Mellemøsten er centrum for tre af verdens største monoteistiske religioner: islam, kristendom og jødedom. Regionen er hjemsted for hellige steder som Mekka, Medina, Jerusalem og Betlehem, der tiltrækker pilgrimme fra hele verden.
Etnisk og kulturel mangfoldighed
Regionen er en smeltedigel af forskellige etniske grupper, herunder araberne, kurderne, perserne, tyrkerne, jøderne og mange flere. Denne mangfoldighed afspejles i sprog, religion, traditioner og kultur.
Geografisk mangfoldighed
En rejse til Mellemøsten byder på en række forskellige geografiske træk og ikke kun ørkener, som regionen formentlig er mest kendt for. Her er bjerge, frodige wadis (flodlejer) og smukke kystlinjer.
På vores forskellige rejser til Mellemøsten kommer du bag facaden i en kompleks region. Vores dygtige rejseledere og lokalguider giver dig et mere nuanceret billede end hvad medierne viser. Du kommer desuden til at opleve den arabiske atmosfære, gæstfrihed og mystik.
– derfor skal du vælge Panorama Travel som din rejsepartner, når du rejser til Mellemøsten.