Rejser til Mellemøsten
Mellemøsten har været på Panorama Travels program fra begyndelsen. Det er en region, der strækker sig fra det østlige Middelhav til det vestlige Asien og omfatter lande som Tyrkiet, Israel, Saudi-Arabien, Oman og Jordan m.fl. Men den arabiske indflydelse står også stærkt i Nordafrika, hvorfor en rejse til Marokko også kan ses som en rejse til Mellemøsten.
Historisk og kulturel arv
Mellemøsten har en fantastisk spændende historie, der strækker sig tilbage til oldtiden. Det har været hjemsted for legendariske civilisationer som sumererne, babylonierne, egypterne, perserne, araberne og ottomanerne, hvis indflydelse stadig kan ses i regionens kultur, arkitektur og traditioner. Oplev fx Petra på en rejse til Jordan eller Al Ula på vores spændende rejse til Saudi-Arabien.
Religion
Mellemøsten er centrum for tre af verdens største monoteistiske religioner: islam, kristendom og jødedom. Regionen er hjemsted for hellige steder som Mekka, Medina, Jerusalem og Betlehem, der tiltrækker pilgrimme fra hele verden.
Etnisk og kulturel mangfoldighed
Regionen er en smeltedigel af forskellige etniske grupper, herunder araberne, kurderne, perserne, tyrkerne, jøderne og mange flere. Denne mangfoldighed afspejles i sprog, religion, traditioner og kultur.
Geografisk mangfoldighed
En rejse til Mellemøsten byder på en række forskellige geografiske træk og ikke kun ørkener, som regionen formentlig er mest kendt for. Her er bjerge, frodige wadis (flodlejer) og smukke kystlinjer.
På vores forskellige rejser til Mellemøsten kommer du bag facaden i en kompleks region. Vores dygtige rejseledere og lokalguider giver dig et mere nuanceret billede end hvad medierne viser. Du kommer desuden til at opleve den arabiske atmosfære, gæstfrihed og mystik.
– derfor skal du vælge Panorama Travel som din rejsepartner, når du rejser til Mellemøsten.
Værd at vide om vores rejser til Mellemøsten
Med Panorama Travel i Mellemøsten
Vores grupperejser til Mellemøsten tager dig bag facaden i en meget spændende og omdiskuteret region. Der er mange fordomme knyttet til Mellemøsten, og en rejse til mellemøsten vil utvivlsomt sætte mange tanker i gang. Vores dygtige rejseledere hjælper dig med at sætte det hele i perspektiv.
Et af Mellemøstens mest populære steder er Jordan. Her er højdepunkterne fantastiske Petra, den smukke ørken Wadi Rum samt det Døde Hav.
Oman og Saudi-Arabien har begge det, de fleste nok forbinder med rejser til Mellemøsten: ørken. Men her er også smukke kyststrækninger, gamle byer og smukke landskaber.
Saudi-Arabien er for nylig åbnet for turister og er i fuld gang med en gennemgribende forandring. Mange restriktioner, fx omkring særlig påklædning er droppet, og man kan nu besøge hele landet med undtagelse af Mekka. Det er en meget spændende tid at besøge landet i.
Marokko er en favorit gennem mange år. Den arabiske charme er tydelig, men her er få muslimske restriktioner, hvilket gør det til et meget behageligt og let land at rejse i. Her er masser at opleve, uanset man er mest til landskaber eller arkitektur.
Grupperejse til Mellemøsten eller individuel rejse
På vores rejser til Mellemøsten indgår du i en gruppe på max. 15-17 deltagere og er sammen med en af vores dygtige, dansktalende rejseledere. Når du rejser med Panorama Travel til Mellemøsten, får du en fagligt kompetent og erfaren rejseleder og en dygtig, engelsktalende lokalguide med på rejsen. En rejseleder giver særlig god mening i Mellemøsten, som er et rejsemål, der virkelig sætter tankerne i gang og fører til mange spørgsmål.
Vi gør meget ud af at finde de gode, hyggelige og centralt beliggende hoteller, som gør din rejse til Mellemøsten ekstra komfortabel; fx på vores rejser til Oman, hvor vi bor tæt på souken i Muscat og i den gamle bydel i Nizwa.
Alle vores grupperejser til Mellemøsten tilbyder vi også som individuel rejse uden dansk rejseleder men med engelsktalende chauffør-guide, som assistance undervejs. Desuden kan vi skræddersy rejser til Mellemøsten, som matcher dine særlige ønsker.
Panorama Travel ApS
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark
Sydbank 6845-0002194605
IBAN-nr.: DK5868450002194605
SWIFT-kode: SYBKDK22
CVR-nr.: 37413399