Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Tema |
---|---|---|---|---|---|---|
Grupperejse | 8 dage | 24-02-2024 – 02-03-2024 | 34.980 kr. | Ole Wøhlers Olsen | Ledige pladser | Kultur |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information

Saudi-Arabien har indtil for ganske nylig kunnet betegnes som et af verdens mest lukkede lande. Turistvisum eksisterede helt enkelt ikke, så hvis man ikke havde familie eller arbejde i landet, eller skulle på pilgrimsfærd, kunne man ikke rejse til Saudi-Arabien.
Som hjemsted for islams helligste byer, indtager Saudi-Arabien naturligvis en unik plads i den arabiske verden. Derudover har det i et halvt århundrede været en magtfaktor både i regionen og på verdensplan takket være de rige olieforekomster.
Lige nu er Saudi-Arabien i en brydningstid med nye love og reformer nærmest hver måned. Den grønne energi er på fremmarch, og man er nødt til at diversificere økonomien. Det er nok derfor, vi overhovedet får lov at besøge landet som turister.
Den manglende turisme har gjort, at man kan få et glimt af det gamle Arabien, som er totalt forsvundet i fx. Emiraterne. En rejse til Saudi-Arabien vil afsløre gamle byer, man har nået at redde, inden de blev erstattet af højhuse, og her bor stadig almindelige mennesker.
Velkommen på et unikt eventyr i et meget omdiskuteret land – NU løftes sløret!
Max. 17 deltagere.
Vi overnatter på gode hoteller i både Riyadh og Jeddah. I Al Ula bor vi i charmerende “Airstreams” i ørkenen.
Ole Wøhlers Olsen har arbejdet indenfor diplomatiet i en menneskealder. Han har været ambassadør i Algier, Damaskus og ikke mindst i Riyadh, hvor han opholdt sig i 7 år. Ole kender på den baggrund de politiske og kulturelle forhold i Mellemøsten og Nordafrika særdeles godt, og han har stor indsigt i de lande, han er rejseleder i.
Med Ole som rejseleder får du en meget vidende rejseleder, der er god til at informere om landenes kulturer og historie på en håndgribelig måde.
Jan Fabricius læste biologi på universitetet og skrev magisterkonferens i havbiologi. Efter endt studium var der desværre intet arbejde at få, men han fik tilbudt at lede nogle rejser for Jørgen Bitsch. Det tog 8 år før Jan rigtig kom hjem igen, og i den tid ledte han rejser mest i Afrika men også Borneo, Island og Grønland.
Da Jan kom hjem igen, startede han med at læse etnografi. Herefter arbejdede Jan i en del år som projektleder i længere perioder rundt omkring i verden. Det førte ham blandt andet til Irak, Golfstaterne og Saudi-Arabien, hvor han boede en tid i Riyadh.
Saudierne har indtil for nylig stort set kun været vant til udenlandske forretningsfolk, da turistvisum ikke eksisterede. De eneste turister var “expats”, som tog på weekend væk fra hovedstaden Riyadh.
Dette billede ændrer sig nu. Saudi-Arabien befinder sig i en brydningstid med nye love og reformer nærmest hver måned. Saudi-Arabien har åbnet dørene for turister og tilmed med saudisk effektivitet gjort det enkelt og hurtigt med e-visum for en lang række nationer.
Turismen vil utvivlsomt påvirke landet og dets befolkning. Det ses allerede i form af gigantiske projekter med kunstige øer og infrastruktur. Det er en virkelig interessant udvikling at følge, og det går stærkt.
Velkommen på et unikt eventyr i et meget omdiskuteret land!
Al Ula er et af Saudi-Arabiens højdepunkter, og vi tilbringer to dage i dette storslåede område. Al Ula er Saudi-Arabiens svar på Petra (i Jordan), og begge steder var da også hovedstæder for nabatæerne i forskellige perioder. I Al Ula har man udhugget store gravmonumenter af fritstående og fantastisk flotte klippeformationer midt i ørkenen.
De mange grave ved Madain Saleh er spektakulære (UNESCO) og vidner om nabatærernes rigdom. Den skyldtes deres succes som mellemhandlere og kontrol over handelen med røgelse, myrra og krydderier fra det sydlige Arabien, som blev bragt nordpå til grækerne, romerne, egypterne og fønikerne omkring Middelhavet og i Orienten.
Al Ula er samtidig et af Saudi-Arabiens smukkeste og vildeste landskaber med særprægede klippeformationer såsom den bueformede klippe Jabal Al-Aq (”Madakhil Rock Arch”) og Elefant-klippen.
I Al Ula har vi valgt en helt særlig overnatningsform. I stedet for de gængse hoteller og kedelige B&Bs indlogeres vi i såkaldte ”Airstreams”, som er specialbyggede campervans. De er fantastisk placeret mellem klipperne midt i naturen med en flot udsigt over de omkringliggende kløfter og daddelpalme-oasen. Hver bolig har en-suite badeværelse, aircondition og et privat, udendørs loungeområde, og det er en sjov oplevelse.
Snacks, lette måltider, is, juice og kaffe med mere kan nydes i lejren fra tre forskellige food-trucks, hvor tanken er, at den afslappede atmosfære skal indbyde til hyggeligt samvær mellem gæsterne.
Ønsker man noget andet eller større, er der flere muligheder i nærheden af lejren at vælge imellem.
Jeddah er nok Saudi-Arabiens mest frisindede by. Det skyldes sikkert, at havnebyen historisk set har været porten til Mekka og Medina for mange rejsende.
Jeddahs gamle bydel er fantastisk flot og hyggelig at gå rundt i. Man er i sidste øjeblik gået i gang med at redde de smukke, panelbelagte huse i centrum, og derfor fremstår byen lige så flot, som den må have gjort i gamle dage. Mange af de osmanniske huse er bygget af koraller og træ, og man fornemmer, at denne Rødehavsby er bygget på rigdommen fra de gamle handelsruter.
Vi vil forsøge at arrangere et møde med en konservations-arbejder, der arbejder med restaureringen af den gamle bydel, samt en kvinde, der kan fortælle os om kvindernes rolle under den hastige udvikling i landet generelt.

Vi flyver fra København til Riyadh via Istanbul om formiddagen og ankommer til Riyadh lidt over midnat.
Måltider inkluderet: på flyene
Overnatning i Riyadh: Ewaa Express (eller lignende)
Vi ankommer til Riyadh midt på natten, hvor vi hentes og køres til hotellet. Efter nogle timers søvn mødes vi igen og tager ud for at kigge nærmere på Saudi-Arabiens hovedstad.
På mange måder er Saudi-Arabien et paradoks. Den umådelige og pludselige rigdom har både gjort, at man har kunnet bygge moderne storbyer, og for manges vedkommende bo i store huse og have dyre biler. Samtidig har man fastholdt en kultur, der stammer fra tiden som beduiner, hvor man blandt andet ser et meget religiøst og patriarkalsk samfund. Det er få år siden, at kvinder fik lov til f.eks. at køre bil eller se en fodboldkamp.
Lige nu er Saudi-Arabien dog i en brydningstid, og det bliver vældig interessant at følge udviklingen i landet. På sigt vil det måske ovenikøbet betyde, at saudiske statsborgere skal begynde betale skat. Den saudiske kronprins, Muhammed Bin Salman (kaldet MBS) har sat sig tungt på magten, og han er ved at gennemtvinge en lang række meget nødvendige reformer.
Hvad man end kan sige og mene om Saudi-Arabien, så er forandringerne ægte nok. Man føler sig overraskende velkommen, og faktisk kan man godt opleve, at fremmede kommer hen og hilser.
I dag skal vi på rundtur i hovedstaden. Et oplagt sted at starte er Masmak Fort, som blev opført i 1865 og er tæt forbundet med grundlæggelsen af Saudi-Arabien. Det var her, Abdulaziz en tidlig morgen sammen med 20-30 mand ved et overraskelsesangreb generobrede Riyadh fra Raschid-familien i 1902. Saudfamilien var mange år tidligere blevet fordrevet af Raschid’erne, og Abdulaziz havde levet et fattigt liv i eksil bl.a. i Kuwait, indtil han valgte at sætte alt på et bræt og prøve at generobre sin fars rige.
Riyadhriget omfattede dog ikke hele det Saudi-Arabien, vi kender i dag. Deres dengang største rivaler, Raschid-familien, boede mod nord i byen Hail, og de hellige byer, Mekka og Medina hørte under Shariffen af Mekka. Men det var her ved Masmak Fort, at det første skridt mod samlingen af Den Arabiske Halvø fandt sted.
Man kan stadig se spidsen af et sværd eller et spyd fra angrebet på fortet, der har sat sig fast i fortets port. Fortet er i flot stand og bestemt et besøg værd. Tæt herved ligger den centrale plads, hvor der ufatteligt nok stadig foregår offentlige henrettelser (det skal vi IKKE se). Vi går videre til moskeen, hvor man godt kan være heldig at få lov til at komme ind, hvis der ikke er bøn. Bag pladsen og moskeen ligger souq’en. Der er dog mest liv i den om aftenen.
Vi spiser middag på restaurant Najd Village inde i byen. Her serveres lokal mad på lokal vis. Restauranten er bygget op som en lokal landsby. Det er et hyggeligt og stemningsfuldt sted, og maden er god.
NB: Vi vil forsøge at arrangere et møde med en professor, der kan fortælle os om Riyadhs udvikling.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Riyadh: Ewaa Express (eller lignende)
Et par timers kørsel nordvest for Riyadh ligger Shaqra, som er kendt for sine gamle, lerklinede huse. Vi går en dejlig tur gennem byen og ser souq’en, husene, bymuren og den gamle moske.
Ikke langt fra Shaqra ligger Ushaiqer Heritage Village, som er dagens næste udflugtsmål. Det er en meget flot, gammel landsby på en kvadratkilometer. Den er bygget af ler og strå (adobe), men er alligevel utrolig velbevaret. Det er et fantastisk hyggeligt sted med små snoede gader, som nogle gange er overdækkede, små pladser og palmelunde. Vi ser moskeen, der huser en ekstra moske i kælderen, som man kan bruge om sommeren, når det er for varmt.
Her er også et par hyggelige, små museer. Især det ene er meget fint med en masse gamle ting og sager og ejere, som meget gerne vil både fortælle og byde på the. Landsbyen har også en skole, som stadig er i brug, og som vi besøger, hvis det kan lade sig gøre. Ligesom alt andet i byen, er moskeen og skolen bygget af ler og strå.
Vi sørger for, at der bliver tid til at gå rundt på opdagelse på egen hånd. Her er meget stemningsfuldt. Vi spiser også frokost i Ushaiger. Om eftermiddagen vender vi tilbage til Ryiadh.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Riyadh: Ewaa Express (eller lignende)
Vi kører til lufthavnen og tager morgenflyet til Al Ula. Det er et af Saudi-Arabiens kulturelle højdepunkter, og vi tilbringer to dage i dette storslåede område.
Al Ula er porten til Madain Saleh men er absolut også værd at udforske i sig selv.
Historiske vingesus i Al Ula og Madain Saleh
Den befæstede by Al Ula blev grundlagt i det 6. århundrede f.Kr. og er en oase i ørkendalen med frugtbar jord og masser af vand. Al Ula blev et handelscentrum, da byen var placeret langs ”the Incense Road” – et netværk af ruter, der lettede handelen med røgelse, krydderier, silke og andre luksusgenstande gennem kongerigerne Axum (Etiopien), Arabien, Egypten og Indien.
Al Ula er grundlagt på stedet for den bibelske by Dedan som del af det gamle, nordarabiske kongerige Lihyan, der regerede fra det 5. til det 2. århundrede f.Kr. Oasens ældre historie har været opdelt i flere faser. Det dedanitiske rige strækker sig over det 7. – 6. århundrede f.Kr.
Dedan er nævnt i Harran-indskrifterne (Tyrkiet). Her fortælles det, hvordan Nabonidus, kongen af Babylonien, foretog et felttog til det nordlige Arabien i 552 f.Kr. og erobrede Tayma Dedan og Yathrib (Medina).
De næste 400 år indtil omkring 100 f.Kr. regerede kongeriget Lihyan. Herefter overtog nabatæerne den ledende rolle, indtil 106 e.Kr., da romerne erobrede deres hovedstad Petra (i Jordan). Nabatæerne gjorde Hegra, det moderne Madain Saleh, til deres anden hovedstad. Regionens magtcentrum flyttede således til Hegra omkring 22 km nord for Al Ula. Hegra (Madain Saleh) er på vores program på dag 5.
Al Ula har flere vidnesbyrd om urbebyggelse; der er mange emneinddelte inskriptioner at finde på bjergsiden af Jebal Ikmah, der fortæller meget om civilisationens kultur, politik og religion. Hertil kommer en kæmpe samling af flotte helleristninger af både mennesker og dyr. Det hele er hugget ind i væggen i kløften.
Ligesom i nabatæernes hovedstad, Petra, har man i Al Ula hugget store gravmonumenter ud af fritstående og fantastisk flotte klippeformationer. Der er også andre gamle strukturer i denne region, såsom forter, dæmninger og brønde. Arkitekturen af disse konstruktioner afspejler indflydelsen fra græsk, romersk og assyrisk stil.
Ikke nok med de fine, historiske monumenter, så befinder vi os her i, hvad der nok er Saudi-Arabiens smukkeste og vildeste landskab. Området ligger i en stor wadi med ca. 3 millioner palmetræer. Wadier er udtørrede flodlejer, ofte i en kløft, som kun periodevis har vand. De smukt formede og farvede stenformationer er delvist begravet i fint sand.
Ved ankomsten besøger vi et par af de vigtigste steder, herunder ‘Løvegraven’ og Ikmah-bjerget med dets gamle inskriptioner. Vi går også en runde i den gamle by i Al Ula, der ligesom Ushaiqer er bygget af ler og strå. Den er desværre gået meget i forfald.
Sidst på dagen kan de, der har lyst, sammen tage til Elefant-klippen og nyde solnedgangen.
Aftenen nydes i vores lejr, som er noget helt specielt og ligger fantastisk mellem klipperne. I stedet for de gængse hoteller og kedelige B&Bs indlogeres vi i såkaldte ”Airstreams”, som er specialbyggede campervans. De er placeret midt i naturen med en flot udsigt over de omkringliggende kløfter og daddelpalme-oasen. Hver bolig har en-suite badeværelse, aircondition og et privat, udendørs loungeområde.
NB: De saudiske myndigheder (Royal Commission of Al Ula (RCU)) har implementeret en streng politik vedrørende besøg af den gamle by i Al Ula og Madain Saleh. Det er ikke tilladt at udforske stedet på egen hånd, og i stedet skal besøgende deltage i en planlagt tur rundt mellem de forskellige steder. Selvom det ikke er måden, hvorpå vi ville foretrække at besøge dette storslåede sted, er det desværre ikke muligt at afvige fra de nuværende regler.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Al Ula: Caravan Camp (eller lignende)
I dag skal vi se det, der nok er højdepunktet i Al Ula, nemlig gravene ved Madain Saleh, der er hugget ud af klipperne i et smukt ørkenlandskab.
Madain Saleh, der er langt mindre kendt end sin søsterby, Petra, blev også bygget af de gamle nabatæere og blev deres anden, sydlige hovedstad. Det er et storslået sted med grave hugget ud af klipperne, og det blev Saudi-Arabiens første UNESCO World Heritage Site i 2008. Men som man kunne forvente modtager den en brøkdel af Petras besøgende.
Madain Saleh består af over hundrede grave. De er nogenlunde ensartede i strukturen og med kunstfærdige facader efter et lignende mønster af trin på toppen, der rejser sig fra et centralt punkt.
Historiske vingesus i Al Ula og Madain Saleh (fortsat)
Nabatæerne begyndte som pastorale nomader og opdrættede deres får, geder og kameler i ørkenen, som så mange andre arabiske stammer har gjort det gennem årtusinder. Fra tidligt i deres historie havde de forbindelser med Mesopotamien og kan have været de babatu-arabere, som nævnes af assyrerne i det 8. århundrede fvt.
Alexander den Stores officer Hieronymus af Cardia, skrev, at nabatæerne levede et asketisk liv med hårde love. De var kendt for deres indgående viden om ørkenen og evne til at forsvinde ind i den for at undslippe fjender. Nabatæernes system af skjulte cisterner gravet dybt ind i det indre af klipperne sørgede for vand til både husdyr og mennesker.
Den egentlige årsag til nabatæernes succes var imidlertid kontrol over meget af krydderihandelen. Røgelse, myrra og krydderier fra det sydlige Arabien blev bragt op mod nord ad handelsruter for at blive købt af grækerne, romerne, egypterne, fønikerne og andre omkring Middelhavet og i Orienten. Nabatæerne byggede deres imperium som mellemhandlere, og Madain Saleh var en korsvej, hvor den store nord-sydlige røgelsesrute krydsede en vej fra Det Røde Hav til Den Persiske Golf.
Vi tilbringer det meste af dagen ved Madain Saleh og spiser frokost på en daddelfarm. Vi ser desuden den karakteristiske bueformede klippe Jabal Al-Aq (”Madakhil Rock Arch”). Ligesom Elefant-klippen er det en af de mest berømte klippeformationer i Al Ula-ørkenen. Dens broformede struktur, der ligner en regnbue, er et sjældent syn. Man kan se flerfarvede kvartsstykker indlejret i selve klippen og spredt for foden af den.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Al Ula: Caravan Camp (eller lignende)
I dag går turen mod Jeddah med et stop i Medina på vejen. Vi kører i bus til Medina, hvorfra vi skifter til toget.
Medina er islams næsthelligste by og hjemsted for verdens næststørste moske. Modsat i Mekka må ikke-muslimer godt gå ind i Medina. Der har været lidt uklarhed om, hvor lukket byen er for ikke-muslimer, men vores lokale samarbejdspartner oplyser, at man nu må komme ind i centrum og helt hen til moskeen. Det håber vi er rigtigt, for det er virkelig et smukt sted.
NB: Medina mere konservativ end de andre byer, så her anbefaler vi at man er iført lange bukser/ærmer.
Vi spiser frokost på et af de centrale hoteller, der har en fin udsigt over moskeen. Herefter tager vi et højhastighedstog til Jeddah. Det tager ca. to timer. Ved ankomsten kører vi til hotellet og tjekker ind.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Jeddah: Ramada Continental (eller lignende)
Jeddah er nok Saudi-Arabiens mest frisindede by. Her ser man også mange kvinder, der ikke har dækket ansigtet til, hvilket ellers er almindeligt i store dele af Saudi-Arabien, hvor de fleste mænd går i hvide kjortler og en del kvinder i sorte burkaer. I Jeddah kan man også finde radiokanaler, der ligefrem spiller musik og ikke kun samtaler og bønner.
En mulig årsag til den større grad af frisind er, at havnebyen Jeddah historisk set har været porten til Saudi-Arabien for mange rejsende. Byen ligger tæt på både Mekka og Medina, så det har været et naturligt ankomststed for rejsende ad søvejen. I det 16. århundrede blev Jeddah indlemmet i Det Osmanniske Rige og forblev det indtil 1. Verdenskrig.
Vi starter vores besøg i byen på det lokale fiskemarked om morgenen. Det er nogle ret flotte og farverige fisk, som fiskerne fanger i Det Røde Hav. Vi kan gennem lokalguiden prøve at tage en snak med en fisker om hans liv og arbejde.
På vejen ind til Jeddah kører vi forbi Jeddah Tower, der med sine planlagte 1000 meters højde vil blive verdens højeste bygning, hvis den færdiggøres. Byggeriet har dog været stoppet siden 2018.
Jeddahs gamle bydel er fantastisk flot og hyggelig at gå rundt i. Man er i sidste øjeblik gået i gang med at redde de smukke, panelbelagte huse i centrum, og derfor fremstår byen lige så flot, som den må have gjort i gamle dage.
Enkelte af de gamle huse er stadig i forfald, men mange er restaurerede, og arbejdet fortsætter. Mange af de osmanniske huse er bygget af koraller og træ, og man fornemmer, at denne Rødehavsby er bygget på rigdommen fra de gamle handelsruter.
Flere rigmandsboliger i det gamle centrum er bevarede og åbne for besøgende, f.eks. Sharbatly House, Nassif House og Matbouli House. Hertil kommer at den Flydende Moske (Al-Rahmah), basaren og beduin-markedet er et besøg værd.
NB: Vi vil forsøge at arrangere et møde med en konservations-arbejder, der arbejder med restaureringen af den gamle bydel.
Hen ad eftermiddagen tager vi ud til cornichen, den moderne havnepromenade, hvor vi spiser middag. Om aftenen er der i øvrigt et flot syn ved havnen, hvor verdens største springvand, King Fahd Fountain, skyder en 300 meter høj, oplyst stråle vand i vejret.
NB: Vi vil forsøge at arrangere et møde med en kvinde, der kan fortælle os om kvindernes rolle under den hastige udvikling i landet.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Jeddah: Ramada Continental (eller lignende)
Vi flyver fra Jeddah til København via Istanbul tidlig om morgenen med ankomst til København tidlig eftermiddag. Vores spændende rejse til Saudi-Arabien er ved vejs ende, og vi har fået indsigt i et meget anderledes land, der indtil for nylig var lukket.
Måltider inkluderet: morgenmad
Riyadh
Ushaiger
Shaqra
Al Ula
Medina
Jeddah
Skandinaviske statsborgere kan få e-visum til Saudi-Arabien.
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark
Sydbank 6845-0002194605
IBAN-nr.: DK5868450002194605
SWIFT-kode: SYBKDK22
CVR-nr.: 37413399