Grupperejse til Sydsudan med dansk rejseleder - maks. 11 deltagere
boya-kvinde på rejse til Sydsudan

Boya-folket

Boyaerne bor ikke længere væk fra byen, end at de har lidt kontakt med civilisationen. Deres traditioner er dog ret intakte – fx er skarificering (ardannelse) temmelig udbredt blandt boyaerne.

Kvinderne bærer perlekæder og smykker, og boyaernes påklædning er en forunderlig blanding af nyt og gammelt: gedeskind og solbriller, bjælder og gummistøvler.

Boyaernes landsbyer er meget velordnede og rene. Deres huse er smukke og fint dekoreret med attraktive mønstre.

Rejse til Sydsudan

Toposa-folket

Toposaerne bor i et afsides hjørne af Sydsudan og er et af de mest interessante oprindelige folk. Deres traditioner er meget intakte. De små landsbyer er indhegnet af heftige tornebuske, og dyr og mennesker bor side om side. Hytterne laves af ler og pinde og udsmykkes ofte prydet med kvægkranier.

Toposaerne er kvæghyrder med en økonomi og livsstil, der stort set udelukkende er baseret på kvæg og geder. Særligt kvinderne opretholder den traditionelle påklædning, som er en lang ”nederdel” af gedeskind og en overdel af bomuld – eller blot bar overkrop. De bærer store perlehalssmykker, hvor farverne symboliserer forskellige dyr.

Rejse til Sydsudan

Mundari-folket

Mundarierne bor langs Nilen nord for hovedstaden Juba. De lever en semi-nomadisk tilværelse og flytter fra lejr til lejr. Selvom de ikke bor langt fra byen, står de kulturelle traditioner stærkt; unge mænd og kvinder er dekoreret med en række parallelle “V”-formede ar i panden, og mange interessante ritualer holdes i hævd.

Mundariernes liv kredser om kvægbrug i endnu højere grad end de andre stammer. Særligt mændene lever i et nærmest symbiotisk forhold med kvæget. Komøg indsamles og bruges til gødning og brændsel til madlavning eller til røgelse for at holde fluerne på afstand. De smører sig ind i aske og vasker håret i ko-urin for at styrke hårvæksten.

Boya-folket

Boyaerne bor ikke længere væk fra byen, end at de har lidt kontakt med civilisationen. Deres traditioner er dog ret intakte – fx er skarificering (ardannelse) temmelig udbredt blandt boyaerne.

Kvinderne bærer perlekæder og smykker, og boyaernes påklædning er en forunderlig blanding af nyt og gammelt: gedeskind og solbriller, bjælder og gummistøvler.

Boyaernes landsbyer er meget velordnede og rene. Deres huse er smukke og fint dekoreret med attraktive mønstre.

Toposa-folket

Toposaerne bor i et afsides hjørne af Sydsudan og er et af de mest interessante oprindelige folk. Deres traditioner er meget intakte. De små landsbyer er indhegnet af heftige tornebuske, og dyr og mennesker bor side om side. Hytterne laves af ler og pinde og udsmykkes ofte prydet med kvægkranier.

Toposaerne er kvæghyrder med en økonomi og livsstil, der stort set udelukkende er baseret på kvæg og geder. Særligt kvinderne opretholder den traditionelle påklædning, som er en lang ”nederdel” af gedeskind og en overdel af bomuld – eller blot bar overkrop. De bærer store perlehalssmykker, hvor farverne symboliserer forskellige dyr.

Mundari-folket

Mundarierne bor langs Nilen nord for hovedstaden Juba. De lever en semi-nomadisk tilværelse og flytter fra lejr til lejr. Selvom de ikke bor langt fra byen, står de kulturelle traditioner stærkt; unge mænd og kvinder er dekoreret med en række parallelle “V”-formede ar i panden, og mange interessante ritualer holdes i hævd.

Mundariernes liv kredser om kvægbrug i endnu højere grad end de andre stammer. Særligt mændene lever i et nærmest symbiotisk forhold med kvæget. Komøg indsamles og bruges til gødning og brændsel til madlavning eller til røgelse for at holde fluerne på afstand. De smører sig ind i aske og vasker håret i ko-urin for at styrke hårvæksten.