Skotland
Skotland er et fantastisk rejsemål, som byder på alt, man kan ønske sig. Charmerende byer, rig kulturhistorie, mytiske væsener, storslået natur og en utrolig venlig befolkning.
Landet er en oplagt destination for både historiske kulturrejser og naturrejser, da det byder på et væld af smukke monumenter, beretninger om dramatiske slag og storslået natur. Med en fantastisk blanding af kulturhistorie og natur giver Skotland dig rig mulighed for rejseoplevelser af enhver art.
Edinburgh
Edinburgh er opdelt i to dele – den gamle og den mere moderne. Min personlige erfaring siger at 2-3 dage i Edinburgh er passende. Jeg har besøgt byen to gange. Jeg følte ikke at jeg havde set hele byen første gang, men følte heller ikke at der var alt for meget, jeg ikke nåede.
Edinburgh rummer et væld af historiske og kulturelle seværdigheder. Overalt i byen støder man på monumenter med en tilhørende spændende historie. Derfor opleves byen også bedst til fods. Den er heldigvis til at overkomme størrelsesmæssigt, så det er nemt at gå på opdagelse i byens mange kulturtilbud.
Det skorter ikke på gode restauranter, og Edinburgh har flere Michelin-restauranter, men også mange gode restauranter i et mere budgetvenligt prisniveau. Pub-besøg er naturligvis selvskrevet, hvis man vil ind under huden på de lokale, og man skal ikke befinde sig mange minutter på de lokale pubs, før man falder i snak med en ivrig skotte.
I den gamle del af byen er de fleste veje belagt med brosten, og de smalle, hyggelige gader byder på en del højdemeter og en stor portion charme. Byens store seværdighed, Edinburgh Castle, ligger majestætisk på toppen af en forhistorisk vulkan, og fra toppen af slottet bliver man budt på en fantastisk udsigt over byen. Den moderne bydel bærer mere præg af en international storby, da mange udenlandske studerende og ph.d.-studerende er bosat her for at læse på et af byens anerkendte universiteter.
Besøg på Edinburgh Castle, det skotske parlament, byens havneområde og “The Royal Mile” blev alle krydset af på listen. “The Royal Mile”, som er kendt for sine internationale toprestauranter, hyggelige pubs og store udvalg af butikker. Gaden er med rette verdenskendt, men for min smag også for turistet. Souvenirshops, gadekunstnere, tiggere og alt for mange turister bidrog til en halvdårlig oplevelse. Måske en anelse selvforskyldt, da jeg besøgte orkanens øje midt i den travleste sommerperiode.
Ovenstående gør sig også gældende for Edinburgh Castle, hvor jeg med mine rejsekompagnoner gik som sild i en tønde. Alt for mange mennesker på for lidt plads, men hold fast hvor var det også en utrolig oplevelse, som jeg ikke ville havet undværet. Slottet er flot restaureret, og omgivelserne og udsigten fra toppen er enestående.
Jeg nåede to aftensmåltider og en frokost i Edinburgh. Alle tre måltider var fra øverste hylde, hvad angår kvalitet. Sjældent har jeg oplevet et bedre og mere varieret udvalg af restauranter.
Glasgow
Min vigtigste observation fra Glasgow er indbyggerne. Jeg har aldrig mødt en mere stolt befolkningsgruppe end de stolte Glaswegians. Alt fra vores lokale taxachauffør, restaurantejere til butiksansatte var traditionelle i deres tankegang og stolte over at bo og leve i Glasgow.
Glasgow er ofte en smule overset i forhold til hovedstaden Edinburgh, men det er ærgerligt. Byen har en masse at byde på, og i 2009 blev Glasgow tildelt titlen ”UNESCO Creative City of Music”, som anerkendelse af byens levende musik og fremtrædende traditioner.
Men byen er også et oplagt sted, hvis man vil spise godt. Skotlands moderne område byder på et bredt udvalg af restauranter og caféer. Man spiser godt i Glasgow og til en overkommelig pris i forhold til storebroren Edinburgh.
Byens centrum byder på en lang og bred shoppinggade med store internationale brands, men også mindre butikker. Desværre er kontrasten mellem rig og fattig til at få øje på. Det mærkes tydeligt i de mange fattige og faldefærdige områder rundt omkring i byen.
Turen til Glasgow bød også på en afstikker til Glengoyne-destilleriet. Destilleriet har eksisteret siden 1833 og er blevet berømt for at producere ”Highland”-whisky og modne det i ”Lowlands”. Vi ankom fire unge og håbefulde mennesker til destilleriet med store forventninger.
Efter 4 timer med rundvisning, kombineret whisky- og chokoladesmagning samt picnic i et nærtliggende skovområde var holdningen den samme – forventningerne var i den grad blevet indfriet.
Det skotske højland
Det skotske højland byder på noget af Europas – og verdens smukkeste natur. Naturen er barsk og storladen, men på samme tidspunkt også smuk og charmerende med hyggelige skovområder, floder og søer. Men pas på de mange turistfælder. Højlandet modtager årligt rigtig mange turister, og særlig ved Fort Augustus ved Loch Ness og Fort William kan det blive overvældende. Det lærte jeg på den hårde måde.
Loch Ness er bestemt et besøg værd og med rette en af de mest berømte søer i Skotland. Men overvej i stedet for Fort Augustus at udforske søen ved Abrichan på den vestlige side. Det tilhørende skovområde er mere isoleret for turister og byder på fortættede skovområder med hyggelige, snoede floder. Gå på opdagelse i skoven og led efter de skjulte naturperler.
“Lochs”, “glens” og “bens” er tre essentielle ord at forstå betydningen af, når man rejser til Skotland. På skotsk-gælisk betyder “lochs”, oversat til dansk, søer. “Glens” betyder dale og “bens” betyder bjerge. Ofte bruges ordet “munro” også om bjerge. De tre ord er perfekt eksemplificeret ved Loch Lomond, Glen Coe og Ben Nevis, som alle er store seværdigheder i Skotland. I alt byder Skotland på 282 munros og mere end 31.000 lochs, hvoraf nogle af de mest kendte er Loch Lomond, Loch Ness, Loch Katrine, Loch Lochy og Loch Awe.
Ud over de smukke søer, bjerge og dale byder det skotske højland også på “Cairngorms National Park” i hjertet af det centrale Skotland. Området har et imponerende areal på hele 4.528 km². Her er det oplagt at tage på vandring, cykling eller en tur på hesteryg. Jeg havde desværre ikke selv tid nok til at udforske nationalparken ordentligt. De lokale fortalte mig med stor entusiasme om Cairngorms smukke natur. Her kan man virkelig opleve de smukke lochs, glens og bens.
Pitlochry – en perle i højlandet
I min optik er Pitlochry den mest charmerende landsby på tværs af De Britiske Øer. Byen er på alle måder en idyllisk perle midt i den barske, skotske natur. Pitlochry er anderledes på en god måde. Den har oceaner af sjæl, og husenes ensartede grå murstensfacader brydes af farvestrålende og kulørte bygninger, hvor kreative værksteder, butikker og restauranter ligger.
Pitlochry byder også på en lille havn, hvor man kan nyde friskfanget fisk eller tage en kop kaffe med skøn udsigt.
Charmerende, på sin egen måde. Men ikke faldefærdig, da det er tydeligt at byen i høj grad lever af turisme, og at de lokale bliver nødt til at vedligeholde byen, så turisterne bliver ved med at komme. Omvendt er byen ikke overrendt af turister, da man har formået at finde den perfekte balancegang.
Hotellerne har kant og karakter. Butikkerne er unikke og autentiske. Lokalbefolkningen er imødekommende og hjælpsomme. Maden er velsmagende og priserne rimelige. Naturen er storslået og let tilgængelig. Gaderne er charmerende og pænt vedligeholdte.
Alt i alt – en fuldstændig fantastisk landsby midt på grænsen mellem de skotske “Highlands” og “Lowlands”.
England
Min rundrejse på De Britiske Øer tager udgangspunkt i 7 måneder i England. Det var altså her jeg brugte det meste af min tid. Et sammensat land, der byder på en lang række varierede oplevelser. Fra den internationale storby London til naturperler og store nationalparker, charmerende provinsbyer som Manchester og Bristol til kulturelle og forhistoriske områder som Stonehenge, Cambridge og Bath.
Læs med på mine udvalgte beretninger fra England.
Kulturelle England
England er en skattekiste af kulturelle attraktioner og byer. Her kommer mine bud på kulturelle højdepunkter i landet.
York – en kulturel højborg
Yorks bymur fra 1200-tallet er den største oplevelse i byen. Bymuren omkranser på smukkeste vis byen og skaber rammerne om en historisk by, som byder på mere en 1900 års historie.
Romerne byggede York i år 71, og vikingerne indtog den i 866. Intet andet sted i England er en historie så ekstraordinær, som Yorks. Og byens lange og rige historie er bogstaveligt talt vævet ind i byen den dag i dag. Men man skal være glad for kultur og historie, for byen byder på meget af det. Har man ikke forståelse for historien bag byens ruiner, slotte, bygninger og gader kan det virke uoverskueligt, og derfor kan en guide være en rigtig god idé.
I hjertet af York ligger den overvældende domkirke, York Minster. Det er en af de smukkeste gotiske katedraler i verden. Byen byder dog også på andre historiske og arkitektoniske vidundere. Besøg i Cliffords’s Tower og Rievaulx Kloster er også anbefalingsværdigt. Jeg nåede også et kort visit på Yorkshire Museum, som giver endnu et unikt indblik i Yorks lange historie.
York er dog ikke kun historiske bygningværker og museer. Nej, byen byder også på hyggelige gader med pubs og restauranter. The Shambles er en historisk gade, som i 1826 husede hele 26 slagtere i den snævre gade. De er alle væk nu, men de vidunderlige Tudor-huse, som næsten når sammen over gaden, gør den til en af de mest farverige og enestående i Storbritannien.
Sæt dig ned og nyd en øl i de hyggelige omgivelser. Træk vejret ind og fordøj de mange kulturelle indtryk. Du vil ikke fortryde det!
Universitetsbyerne – Cambridge & Oxford
På min rundrejse fik jeg mulighed for at besøge begge Englands kendte universitetsbyer, Cambridge og Oxford. To besøg i Cambridge og ét enkelt i Oxford. Begge byer bærer tydeligt præg af en ung og professionel kultur, hvor størstedelen af borgerne læser eller underviser på universitetet. Men byen rummer også utroligt meget historie, både når det kommer til monumenter, kirker og arkitektur generelt.
Særligt Cambridge ser mange turister og pårørende, der er på besøg. Det er helt forståligt med byens arkitektoniske perler, brostensbelagte gader og snoede floder.
Begge byer er bestemt et besøg værd, men jeg anbefaler at komme udenfor højsæsonen i sommerperioden.
Storslået natur
Når man tænker på rejser til England, falder tankerne måske ikke som det første på betagende naturområder og store nationalparker. Men ikke desto mindre byder England på begge dele. Her kommer man langt væk fra civilisationen og det travle liv i storbyerne.
North York Moors Nationalpark
Nationalparken kan opleves på vores rejse til York med rejseleder Niels Lindvig. Området blev oprettet som nationalpark i 1952 og ligger placeret i det nordlige England i North Yorkshire County. Med et areal på 1.436 km² er det Englands femtestørste nationalpark ud af de 10 landet byder på.
Jeg lejede en cykel i York og kørte ca. 20 kilometer til mit første stop – Kirkham Abbey ved den sydvestlige del af North York Moors. De forfaldne kloster-ruiner ligger i forførende omgivelser mellem bjerge, marker og floder. Herfra gik turen videre på cykel i ca. 5 kilometer til Castle Howard. Ruten til “slottet” er kuperet, og jeg måtte flere gange ned i laveste gear for at tvinge cyklen hen over de stejle bakker.
Castle Howard er egentlig ikke et slot, men et traditionelt engelsk “Country House”. Det har været privat bolig for Carlisle-grenen af Howard-slægten i mere end 300 år. Da det var en varm sommerdag, og jeg svedte mere end godt var, besluttede jeg blot at betragte det udefra. Castle Howard er bombastisk og storslået, og den tilhørende have ligeså. Ifølge en lokal brite, jeg faldt i snak med, beskæftiger haven 10 fuldtidsantte året rundt og op mod 30 medarbejdere i højsæsonen om sommeren.
Fra Castle Howard cyklede jeg tilbage til York og afleverede min cykel, inden jeg drog videre på mit eventyr. Jeg fik kun oplevet en lille brøkdel af den enorme nationalpark, men det var en fantastisk dejlig oplevelse at udforske det smukke landskab på cykel. Det var dog noget krævende, så mine ca. 65 km på cyklen i kuperet bakketerræn satte sine spor på ben-muskulaturen de følgende dage.
Fun fact: North Yorkshire Moors Railway, som løber gennem store dele af nationalparken, byder på nogle af Storbritanniens smukkeste udsigter. Jernbanen bruges gentagne gange i Harry Potter-filmene.
Cotswolds
Cotswolds er et kæmpe naturområde på 2.038 km² placeret vest for London. Jeg tog toget til Gloucester, som iøvrigt er en af de mindst inspirerende byer, jeg nogensinde har besøgt. Efter en halvdårlig frokost i byen skyndte jeg mig videre med bus til naturområdet i Cotswolds. Her boede jeg på et 4-stjernet hotel placeret midt i den åbne natur. Hotellet bød på egen golfbane, som var velbesøgt af den øvre engelske socialklasse.
Jeg tilbragte en enkelt dag i området, som jeg primært udforskede til fods. Jeg havde egentlig en plan om at skulle leje en cykel, men information herom var ret mangelfuld. I modsætning til de nordligere naturområder i England, mindede området mig i højere grad om naturen langs den jyske højderyg. Fortættede skovområder, små floder og bakkeskråninger i hobetal. Små gårde med marker og græssende køer og heste. For et kort øjeblik følte jeg mig hjemme i Danmark igen.
Peak District
Peak District er Englands fjerdestørste nationalpark og ligger placeret i hjertet af det centrale England og på grænsen til den nordlige del. Sammen med Lake District er det nok Englands mest kendte nationalpark. Parken er ca. på samme størrelse som North York Moors-nationalparken – et areal på 1.438 km².
Jeg nåede ikke at udforske meget af området, men kørte på min rejse gennem nationalparken et par gange. Jeg er sikker på at området er fantastisk til ridning, vandring eller cykling. Det står helt klart på min liste over ting, der skal opleves, næste gang jeg besøger De Britiske Øer.
På besøg i provinsen
På mit halve år i England blev der også tid til at udforske nogle af landets større provinsbyer. Birmingham på ca. 1 million indbyggere og Bristol og Manchester med lidt over 500.000 i begge byer. Byer, som skifter meget i karakter. Fælles for dem alle er dog, at man kigger skævt til storbyen London og de travle “Londoners”.
Birmingham – en halvkedelig industriby
Birmingham tilbragte jeg kun én eftermiddag i, og det var rigeligt. Byen er mildest talt ikke særlig interesant, og ferien i Storbritannien kan bruges bedre end i Englands næststørste by. Byen bærer præg af en klassisk arbejderby, hvor hverdagen går slag i slag. Fokus er ikke på kreative by-løsninger, kulturelle oplevelser og charmerende caféer. Byens midte byder – ligesom mange andre engelske byer – heller ikke på meget charme. Store betonbygninger, hovedkvarterer for store virksomheder og en overflod af produktion- og industriområder.
For mit vedkommende var første gang også sidste gang, jeg besøgte Birmingham.
Manchester – moderne og traditionel på samme tid
På min rundrejse besøgte jeg Manchester tre gange. Byen har meget at byde på, og jeg nød alle tre besøg.
Manchester er for mange kendt for byens store fodboldhold – Manchester United, som er en af verdens tre rigeste og mest kendte fodboldklubber. Men byen byder på meget mere end fodbold og fadbamser. Byen har været gennem en positiv udvikling i de seneste årtier og er i virkeligheden en af Englands mest moderne byer. Det kommer særligt til udtryk ved street-art kunstnere, et stort skatermiljø, et utal af gourmet-restauranter (16 i Michelin-guiden), moderne arkitektur og en overflod af kulturelle tilbud.
Områderne Spinningfields, Castlefields og Salford Quays er interessante områder, som jeg varmt kan anbefale at besøge. Spinningfields er kendt for sine store kontorbygninger og restaurant- og shoppingmuligheder. Eksklusive butikker, gourmetrestauranter og moderne arkitektur. Her opholder mange af byens berømtheder og rige personligheder sig.
Castlefiels er derimod et fredet og bevaringsværdigt område i det centrale Manchester. Området er præget af kanaler, hyggelige barer og grønne åndehuller. Her kan man trække stikket og få en fornemmelse af, at være langt væk fra en storbys stress og jag. Området byder også på de romerske ruiner af Mamucium-fortet, som har givet byen Manchester sit navn. HOME, som er et stort kunstcenter med en ikonisk facade, er ligeledes et besøg værd. Her kan man opleve filmfremvisninger, kunstudstillinger og teaterforestillinger.
Salford Quays er et moderne kultur- og underholdningsområde med storslået arkitektur og hyggelige spisesteder ved vandet. Kunstcentret The Lowry byder på drama og ballet og fremviser værker af den lokale kunstner L.S. Lowry, som er kendt for at skildre byens hverdagsliv i 1900-tallet.
Om man er fodboldfan eller ej, er Manchester Uniteds stadion, Old Trafford, et besøg værd. Med sin kapacitet på 76.000 pladser er stadionet et af de mest ikoniske i verden. Et fantastisk sted at opleve fodbold.
Bristol – en kunstnerisk gateway til Wales
Bristol er en kunstnerisk by med et utal af kreative typer og bygningsværker. Ved byens havnepromenade byder gadekunstnere og gøglere op til dans. Pastelfarvede bygninger og charmerende husbåde præger havnen. Blandt disse mange husbåde lå også mit hotel. Et hotel på vand. Det var første gang, jeg skulle prøve sådan en oplevelse. Men hold da op, hvor var det charmerende! Antikt og hyggeligt indvendigt, og med fællesområde og morgenmadsbuffet.
Jeg tilbragte halvanden dag i byen på min vej til Wales. Byen er ikke kendt for sine mange berømte seværdigheder, men mere for sine skjulte perler og afslappede stemning. Der er plads til alle, og kreative typer trives i havnebyen. Quirky kunst, street-art graffiti og eksperimenterende musik præger bybilledet. Derudover er maden i Bristol rigtig velsmagende og et helt andet og lavere prisniveau end i andre af de store, engelske byer.
Jeg karakteriserer bedst Bristol som en storby uden travlhed. Folk har tid til at snakke, tonen er venlig og afslappet, og man føler sig som turist godt taget imod. De lokale har ikke meget til overs for Londoners og det travle liv i hovedstaden. Her er der tid og rum til at stoppe op og trække vejret ind.
Nordirland
Jeg tilbragte to hele dage i Nordirland, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg en dag skal tilbage. Det er et helt fantastisk land, som byder på enestående natur og en charmerende hovedstad, men som også er et overset turistmål i forhold til andre af de britiske områder.
Jeg har også flere af de store seværdigheder til gode, og jeg ser frem til at rejse tilbage og opleve Giants Causeway (UNESCO), Derry og Ballycastle.
Belfast – en lille og hyggelig hovedstad
Med sine ca. 340.000 indbyggere (2018) er Belfast den mindst befolkede hovedstad på De Britiske Øer – dog kun en smule mindre end Cardiff i Wales.
Men byen er i min optik meget mere charmende end Cardiff og seværdig. Der er nok seværdigheder at tage fat på, så efter en standard “Brittish Breakfast” drog jeg på rundtur i byen. Set i bagklogskabens lys burde jeg nok have booket en byrundtur med lokal guide, da meget af byens religiøse, politiske og kulturelle historie gik tabt for mig.
Rundt i byen fik jeg oplevet Belfast rådhus, botanisk have og Belfast Castle og Saint Anne’s Katedral. Så efter en formiddag med mange kilometer i benene, skulle oplevelserne fordøjes. Det blev de på en lokal pub, hvor jeg faldt i snak med en lokal gut, som ligesom mig – var stor sportsfanatiker.
Af andre seværdigheder i byen kan nævnes Titanic Museum, St. George’s Market, Cavehill Castle og Belfast Zoo. Alle disse oplevelser må jeg have til gode.
Jeg er dog meget imponeret over byen og dens mange seværdigheder. En lille og kompakt by, som grundet sin behagelige lokalbefolkning gjorde stort indtryk på mig.
Uforglemmelig dagstur rundt om Strangford Lough
På min anden dag i Nordirland opstod ét af de største højdepunkter på min rundrejse. En tur rundt om Strangford Lough (stærkt hav-indløb på oldnordisk, red.), som er det største indløb på De Britiske Øer med et areal på 150 km2.
Lough er næsten helt lukket af halvøen Ards, og er forbundet med det irske hav ved en lang, smal kanal. Hoveddelen af Lough byder på mindst 70 små øer, og området er af EU’s habitatdirektiv blevet erklæret som et særligt bevaringsområde, grundet sin rige flora og fauna. Statussen som fredet område skyldes særligt, at området er et vigtigt migrationssted for vadefugle og havfugle om vinteren. Jeg var desuden så heldig at få lov at opleve både sæler og hajer på min tur rundt.
Området er fuldstændig fantastisk og byder på et utal af oplevelser. En tur rundt om søen tager ca. 21/2 time i transporttid. Jeg valgte dog at bruge næsten en hel dag, da jeg også ønskede at opleve de hyggelige byer på strækningen. Jeg gjorde stop i Bangor, Portaferry og Downpatrick.
Bangor er kendt for sit universitet, som dagligt benyttes af næsten 10.000 internationale studerende. Næsten halvdelen af byens beboere studerer på universitetet. En universitetsby med masser af liv og fart over feltet. De unge studerende har et bredt udvalgt af trendy caféer og shoppingmuligheder, som supplement til de mange timer på skolebænken.
Portaferry er en noget mindre by, som kun huser ca. 2.500 borgere. Byen er uhyre charmerende, og størstedelen af de lokale er beskæftiget med en eller anden form for tilknytning til byens velkendte havn.
Sidste stop rundt om Strangford Lough var byen Downpatrick. En historisk by med stor betydning for området. Legenderne siger, at byens katedral er gravplads for skytsenglen, Skt. Patrick, som hvert år fejres og hyldes på den festlige Skt. Patricks Day i hele Storbritannien.
Turen rundt i området var en helt fantastisk – og en smule uventet – oplevelse. En uforglemmelig dagstur!
Wales
Fra Bristol i England tog jeg toget til Cardiff i Wales, med et kort stop i Newport på vejen. En togrejse, der samlet tog ca. 1,5 time. Wales er nok mere kendt for sine smukke landskaber, og planen var da også at jeg skulle til Brecon Beacons National Park og leje en cykel, så jeg rigtig kunne udforske den smukke natur. Skæbnen ville dog at min planlægning ikke langt helt sammen, så jeg måtte nøjedes med én enkelt dag i det walisiske.
Newport – det simple liv
Newport er en mindre by med lidt under 150.000 indbyggere og ligger placeret ved floden USK, omkring 19 km nordøst for Cardiff. En relativt ordinær provinsby, som udover ruinerne fra Newport Castle, ikke byder på de store seværdigheder. Byen er en typisk arbejder-by, og havde i 1800-tallet en stor eksport af kul.
Hverdagen er simpel og folk lever deres stille tilværelse, et stykke væk fra den mere interessante hovedstad Cardiff. Det er uden tvivl et godt sted at få en god omgang fish&chips og en iskold pint på en lokal pub, og falde i snak med lokalbefolkningen. Men hvad angår kulturelle højdepunkter, er det meget småt i Newport. Derfor gik turen hurtigt videre til hovedstaden Cardiff.
Cardiff – en ordinær hovedstad
Jeg ankom til Cardiff tidlig eftermiddag. Inden ankomst havde jeg ikke lavet meget research, så jeg havde ikke nogen stor plan for, hvad jeg skulle opleve. Men det blev aldrig et problem at finde på noget at lave i Cardiff. Byen er på størrelse med Aarhus, så altså en meget lille hovedstad sammenlignet med de andre hovedstæder på De Britiske Øer.
Det er dog tydeligt at mærke, fra man stiger af toget, at Cardiff er en dynamisk og moderne by, som også har stærke historiske rødder. Cardiff Castle er byens største seværdighed og slottet tårner majestætisk over byen, hvor elegante victorianske shoppingcentre lokker med småbutikker og caféer.
Ved byens havnefront – Cardiff Bay – finder man det moderne Cardiff, hvor koncert- og teaterbygningen Wales Millenium Centre ligger. Her opleves den mest moderne arkitektur i hele Wales, men det er også her National Assembly (den walisiske regering) ligger.
Byen byder på historiske middelalderslotte, flotte parker, moderne sportsaraner og en funklende underholdningsområde ved havnefronten. Det er en spændende by at vandre rundt i, og afstandene er heldigvis ikke længere end, at man kan gå det meste af byen rundt.
Waliserne er store sportsfanatikere og særligt rugby er stort i landet. Der var tilfældigvis en kamp igang, mens jeg besøgte byen og jeg besluttede at tage på pub og se den, for at få et indblik i hverdagen på en walisisk pub med alt der dertil hører. En super fin oplevelse, hvor jeg også faldt i snak med en gut, der havde meget på hjerte.
Sidste stop på min byrundtur i Cardiff tog mig til Llandarff-katedralen. Katedralen er en anglikansk katedral og sognekirke og sæde for biskoppen af Llandaff. Kirken er er dedikeret til Sankt Peter og Sankt Paul og tre walisiske hellegner. bygning er seværdighed at kigge på udefra, men byder også på smukke vægmalerier og antikke møbler og inventar inden for dørene.
Helhedsindtrykket af Cardiff er lidt blandet. En lille, hyggelig by, som byder på mange spændende områder og en god blanding af nyt og gammelt. I min optik, er det dog den mindst fascinerende af de britiske hovedstæder jeg har besøgt. Ud over byens fantastisk flotte kirker og bygninger, byder byen ikke på noget, man ikke kan opleve tilsvarende eller bedre i andre britiske storbyer.
Bestemt et besøg værd, men der er næppe oplevelser til mere end 1-2 dage.
