Polen og Kaliningrad

– det gamle Østpreussen

Preussen – navnet bringer os straks tilbage i historien til en anden tid, der dog ikke er så fjern endda. Mange vil straks tænke på krigen i 1864 og Slaget ved Dybbøl, og de voldsomme konsekvenser krigen fik for Danmark. Preussen var hertugdømme fra 1525 og kongerige fra 1701 men blev opløst som stat af nazisterne i 1934 og af de allierede ved Moskva-konferencen i 1947. Går man endnu længere tilbage, var Preußen sammen med Livonien (nutidens Letland og Estland) en del af Den Tyske Ordensstat eller den Tyske Ridderorden – en gejstlig-militær stat, der eksisterede fra 1224-1525.

Tekst: Søren Bonde

Polen og Kaliningrad – det gamle Preussen

Preussens område var den sydøstlige del af Østersøen, groft sagt det nuværende Polen og de baltiske lande. Regionen emmer af historie og monumenter fra forskellige epoker – korsridderborge, gamle byer fra Hanseforbundet og Hitlers ”Ulveskanse” og KZ-lejre fra 2. Verdenskrig.

Vi har lanceret en rejse, der tager dig fra Gdansk i Polen til Klaipeda i Litauen. Undervejs besøger vi Kaliningrad, som er en lille russisk eksklave afskåret fra resten af det mægtige land af små EU-naboer. Hovedbyen bærer samme navn, men flere husker den stadig som Königsberg – Preussens gamle hovedstad.

Tag med på en historisk, meget spændende rejse, når vi tager turen langs Østersøen. Det er en rejse i historien tilbage til det gamle Østpreussen og Hanseforbundet og frem til tiden efter 2. Verdenskrig. Undervejs kører vi på den smalle Kuriske Landtange og forbløffes af verdens største forekomst af rav.

Historien kommer tæt på, når vi besøger stedet, hvor det første skud i 2. Verdenskrig blev løsnet, og bunkeren, hvor den kunne være sluttet, hvis Von Stauffenbergs attentat mod Hitler var lykkedes.

Rejser til Kaliningrad med Panorama Travel

Preussens gamle hovedstad – Königsberg

Kaliningrad er en russisk eksklave med 475.000 indbyggere mellem Polen og Litauen. Fra 1255 til 1946 hed byen Königsberg og var hovedstad i det gamle Preussen og en del af Hanseforbundet. I slutningen af 2. verdenskrig blev byen erobret af Sovjetunionen og i 1946 omdøbt til Kaliningrad efter Sovjetunionens statsoverhoved Mikhail Kalinin.

Hansestaden Königsberg var en af Europas smukke hovedstæder, men de allieredes bombetogter og den Røde Hærs indtog fik i 1944-45 reduceret byens centrum til en bunke mursten. Fra 1945-48 blev de få tilbageværende tyskere fordrevet fra byen.

Byens nye inkarnation, Kaliningrad, blev præget af sovjetarkitektur og parker. Dog kan man stadig finde rester af den gammeltyske by, hvis man bevæger sig lidt uden for centrum. I de gamle områder kan man stadig se villaer, sporvogne og brostensbelagte lindetræsalléer.

Ind imellem ses monumenter, der er bygget i sovjetisk, futuristisk stil, når den er bedst – fx kosmonautmonumentet.

I resterne af den gamle byvold ved Friedländer Tor, finder man det lille bymuseum. Trods den begrænsede plads formår museet at bibringe et godt indtryk af det gamle Königsberg, som var. Museet er indrettet i selve bymuren og har genskabt et gammelt bymiljø fra Königsberg.

Også Fiskerkvarteret og øen Kneiphof samt domkirken er tavse vidner om en anden tid. Domkirken blev skånet sovjetmagtens ødelæggelser, fordi den huser Kants grav. Den berømte filosof opfattes stadig af de russiske indbyggere som deres bysbarn, og rent faktisk diskuterer man, om ikke Kaliningrad bør omdøbes til Kantograd.

På den anden side af broen med de mange hængelåse ser man et par bygninger i gammel stil, der er nogle af de første spæde forsøg på genopbygning af det historiske Königsberg. Der er planer om at genopbygge mere, blandt andet Königsberg Slot, hvor den første preussiske konge blev kronet.

En gammel lejlighed i byen er indrettet som museum. Fruen i huset viser rundt, og man kan se, hvordan en middelklassefamilie boede før krigen, dengang Kaliningrad hed Königsberg og var en del af Tyskland.

Uden for byen kan man besøge Ruslands to vestligste byer, der huser så forskellige attraktioner som en ravmine og en flådebase. Den vestligste by, Baltijsk, er hjemsted for Ruslands Østersøflåde. Man skal have særlig tilladelse til at besøge byen, og vi har arrangeret et møde med en pensioneret russisk kaptajn.

Bruger man et par minutter på stranden ved Baltijsk, kan man godt være heldig at finde rav – og muligvis en hel del. Området er delvis bevokset med skov og spredte søer. Lidt længere oppe ad kysten ligger landsbyen Yantarny, hvor 90 procent af verdens rav bliver udvundet i kolossale, åbne miner. I forbindelse med minen er der en butik, hvor man kan købe smykker og ornamenter af rav.

Königsberg eller Kaliningrad har bestemt meget at byde på, men det gælder om at kende de rigtige steder og være i følgeskab med en dygtig guide, som kan vække historien til live igen.

Polen og Kaliningrad – Hanseforbundet

Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, der med tiden udviklede sig til et rigt og magtfuldt handelsforbund. Navnet stammer fra det gamle tyske ord hanse, der betyder ‘gruppe’ eller ‘følge’. Hanseforbundet opstod i 1200-tallet omkring den rige by Lübeck, der gennem salt- og sølvhandel var den kapitalstærke hovedkraft. I dag kan man genopdage Hanseforbundets fascinerende historie på det meget flotte museum i Lübeck, hvor interaktive skærme er placeret midt blandt de udstillede genstande.

Hanseforbundets medlemmer var købmændene, og de underlagdes strenge handelsregler, som dog også gav dem store privilegier. I Hansebyerne oprettedes fristeder for købmændene, som en lille ”by i byen”. Fristedet lå ofte i tilknytning til markedet, og her kunne købmændene mødes og bo, når de opholdt sig i Hansebyen. Fristederne fik forskellige privilegier – fx gjaldt den lokale lov ikke her, og de lokale fyrster havde ingen ret til at indgribe i købmændenes anliggender.

Købmændene mødtes på de årlige såkaldte Hansedage, der oftest blev afholdt i Lübeck. Hanseforbundet oprettede kontorer i London, Brügge, Bergen og Novgorod, som i middelalderen blev Nordeuropas vigtigste handelsbyer og forsynede Hanseforbundet med klæde (Brügge), fisk (Bergen) og pelse (Novgorod). Novgorod i Rusland var desuden forbundet til Silkevejen, og herfra fik Hanseforbundet således også adgang til eksotiske produkter fra det fjerne Østen.

Gdansk og Hanseforbundet

Også Gdansk – eller Danzig – var et af de ledende medlemmer af forbundet. Byens berømte skibsværfter kan stadig besøges i dag, og den gamle by er flot restaureret med mange fine bygninger.

Medlemmerne af Hanseforbundet mødtes for at indgå handelsaftaler og for at træffe beslutninger om fælles problemer. Det betød ikke kun, at byerne fik stor, politisk indflydelse, men også at de ved brug af blokader mod byer, der ikke var medlemmer, kunne gennemtvinge deres ønsker.

Der var omkring 70 byer, der var aktive medlemmer og ca. 100 byer passive medlemmer uden beslutningsret. Gennem forbedrede forretningsmetoder og ikke mindst på grund af udviklingen af koggen, en ny skibstype med en betydeligt større lasteevne, opstod et stort opsving i handelen, som de fuldstændig dominerede.

Da Hanseforbundet efterhånden opnåede monopol på handelen gennem Østersøen, kunne det drage betydelige fordele af handelen i hele Nordeuropa. Den udbytning kunne de nordiske lande ikke leve med, og især de danske konger førte hyppige og lange krige mod Hanseforbundet.

Omkring år 1400 begyndte hovedsageligt nederlandske og engelske købmænd at sejle nord om Skagen. Herved brød de Hanseforbundets monopol på Østersøhandelen, og forbundet mistede efterhånden sin indflydelse. I 1669 afholdt de sidste byer i Hanseforbundet den sidste hansedag.