Kun 1350 kilometer fra Nordpolen ligger den norske øgruppe Svalbard. Den er berømt for nordlys og isbjørne, som kan opleves blandt storslåede fjelde og fjorde. I løbet af årets gang gennemgår Svalbard en fascinerende forvandling fra vinterens kulde og mørke til forårets opblomstring, når solen vender tilbage. Med sine store forandringer i løbet af året er Svalbard værd at besøge året rundt.
Tekst og foto: Søren Bonde
Spitsbergen
Spitsbergen er Svalbards største ø med et areal på næsten 38.000 km². Her ligger alle Svalbards syv nationalparker, og det er den eneste af Svalbards øer, der er permanent beboet. På øen ligger de to største byer, Longyearbyen og Barentsburg, og Svalbard er det nordligste sted i verden, hvor der stadig bor mennesker.
Allerede i 1194 blev ”Svalbarði fundinn” nævnt i islandske skrifter, og Svalbard blev omtalt som ”landet med de kolde kyster”. Willem Barentsz genopdagede Svalbard i 1596 og kaldte den største ø Spitsbergen på grund af de spidse fjelde på vestsiden. Siden dengang har Svalbard været ophav til utrolige ekspeditioner og barske historier om hvalfangerliv og kulminedrift. Efter opdagelsen af Svalbard har der været drevet international hvalfangst (1600-1750), russisk overvintringsfangst (1700-1850) og norsk overvintringsfangst (1850-1973). Historien genfortælles på Svalbard Museum i Longyearbyen.
Longyearbyen
Longyearbyen er Norges administrative centrum på Svalbard. Byen er opkaldt efter den amerikanske entreprenør John Munroe Longyear, som drev minedrift på Svalbard og grundlagde byen i 1906. Med sine 2.075 indbyggere fungerer Longyearbyen i dag som udgangspunkt for al aktivitet på Svalbard, der hovedsageligt består af turisme og forskning.
Stemningen i Longyearbyen er helt speciel og kan karakteriseres som et lille, men farverigt fællesskab, der har udviklet sig fra at være en landsby til et mere moderne sted med forskellige typer af industri og virksomheder samt enkelte kulturelle aktiviteter. Rent faktisk overstiger Longyearbyens faciliteter byer af samme størrelse på fastlandet.
Den forladte mine
– Søren Bonde på opdagelse
“Den gamle, faldefærdige bygning pirrer med det samme nysgerrigheden, som den ligger der på skråningen. Det er tydeligt, at den er blevet forladt for længe siden, og nu ligner den mest af alt en livsfarlig version af rutchebanen i Tivoli. Hvad har den været brugt til? Hvad har den været vidne til igennem tiden?
En del af væggen er væk, og den store bygning ligger eksponeret for vind og vejr. Jeg træder forsigtigt indenfor. Et rustent jernbanespor fører ind i bygningen og forsvinder under de ødelagte gulvbrædder. Alt tyder på, at bygningen har haft en eller anden funktion, dengang kulmineaktiviteten florerede på Svalbard.
Naturen er ved at indtage bygningen, og isen skaber spøgelsesagtige men smukke isformationer indenfor. Det minder om en drypstenshule. Langsomt bevæger jeg mig længere ind i bygningen, mens jeg nervøst skuler op mod taget. Vinden piber og det trækker mærkbart gennem sprækker i tag og vægge.”
“Længst inde i bygningen er et mindre aflukke med en forbavsende intakt træbænk og et hyldebord spændt op på væggen. Der står et par rustne konservesdåser og et par små, gennemtærede beholdere. På en planche på væggen kan man krydse af hvor mange dage, der er gået siden sidste personskade. Det må have været et farligt arbejde.
På vej ud får jeg øje på et skilt, som jeg burde have set på vejen ind. Overskriften lyder ”Adgang forbudt”, og skiltet advarer mod alt fra nedstyrtning til sprængfare. Jeg må hellere se at komme ud. Her er stadig farligt. Men også spændende at få et indblik tilbage i historien og kulminearbejdernes risikable tilværelse.”
Skiftende årstider
Kun 1350 kilometer fra Nordpolen ligger den norske øgruppe Svalbard. Den er berømt for nordlys og isbjørne, som kan opleves blandt storslåede fjelde og fjorde. I løbet af årets gang gennemgår Svalbard en fascinerende forvandling fra vinterens kulde og mørke til forårets opblomstring, når solen vender tilbage. Med sine store forandringer i løbet af året er Svalbard værd at besøge året rundt.
Vinter
Vinteren i de arktiske egne er barsk men også smuk. Landskabet er dækket af sne, og det er en af de bedste årstider, hvis du vil opleve det berømte nordlys. Det er Moder Naturs spektakulære lysshow, som du måbende kan observere fra Longyearbyen eller cruiseskibet. Og selvom det ser helt surrealistisk ud, er det helt naturligt. Det optræder på himlen som glimtende lysbølger i bevægelse. Nordlyset er en sand diva, som ikke går på scenen, før hun er helt klar, så du skal væbne dig med tålmodighed. Chancerne for at se hende træde ud af mørket er allerbedst i det sene efterår, vinter eller tidlig forår i koldt og tørt vejr. Men som med en rigtig diva er der ikke nogen garantier.
Vinteren byder også på andre spændende oplevelser som fx hundeslædekørsel og besøg i isgrotter.
Forår
Svalbard er stadig klædt i hvidt, og landskaberne fremstår smukt, når forårssolens svage stråler prøver at trænge igennem og kaster et tåget, pastelfarvet lys over bjergene. Det tidlige forår har stadig mørke aftener og nætter og gode chancer for at se nordlys, mens det sene forårs lange og lyse dage giver dig god tid til at opleve den storslåede natur.
Sommer
Den arktiske sommer er kort og noget helt specielt. Det meste af sneen er smeltet, og naturen eksploderer i et sandt orgie af farver. Nordlyset er erstattet af midnatssolen, som kan give søvnløse nætter men er en fantastisk oplevelse. Med lys døgnet rundt kan du nå en masse aktiviteter i løbet af dagen. Den store aktivitet blandt dyrene giver dig mulighed for at spotte mange forskellige dyrearter og fugle.
Efterår
Dagene bliver kortere i takt med at mørket og vinterens kulde igen trænger sig på. Solen mister sin styrke, og sommerens farverige landskaber bliver igen forvandlet til et glitrende snelandskab.
GALLERI
Tip! Klik på et af billederne for at vise galleriet i større format.
