• Instagram
  • Facebook
  • Om Panorama Travel
  • Bæredygtighed
  • Nyhedsbrevet
  • Foredrag
  • Praktisk
  • Referencer
  • Kontakt/booking
Ring til os: +45 7070 7316
Panorama Travel
  • Forside
  • Rejser
    • Alle rejser
    • Kulturrejser
    • Naturrejser og safari
    • Ekspeditionsrejser
    • Eksklusive rejser
    • Grupperejser
    • Individuelle rejser
    • Studierejser
  • Rejseledere
  • Rejseberetninger
  • Søg
  • Menu Menu
  • Khor Virap med Ararat-massivet i baggrunden
  • Cafesijans fantastiske galleri og skulpturpark i Yerevan
  • Kighul til fortiden
ForrigeNæste
123

REJSER TIL ARMENIEN

  • Beskrivelse
  • Rejser
  • Værd at vide
  • Praktisk
  • Galleri

Storslåede bjerge i Kaukasus

Ældgamle klostre og UNESCO kulturarv

Ganske få turister

Grupper på maks. 15 deltagere

Storslået natur og kristen kulturarv i Armenien

Når man rejser til Armenien får man en oplevelse af både Europa og Asien. Stemningen i det lille land er nok mest europæisk, hvilket skyldes de kristne traditioner, som møder én overalt i landet. Armenien indførte i 301 som det første land i verden kristendommen som statsreligion, og ældgamle UNESCO-kirker og -klostre pryder hver en bakketop i de mest storslåede omgivelser.

Den lille hovedstad, Yerevan, byder på nogle fine museer og gallerier, men ellers ligger de store seværdigheder spredt rundt omkring i landet. Det meste kan let kombineres på en rundrejse i Armenien. Klosteret Khor Virap ligger med en helt forrygende udsigt til det snedækkede og hellige Araratbjerg, og karavanserais fra Silkevejens tid gemmer sig i snoede bjergpas.

De kulinariske oplevelser er også et af højdepunkterne på en ferie i Armenien. Menuen er spækket med friske råvarer fra markedet, og Armenien er desuden kendt for sin vin og ikke mindst brandy fra det berømte Araratdestilleri.

– derfor skal du vælge Panorama Travel som din rejsepartner, når du vælger rejser til Armenien.

Vores rejser til Armenien

Påske i Armenien med Panorama Travel
Påskerejse til Armenien (10 dage)

Grupperejse m. dansk rejseleder

Babushka sælger strikkede sokker
Rundrejse til Armenien & Georgien (9 dage)

Grupperejse m. dansk rejseleder

Khor Virap med Ararat-massivet i baggrunden
Skræddersy din egen rejse til Armenien

Individuelt – uden dansk rejseleder

Natur i Kaukasus på rejser til Armenien og Georgien
Vandring og cykling i Armenien

Individuelt – uden dansk rejseleder

Kontakt os med spørgsmål om din rejse til Armenien

Klassisk musik ved Garni Tempel

Tip: Tryk på de små pile i nederste højre hjørne af billedet for visning i fuld skærm.

 

“Når du rejser med Panorama Travel, får du med garanti en af dit livs bedste rejseoplevelser. Panorama Travel rejser med små og overskuelige hold. Rejselederne er kompetente og har stort lokalkendskab. Rejserne følger ikke de sædvanlige ruter – rejselederen forsøger derimod at komme ind bag landets facade.” (Hanne, Slagelse)

Værd at vide

Kristendommes fader

Armenien blev det første land i verden, som indførte kristendommen som statsreligion. I 301 grundlagde den første patriark af Armenien, Gregor Lysbringeren, et kloster i Echmiatsin, som eksisterer den dag i dag. Det er sæde for den øverste patriark og katholikos, som er det åndelige overhoved for Den Armenske Apostolske Kirke.

I dag er Armenien spækket med gamle kirker og klostre, hvoraf mange er på UNESCOs verdensarvsliste. De er ofte placeret meget smukt og er et “must” på rejser til Armenien. Fx klosteret Khor Virap, hvorfra man i klart vejr har en helt forrygende udsigt til det snedækkede Araratbjerg (5137 meter). Klosteret er desuden et berømt pilgrimssted, da Gregor Lysbringeren oprindeligt sad fængslet her i 14 år af kong Tiridates III. Sankt Gregorius blev siden løsladt og udnævnt til kongens religiøse mentor, hvorefter han kristnede landet.

De to byzantinske klostre, Sanahin og Haghpat, er også bemærkelsesværdige (10. – 13. århundrede). De stammer fra en periode med velstand, og der hersker stadig en særlig stemning i de gamle klosterrum.

Historisk vugge

Armenien er et af verdens ældste lande men har i længere perioder været indlemmet i flere storriger. I de første fire århundreder (e.Kr.) var Armenien tæt på at miste sin selvstændighed flere gange. I 428 ophørte det med at være en stat, da de romerske og persiske riger enedes om at dele landet. Et monument fra denne tidlige epoke er det græske tempel i Garni tæt ved Yerevan.

Munken Mesrop Masjtots opfandt i 405 et særegent skriftsprog. Det anvendes den dag i dag og har medvirket til bevarelsen af armeniernes kultur fra antikken over middelalderen til moderne tid. I det 5. århundrede blomstrede både den religiøse og verdslige litteratur og den armenske historieskrivning. Senere udvikledes også naturvidenskaberne; Anania Shirakatsi påstod allerede i det 7. århundrede, at Jorden var rund.

Armenien har været langt større, end det er i dag. Landet har altid ligget klemt inde mellem forskellige stormagter, som alle forstod den stratetiske betydning af  det armenske område. I dag er Armenien en ganske lille land, men den ældgamle historie og traditionerne mærkes stadig tydeligt under en rejse i Armenien.

Aktive rejser til Armenien

Armeniens natur byder på flotte landskaber med bjerge, skove og søer. Det indbyder til udendørs aktiviteter såsom vandring, trekking og cykling. Der er mange muligheder uanset sværhedsgrad og rejsens længde, og uanset om du er mest til overnatning i guesthouses, home-stays eller camping i det fri. Det kan også let kombineres med besøg på klostre, som ofte ligger i skønne naturområder.

Afstandene er ikke store i det lille land. En 10 dages cykelrejse tager dig til mange af Armeniens højdepunkter såsom de mest berømte klostre, huler, vandfald, rundt om Sevansøen og over Selimpasset til Selim Karavanserai. Se vores forslag til en cykelrejse her.

En 14 dages trekkingtur tager dig til Mount Azhdahak – en gammel vulkan, der rejser sig til 3597 meters højde. Det er et spektakulært område med alpine enge og en blå kratersø. Ved Kakavaberd vandrer du til borgen og bydes sikkert velkommen af Yezidi-nomader og deres fåreflokke. Se vores forslag til en trekkingtur her.

Oplevelser ved Sevansøen

Den store Sevansø (1282 km2) – ”Armeniens Perle” – er en af verdens største alpine søer og ligger i 1900 meters højde. På toppen af en halvø i den nordlige ende af søen ligger Sevanavank-klosteret, hvorfra der er en flot udsigt over det blå vand.

Området har flere seværdigheder og er et “must” på enhver rundrejse i Armenien. Her finder man Stenhaven ved Noraduz, som er den største samling af ”khachkars” (steler), der er bevaret i Armenien. Stelerne er dateret til det 10. århundrede og fungerede som mindesten og som ”relikvier”, der lettede kommunikationen mellem det sekulære og guddommelige.

Vejen til Sevansøen går nordpå via en snoet bjergvej, der fører op til Selimpasset (2410 meter). Her ligger Selim Karavanserai, som var en station på Silkevejen, hvor karavaner og andre rejsende kunne få ly for natten i bjergene. Karavanseraiet blev restaureret i 1950’erne og fremstår meget flot indvendigt, hvor man kan fornemme de historiske vingesus fra 1300-tallet.

Praktiske oplysninger

BAGAGE & HÅNDBAGAGE

Din bagage bør ikke være tungere, end at du til enhver tid selv kan bære den. På vores rejse til Armenien vil en kuffert ofte være det bedste valg.

På flyet må du typisk medbringe et styk bagage á 20-23 kg som check-in, og derudover ét stk. håndbagage på 7-10 kg afhængig af flyselskab. Tjek altid selv de seneste anvisninger for bagage og håndbagage på flyselskabernes egne hjemmesider, da de har forskellige regler.

I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer (cremer) i beholdere, der maksimalt rummer 100 ml. Det er tilladt at medbringe mere end én beholder i håndbagagen, men ikke flere end der kan være i ÉN gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på 1 liter (dem, man får udleveret ved sikkerhedskontrollen i lufthavnen). Vi anbefaler så få væsker/cremer som muligt i håndbagagen, da de i værste fald bliver konfiskeret. Læs mere på www.cph.dk.

I håndbagagen (på flyrejsen) er det altid en god idé at have tandbørste, visum, forsikringer, kreditkort, penge samt lidt ekstra tøj/undertøj ved det tilfælde, at bagagen er forsinket ved ankomst. Vigtig medicin bør altid opbevares i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens. Visse typer af medicin kan kræve en officiel skrivelse fra din læge.

DRIKKEPENGE

Drikkepenge er kutyme i Armenien. For en 8-10 dages rundrejse skal du (afhængig af gruppens størrelse) beregne omkring 50-70 euros pr. deltager for hele rejsen, som du betaler til rejselederen ved rejsens start. Han/hun vil så fordele drikkepengene undervejs til guider og chauffører, så du slipper for at bekymre dig om det.

Får du kufferten båret til værelset, er det god stil at give hvad der svarer til ½-1 euro i drikkepenge, ligesom du kan lægge et tilsvarende beløb per nat til stuepigen. På restaurant er det kutyme at runde op til nærmeste runde beløb.

På individuelle rejser af fx 14 dages varighed vil 70-100 $/€ til chauffør-guiden bringe stor glæde. Er du i tvivl om hvad der er passende, så kontakt Panorama Travel.

DRIKKEVAND & HYGIEJNE

Det anbefales at købe mineralvand og ikke drikke fra vandhanen.

På hoteller og restauranter er toiletforholdene moderne og vestlige. På offentlige toiletter og i landområderne er toiletterne mere primitive, og der kan mangle toiletpapir eller lignende. Det anbefales at have papir med sig og hånddesinfektions-gel.

ELEKTRICITET

I Armenien anvendes 220 volt og stikkontakter som de Danske uden jordtilslutning. Hvis man har et ”trebenet” stik anbefales det at medbringe adapter.

FOTO

Som hovedregel er det god stil altid at spørge, før du fotograferer personer, og respektér et nej. De fleste vil gerne fotograferes. Nogle gange vil du opleve, at de beder dig om at få dig til at tage et billede af dem, eller du bliver inviteret med på gruppefotografier – ikke med dit kamera men med deres telefon. Der er så uendeligt mange fantastiske motiver i Armenien – ikke mindst arkitektur og bjerglandskaber – så medbring et ekstra hukommelseskort eller en harddisc til at lægge dine fotos over på. Husk oplader og ekstra batteri.

Det er som altid forbudt at fotografere lufthavne, grænseovergange, banegårde og militære anlæg samt militært personel. På visse hellige steder kan der også være fotoforbud. Det vil som oftest fremgå af skiltningen. Er du i tvivl, så spørg din rejseleder. Du bedes venligst respektere disse forbud – det kan ikke blot bringe dig selv i problemer men også resten af gruppen.

HOTEL & OVERNATNING

Generelt er standarden i Armenien god.

Overnatningssteder på grupperejser til Armenien vil være en blanding af hotel (3 og 4-stjernede) og gæstehus.

Vi sørger for at finde de charmerende steder, hvor faciliteterne er bedst til prisen for at gøre det så komfortabelt som muligt.

På individuelle rejser til Armenien har du stor medbestemmelse på overnatningsforholdene, og der findes mange gode hoteller i budgetklassen, men også i de mere eksklusive kategorier – særligt i Yerevan.

INDKØB

Priserne i Armenien er generelt lavere end i Danmark. I byerne er der rig mulighed for at handle, og mange steder er det også muligt at købe direkte fra de lokale (lokale specialiteter, frisk frugt og grønt). Det anbefales derfor at have kontanter med rundt på rejsen – gerne mindre sedler.

Derudover er der rig mulighed for at købe de lokalbryggede vine og cognac med hjem fra en rejse til Armenien.

KLIMA & PÅKLÆDNING

Klimaet i Armenien minder meget om det danske – dog med noget større forskel på sommer og vinter. Vintrene kan være kolde med en del nedbør, mens højsommeren byder på temperaturer på omkring 24-27 grader. I bjergene og dalene er temperaturen lavere, og det anbefales altid at have en vindjakke eller trøje med.

Vandresko, der er gode at gå langt i og som er vandtætte, er praktiske til de kortere vandringer, som det fantastiske landskab indbyder til.

Tøj der kan bæres ”lag på lag” er altid at foretrække samt et par bekvemme sko til byturene.

PAS OG VISUM

Skandinaver har fri indrejse i Armenien. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst.
Medbring gerne en kopi af passets billedside, som du opbevarer et andet sted end selve passet.

RYGNING OG ALKOHOL

I Armenien er der ikke helt den samme rygepolitik som i Danmark, og der vil derfor være restauranter, barer og klubber, hvor det er tilladt at ryge – hold øje med skiltningen.

Alkohol sælges på samme måde som i Danmark og er let tilgængeligt. Armenien har egen vinproduktion, som der er rig mulighed for at opleve på rejsen. Man kan også komme til vinsmagning, som ofte indgår på vores grupperejser, samt brandysmagning – fx på det berømte Ararat Distillery i Yerevan.

SIKKERHEDSFORHOLD

Armenien er et sikkert land at rejse til. Vi har ikke oplevet nogen form for tyveri, kriminalitet eller trusler, og det er sikkert at færdes på gaden. Alligevel anbefaler vi, at man som altid tager sine forholdsregler; undgå at bære dyre ure og smykker. Vi anbefaler, at du opbevarer dit pas, dine penge og kreditkort i en ”pengekat” tæt på kroppen under tøjet.

TELEFONI & INTERNET

Skal du ringe fra Danmark til Armenien, taster du landekoden +374 foran nummeret. Hvis du skal ringe fra Armenien til Danmark, er det +45.
Det kan være dyrt at bruge sin mobiltelefon i Armenien. Tjek aktuelle samtalepriser hos dit teleselskab inden afrejse, så du undgår ubehagelige regninger.

Vi anbefaler, at du allerede ved afrejse slår telefonens mobildata (internet) fra, og i stedet anvender internetservice, som findes på de fleste hoteller mod betaling. Dog er det på flere hoteller ofte sådan, at wi-fi fungerer bedst i receptionen. Der er flere internetcaféer i Yerevan.

TRANSPORT & INFRASTRUKTUR

Vejene og infrastrukturen er generelt gode i Armenien. Du vil sandsynligvis opleve bjergkørsel på din rejse, så medbring gerne køresygepiller, hvis du har tendens til køresyge.

På grupperejser vil vi køre i minibusser, hvor størrelsen afhænger af størrelsen på gruppen.

Ved individuelle rejser vil transporten foregå i bil.

VACCINATION

Det anbefales at tale med en læge eller specialklinik om, hvad de anbefaler på en rejse til Armenien. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside.

Panorama Travel samarbejder med Rejseklinikken i Charlottenlund ved København, hvor du får 10% rabat og op til en halv times personlig rådgivning, når du oplyser, at du har købt en rejse hos Panorama Travel.

VALUTA & PRISNIVEAU

Den armenske valuta hedder dram (AMD) og er inddelt i 100 luma. Ordet dram kan sidestilles med det græske drakme og betyder ganske enkelt “penge”. Der går cirka 80 dram på en dansk krone.

Der findes hæveautomater i alle større byer. Medbringer du kontanter, er det bedst med US-dollars eller euro.

Prisniveauet i er generelt lavt til moderat. En flaske vand koster et par kroner, og et 2-retters måltid koster fra 50-75 kr. afhængig af kvalitet, og om det er på en lokal- eller turistrestaurant.

FYSISK FORM

Vores grupperejser til Armenien vil typisk ikke være særligt anstrengende, og der tages hensyn til alle i gruppen. Der vil ofte være mulighed for vandreture, der kræver at man er i almindelig fysisk form. Dem kan man naturligvis også fravælge efter ønske.

På vores individuelle rejser til Armenien er der rig mulighed for fysisk aktivitet efter ønske. Det kan fx være trekking, vandring eller cykling. Er du i tvivl om, hvordan det passer til din fysiske form, så læs om hvordan vi graderer vores aktive rejser og tag gerne kontakt til os.

Fakta om Armenien

  • Areal

    29.743 km2

  • Hovedstad

    Yerevan (Jerevan)

  • Indbyggertal

    2.973.000 (2018)

  • Religion

    Kristent

  • Sprog

    Armensk

  • Tidsforskel fra DK

    Sommer: + 2 timer

    Vinter: + 3 timer

Kontakt os med spørgsmål om din rejse til Armenien

Galleri

  • Khor Virap med Ararat-massivet i baggrunden
  • Odzun Kloster med bjerglandskab i baggrunden
  • Kighul til fortiden
  • Selim Karavanserai fra 1300-tallet
  • Babushka sælger strikkede sokker
  • stemningsfulde klosterrum i Armenien
  • bryllup i Armenien
  • Areni Wine Factory med mange vinflasker
  • Lokale retter på rejser til Georgien og Armenien
  • Stort kors
ForrigeNæste
1234567891011121314
Maps were disabled by the visitor on this site. Click to open the map in a new window.

Rejseberetninger fra regionen

Gennem bjerge og dale i eventyrlige Pakistan

Indtryk fra Oman

1001 nats eventyr i Iran

Få øjnene op for de oversete ”-stan”-lande

Seneste rejseberetninger

  • boya-kvinde på rejse til SydsudanPå besøg hos stammerne i Sydsudan21. september 2021 - 21:27
  • Eksotisk rejse til PakistanGennem bjerge og dale i eventyrlige Pakistan2. september 2021 - 14:26
  • Intenst møde i Omodalen11. marts 2021 - 16:17
  • York shambles solnedgangRundrejse på De Britiske Øer11. november 2020 - 13:35
  • Kighul i Fez på rejser til MarokkoIndtryk fra Marokko6. november 2020 - 10:09
  • Star Square i BeirutBeirut – Mellemøstens moderne og kreative hovedstad6. november 2020 - 8:40
  • Nordlys over SvalbardIndtryk fra Svalbard14. oktober 2020 - 12:53
  • Gdansk i PolenPolen og Kaliningrad14. oktober 2020 - 12:21
  • vulkanteknikCampi Flegrei – supervulkanen som man ikke kan se27. august 2020 - 12:53
  • vesuv og NapoliEt par ord om Vesuv27. august 2020 - 11:49
  • Panorama Travel overtager Bifrost Rejser8. juli 2020 - 9:12
  • Løvfrø går på grenBæredygtighed i 20208. juli 2020 - 7:39
  • Ørken på ferie i OmanIndtryk fra Oman9. januar 2020 - 16:43
  • Mursibarn i EtiopienReisehistorie fra Etiopia (norsk)16. december 2019 - 15:35
  • Bull Jumping ritual I EtiopienBar røv og Kalashnikov17. maj 2019 - 10:42

    Etiopien

  • Venlige iranere i Shiraz i Iran1001 nats eventyr i Iran1. marts 2018 - 15:13
  • Søer og bjerglandskab i KirgisistanFå øjnene op for de oversete ”-stan”-lande16. februar 2017 - 17:30
  • I firehjulstrækker på roadtrip gennem PamirPamir Highway14. oktober 2016 - 13:08
  • Colibri i CocaEcuador og Galapagos29. juli 2016 - 10:18
  • Registanpladsen i SamarkandSamarkand – Orientens Perle16. juni 2016 - 18:57

Panorama Travel ApS

Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316

c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark

Sydbank 6845-0002194605

IBAN-nr.: DK5868450002194605

SWIFT-kode: SYBKDK22

CVR-nr.: 37413399

rejsegarantifonden

© Copyright 2023 - Panorama Travel - Kontakt os på +45 7070 7316 - powered by Enfold WordPress Theme
  • Instagram
  • Facebook
Scroll to top
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivacy policy