Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|---|---|
14 dage | 16-09-2025 - 29-09-2025 | 38.980 kr. | Ledige pladser | |||
14 dage | Februar 2026 | Pris afventer | Ledige pladser |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|---|---|
14 dage | 16-09-2025 - 29-09-2025 | 38.980 kr. | Ledige pladser | |||
14 dage | Februar 2026 | Pris afventer | Ledige pladser |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
Vil du opleve Sydamerikas rige biodiversitet og samtidig hjælpe med at bevare den? Så tag med Panorama Travel til Ecuador på en livsbekræftende oplevelsesrejse. På denne unikke rundrejse oplever du nogle af Ecuadors højdepunkter, mens du kommer helt ind under huden på naturen. Vi oplever alt fra den fugtige tågeregnskov, verdens mest mangfoldige sted, Yasuni Nationalpark i Amazonbassinet, og det forunderlige Andeshøjland med sine bjergtagende udsigter. Dette er en rejse, der absolut omfavner alle naturoplevelser i Ecuador.
Oplev Ecuador og regnskoven med eksperterne
Rasmus Nielsen, Christian Posch eller Rasmus Pedersen følger med som rejseleder på hele turen. Rasmus Nielsen har med sin baggrund som biolog og tidligere chef for dyreafdelingen i Knuthenborg Safaripark en omfattende viden om dyr og planter, og i kraft af hans store rejseledererfaring er han vant til at håndtere naturens luner og tackle uventede situationer. Christian er uddannet dyrepasser og arbejder bl.a. med fugle og naturbevarelse. Han har været dybt inde i Ecuadors regnskov. Rasmus Pedersen er ligeledes dyrepasser i København ZOO med stor viden om dyreliv og Ecuadors regnskov.
Denne livsbekræftende rejse til Ecuador er en unik mulighed for at opleve, føle, se, lugte, høre og mærke, hvor forunderlig naturen i Ecuador er indrettet. Panorama Travel har udvalgt lodges og samarbejdspartnere, der bidrager til naturbevarelse i Ecuador. Gennem vores besøg kan de opkøbe og beskytte mere af den sårbare primærregnskov i Ecuador. Som deltager i rejsen er DU med til at bevare regnskoven.
Efter grupperejsen kan du fortsætte din rejse til Galapagos (uden rejseleder). Disse øer har et enestående dyreliv og inspirerede Charles Darwin til at formulere sin evolutionsteori. Alle, der rejser til Galapagos, forundres over dyrenes frygtløshed og mangfoldigheden af arter. På ture til Galapagos rejser du hjem med oplevelser for livet.
Unik chance for at komme dybt ind i Amazonas, hvor få andre turister kommer!
Rejsen har et særligt fokus på natur og bæredygtighed. Vores overnatningssteder er særligt udvalgte for deres engagement i naturbevarelse og fokus på bæredygtig øko-turisme.
Det er oplagt at forlænge grupperejsen med en individuel rejse til Galapagos.
Rasmus Nielsen er partner i Panorama Travel, hvor han er idéudvikler og producent primært på naturrejser. Han er uddannet biolog (cand. scient.), og han er tidligere chef for dyreafdelingen i Knuthenborg Safaripark. Rasmus har over ti års erfaring som rejseleder og har primært ledet grupperejser med fokus på natur og indianerkulturer i hele Latinamerika men også til både den østlige og sydlige del af Afrika. Rasmus har besøgt over 50 lande verden over, og hvert år tilføjes nye destinationer til hans rejse-CV.
Christian Posch er uddannet dyrepasser og har de sidste ti år arbejdet i forskellige Zoo’s. Til dagligt arbejder Christian i København Zoo, hvor han er faglig koordinator for Tropehuset og dyrepasser i fugleafdelingen. Her kan han arbejde med sin store passion for fugle, naturbevarelse og ikke mindst artsbevarelse. Han er en dygtig og vant formidler, der møder folk i øjenhøjde, når han levende fortæller om dyr og natur og lader sin begejstring smitte.
Rasmus Bak Pedersen er uddannet dyrepasser og har arbejdet i Zoologisk Have København siden 2011, hvor han er faglig koordinator for bjørneafdelingen. Til daglig passer Rasmus hovedsaligt pandaer, isbjørne og brunbjørne, og derudover har han også mange års erfaring med elefanterne i Zoo.
Rasmus har et stort rejsegen, der nok aldrig bliver mættet, og som indtil videre har ført hans veje forbi 6 forskellige kontinenter. Han har rejseerfaring fra bl.a. Ecuador, Kina, Tasmanien, Mexico og Sydafrika.
Tip: Tryk på de små pile i nederste højre hjørne af billedet for visning i fuld skærm.
Yasuni Biosphere Reserve består af selve nationalparken, Waorani Ethnic Reserve og den “urørlige zone”, som har til formål at beskytte naturen, biodiversiteten og de etniske minoriteter i området. Området svarer til mere end 1/3 af Danmarks samlede areal – det er altså et kæmpe område af ubrudt regnskov!
Yasuni Nationalpark er intet mindre end et overflødighedshorn af biodiversitet! Omkring 150 forskellige amfibier, 173 arter pattedyr, 120 arter af krybdyr, omkring 600 forskellige arter af fugle og ca. 500 forskellige arter fisk! I området finder man alt fra jaguarer, flodsvin, kæmpemyreslugere, tapirer, floddelfiner arapapegøjer, tukaner, anakondaer, caiman og meget, meget mere.
Velkommen på en rejse til Ecuador, hvor mulighederne for at opleve urørt natur er store!
Vi skal også op i det fantastiske højland – Andesbjergene. Vi kommer helt op i 4000 meters højde! Her oplever vi, hvordan naturen og dyrene klarer sig trods de hårde forhold på ”paramoen” – et helt særligt tundralandskab.
Vi skal både besøge den famøse og imponerende mastodont, vulkanen Cotopaxi med sine 5.897 meter, men også fra hesteryg lede efter Andeskondorer i det fortryllende reservat Antisanilla midt i Andesbjergene.
Vi skal ligeledes på vandring omkring den imponerende Limpiopungo-sø. Vi oplever landskaber og udsigter, der vil imponere, forstumme og tage pusten fra os.
På vores rejser til Ecuador og Galapagos har vi valgt lodges, der er særlig unikke. Vi har valgt dem ud fra både beliggenhed men også service og kvalitet. Flere af de lodges vi skal bo på er ret lækre og drives på en økovenlig måde.
Blandt andet skal vi bo på Wild Sumaco Lodge, som donerer en stor del af deres overskud til at opkøbe mere tågeregnskov, så dyr og planter kan beskyttes. Wild Sumaco ligger tæt ved Sumaco-vulkanen, og området her er specielt kendt for et helt utroligt mangfoldigt dyreliv. På lodgens område alene er der registreret imponerende 524 forskellige arter fugle, og stadig flere kommer til!
På en stor del af turen har vi valgt at inkludere helpension, fordi vi er steder, hvor det vil være svært lige at finde en restaurant på egen hånd. Det vidner også om, at vi altså er HELT ude i naturen på denne rejse, og det er dét, der er i absolut fokus; at opleve naturen rå og ærlig, som den er.
Yasuni Biosphere Reserve består af selve nationalparken, Waorani Ethnic Reserve og den “urørlige zone”, som har til formål at beskytte naturen, biodiversiteten og de etniske minoriteter i området. Området svarer til mere end 1/3 af Danmarks samlede areal – det er altså et kæmpe område af ubrudt regnskov!
Yasuni Nationalpark er intet mindre end et overflødighedshorn af biodiversitet! Omkring 150 forskellige amfibier, 173 arter pattedyr, 120 arter af krybdyr, omkring 600 forskellige arter af fugle og ca. 500 forskellige arter fisk! I området finder man alt fra jaguarer, flodsvin, kæmpemyreslugere, tapirer, floddelfiner arapapegøjer, tukaner, anakondaer, caiman og meget, meget mere.
Velkommen på en rejse til Ecuador, hvor mulighederne for at opleve urørt natur er store!
Vi skal også op i det fantastiske højland – Andesbjergene. Vi kommer helt op i 4000 meters højde! Her oplever vi, hvordan naturen og dyrene klarer sig trods de hårde forhold på ”paramoen” – et helt særligt tundralandskab.
Vi skal både besøge den famøse og imponerende mastodont, vulkanen Cotopaxi med sine 5.897 meter, men også fra hesteryg lede efter Andeskondorer i det fortryllende reservat Antisanilla midt i Andesbjergene.
Vi skal ligeledes på vandring omkring den imponerende Limpiopungo-sø. Vi oplever landskaber og udsigter, der vil imponere, forstumme og tage pusten fra os.
På vores rejser til Ecuador og Galapagos har vi valgt lodges, der er særlig unikke. Vi har valgt dem ud fra både beliggenhed men også service og kvalitet. Flere af de lodges vi skal bo på er ret lækre og drives på en økovenlig måde.
Blandt andet skal vi bo på Wild Sumaco Lodge, som donerer en stor del af deres overskud til at opkøbe mere tågeregnskov, så dyr og planter kan beskyttes. Wild Sumaco ligger tæt ved Sumaco-vulkanen, og området her er specielt kendt for et helt utroligt mangfoldigt dyreliv. På lodgens område alene er der registreret imponerende 524 forskellige arter fugle, og stadig flere kommer til!
På en stor del af turen har vi valgt at inkludere helpension, fordi vi er steder, hvor det vil være svært lige at finde en restaurant på egen hånd. Det vidner også om, at vi altså er HELT ude i naturen på denne rejse, og det er dét, der er i absolut fokus; at opleve naturen rå og ærlig, som den er.
Afrejse fra Københavns Lufthavn om morgenen med ankomst til Quito sidst på eftermiddagen. Ved ankomst kører vi til hotellet i den gamle bydel i Quito. Her modtager vi en briefing fra vores lokale specialist og naturguide om den helt unikke rejse vi skal på.
Overnatning: Hotel San Francisco (eller lignende)
Efter morgenmaden skal vi opleve Quito fra alle sider. Vi skal på opdagelse i den gamle del af Quito, som stammer tilbage fra den spanske kolonitid, hvor venner mødtes på torve og spadserede sammen gennem de smalle stræder. Vi ser de gamle kirker, Plaza Grande og de gamle boligkvarterer. Vi nyder arkitekturen fra kolonitiden og hører om Ecuadors spændende historie.
Vi spiser frokost inde i den gamle bydel, hvorefter vi forsætter dagens rejse mod verdens midte, ”Ækvatorlinjen”, som ligger cirka 40 minutters kørsel fra Quito. Her besøger vi ækvatormonumentet, der er bygget til ære for den Franske Geodætiske Mission, som ankom til Ecuador i 1736. Vi skal også besøge Inti Ñan Museum (Solstien) og deltage i flere eksperimenter, der verificerer, at vi befinder os direkte på breddegrad (0°00’00”). Et udsigtspunkt med god udsigt over Quito er også inkluderet i byrundturen.
Vi forlader hovedstaden og kører mod tågeskoven og vores lodge. Vi indlogeres på den skønne naturlodge Sachatamia, som ligger i 120 hektar skønt tågeregnskovsområde. Området ligger lige op ad Mindo-Nambillo Reservat, så her er virkelig et rigt dyreliv, særligt fugle.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Sachatamia Lodge (eller lignende)
Foto: Rasmus Nielsen
I dag skal vi besøge fuglereservatet ”Paz de las Aves”. Ecuador er kendt som et af verdens bedste steder at observere fugle, og der er i alt registreret omkring 1600 forskellige arter.
Vi sørger for at tjekke ud af hotellet aftenen i forvejen, så vi kan starte dagen tidligt (ingen morgenmad på hotellet). Vi skal på udkig efter den fascinerende klippehane (rupicola peruvianus / kotinga / ”cock-of-the-rock”). Forhåbentlig får vi mulighed for atvære vidner til hannernes optræden for hunnerne, hvor de synger og danser for at forføre dem til parring.
Vi fortsætter til Mindo for at spise morgenmad og kigge lidt på byen og områdets største sommerfuglefarm. Herefter tjekker vi ind på hotellet og går ud og spiser frokost. Om eftermiddagen besøger vi en orkidéhave og en lokal kaffeproducent, hvor vi lærer om den skønne arabica-kaffe, der dyrkes i Ecuadors højland.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Sachatamia Lodge (eller lignende)
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og kører mod andesbjergene og Cotopaxi nationalpark. Cotopaxi er den højest beliggende, aktive vulkan i verden, og med sine 5.897 meter er dette en sand mastodont indenfor vulkaner. Hvis vejret arter sig, venter der os en helt uforglemmelig udsigt over vulkanen. I nationalparken fortæller vores lokalguide om det specielle naturområde og om parkens planter og dyr.
Vi vandrer rundt om Limpiopungo-søen, som ligger for foden af vulkanen. Omkring søen er der gode chancer for at se en masse vadefugle. Vi spiser frokost i de skønneste omgivelser på en lokal restaurant tæt på Cotopaxi, og bagefter er der tid til at gå lidt rundt på stierne, inden vi kører til vores hotel, den magiske Hacienda La Cienega. Det er Ecuador næstældste Hacienda, og i den skønneste kolonistil indlogeres vi i hyggelige omgivelser med synlige aftryk af spansk kolonihistorie.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning: Hacienda la Cienega (eller lignende)
sdr
Vi kører mod Antisanilla-reservatet. Det er et beskyttet naturområde med en høj koncentration af økosystemer. I Antisanilla finder man alt fra højlandets tågeskov til paramo (tundrahøjslette), som ligger i over 4000 meters højde. Reservatet er et beskyttet område i Andesbjergene og har til opgave at danne en bufferzone op til Antisana Ecological Reserve.
Dagen står i kondorens tegn i et af Ecuadors smukkeste reservater. Andeskondoren, der er kendt som verdens største rovfugl, hører til gribbefamilien. Kondoren er en meget truet fugl, og i Ecuador er kun registreret 103 kondorer. I Antisanilla har vi dog rigtigt gode chancer for at se denne majestætiske grib. Andeskondoren er Ecuadors nationalfugl, og da Andesbjergene løber ned igennem hele Ecuador, og kondoren kun lever i disse bjerge, er den virkelig et sigende symbol på landet. Andeskondorerne i Ecuador har valgt at bosætte sig i Antisanilla på grund af de gode redemuligheder.
Vi skal ud på hesteryg (eller vandre) i disse smukke omgivelser for at lede efter kondorerne, og en absolut uforglemmelig tur venter os! Der er også mulighed for at se andre af Antisanillas dyr såsom hjorte, andesræve og mange fuglearter. Vi kan endda være enormt heldige at den sjældne brillebjørn, som lever her i reservatet!
Efter en formiddag fyldt med naturoplevelser i Andesbjergene spiser vi frokost og kører til vores hotel i Puembo.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning: Hostería Su Merced (eller lignende)
Efter en tidlig morgenmad kører vi til Guango Lodge, som ligger smukt i Andesbjergenes øvre tågeskov. Det er et godt sted at opleve kolibrier. Derefter fortsætter vi til Wild Sumaco Lodge, som er en af Ecuadors mest kendte økolodges og særlig kendt for sine mange fuglearter. Lodgen ligger på kanten af den østlige Andesskråning i 1480 meters højde. Skoven spænder fra 1200 meter til cirka 1600 meters højde.
Der er fantastiske, panoramiske udsigter over dalen Rio Pucuno. Wild Sumaco Lodge er det perfekte sted at trække sig tilbage fra civilisationen og genfinde forbindelsen til naturen. Stedet er omkranset af fantastisk primær tågeskov, som er så frodig, at det næsten ikke er til at forstå eller forklare. Ranker af klatreplanter baner sig vej gennem bregner og mosser for at finde en solstråle, som trækronerne ikke fik opfanget. Skoven tager én til en anden verden – en verden vi kun kender fra eventyr.
Vi hører om planternes stille krig om sollyset, og vi kan nyde mange af de fantastiske fugle, der lever et isoleret liv i skoven. Wild Sumaco er et af de bedst bevarede tågeskovsområder i hele Ecuador, og folk kommer hertil fra hele verden for at nyde den fortryllende skov og dens fugle. Man kan vandre ad små stier i skoven, eller man kan slappe af og observere fugle fra lodgens terrasse.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Wild Sumaco Lodge (eller lignende)
Foto: Rasmus Nielsen
Vi starter dagen med tidlig afgang sammen med lodgen lokale fugleguide for at se om vi kan være heldige se de små myrepittaer. Disse små, underlige fugle, der lever skjult i skovbunden, er nærmest umulige at se under normale betingelser. Netop her på lodgen er en lille åbning i skoven, hvor de kommer frem tidligt om morgenen for at få regnorme. Vi vender tilbage for at få en god morgenmad.
Resten af dagen har vi i området omkring Wildsumaco. Her er masser af stisystemer igennem forskellige naturområder, alt fra primær tågeskov, mere åbne græslandskaber og alt derimellem. Her er et væld af fugle, men også flere arter aber, som vi vil forsøge at finde.
Eftermiddagen er afsat til afslapning på deres vidunderlige terrasse, hvor kolibrier summer overalt omkring én.
Efter aftensmaden kan vi tage en lille natvandring for at se på de dyr, der kommer frem efter mørkets frembrud. Insekter, amfibier og krybdyr er typisk fremme efter mørket falder på, og biodiversiteten er enorm blandt disse dyr.Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Wild Sumaco lodge (eller lignende)
Vi forlader vores skønne lodge, men flere vidunderlige eventyr og oplevelser venter forude. Efter morgenmaden forlader vi højlandet og kører ned i Amazonbassinet til byen Coca. Fra Coca bevæger vi os omkring 90 kilometer mod syd ind i Yasuni Biosphere Reserve med lille lokal bus ”chiva” til Shiripuno-broen. Køreturen tager omkring 2 ½ time. Her spiser vi en lille frokost og stiger i motoriserede, lokale kanoer og skal nu på en vidunderlig sejltur omkring 65 kilometer nedstrøms ind i regnskoven mod vores lodge. Efter ca. 4 timers sejlads gennem fugtig, tropisk regnskov ankommer vi til vores destination, Shiripuno Lodge, hvor vi skal tilbringe de næste par dage i tæt kontakt med regnskoven.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning: Shiripuno Lodge (eller lignende)
Efter en god morgenmad skal vi ud at sejle i kanoer, for derefter at starte vores morgenvandring i regnskoven. Denne dag vil vi forsøge at vise jer alle de årsager til at den primære regnskov er så vigtig at bevare. Vi skal i 3-4 timer vandre sammen med vores lokale naturguide og repræsentanter fra Waorani-folket. På denne tur er der fokus på biodiversitet, men vi skal også lære om Waorani-folkets brug af medicinske planter og tætte forhold til regnskoven.
Vi vender tilbage til lodgen for at spise frokost.
Om eftermiddagen skal vi sejle på Shiripunofloden for at se efter dyreliv langs flodbredden. Her er særligt gode muligheder for at se aber og fugle, som fouragerer i trækronerne langs floden. Vi vender tilbage til lodgen sidst på dagen og spiser aftensmad.
Om aftenen skal vi ud for at lede efter skovens nataktive dyr. Rasmus Nielsen fortæller spændende historier om dyrene og om hvorfor netop de dyr er så godt tilpasset denne fantastiske skov. I området er der registreret alt fra jaguarer, pumaer, margay-katte, tapirer, kæmpebæltedyr, navlesvin og meget mere. Velkommen til verdens mest biodiverse område!
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Shiripuno Lodge (eller lignende)
Vi begynder dagen tidligt med af sejle på Shiripuno-floden for at se og høre regnskoven og alle dens beboere vågne op. Vi vender tilbage til lodgen for at spise en lidt senere morgenmad.
Efter morgenmaden skal vi udforske mere af skoven for at forsøge at finde flere dyr. Efter et par timers udforskning af regnskoven vender vi tilbage til lodgen for at spise frokost.
Om eftermiddagen sejler vi til en af de nærliggende små mæanderbue-søer, hvor det er muligt at finde nye arter af dyr og planter. Her kan vi blandt andet være heldige at opleve en af skovens mest forunderlige fugle, nemlig hoatzinen. Dens forhistoriske udseende og mærkværdige kald kan lede tankerne tilbage til dinosaurerne.
Det er også i disse mæanderbue-søer at man kan være heldig at støde ind i et af de største, akvatiske rovdyr, kæmpe-odderen. Men en størrelse på op til næsten to meter er kæmpe-odderen verdens største odder. I de afsnørede søer lever odderne i familiegrupper. Så hvis vi er heldige at se dem, er det ofte en kæmpe oplevelse, da det vil være flere individer som både jager, leger og hviler sammen.
Sidst på dagen, når mørket falder på, skal vi opleve livet i regnskoven om natten. Skjult om dagen kommer alle nattens dyr frem for at jage når mørket falder på. Særligt frøer, krybdyr, insekter og visse pattedyr er primært nataktive. På natture er der gode chancer for at se dyr, der er nærmest umulige at se om dagen.
Vi spiser som det sidste aftensmad på lodgen.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Shiripuno Lodge (eller lignende)
Efter en tidlig morgenmad sejler vi opstrøms mod et nærliggende Waorani-samfund. På morgensejladser er der særligt gode chancer for at spotte flodsvin, tapir eller hvilende kaimaner. Ligeledes er det ofte tidlige morgenener, hvor de store og smukke arapapegøjer er aktive.
Når vi ankommer til Waorani-samfundet, vil vi helt bestemt komme til at se og opleve den moderne verdens effekt på denne etniske gruppe. Dog har waoranierne stadig bevaret en stor del af deres traditioner, såsom at jage med pusterør og pile med gift fra planter og frøer. Ligeledes benytter de stadig deres enorme kendskab til livet i regnskoven til at finde føde og medicinske planter. Vi skal også høre om deres oprindelige sprog, wao-terero.
Waoranierne er en etnisk gruppe, der i alt tæller omkring 4000 mennesker. De lever i den østlige del af Ecuador i regnskoven. Waoranierne har en tradition for at være jægere og samlere, og de lever i et meget nært forhold til naturen og særligt skoven. Førhen troede de, at hele Jorden (både den fysiske og spirituelle) var én stor skov og kaldte den for ”ömë”. Der skelnes i waorani-tro ikke mellem denne verden og den spirituelle. Enkelte grupperinger af waoranierne lever stadig i frivillig isolation fra omverdenen i Yasuni Nationapark. Man kalder disse for ”no contact”-samfund, da de absolut ingen kontakt har til deres omverden. Det siger en del om Yasunis omfang og vildskab.
Bæredygtig økoturisme som netop vores rejse, er med til at sikre familier i dette samfund, så de kan forblive herude i skoven og holde fast i deres traditioner. Kunne de ikke tjene penge ved at modtage økoturister, ville de være nødsaget til at flytte ind til byen for at arbejde og leve. Med vores besøg støtter vi samfundet ved at benytte deres kompetencer til at lære os om området og naturen.
Efter besøget hos de spændende waoranier navigerer vi længere opstrøms, indtil vi til sidst ankommer til Shiripuno-broen, hvor vi står af og tager en bus tilbage til Coca. Vi ankommer til Coca sidst på eftermiddagen.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning: El Auca (eller lignende)
Foto: Rasmus Nielsen
Vi forlader det fugtige og varme Amazonas, vel vidende at netop vores besøg har været med til at bevare endnu mere af dette fantastiske område og dets oprindelige folk.
Vi tager et morgenfly tilbage til Quito, hvor vores bus. Herefter kører vi mod Papallacta Hot Springs. Det sidste af dagen er fri til at slappe af og nyde de varme kilder, som ligger lige foran vores private hytter. Papallactas kilder er den perfekte afslutning på vores rejse til Ecuador, der har taget os gennem fantastiske landskaber fra det golde højland til tropiske regnskove. Vi spiser afskedsmiddag sammen og nyder de skønne omgivelser på Papallacta Hot Springs.
Måltider inkluderet: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Termas de Papallacta (eller lignende)
Foto: Rasmus Nielsen
Morgenen kan vi stadig nyde i de varme kilder. Omkring middag kører vi til lufthavnen i Quito, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark om eftermiddagen.
Måltider inkluderet: Morgenmad (øvrige måltider på flyet)
Foto: Rasmus Nielsen
I flyver fra Quito til Galapagos, hvor i modtages af jeres lokale naturvejleder i Baltra Lufthavn. Sammen krydser i den smalle Itabaca-kanal, som adskiller øerne Baltra og Santa Cruz. I fortsætter op i højlandet til en gård, hvor i spiser frokost. Om eftermiddagen besøger i et skildpaddereservat og oplever kæmpeskildpadder i deres naturlige habitat. Samtidig har i mulighed for at nyde højlandets rige fugleliv, inden i spiser til aften.
Måltider: morgenmad og frokost
Overnatning på Santa Cruz: Lava House (eller lignende)
I sejler til en af naboøerne – Bartolomé, Santa Fe eller North Seymour. Valget af øer afhænger af pladssituationen på bookingtidspunktet. Hver ø har sit unikke dyreliv, og snorkeldykning fra båden er et af højdepunkterne.
BARTOLOMÉ er kendt for Pinnacle Rock, en tårnhøj obelisk, der rejser sig fra kysten og er det mest kendte vartegn på øerne. Galapagos-pingviner – den eneste pingvinart nord for ækvator – spankulerer langs vulkanske skråninger. Søløver døser på klipperne og er parate til at glide i vandet og lege med forbipasserende snorkeldykkere. Lige under overfladen svømmer stimer af tropiske fisk ind og ud mellem klipperne forbi søpindsvin, søanemoner og søstjerner.
En perfekt halvmåneformet, hvid-pink strand ligger lige øst herfor. Havskildpadder anvender stranden som redeplads og kan sommetider ses i det lave vand eller på stranden, når de hviler efter at have gravet hul i sandet og lagt æg. En kilometer derfra ses pingviner som sort-hvide pletter på klipperne. En sti med trapper fører op til toppen af Bartolomé. Ruten er ikke svær og er et sandt museum af vulkanologi. Stedet har været uberørt efter seneste udbrud, hvor kegler illustrerer forskellige stadier af erosion, og lavatunneller danner bobslædeagtige spor ned fra toppen. Herfra bliver man belønnet med spektakulære udsigter over Isla Santiago og Jamesbugten mod vest, og langt nede ses Pinnacle Rock og stranden, hvor skibet ligger i det krystalblå vand.
SANTA FEs besøgsområde ligger i læ bag en køn bugt i det nordøstlige hjørne af øen. Den lille ø er skabt er undersøisk basaltlava, som blev skubbet opad for 4 millioner år siden. I dag er meget af det dækket af en skov af kæmpekaktusser. Den navnløse bugt med sandbund og turkist vand gør indtryk ved ankomsten. I den naturlige havn kan man snorkle med unge søløver. Stimer af forskellige tropiske, farvestrålende fisk, rokker og harmløse revhajer er også hyppige gæster i bugten.
Fra bugten går to stier ind på øen. Den første er en anstrengende vandring op til et højdedrag med flotte udsigter (1,5 km hver vej). Den anden er et kortere ”loop” (800 m), som går gennem tør vegetation og kaktusskov, hvor man kan se leguaner. Mange særprægede planter kan betragtes undervejs – fx kæmpekaktusserne (opuntia) – og har man alle sanser i brug, kan man høre rumsteren i krattet og måske være så heldig at få et glimt af den meget sjældne, endemiske rotte. Galapagos-duen er derimod almindelig langs stien ligesom den store græshoppe ”painted locust” (schistocerca melanocera). Højdepunktet er den lysfarvede leguan, som også kun findes på Santa Fe.
NORTH SEYMOUR blev løftet op fra havbunden ved seismisk aktivitet, and øens fortid som havbund forklarer måske dens flade profil. Klipper på et par meters højde former kystlinjen, som siddeplads for måger. En beskeden skov af aromatiske sølvgrå Palo Santo-træer står som oftest uden blade, og venter på at regnen skal få dem i blomst. North Seymour summer af liv, og du oplever måske af skulle lade en søløve eller havleguan passere. Blåfodede suler ligger på rede langs stien, hvor hannerne udfører deres rituelle dans.
Længere fremme giver klippekysten plads til hvidt sand, og store flokke af pelikaner samles i deres dykke-bombende ædeorgie – det er vindue tilbage til fortiden. Stien drejer væk fra kysten og afslører fregatfuglens største redeområde på Galapagos. Disse enorme, mørke akrobater har et vingepand på to meter, og hannerne – med deres røde, oppustede strubesæk – sidder i de lave buske og vogter over deres store unger. På stranden Las Bachas lægger havskildpadder deres æg i det hvide koralsand. På stranden ses også havleguaner, og lagunen frekventeres af flamingoer. Et nyere besøgsområde, Dragebakken (Cerro Dragon) er en brakvandslagune, som også tiltrækker flamingoer, stylteløbere (himantopus), ænder og andre fugle. En kort vandring til toppen af en bakke belønner én med redepladser for leguaner og en fantastisk udsigt.
Måltider: morgenmad og frokost
Overnatning på Santa Cruz: Lava House (eller lignende)
Efter en tidlig morgenmad besøger i Tortuga Bay (Skildpaddebugten). I vandrer gennem en skov af kæmpekaktusser og ankommer til en strand, hvor havleguanerne (amblyrhynchus cristatus) har deres reder. I fortsætter til en anden del af stranden, som byder på mangrover, kolonier af pelikaner, blåfodet suler (sula nebouxii), måger og fregatfugle. Derefter sejler i en tur i bugten, inden i vender tilbage til hotellet.
Måltider: morgenmad og frokost
Overnatning på Santa Cruz: Lava House (eller lignende)
Efter morgenmaden er der tid til at få købt de sidste souvenirs og få pakket kufferterne til hjemrejsen. I bliver samlet op i passende tid for at kører til lufthavnen og flyver tilbage til kontinentet. I lander i Guayaquil, hvor I skal med det internationale fly videre til Europa, først på aftenen.
Måltider: morgenmad
Overnatning: På flyene
I lander i Kastrup i løbet af eftermiddagen og en fantastisk rejse er kommet til vejs ende.
Måltider: På flyene
Pga. vejr- og vejforhold er det sandsynligt, at der vil forekomme ændringer i programmet, som vi ikke kan forberede os på hjemmefra. Udover eventuelle uforudsete hændelser kan det også være at rejselederen foretager justeringer undervejs, hvis det virker interessant og tiden tillader det. Vi har stor erfaring fra rejser i Sydamerika gennem flere år, og vores rejseleder og de lokale guider er meget erfarne og vant til at improvisere undervejs og tackle uventede situationer på bedst mulige måde.
Man skal være indstillet på, at forholdene i Yasuni er meget enkle. Vi søger bevidst helt derud, hvor civilisationen ikke er nået – og forhåbentlig aldrig når. Netop derfor bliver oplevelserne unikke, og det bidrager til en meget autentisk og enestående rejseoplevelse, som dog fordrer en del spejderånd.
Rejsen byder på to forskellige typer af indkvartering: hotel og lodge.
Galapagos (5 dage): Vejl. pris fra 17.980 DKK (pr. person) – kontakt Panorama Travel for et tilbud.
Tilvalgstur til Galapagosøerne (5 dage)
Tilvalgstur inkluderer ikke
Quito
Cotopaxi Nationalpark
Antisana
Quijos
Wild Sumaco Lodge
Coca
Yasuni
Guangoreservatet
Papallacta
(Galapagosøerne)
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
Du er i de bedste hænder med de to medfølgende eksperter, men ophold i naturen er altid på eget ansvar. Der kan forekomme vilde dyr omkring lodgen, og Panorama Travel kan ikke holdes ansvarlig for evt. skader påført af disse, hverken på personer eller ejendele. Det er vigtig at følge anvisningerne, som personalet på stedet giver.
Du skal være i almen god form for at få det maksimale udbytte ud af denne rejse til Ecuador.
Vi anbefaler at du medbringer følgende:
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark
Sydbank 6845-0002194605
IBAN-nr.: DK5868450002194605
SWIFT-kode: SYBKDK22
CVR-nr.: 37413399