Unik rejse til Ecuador og Galapagos – naturbevarelse med Randers Regnskov
Vil du opleve Sydamerikas rige biodiversitet og samtidig hjælpe med at bevare den? Så tag med Panorama Travel og Randers Regnskov på en fantastisk naturrejse til Ecuador. Det er en af vores mest unikke rejser til Sydamerika, som du ikke bør gå glip af! På rejsen oplever du både nogle af Ecuadors højdepunkter, mens du kommer helt ind under huden på naturen. Du oplever alt fra den fugtige tågeregnskov, det mangfoldige hotspot, Bigai, på kanten af Amazonbassinet, og det forunderlige Andeshøjland.
Oplev Ecuador og regnskoven med eksperterne
Rasmus Nielsen eller Christian Posch følger med som rejseleder på hele turen. Rasmus har med sin baggrund som biolog og tidligere chef for dyreafdelingen i Knuthenborg Safaripark har en omfattende viden om dyr og planter, og i kraft af hans store rejseledererfaring er han vant til at håndtere naturens luner og tackle de uventede, der opstår. Christian er uddannet dyrepasser og arbejder bl.a. med fugle og naturbevarelse. Han har været dybt inde i Ecuadors regnskov.
I regnskovsområdet Bigai har vi desuden glæde af områdets rangere, som har et indgående kendskab til netop Bigais dyr og planter. Vi hører om Randers Regnskovs arbejde med at bevare denne unikke naturperle. Bigai fungerer som en bufferzone, der skal forhindre olieselskaber, tømmerindustrien, landbruget og veje i at trænge ind i den sårbare nationalpark. Det er normalt ikke tilgængeligt for besøgende, men vi har helt særlig tilladelse, fordi turen sker i samarbejde med Randers Regnskov, som ejer et stort område i Bigai.
Denne livsbekræftende rejse til Ecuador er en unik mulighed for at opleve, føle, se, lugte, høre og mærke, hvor forunderlig naturen i Ecuador er indrettet.
Efter grupperejsen kan du fortsætte din rejse til Galapagos (uden rejseleder). Disse øer har et enestående dyreliv og inspirerede Charles Darwin til at formulere sin evolutionsteori. Alle, der rejser til Galapagos, forundres over dyrenes frygtløshed og mangfoldigheden af arter. På ture til Galapagos rejser du hjem med oplevelser for livet.
Oplev Quito og dens vidunderlige gamle bydel
Tag på ride- eller vandretur i Andesbjergene i søgen efter kondorer
Bad i varme kilder og slap af i Papallacta
Tag på oplevelsesture i tågeregnskoven og kig efter fugle på en af Ecuadors bedste øko-lodges
Lær om regnskoven og naturbevarelse i Bigai med biolog Rasmus Nielsen
Se den fantastiske Cotopaxi-vulkan og tag på vandretur ved Limpiopungo-søen
Max. 15 deltagere!
VÆRD AT BEMÆRKE
Unik chance! Regnskovsområdet Bigai er normalt ikke tilgængeligt for besøgende, men som de eneste nogensinde har vi fået helt særlig tilladelse, fordi turen sker i samarbejde med Randers Regnskov, som ejer et stort område i Bigai.
Du skal være i rimelig god form for at få det maksimale udbytte af turen.
Det er oplagt at forlænge grupperejsen med en individuel rejse til Galapagos.
Rasmus Nielsen er partner i Panorama Travel, hvor han er idéudvikler og producent primært på naturrejser. Han er uddannet biolog (cand. scient.), og han er chef for dyreafdelingen i Knuthenborg Safaripark. Rasmus har ti års erfaring som rejseleder og har primært ledet grupperejser med fokus på natur og indianerkulturer i hele Latinamerika men også til både den østlige og sydlige del af Afrika. Rasmus har besøgt over 50 lande verden over, og hvert år tilføjes nye destinationer til hans rejse-CV.
Christian Posch er uddannet dyrepasser og har de sidste ti år arbejdet i forskellige Zoo’s. Til dagligt arbejder Christian i København Zoo, hvor han er faglig koordinator for Tropehuset og dyrepasser i fugleafdelingen. Her kan han arbejde med sin store passion for fugle, naturbevarelse og ikke mindst artsbevarelse. Han er en dygtig og vant formidler, der møder folk i øjenhøjde, når han levende fortæller om dyr og natur og lader sin begejstring smitte.
Tip: Tryk på de små pile i nederste højre hjørne af billedet for visning i fuld skærm.
Regnskovsområdet Bigai
Hvad gør Bigai til noget særligt? Artsrigdommen! Bigai ligger klods op ad nationalparken Sumaco Galeras, hvor Andesbjergenes østlige skråninger møder den varme, fugtige regnskov. Tilsammen skaber det optimale forhold for en ekstrem mangfoldighed af livsformer, og det gør Bigai til et sandt skatkammer af dyr og planter.
Vi skal på opdagelse i Bigai med biolog Rasmus Nielsen, som er en dygtig formidler med en passion for regnskoven. Vi hører om projektet bag opkøb og beskyttelse af regnskov i Bigai gennem Randers Regnskovs Naturfond.
Vi skal sove i Camp Bushmaster i Bigai, som er en simpel men stemningsfyldt indlogering. Vi får dog hver vores seng, myggenet, og har egen kok med derud. I Bigai skal vi møde de skovvagter, der holder øje med området i dagligdagen, og vi skal tømme fotofælder for at se hvilke fantastiske skabninger der er i området.
Højlandet
Vi skal også op i det fantastiske højland – Andesbjergene. Vi kommer helt op i 4000 meters højde! Her oplever vi, hvordan naturen og dyrene klarer sig trods de hårde forhold på ”paramoen” – et helt særligt tundralandskab.
Vi skal både besøge den famøse og imponerende mastodont, vulkanen Cotopaxi med sine 5.897 meter, men også fra hesteryg lede efter Andeskondorer i det fortryllende reservat Antisanilla midt i Andesbjergene.
Vi skal ligeledes på vandring omkring den imponerende Limpiopungo-sø. Vi oplever landskaber og udsigter, der vil imponere, forstumme og tage pusten fra os.
Lodges
På vores rejser til Ecuador og Galapagos har vi valgt lodges, der er særlig unikke. Vi har valgt dem ud fra både beliggenhed men også service og kvalitet. Flere af de lodges vi skal bo på er ret lækre og drives på en økovenlig måde.
Blandt andet skal vi bo på Wild Sumaco Lodge, som donerer en stor del af deres overskud til at opkøbe mere tågeregnskov, så dyr og planter kan beskyttes. Wild Sumaco ligger tæt ved Sumaco-vulkanen, og området her er specielt kendt for et helt utroligt mangfoldigt dyreliv. På lodgens område alene er der registreret imponerende 524 forskellige arter fugle, og stadig flere kommer til!
På en stor del af turen har vi valgt at inkludere helpension, fordi vi er steder, hvor det vil være svært lige at finde en restaurant på egen hånd. Det vidner også om, at vi altså er HELT ude i naturen på denne rejse, og det er dét, der er i absolut fokus; at opleve naturen rå og ærlig, som den er.
Regnskovsområdet Bigai
Hvad gør Bigai til noget særligt? Artsrigdommen! Bigai ligger klods op ad nationalparken Sumaco Galeras, hvor Andesbjergenes østlige skråninger møder den varme, fugtige regnskov. Tilsammen skaber det optimale forhold for en ekstrem mangfoldighed af livsformer, og det gør Bigai til et sandt skatkammer af dyr og planter.
Vi skal på opdagelse i Bigai med biolog Rasmus Nielsen, som er en dygtig formidler med en passion for regnskoven. Vi hører om projektet bag opkøb og beskyttelse af regnskov i Bigai gennem Randers Regnskovs Naturfond.
Vi skal sove i Camp Bushmaster i Bigai, som er en simpel men stemningsfyldt indlogering. Vi får dog hver vores seng, myggenet, og har egen kok med derud. I Bigai skal vi møde de skovvagter, der holder øje med området i dagligdagen, og vi skal tømme fotofælder for at se hvilke fantastiske skabninger der er i området.
Højlandet
Vi skal også op i det fantastiske højland – Andesbjergene. Vi kommer helt op i 4000 meters højde! Her oplever vi, hvordan naturen og dyrene klarer sig trods de hårde forhold på ”paramoen” – et helt særligt tundralandskab.
Vi skal både besøge den famøse og imponerende mastodont, vulkanen Cotopaxi med sine 5.897 meter, men også fra hesteryg lede efter Andeskondorer i det fortryllende reservat Antisanilla midt i Andesbjergene.
Vi skal ligeledes på vandring omkring den imponerende Limpiopungo-sø. Vi oplever landskaber og udsigter, der vil imponere, forstumme og tage pusten fra os.
Lodges
På vores rejser til Ecuador og Galapagos har vi valgt lodges, der er særlig unikke. Vi har valgt dem ud fra både beliggenhed men også service og kvalitet. Flere af de lodges vi skal bo på er ret lækre og drives på en økovenlig måde.
Blandt andet skal vi bo på Wild Sumaco Lodge, som donerer en stor del af deres overskud til at opkøbe mere tågeregnskov, så dyr og planter kan beskyttes. Wild Sumaco ligger tæt ved Sumaco-vulkanen, og området her er specielt kendt for et helt utroligt mangfoldigt dyreliv. På lodgens område alene er der registreret imponerende 524 forskellige arter fugle, og stadig flere kommer til!
På en stor del af turen har vi valgt at inkludere helpension, fordi vi er steder, hvor det vil være svært lige at finde en restaurant på egen hånd. Det vidner også om, at vi altså er HELT ude i naturen på denne rejse, og det er dét, der er i absolut fokus; at opleve naturen rå og ærlig, som den er.
VÆR MED TIL AKTIVT AT BEVARE REGNSKOVEN PÅ VORES REJSER TIL ECUADOR!
Panorama Travel donerer et betydeligt beløb til Randers Regnskovs Naturfond, så den kan opkøbe og beskytte mere af den sårbare primærregnskov i Ecuador. Som deltager i rejsen er DU med til at bevare regnskoven.
Program
Dag 1
Afrejse fra København til Quito
Afrejse fra Københavns Lufthavn om morgenen med ankomst til Quito sidst på eftermiddagen. Ved ankomst kører vi til hotellet i den gamle bydel i Quito. Her modtager vi en briefing fra vores lokale specialist og naturguide om den helt unikke rejse vi skal på.
Efter morgenmaden skal vi opleve Quito fra alle sider. Vi skal på opdagelse i den gamle del af Quito, som stammer tilbage fra den spanske kolonitid, hvor venner mødtes på torve og spadserede sammen gennem de smalle stræder. Vi ser de gamle kirker, Plaza Grande og de gamle boligkvarterer. Vi nyder arkitekturen fra kolonitiden og hører om Ecuadors spændende historie.
Vi spiser frokost inde i den gamle bydel, hvorefter vi forsætter dagens rejse mod verdens midte, ”Ækvatorlinjen”, som ligger cirka 40 minutters kørsel fra Quito. Her besøger vi ækvatormonumentet, der er bygget til ære for den Franske Geodætiske Mission, som ankom til Ecuador i 1736. Vi skal også besøge Inti Ñan Museum (Solstien) og deltage i flere eksperimenter, der verificerer, at vi befinder os direkte på breddegrad (0°00’00”). Et udsigtspunkt med god udsigt over Quito er også inkluderet i byrundturen.
Vi forlader hovedstaden og kører mod tågeskoven og vores lodge. Hvis man har svært ved at falde i søvn, kan man om aftenen og natten besøge stederne nær lodgen, hvor der lægges mad ud til dyrene. Er man heldig, får man måske øje på en af de senest registrerede pattedyrsarter – den såkaldte olinguito eller ”halvbjørn” (bassaricyon neblina), hvis opdagelse blev offentliggjort i 2013.
I dag skal vi besøge fuglereservatet ”Paz de las Aves”. Ecuador er kendt som et af verdens bedste steder at observere fugle, og der er i alt registreret omkring 1600 forskellige arter.
Vi sørger for at tjekke ud af hotellet aftenen i forvejen, så vi kan starte dagen tidligt (ingen morgenmad på hotellet). Vi skal på udkig efter den fascinerende klippehane (rupicola peruvianus / kotinga / ”cock-of-the-rock”). Forhåbentlig får vi mulighed for at være vidner til hannernes optræden for hunnerne, hvor de synger og danser for at forføre dem til parring.
Vi fortsætter til Mindo for at spise morgenmad og kigge lidt på byen og områdets største sommerfuglefarm. Herefter tjekker vi ind på hotellet og går ud og spiser frokost. Om eftermiddagen besøger vi en orkidéhave og en lokal kaffeproducent, hvor vi lærer om den skønne arabica-kaffe, der dyrkes i Ecuadors højland.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Sachatamia Lodge (eller lignende)
Dag 4
Tågeskov og Cotopaxi Nationalpark
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og kører mod Andesbjergene og Cotopaxi Nationalpark. Cotopaxi er den højest beliggende, aktive vulkan i verden, og med sine 5.897 meter er dette en sand mastodont indenfor vulkaner.
Hvis vejret arter sig, venter der os en helt uforglemmelig udsigt over vulkanen. I nationalparken fortæller vores lokalguide om det specielle naturområde og om parkens planter og dyr. Vi vandrer rundt om Limpiopungo-søen, som ligger for foden af vulkanen. Omkring søen er der gode chancer for at se en masse vadefugle.
Vi spiser frokost i de skønneste omgivelser på en lokal restaurant tæt på Cotopaxi, og bagefter er der tid til at gå lidt rundt på stierne, inden vi kører til vores hotel, den magiske Hacienda La Cienega. La Cienega er Ecuador næstældste hacienda, og i den skønneste kolonistil indlogeres vi i hyggelige omgivelser med synlige aftryk af spansk kolonihistorie.
Antisanilla-reservatet, magiske kondorer og videre til Puembo
Vi kører mod Antisanilla-reservatet. Det er et beskyttet naturområde med en høj koncentration af økosystemer. I Antisanilla finder man alt fra højlandets tågeskov til paramo (tundrahøjslette), som ligger i over 4000 meters højde. Reservatet er et beskyttet område i Andesbjergene og har til opgave at danne en bufferzone op til Antisana Ecological Reserve.
Dagen står i kondorens tegn i et af Ecuadors smukkeste reservater. Andeskondoren, der er kendt som verdens største rovfugl, hører til gribbefamilien. Kondoren er en meget truet fugl, og i Ecuador er kun registreret 103 kondorer. I Antisanilla har vi dog rigtigt gode chancer for at se denne majestætiske grib. Andeskondoren er Ecuadors nationalfugl, og da Andesbjergene løber ned igennem hele Ecuador, og kondoren kun lever i disse bjerge, er den virkelig et sigende symbol på landet. Andeskondorerne i Ecuador har valgt at bosætte sig i Antisanilla på grund af de gode redemuligheder.
Vi skal ud på hesteryg (eller vandre) i disse smukke omgivelser for at lede efter kondorerne, og en absolut uforglemmelig tur venter os! Der er også mulighed for at se andre af Antisanillas dyr såsom hjorte, andesræve og mange fuglearter. Vi kan endda være heldige at den sjældne brillebjørn, som lever her i reservatet.
Efter en formiddag fyldt med naturoplevelser i Andesbjergene spiser vi frokost og kører til vores hotel i Puembo.
Måltider: Morgenmad og frokost
Overnatning: Hostería Su Merced (eller lignende)
Dag 6
Fantastiske Wild Sumaco Lodge
Efter en tidlig morgenmad kører vi til Guango Lodge, som ligger smukt i Andesbjergenes øvre tågeskov. Det er et godt sted at opleve kolibrier. Derefter fortsætter vi til Wild Sumaco Lodge, som er en af Ecuadors mest kendte økolodges og særlig kendt for sine mange fuglearter. Lodgen ligger på kanten af den østlige Andesskråning i 1480 meters højde. Skoven spænder fra 1200 meter til cirka 1600 meters højde. Der er fantastiske panoramiske udsigter over dalen Rio Pucuno.
Wild Sumaco Lodge er det perfekte sted at trække sig tilbage fra civilisationen og genfinde forbindelsen til naturen. Stedet er omkranset af fantastisk primær tågeskov, som er så frodig, at det næsten ikke er til at forstå eller forklare. Ranker af klatreplanter baner sig vej gennem bregner og mosser for at finde en solstråle, som trækronerne ikke fik opfanget. Skoven tager én til en anden verden – en verden vi kun kender fra eventyr.
Vi hører om planternes stille krig om sollyset, og vi kan nyde mange af de fantastiske fugle, der lever et isoleret liv i skoven. Wild Sumaco er et af de bedst bevarede tågeskovsområder i hele Ecuador, og folk kommer hertil fra hele verden for at nyde den fortryllende skov og dens fugle. Man kan vandre ad små stier i skoven, eller man kan slappe af og observere fugle fra lodgens terrasse.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Wild Sumaco Lodge (eller lignende)
Foto: Rasmus Nielsen
Dag 7
Vandreture i tågeskoven, farvestrålende fugle og natvandring
Vi begynder dagen med tidlig afgang sammen med lodgen lokale fugleguide for at se om vi kan være heldige se de små myrepittaer. Disse små, underlige fugle, der lever skjult i skovbunden, er nærmest umulige at se under normale betingelser. Netop her på lodgen er der en lille åbning i skoven, hvor de kommer frem tidligt om morgenen for at få regnorme. Vi vender tilbage for at få en god morgenmad.
Resten af dagen har vi i området omkring Wild Sumaco. Her er masser af stisystemer igennem forskellige naturområder, og alt fra primær tågeskov, åbne græslandskaber og alt derimellem. Her er et væld af fugle men også flere arter aber, som vi vil forsøge at se efter.
Eftermiddagen er afsat til afslapning på den vidunderlige terrasse, hvor kolibrier summer overalt omkring én.
Efter aftensmaden kan vi tage en lille natvandring for at se på de dyr, der kommer frem efter mørkets frembrud. Insekter, amfibier og krybdyr er typisk fremme efter mørket falder på, og biodiversiteten er enorm blandt disse dyr.
Formiddagen er afsat til afslapning på terrassen med en god kop kaffe, eller man kan vandre langs stierne ved lodgen, inden vi mødes til frokost. Herefter forlader vi højlandet og kører ned i Amazonbassinet til byen Coca. Vi ankommer i løbet af eftermiddagen og tjekker ind på vores hotel.
Under aftensmaden vil Rasmus Nielsen fortælle os om Bigai, som står på programmet de næste dage. Regnskovsområdet Bigai ejes af Randers Regnskovs Naturfond. Det er et utroligt sted, der er anerkendt som et af verdens mest biodiverse områder, og det er helt urørt regnskov. Bigai er normalt ikke tilgængeligt for gæster, men i dette særlige tilfælde har Randers Regnskov gjort en undtagelse og åbnet en fortryllende dør, der giver adgang til uforglemmelige oplevelser for Panorama Travels gæster.
I Bigai kan vi forvente os et helt utroligt eventyr, som kun få mennesker får lov at opleve. Her skal vi tilbringe de kommende dage i Basecamp Bushmaster. Vi skal tømme fotofælder, gå på nattejagt efter ukendte arter, på vandreture gennem den fugtige og frodige regnskov, bade i vandfald og meget andet. Dette er en VIP-oplevelse og et af turens absolutte højdepunkter. Om aftenen pakker vi de mest nødvendige ting til de næste dages ophold og lader resten af bagagen stå på lodgen til vi kommer tilbage.
Efter en god morgenmad kører vi mod Bigai. I firhjulstrækkere kører vi omkring halvanden time indtil vejen stopper, og det ikke længere er muligt for os at komme videre i bil. Her venter der mulddyr, som skal bære vores baggage og proviant med ind til Basecamp Bushmaster. Vi skal vandre omkring 2 ½- 3 timer ind til vores basecamp, og det er en kæmpe oplevelse i sig selv. Ved ankomst hører vi om, hvordan alt foregår i en lille lejr dybt inde i regnskoven.
Derefter er der lidt tid til at slappe af og nyde udsigten ud over den kæmpe lavlandsdal, der grænser op til Sumaco Galeras nationalpark og rummer et sandt bonanza af biodiversitet. Vi nyder en kold forfriskning i dagens sidste lys.
Efter aftensmaden skal vi ud og se hvilke af skovens nataktive dyr, vi kan finde. Rasmus Nielsen fortæller spændende historier om dyrene og om hvorfor netop de dyr er så godt tilpasset denne fantastiske skov. I Bigai har Randers Regnskov registreret alt fra jaguarer, pumaer, margay-katte, tapirer, kæmpebæltedyr, navlesvin og meget mere!
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Basecamp Bushmaster
Foto: Brian Rasmussen
Dag 10
Bigai (Randers Regnskovs reservat)
Vi begynder dagen med en tidlig morgenmad. Vi skal på en lille ekspedition ned til floden. Det er en cirka 4 timers vandretur gennem frodig regnskov. Vi vandrer ad stier, der fører os gennem den primære regnskov, som Randers Regnskov netop gør så meget for at bevare. Undervejs fortæller vores guide om planter, dyr og selve området. Når vi kommer frem til floden, er der lidt tid til afslapning og udforskning af området. Det er en spektakulær vandretur, der i varmen, fugtigheden og frodigheden giver os et indtryk af, hvordan Amazonbassinets regnskov virkelig er.
Om aftenen laver vi bål, hygger og snakker om alle de indtryk, vi har fået i løbet af dagen. Vi skal sove i (specielle) hængekøjer ved floden og falde i søvn til bålets knitren og regnskovens lyde.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Hængekøjer ved floden i nærheden af Basecamp Bushmaster
Dag 11
Bigai (Randers Regnskovs reservat)
Efter morgenmaden pakker vi vores rygsække og begynder at vandre tilbage til vores basecamp. Vi indsamler de fotofælder, vi har opsat dagen forinden, så vi kan tjekke dem for spændende billeder og optagelser, når vi kommer retur til Basecamp Bushmaster. Turen tilbage tager os igen cirka 4-5 timer. Når vi kommer tilbage til vores lejr, er der afslapning og et velfortjent bad.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Basecamp Bushmaster
Dag 12
Bigai – Papallacta Hot Springs
Vi forlader denne skønne naturperle vel vidende, at netop vores besøg har været med til at bevare endnu mere af dette fantastiske område. Panorama Travel donerer nemlig en betydelig del af overskuddet fra denne rejse til Randers Regnskovs Naturfond, så den kan opkøbe mere regnskov i området og beskytte den vidunderlige biodiversitet.
Vi vandrer tilbage til opsamlingsstedet, hvor firhjulstrækkerne venter på os og kører os til Loreto City. Herfra kører bussen os til Papallactas varme kilder. Undervejs stopper vi og nyder Hollinvandfaldene og Guangoreservatet.
Når vi ankommer til lodgen, er det sidste af eftermiddagen fri til at slappe af og nyde de varme kilder, som ligger lige foran vores private hytter. Papallactas kilder er den perfekte afslutning på en rejse, der har taget os gennem fantastiske landskaber fra det golde højland til tropiske regnskove. Vi spiser afskedsmiddag sammen og nyder de skønne omgivelser på Papallacta Hot Springs.
Formiddagen kan vi stadig nyde i de varme kilder. Efter frokost kører vi til lufthavnen i Quito, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark om eftermiddagen.
Måltider: Morgenmad og frokost (øvrige måltider på flyet)
I flyver fra Quito til Galapagos, hvor i modtages af jeres lokale naturvejleder i Baltra Lufthavn. Sammen krydser i den smalle Itabaca-kanal, som adskiller øerne Baltra og Santa Cruz. I fortsætter op i højlandet til en gård, hvor i spiser frokost. Om eftermiddagen besøger i et skildpaddereservat og oplever kæmpeskildpadder i deres naturlige habitat. Samtidig har i mulighed for at nyde højlandets rige fugleliv, inden i spiser til aften.
I sejler til en af naboøerne – Bartolomé, Santa Fe eller North Seymour. Valget af øer afhænger af pladssituationen på bookingtidspunktet. Hver ø har sit unikke dyreliv, og snorkeldykning fra båden er et af højdepunkterne.
BARTOLOMÉ er kendt for Pinnacle Rock, en tårnhøj obelisk, der rejser sig fra kysten og er det mest kendte vartegn på øerne. Galapagos-pingviner – den eneste pingvinart nord for ækvator – spankulerer langs vulkanske skråninger. Søløver døser på klipperne og er parate til at glide i vandet og lege med forbipasserende snorkeldykkere. Lige under overfladen svømmer stimer af tropiske fisk ind og ud mellem klipperne forbi søpindsvin, søanemoner og søstjerner.
En perfekt halvmåneformet, hvid-pink strand ligger lige øst herfor. Havskildpadder anvender stranden som redeplads og kan sommetider ses i det lave vand eller på stranden, når de hviler efter at have gravet hul i sandet og lagt æg. En kilometer derfra ses pingviner som sort-hvide pletter på klipperne. En sti med trapper fører op til toppen af Bartolomé. Ruten er ikke svær og er et sandt museum af vulkanologi. Stedet har været uberørt efter seneste udbrud, hvor kegler illustrerer forskellige stadier af erosion, og lavatunneller danner bobslædeagtige spor ned fra toppen. Herfra bliver man belønnet med spektakulære udsigter over Isla Santiago og Jamesbugten mod vest, og langt nede ses Pinnacle Rock og stranden, hvor skibet ligger i det krystalblå vand.
SANTA FEs besøgsområde ligger i læ bag en køn bugt i det nordøstlige hjørne af øen. Den lille ø er skabt er undersøisk basaltlava, som blev skubbet opad for 4 millioner år siden. I dag er meget af det dækket af en skov af kæmpekaktusser. Den navnløse bugt med sandbund og turkist vand gør indtryk ved ankomsten. I den naturlige havn kan man snorkle med unge søløver. Stimer af forskellige tropiske, farvestrålende fisk, rokker og harmløse revhajer er også hyppige gæster i bugten.
Fra bugten går to stier ind på øen. Den første er en anstrengende vandring op til et højdedrag med flotte udsigter (1,5 km hver vej). Den anden er et kortere ”loop” (800 m), som går gennem tør vegetation og kaktusskov, hvor man kan se leguaner. Mange særprægede planter kan betragtes undervejs – fx kæmpekaktusserne (opuntia) – og har man alle sanser i brug, kan man høre rumsteren i krattet og måske være så heldig at få et glimt af den meget sjældne, endemiske rotte. Galapagos-duen er derimod almindelig langs stien ligesom den store græshoppe ”painted locust” (schistocerca melanocera). Højdepunktet er den lysfarvede leguan, som også kun findes på Santa Fe.
NORTH SEYMOUR blev løftet op fra havbunden ved seismisk aktivitet, and øens fortid som havbund forklarer måske dens flade profil. Klipper på et par meters højde former kystlinjen, som siddeplads for måger. En beskeden skov af aromatiske sølvgrå Palo Santo-træer står som oftest uden blade, og venter på at regnen skal få dem i blomst. North Seymour summer af liv, og du oplever måske af skulle lade en søløve eller havleguan passere. Blåfodede suler ligger på rede langs stien, hvor hannerne udfører deres rituelle dans.
Længere fremme giver klippekysten plads til hvidt sand, og store flokke af pelikaner samles i deres dykke-bombende ædeorgie – det er vindue tilbage til fortiden. Stien drejer væk fra kysten og afslører fregatfuglens største redeområde på Galapagos. Disse enorme, mørke akrobater har et vingepand på to meter, og hannerne – med deres røde, oppustede strubesæk – sidder i de lave buske og vogter over deres store unger. På stranden Las Bachas lægger havskildpadder deres æg i det hvide koralsand. På stranden ses også havleguaner, og lagunen frekventeres af flamingoer. Et nyere besøgsområde, Dragebakken (Cerro Dragon) er en brakvandslagune, som også tiltrækker flamingoer, stylteløbere (himantopus), ænder og andre fugle. En kort vandring til toppen af en bakke belønner én med redepladser for leguaner og en fantastisk udsigt.
Måltider: morgenmad og frokost
Overnatning: Hotel på Santa Cruz, Villa Laguna (eller lignende)
Dag 16
Santa Cruz (Tortuga Bay)
Efter en tidlig morgenmad besøger i Tortuga Bay (Skildpaddebugten). I vandrer gennem en skov af kæmpekaktusser og ankommer til en strand, hvor havleguanerne (amblyrhynchus cristatus) har deres reder. I fortsætter til en anden del af stranden, som byder på mangrover, kolonier af pelikaner, blåfodet suler (sula nebouxii), måger og fregatfugle. Derefter sejler i en tur i bugten, inden i vender tilbage til hotellet.
Måltider: morgenmad og frokost
Overnatning: Hotel på Santa Cruz, Villa Laguna (eller lignende)
Dag 17
Galapagos – Quito
Efter morgenmaden kører i til lufthavnen og flyver tilbage til kontinentet. Ved ankomsten til Quito køres i til hotellet. Resten af dagen er på egen hånd.
“Jeg havde store forventninger, og hver og én blev indfriet – og lidt til. Vi havde Rasmus Nielsen med som guide på hele turen. En dygtig og meget kompetent fyr med en stor viden om Ecuador og landets natur og dyreliv. Under turen donerede Panorama Travel også en betydelig pose penge til bevarelse af regnskoven i Ecuador.” (Anette)
Info om rejsen
Praktisk information
Vi klassificerer vores rejser til Ecuador og Galapagos som “Ekspedition“. Det skal opfattes som, at den er mere anstrengende end vores kultur- og naturrejser. Pga. vejr- og vejforhold er det sandsynligt, at der vil forekomme ændringer i programmet, som vi ikke kan forberede os på hjemmefra. Udover eventuelle uforudsete hændelser kan det også være at rejselederen foretager justeringer undervejs, hvis det virker interessant og tiden tillader det. Vi har stor erfaring fra rejser i Sydamerika gennem flere år, og vores rejseleder og de lokale guider er meget erfarne og vant til at improvisere undervejs og tackle uventede situationer på bedst mulige måde.
Man skal være indstillet på, at forholdene i Bigai er meget enkle og basale. Vi søger bevidst helt derud, hvor civilisationen ikke er nået – og forhåbentlig aldrig når. Netop derfor bliver oplevelserne unikke, og det bidrager til en meget autentisk og enestående rejseoplevelse, som dog fordrer en god portion spejderånd.
Der er ingen særlige helbredskrav, men du skal være i rimelig god (“normal”) form for at få det maksimale udbytte ud af denne rejse og deltage i de vandringer, der er lagt ind i programmet
Overnatningerne
Rejsen byder på hele tre forskellige typer af indkvartering: hotel, lodge og basecamp.
Hoteller af god standard (3-4*).
Lodge – Wild Sumaco, der er et af Sydamerikas bedste steder at observere fugle (524 arter registreret!).
Basecamp Bushmaster. Her er faciliteterne begrænsede, og man skal finde spejderånden frem. Vi sover i en stor sovesal, og simpelt toilet findes på stedet. Dag 10 sover vi i hængekøjer ved floden i nærheden af basecampen.
Gruppe
Pris: fra DKK 29.980
Max. 15 deltagere!
Galapagos (5 dage): Vejl. pris fra 15.480 DKK (ved 4 personer) – kontakt Panorama Travel for et tilbud.
Rejsen inkluderer
Fly København – Quito, retur
Overnatninger på gode hoteller og lodges ifølge program
Transport i egen bus
Halvpension dag 4, 6, 8, 12-13
Helpension dag 2-3, 5, 7, 9-11
Alle entréer i henhold til programmet inkl. nationalparker og reservater
Dansk rejseleder med omfattende viden om naturen (biolog Rasmus Nielsen)
Park-rangere i Bigai
Særlig tilladelse til ophold i Randers Regnskovs naturområde Bigai
Lokale, engelsktalende guider
Tilvalgstur til Galapagosøerne (5 dage)
Fly Quito –Galapagos, retur
Lokal engelsktalende naturvejleder
Transport til lands og vands
Overnatning på gode hoteller ifølge program
Udflugter ifølge program
Halvpension dag 1-4
Kvartpension dag 5-6
Snorkeludstyr
Rejsen inkluderer ikke
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge til lokale guider, dragere og chauffører
Enkelte måltider ifølge program
Drikkevarer
(Evt. tillæg for eneværelse: 2780 DKK)
Tilvalgstur inkluderer ikke
Dansk rejseleder
Entré til Galapagos National Park (100$)
”Transit control card” (20$)
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge til lokale guider, dragere og chauffører
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
Man skal være vaccineret mod covid-19 for at rejse til Ecuador.
Du er i de bedste hænder med de to medfølgende eksperter, men ophold i naturen er altid på eget ansvar. Der kan forekomme vilde dyr omkring campen/lodgen, og Panorama Travel kan ikke holdes ansvarlig for evt. skader påført af disse, hverken på personer eller ejendele. Det er vigtig at følge anvisningerne, som personalet på stedet giver.
Du skal være i rimelig god (“normal”) form for at få det maksimale udbytte ud af denne rejse til Ecuador.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivacy policy