Oplev farverige Indien fuld af kontraster
Romantiske byer i eksotiske Rajasthan
Verdensberømte Taj Mahal
Maharajaernes forter og paladser
Indien – det farverige subkontinent
Indien er så utrolig mangfoldigt og fuld af kontraster, og en rejse til Indien kan være ret overvældende. Der er enorm forskel på syd og nord. Indien har et væld af berømte seværdigheder, hvoraf den mest berømte nok er Taj Mahal i Agra. De fleste rejser til Indien vil inkludere et besøg i den pulserende hovedstad, Delhi, og her fornemmer man virkelig, at man er i verdens folkerigeste nation. Den hellige by, Varanasi, tilbyder et fascinerende indblik i hinduernes åndelige ceremonier. Nordpå troner Himalayas mægtige tinder, og for foden af bjergene dyrkes den lækreste the. Det kan du opleve på vores rejser til Bhutan med Indien. Dydpå kan man nyde Keralas rolige liv langs kanalerne.
Rajasthan er et kapitel for sig selv med sine charmerende, gamle byer; Jaipur, den lyserøde by, er en farverig og livlig oplevelse med sine fantastiske paladser og travle markeder. Udaipur bliver ofte beskrevet som en af de smukkeste og mest romantiske byer i Indien. Eller hvad med at opleve det årlige kamelmarked i Pushkar? Det kan du på vores rejser til Rajasthan.
En ferie i Indien udfordrer alle dine sanser; den lækre indiske mad er en fest for dine smagsløg uanset om du er til krydset mad eller er vegetar. Alt i alt kan Indien ikke undgå at gøre indtryk, og man bliver både udfordret og beriget på mange niveauer.
– derfor skal du vælge Panorama Travel som din rejsepartner, når du rejser til Indien.