Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|---|---|
14 dage | 18-04-2025 - 01-05-2025 | 36.980 kr. | Ledige pladser | PIONERREJSE | ||
14 dage | September 2025 | 36.980 kr. | Ledige pladser |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|---|---|
14 dage | 18-04-2025 - 01-05-2025 | 36.980 kr. | Ledige pladser | PIONERREJSE | ||
14 dage | September 2025 | 36.980 kr. | Ledige pladser |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
Tag med til et af verdens venligste lande – Bhutan! Start din ferie i Indien og rejs til Bhutan, som er Himalayas sidste kongedømme. Bhutan har en ung kongefamilie, som man kan være heldig at møde, når de kommer cyklende gennem byen. Her er nemlig fred og ingen fare.
En rejse til Bhutan giver indblik i et ret ukendt hjørne af Himalaya. Det lille land var frem til 1978 uberørt af turismen og har derfor beholdt meget af sin oprindelige charme og stolte traditioner. Bhutan er et buddhistisk land, hvilket tydeligt mærkes, fordi man værdsætter medfølelse på alle planer. Landet er det eneste i verden, som har et lykke-indeks og måler velfærd i ”bruttonationallykke”.
Rejser til Indien har længe været populært, men det er dog ikke mange, som rejser til Sikkim og Darjeeling. Disse nordøstlige delstater byder på forholdsvis store oplevelser i form af stærke tibetanske traditioner, nationalparker og berømte te-distrikter.
Opholdet i Indien fungerer desuden som forberedende højdetilvænning, inden vi rejser til Bhutan.
Velkommen på en betagende rejse til Bhutan – verdens (måske) venligste land!
Turen er tilrettelagt på en måde, som giver en god højdetilvænning og undgår for megen kørsel.
Vi har kørt rejser til Bhutan før, men dagene i Sikkim og Darjeeling er en pionérrejse, og ændringer i programmet kan forekomme.
Bodil Johanne har stor viden om Bhutan og Indien. Hun har været rejseleder i Bhutan flere gange og har et indgående kendskab til landet og dets særprægede historie og kultur. Indien har Bodil Johanne rejst rundt i 14 gange, og hun er fortrolig med såvel Nordindiens som Sydindiens forskellige karakteristika.
”Jeg har set store dele af verden. Men jeg har tabt mit hjerte til Bhutan. Og jeg glæder mig til at vise Dig det venlige land med en meget imødekommende befolkning”, fortæller Bodil Johanne.
Det specielle kloster Tiger’s Nest (Paro Taktsang) ligger bygget ind i selve klippevæggen og med en fantastisk udsigt over dalen. Det smukke kloster er et “must see” i Bhutan. Vi spadserer op til klosteret, og undervejs ser vi masser af farvestrålende buddhistiske bedeflag langs vejkanten. Den lidt strabadserende vandretur belønner sig.
Vi går i et tempo, så alle kan følge med. Turen op til Tiger’s Nest tager ca. 2½ time. Godt halvvejs flader terrænet lidt ud, og man passerer en række bedemøller. Her er også en café, hvor vi holder en god pause, inden vi fortsætter til klosteret på toppen. Der er en hel speciel energi inde i klosteret, og måske er vi heldige at møde mediterende munke derinde.
Klosteret blev bygget i 1692 i nærheden af hulen (Taktsang Senge Samdup), hvor Guru Padmasambhava i det 8. århundrede siges at have mediteret i tre år, tre måneder, tre uger, tre dage og tre timer. Han har fået æren af at have indført buddhismen i Bhutan og er i dag en guddom i Bhutan.
På rejsen er vi indbudt til at deltage i et særarrangement med en ”lykkerepræsentant” fra GNH-lykkekontoret (Gross National Happiness), hvor der er 70 ansatte. Gross National Happiness er en filosofi og et koncept under udvikling og kan anskues som et indeks, der bruges til at måle en befolknings samlede “lykke” eller velfærd.
Konceptet blev nævnt for første gang i Bhutans forfatning i 2008. Selve begrebet blev dog født tilbage i 1979 under et interview, hvor kong Jigme Singye Wangchuck udtalte: “Vi tror ikke på et bruttonationalprodukt. Bruttonational lykke er vigtigere”.
Dette er helt særligt for Bhutan. Vi inviteres til foredrag med plads til spørgsmål om lykkemålinger, velfærd og uddannelser i Bhutan.
På den anden side af Dochula-passet ligger et af rejsens højdepunkter – den imponerende Punakha Dzong, hvor kongen blev gift. Det er nok den smukkeste dzong (buddhistisk klosterborg) i Bhutan, og alle Bhutans konger er blevet kronet her.
Punakha Dzong har tre gårdspladser. Den første har en enorm, hvid chorten (stupa) og et bodhi-træ. Den anden gårdsplads huser det monastiske område og har to sale. På den sidste gårdsplads findes templet, hvor de hellige rester af Pema Lingpa (en berømt helgen indenfor tibetansk buddhisme) og Zhabdrung Ngawang Namgyal opbevares.
Her findes også De Hundrede Søjlers Sal med farver i guld, rød og sort og vægmalerier, som beskriver Buddhas liv. Massive guldstatuer af Buddha, Guru Rinpoche og den ærværdige Zhabdrung stammer fra midten af 1700-tallet.
Det specielle kloster Tiger’s Nest (Paro Taktsang) ligger bygget ind i selve klippevæggen og med en fantastisk udsigt over dalen. Det smukke kloster er et “must see” i Bhutan. Vi spadserer op til klosteret, og undervejs ser vi masser af farvestrålende buddhistiske bedeflag langs vejkanten. Den lidt strabadserende vandretur belønner sig.
Vi går i et tempo, så alle kan følge med. Turen op til Tiger’s Nest tager ca. 2½ time. Godt halvvejs flader terrænet lidt ud, og man passerer en række bedemøller. Her er også en café, hvor vi holder en god pause, inden vi fortsætter til klosteret på toppen. Der er en hel speciel energi inde i klosteret, og måske er vi heldige at møde mediterende munke derinde.
Klosteret blev bygget i 1692 i nærheden af hulen (Taktsang Senge Samdup), hvor Guru Padmasambhava i det 8. århundrede siges at have mediteret i tre år, tre måneder, tre uger, tre dage og tre timer. Han har fået æren af at have indført buddhismen i Bhutan og er i dag en guddom i Bhutan.
På rejsen er vi indbudt til at deltage i et særarrangement med en ”lykkerepræsentant” fra GNH-lykkekontoret (Gross National Happiness), hvor der er 70 ansatte. Gross National Happiness er en filosofi og et koncept under udvikling og kan anskues som et indeks, der bruges til at måle en befolknings samlede “lykke” eller velfærd.
Konceptet blev nævnt for første gang i Bhutans forfatning i 2008. Selve begrebet blev dog født tilbage i 1979 under et interview, hvor kong Jigme Singye Wangchuck udtalte: “Vi tror ikke på et bruttonationalprodukt. Bruttonational lykke er vigtigere”.
Dette er helt særligt for Bhutan. Vi inviteres til foredrag med plads til spørgsmål om lykkemålinger, velfærd og uddannelser i Bhutan.
På den anden side af Dochula-passet ligger et af rejsens højdepunkter – den imponerende Punakha Dzong, hvor kongen blev gift. Det er nok den smukkeste dzong (buddhistisk klosterborg) i Bhutan, og alle Bhutans konger er blevet kronet her.
Punakha Dzong har tre gårdspladser. Den første har en enorm, hvid chorten (stupa) og et bodhi-træ. Den anden gårdsplads huser det monastiske område og har to sale. På den sidste gårdsplads findes templet, hvor de hellige rester af Pema Lingpa (en berømt helgen indenfor tibetansk buddhisme) og Zhabdrung Ngawang Namgyal opbevares.
Her findes også De Hundrede Søjlers Sal med farver i guld, rød og sort og vægmalerier, som beskriver Buddhas liv. Massive guldstatuer af Buddha, Guru Rinpoche og den ærværdige Zhabdrung stammer fra midten af 1700-tallet.
Vi flyver fra København til Delhi, hvor vi ankommer tidligt næste morgen.
Måltider inkluderet: på flyene
Vi er i transit i Delhi Lufthavn, da vi skal videre til Bagdogra i den nordøstlige provins, Vestbengalen. Herfra kører vi i bus gennem bjergene til Darjeeling. Ved ankomsten tjekker vi ind på hotellet og slapper af.
Om aftenen får vi demonstreret, hvordan man tilbereder den traditionelle ret ”momo”. Det er dampede dejpakker med fyld, som er en klassiker i både Tibet og Nepal men også populær i Bhutan, Kina og Indien.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Darjeeling (højde: 2000 m): Sumi Yashshree eller Summit Oakden Resort (eller lignende)
Vi besøger Tiger Hill tidligt om morgenen for at se en smuk solopgang over Himalaya-bjergkæden. Man kan se horisonten skifte farve lige før solopgang, og derefter farves hele Himalaya-området gyldent.
Herefter kører vi tilbage til Darjeeling. Vi spiser ikke morgenmad på hotellet men på den ikoniske Keventers Restaurant.
Vi tager til hotellet for at friske lidt op, inden vi skal prøve at køre med ”Legetøjstoget” fra Darjeeling op til Ghoom. Toget har fået status som kulturarv af UNESCO. Dette fascinerende, smalsporede damptog kører stadig med den originale dampmaskine, og zig-zag-svingene langs ruten er bemærkelsesværdige ingeniørbedrifter fra fortiden. I Ghoom stiger vi af og kører med bus eller biler tilbage ad landevejen til Darjeeling.
Herefter er det blevet tid til at fokusere på Darjeelings absolutte varemærke: te. De fleste har hørt om Darjeeling, som er Indiens mest berømte te-distrikt. Noget af verdens fineste te produceres her. Vi skal lære lidt om dyrkningen og historien bag, og vi skal naturligvis også smage på teen. Så hvad er bedre end at besøge en te-plantage? Her kan vi både se selve beplantningen og fabrikken, hvor teen forarbejdes. Efter fabriksbesøget deltager vi i en te-præsentation af en te-ekspert efterfulgt af en smagning.
Vi besøger også det tibetanske flygtningecenter. Det ledes af tibetanske flygtninge, som forsøger at bevare tibetanske traditioner og håndværk. Her kan man se tæppevævning, læderarbejde, maleri, træskærerarbejde m.m.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Darjeeling (højde: 2000 m): Sumi Yashshree eller Summit Oakden Resort (eller lignende)
Vi forlader Darjeeling og kører længere nordpå til Gangtok. Undervejs strækker vi benene i buddha-parken i Ravangla, også kendt som Tathagata Tsal. Parken blev bygget mellem 2006 og 2013 og har en 40 meter høj statue af Buddha som midtpunkt.
Efter besøget fortsætter vi til Gangtok. Byen er hovedstad og største by (ca. 100.000) i den indiske delstat Sikkim, som grænser op til Tibet. Gangtok er kendt for sine stærke tibetanske traditioner, rene omgivelser og tempererede klima.
Når vi har tjekket ind, kan vi gå en dejlig tur i den hyggelige by, besøge markedet og observere folkelivet.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Gangtok (højde: 1650 m): Sumi Yashshree Blossom eller Summit Namnang Courtyard (eller lignende)
Vi har en afslappet dag. Efter morgenmaden skal vi opleve nogle af byens seværdigheder. Vi begynder med Rumtek Kloster, også kaldet Dharmachakra Center. Det er et omdrejningspunkt for de sekteriske spændinger inden for den tibetanske buddhismes Karma Kagyu-skole og ”Karmapa-kontroversen” – en strid om hvem, der er den retmæssige åndelige leder.
Bagefter besøger vi Enchey-klosteret. Det blev etableret i 1909 og tilhører Nyingma-ordenen indenfor Vajrayana-buddhismen.
Dagens sidste oplevelse er Namgyal Institute of Tibetology. Grundstenen til instituttet blev lagt af den 14. Dalai Lama i 1957, og det blev officielt åbnet af Indiens premierminister Pandit Jawaharlal Nehru den 1. oktober 1958.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Gangtok (højde: 1650 m): Sumi Yashshree Blossom eller Summit Namnang Courtyard (eller lignende)
Efter morgenmaden kører vi til Dooars. Ved ankomsten tjekker vi ind på hotellet. Herefter skal vi på safari. Gorumara National Park ligger for foden af Himalaya og er en mindre park på omkring 80 km2 med græsarealer og skove.
Gorumara National Park blev etableret i 1992 og er primært kendt for sin bestand af indiske næsehorn. Parken blevet udråbt som den bedste blandt de beskyttede områder i Indien af ministeriet for miljø og skove i 2009.
Udover indisk næsehorn er parken hjemsted for elefant, gaur (indisk bison), leopard, vildsvin, chital-hjort, muntjak-hjort og den majestætiske sambar-hjort.
Måltider inkluderet: Morgenmad og aftensmad
Overnatning i Dooars: The Riverwood Forest Retreat (eller lignende)
Vi starter dagen med en tidlig morgenvandring langs med floden med mulighed for at se fugle fra udkigstårne. Herefter vender vi tilbage til hotellet og nyder vores morgenmad, inden vi kører vi mod grænsen til Bhutan. Resten af dagen er forholdsvis afslappet. Efter grænseformaliteterne mødes vi med den bhutanesiske lokalguide og kører til hotellet og tjekker ind.
Om aftenen kan vi eventuelt besøge Zangtho Pelri Lhakhang. Det lille tempel ligger i centrum af Phuntsholing by og repræsenterer Guru Rimpoches himmel. Vi kan også gå en tur rundt i markedsområdet og observere folkelivet og få de første indtryk af Bhutan.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning i Phuntsholing (højde: 300 m): Hotel Lhaki (eller lignende)
Vi kører nordpå til Thimphu. Det er en tur ad smukke og krogede bjergveje, og vi stopper ved et par udsigtspunkter undervejs for at strække benene og nyde udsigterne.
Efter ankomsten til Thimphu besøger vi parken med takiner (”gede-antiloper”), som er Bhutans nationaldyr. De besynderlige skabninger er fredede og sjove at kigge på og ligner en mellemting mellem en ged og en ko.
Herefter skal vi se Tashichho Dzong. Den har traditionelt været sæde for Druk Desi (eller “Deb Raja”), lederen af Bhutans civile regering, et embede, der har været kombineret med kongedømmet siden oprettelsen af monarkiet i 1907. Hovedstrukturen i den store, hvidkalkede bygning er to-etagers med tre-etagers tårne i hvert af de fire hjørner toppet af tre-etages gyldne tage. Der er også et stort centralt tårn eller utse.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning i Thimphu (højde: 2350 m): City Hotel (eller lignende)
Vi tilbringer dagen med forskellige, lokale oplevelser. Vi kører den korte tur op til den imponerende 52 meter høje Buddha-statue (Buddha Dordenma) og Memorial Place i udkanten af byen og fortsætter til tekstilmuseet, som blandt huser nogle fine nationaldragter.
Vi lægger vejen forbi byens bueskydningsplads, hvor vi måske er heldige at overvære bueskydning. Derefter besøger vi postmuseet, som er en lille perle i byen. Bhutan er kendt for sine smukke frimærker, og museet fortæller mange interessante historier bag frimærkerne. Der er tilmed mulighed for at få trykt sine helt egne frimærker; i så fald er det en god idé at medbringe et usb-stik med egne fotos klar til brug. Museet sælger også forskellige kunsthåndværk.
I løbet af dagen er der måske lidt tid til at besøge et par små, lokale butikker (boghandlen kan anbefales) og betragte lokallivet, som er meget anderledes end noget andet sted i verden. Vi kan også tage en kop kaffe på en af de nye caféer, der er kommet i byen.
Om eftermiddagen er vi indbudt til at deltage i et særarrangement med en ”lykkerepræsentant” fra GNH-lykkekontoret (Gross National Happiness), hvor der er 70 ansatte. Bhutan er det eneste land i verden, som har et lykkeindeks og måler velfærd i ”bruttonationallykke”. Måske er bhutanerne verdens lykkeligste folk? Vi inviteres til en times foredrag med plads til spørgsmål om lykkemålinger og uddannelser i Bhutan.
Om aftenen skal vi på privatbesøg hos Neten og hans familie, som bor i udkanten af Thimphu. Neten er i fyrrerne, helt speciel buddhist og meget vidende om mange aspekter af Bhutan. Her får vi en unik mulighed for at komme ind under huden på den bhutanske kultur og komme i nærkontakt med en rigtig sød og gæstfri familie, som griner meget. Deres søn er lama og studerer nu filosofien i Mysore i Indien. Vi hører om hans liv og om familiens liv. De er gode og sjove fortællere. Der serveres med stor sandsynlighed smør-te, lokal ”arak” og chips.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning i Thimphu (højde: 2350 m): City Hotel (eller lignende)
Vi begynder dagen med en hyggelig gåtur i Botanisk Have. Herefter stiger vi ombord i bussen. Dagens forholdsvis korte køretur fører os op til Dochula-passet i 3100 meters højde. Her gør vi et stop og ser de 108 stupaer. Vi kan se mange sneklædte tinder undervejs på turen, landskabet er storslået, og vi gør holdt for rigtigt at nyde udsigterne. Ved ankomst tjekker vi ind på hotellet.
Eftermiddagen byder på et kulturelt højdepunkt, som bør indgå på en rejse til Bhutan. Punakha Dzong er en af Bhutans mest storslåede klosterborge. Den blev bygget i 1637-38 og ligger strategisk i krydset mellem floderne Pho Chu og Mo Chu. Den skulle tjene som det religiøse og administrative centrum i regionen, og Punakha Dzong spillet en vigtig rolle i Bhutans historie. Dzongen har været udsat for fire katastrofale brande og et jordskælv, men er blevet fuldstændig restaureret af den nuværende konge, som også blev gift her.
Det er vel nok den smukkeste dzong i Bhutan og den næstældste og næststørste, og den husede landets regering indtil midten af 1950’erne. Alle Bhutans konger er blevet kronet her. Guru Rinpoche forudsagde opførelsen af dzongen med de tågede ord: ”… en person ved navn Namgyal vil ankomme til en bakke, der ligner en elefant”. Og ganske rigtigt – da den ærværdige zhabdrung (”lama”) besøgte Punakha, valgte han stedet, hvor to floder mødes (”elefantens snabel”), til at bygge sin dzong. Her etablerede han en munkeorden med 600 munke.
Punakha Dzong er 180 meter lang og 72 meter bred, og det centrale tårn (utze) er seks etager højt. Mange af dzongens kendetegn blev tilføjet senere mellem 1744-63 under den 13. Desi (”sekulære hersker”) Sherab Wangchuk. Ud over dzongens strategiske position har dzongens adskillige andre træk, som skal beskytte den mod invasion; den stejle trappe ved indgangen er designet, så den kan trækkes op, og den tunge trædør holdes stadig låst om natten.
Dzongen er usædvanlig, idet den har tre gårdspladser i stedet for to, som er normen. Den første har administrativ funktion og huser en enorm, hvid chorten (stupa) og et bodhi-træ. I et hjørne er en stensamling og en helligdom til Tsochen, dronningen over nagaerne (”slangeånder”), hvis billede ses ved siden af. Den anden gårdsplads huser det monastiske område. Den har to sale og er adskilt fra den første gårdsplads i kraft af tårnet. På den sidste gårdsplads findes templet, hvor de hellige rester af Pema Lingpa (en berømt helgen indenfor tibetansk buddhisme) og Zhabdrung Ngawang Namgyal opbevares. Resterne af den ærværdige zhabdrung ligger i et skrin, som ikke må åbnes.
Ud over to vagter (lamaer) må kun kongen og Je Khenpo (”abbeden”) komme ind i rummet, hvilket de altid gør, inden de tiltræder embedet. På den tredje gårdsplads findes også De Hundrede Søjlers Sal, som faktisk kun har 54 søjler. Farverne i salen er guld, rød og sort. Den har vægmalerier, som beskriver Buddhas liv. Massive guldstatuer af Buddha, Guru Rinpoche og den ærværdige zhabdrung stammer fra midten af 1700-tallet.
Om eftermiddagen kan man slappe af i Punakha eller tage med på en kort udflugt til Chimi Lakhang. Klosteret ligger på en bakke i midten af dalen og er dedikeret til Lama Drukpa Kuenley, som i slutningen af det 15. århundrede brugte humor, sange og uhyrlig opførsel til at dramatisere sin lære. Han blev derfor også kendt som den ”guddommelige galning”.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning i Punakha (højde: 1250 m): Meri Puensum Resort (eller lignende)
Efter morgenmaden kører vi til Paro og kommer igen op over Dochula-passet. Undervejs besøger vi Simtokha Dzong, som er stedet for dyb tantrisk undervisning. Denne dzong huser desuden en skole til at studere dzongkha. Dzongkha er et sino-tibetansk sprog, der tales af over en halv million mennesker i Bhutan. Det er det eneste officielle og nationale sprog i Kongeriget Bhutan.
Senere på dagen efter indtjekning på hotellet i Paro besøger vi Ta Dzong, der oprindeligt blev bygget som et udkigstårn, men som nu huser Nationalmuseet.
Om eftermiddagen besøger vi en lokal bondegård, inden vi vender tilbage til hotellet.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning i Paro (højde 2200 m): Paro Eco Lodge eller Hotel Olathang (eller lignende)
Dagen er afsat til et af Bhutans absolutte højdepunkter: Tiger’s Nest (Paro Taktsang eller ”Tigerreden”). Her skal vi ud at røre os lidt. Vi spadserer op til Tigerreden, og undervejs til klosteret ser vi masser af farvestrålende buddhistiske bedeflag langs vejkanten. Det specielle kloster ligger bygget ind i selve klippevæggen og med en fantastisk udsigt over dalen.
Det smukke kloster er et ”must see” på en rejse til Bhutan, og den lidt strabadserende vandretur belønner sig. Vi går i et tempo, så alle kan følge med. Turen op til Tigerreden tager ca. 2½ time. Godt halvvejs flader terrænet lidt ud, og man passer en række bedemøller. Her er også en café, hvor vi holder en god pause, inden vi fortsætter til klosteret på toppen.
Der er en hel speciel energi inde i klosteret, og måske er vi heldige at møde mediterende munke derinde. Klosteret blev bygget i 1692 i nærheden af hulen (Taktsang Senge Samdup), hvor Guru Padmasambhava i det 8. århundrede siges at have mediteret i tre år, tre måneder, tre uger, tre dage og tre timer. Han har fået æren af at have indført buddhismen i Bhutan og er i dag en guddom i Bhutan.
Turen ned igen tager 1½ – 2 timer, og derefter er vi snart tilbage i Paro igen, hvor vi kan slappe af. Der er mulighed for at gøre de sidste indkøb på handelsgaden – smukke vævede tørklæder, håndlavede tallerkener af rododendrontræ, smukke dartpile eller pile til bueskydning.
Resten af eftermiddagen kan man hvile ud eller gå en tur i byen.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning i Paro (højde 2200 m): Paro Eco Lodge eller Hotel Olathang (eller lignende)
Vi tager morgenflyet til Delhi. Ved ankomsten er der tid til at opleve lidt af Indiens hovedstad. Vi kører til Qutab Minar, som er en minaret og “sejrstårn” og ligger på stedet for Delhis ældste befæstede by, Lal Kot (UNESCO).
Opførelsen af Qutab Minar begyndte i 1199 af Qutb ud-Din Aibak og blev færdiggjort i 1220 af hans svigersøn. Minareten er yndefuldt udformet i hele sin højde på 73 meter og er en af de mest besøgte seværdigheder i Delhi.
Minareten kan sammenlignes med den berømte 62-meter høje minaret i Jam i Afghanistan, og de er cirka samtidige. Begges overflader er hvælvede og kunstfærdigt dekoreret med inskriptioner og geometriske mønstre.
Efter rundvisningen i Qutub Minar køres vi til hotellet og tjekker ind. Om aftenen går vi sammen ud og spiser afskedsmiddag.
Måltider inkluderet: Morgenmad og aftensmad
Overnatning i Delhi (højde 300 m): Deventure Hotel eller Hotel Regent Grand (eller lignende)
Tidligt om morgenen kører vi til lufthavnen for at flyve hjem til Danmark. Vi ankommer til København om aftenen.
Måltider inkluderet: morgenmad
Vores rejser til Bhutan er lagt i højsæsonen, hvor vejret plejer at være godt. På forårsrejsen i april eller maj er der ofte mulighed for at se rhododendronerne springe ud – det er et ganske fantastisk syn.
Der er ingen særlige helbredskrav på rejser til Bhutan, blot man er i almindelig form, så man med fordel kan deltage i de vandringer, der er lagt ind i programmet. Vær opmærksom på, at meget af rejsen foregår i højderne, med flere overnatninger i over 2000 meters højde. Programmet giver mulighed for en vis højdetilvænning.
OBS! Vandreturen op til Tiger’s Nest er en smule anstrengende men burde ikke volde problemer, hvis man blot er i almindelig form. Desuden sørger vores rejseleder for at finde et tempo, der passer til gruppens fysik.
Delhi
Darjeeling
Gangtok
Dooars
Gorumara National Park
Phuntsholing
Thimphu
Punakha
Paro
Tiger’s Nest
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark
Sydbank 6845-0002194605
IBAN-nr.: DK5868450002194605
SWIFT-kode: SYBKDK22
CVR-nr.: 37413399