Sort stork (Ciconia nigra)
I Rumænien er det muligt at se den sorte stork, selvom denne er en migrerende fugl, som flyver sydpå for vinteren. Den sorte stork er kendt for at undgå mennesker, og den foretrækker derfor naturområder væk fra byerne. Selvom den sorte stork normalt er en stille fugl, har den rekorden som den storkeart med det højeste hvæs. Ofte vil storke kommunikere ved at klapre med næbet, hvilket oftest kan høres i parringssæsonen.
Murløber (Tichodroma muraria)
Murløberen er en lille fugl på omkring 12 cm, som findes ved klippeskråninger i 1000-3000 meters højde. Her kravler den rundt på klipperne i jagten på føde. I vinterperioden kan murløberen finde på at trække ned fra bjergene og ind i byerne, hvor den vil leve op til sit navn, da den vil kravle rundt på bygningernes mure i jagten på føde.
Tretået spætte (Picoides tridactylus)
Den tretåede spætte lever af insekter og larver, som lever inde i træerne. Spætten bruger sit lange næb til at hakke huller i træet, så den kan fange sine byttedyr. Når den tretåede spætte hakker løs, er det med 20 hak i sekundet. Når hovedet rammer træet, har det en kraft, der er 1000 gange større end jordens tyngdekræft. For at undgå hjernerystelse er fuglenes næb og kranium udviklet til at opsuge kraften fra hakkene.
Sort spætte (Dryocopus martius)
Ofte vil man kunne høre den sorte spætte men ikke se den, da den er en sky fugl. Selvom den sorte spætte hakker i træer som andre arter, så er det ikke i jagten på føde men for at markere sit territorium. Den sorte spætte lever hovedsageligt af myrer. Dens tunge er 5-6 cm lang og bruges til at fange myrerne i deres bo. Når tungen ikke bruges, bliver den trukket ind i munden og snoet rundt om fuglens kranium. Dette fungerer som en sikkerhedssele for fuglens kranium, når den hakker løs på træerne.
Fuglekonge (Regulus regulus)
Fuglekongen er med sine 9 centimeter Europas mindste fugl. Dens navn stammer fra dens gule isse, som kan sammenlignes med en kongekrone. Den lille fugl migrerer sydpå om vinteren, hvor den kan flyve lange distancer. Nogle fuglekonger er blevet observeret migrere over Nordsøen. Udmattede fuglekonger er ikke bange for mennesker og vil kunne finde på at lande på dem, for at få et hvil.
Lille skrigeørn (Clanga pomarina)
Rumænien har den største yngleforekomst af den lille skrigeørn. Når fuglen lægger æg, vil den lægge dem med nogle dages mellemrum for at sikre, at der er mad nok til alle. Denne specielle læggeteknik er normalt at finde blandt rovfugle, men den lille skrigeørn er speciel, da den ældste unge kan finde på at slå de yngre unger ihjel, selvom der er tilstrækkeligt med føde. Dette fænomen er opkaldt efter den bibelske fortælling om Kain og Abel.
Kongeørn (Aquila chrysaetos)
Kongeørnen er en majestætisk fugl med et vingefang på over 2 meter. Når fuglen har levet i 4-5 år, vil den være kønsmoden og finde sig en mage. Efter at kongeørnene har dannet par, vil de kun yngle med hinanden resten af livet, eller indtil en af dem dør. Redepladsen bliver nøje udvalgt, da parret vil vende tilbage til reden hvert år for at yngle.
Almindelig isfugl (Alcedo atthis)
I Rumænien er isfuglen almindelig kendt og kan findes i nærheden af søer og åer. Når isfuglen har spist, kravler den ind i sin rede, der er bygget ind i breddens sidder. Her har isfuglen lavet en 3 meter lang gang, hvor der for enden er en rede. Når fuglen har fået unger, vil den ikke bruge lang tid i reden, da ungerne ikke er i stand til at forlade den, og derfor lægges fugleklatterne inde i hulen. Hvis isfuglens vinger bliver klistret til med afføring, vil den ikke være i stand til at flyve.