| Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 16 dage | 07-07-2026 - 22-07-2026 | 25.980 kr. | Ledige pladser | |||
| 16 dage | 27-08-2026 - 11-09-2026 | 25.980 kr. | Ledige pladser |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
| Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 16 dage | 07-07-2026 - 22-07-2026 | 25.980 kr. | Ledige pladser | |||
| 16 dage | 27-08-2026 - 11-09-2026 | 25.980 kr. | Ledige pladser |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
Med god grund er rejser til Georgien blevet populært, og på denne rejse til Kaukasus, har vi valgt at kombinere Georgien med naboerne Armenien og Aserbajdsjan.
Kaukasus ligger i grænselandet mellem tre store kulturer – den tyrkiske, russiske og persiske. Her mødes de europæiske og asiatiske kontinenter, og Aserbajdsjan, Georgien og Armenien er blevet påvirket af både øst og vest.
Den gamle kulturarv mærkes tydeligt og er den røde tråd på vores rejse til Aserbajdsjan, Georgien og Armenien. Mens Aserbajdsjan er muslimsk, konverterede Armenien som det første land i verden til kristendommen allerede i år 301, og bare 36 år senere fulgte Georgien trop. Vi oplever nogle af verdens ældste kirker og klostre, der ligger hengemt i de mest storslåede landskaber.
På vores rundrejse i Kaukasus besøger vi de tre hovedstæder Baku, Tbilisi og Jerevan og nogle af de mange seværdigheder og kulturskatte, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Men dette er ingen almindelig rejse til Kaukasus. Vi opsøger steder, som ser få turister, og kommer lidt længere ud i hjørnerne. I Georgien udforsker vi fx den meget smukke bjergegn Tusheti, hvor tiden har stået stille og kun få turister når ud.
Under hele rejsen smager vi på de lækre, lokale retter og vinene. Du er mere end blot turist på vores rejser til Georgien, Armenien og Aserbajdsjan; du får en ferie, hvor du oplever med alle sanser.
Velkommen på en rejse tilbage til stolte traditioner, rig historie og betagende udsigter!
Vores rejse til Aserbajdsjan, Georgien og Armenien indeholder højdepunkterne men også en række mindre kendte steder, hvor få turister når ud.
Vi har god tid i Tbilisi.
Mulighed for vandring i de smukke bjerge i Georgien (valgfri).

Markus Bogisch er ph.d. i kunsthistorie, forfatter, redaktør og foredragsholder. Hans primære forskningsområde er middelalderkunsten i den kristne periferi og dens interaktion med den islamiske kunst samt deres fælles rødder i antikken. Markus har mange års erfaring som rejseleder med indgående kendskab til landene i Sydkaukasus, Mellemøsten og Centralasien.

Ota Tiefenböck er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus og har siden arbejdet som journalist – først på Frederiksborg Amts Avis og siden 2009 som freelancer med speciale i Øst- og Centraleuropa samt de tidligere sovjetrepublikker. Ota har stor erfaring som rejseleder. Han har ledet rejser til Centralasien, Kaukasus og Balkan for flere danske rejsebureauer. Med sit særlige kendskab til Øst- og Centraleuropa og de centralasiatiske lande – kombineret med sin personlige baggrund – er Ota en fremtrædende formidler af disse områder. Hans rolige og imødekommende væsen og store viden er altid meget værdsat af hans gæster.


På vores rejser til Georgien, Armenien og Aserbajdsjan indgår flere steder, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Armenien er verdens ældste kristne land, og også Georgien var et af de første lande til at indføre kristendommen. Den gamle kulturarv mærkes tydeligt og er et gennemgående tema på vores rejse, som dog i lige så høj grad lægger vægt på landskaberne undervejs.
Vi besøger nogle af verdens ældste kirker og klostre, som ligger fantastisk smukt placeret i de mest storslåede landskaber. Vi oplever en af verdens ældste byer, Mtskheta, som var hovedstad i det østgeorgiske kongerige Kartli fra det 3. århundrede f.Kr. til det 5. århundrede e.Kr, når vi rejser til Georgien.

Når vi rejser til Georgien er et af højdepunkterne de storslåede bjerge i Tusheti. Denne region i det østlige Georgien er kendetegnet ved små, isolerede landsbyer, som stort set kun er tilgængelige om sommeren. Ganske få turister besøger denne spektakulære og mindre kendte bjergegn.
Den lille by Omalo danner base for udflugter i Tusheti. Herfra besøger vi de bittesmå samfund i området, og der er mulighed for at komme ud og strække benene på kortere vandreture og indånde den krystalklare luft fra Kaukasus. Man kan også bare slappe af og nyde landsbylivet. Ligesom i det mere kendte Svaneti i nordvest kan man også her opleve de gamle huse og de karakteristiske tårne (koshki).

Armenien, Georgien og Aserbajdsjan er kendt sin gode mad og vin, så vores rejse er også en kulinarisk oplevelse. Vi skal smage en lang række af regionale favoritter, som altid tilberedes af de friskeste råvarer fulde af smag. De fleste aftenmåltider indledes med en kavalkade af små, lækre forretter. Dolmer er en af de klassiske retter fra Tyrkiet og Kaukasus; vinblade fyldes med en fars af oksekød eller lam, der typisk blandes med stykker af paprika og ris.
Georgierne hævder, at vinen er deres opfindelse, så den skal vi naturligvis også smage på. Kakheti-regionen er Georgiens førende vindistrikt, og her skal vi selvfølgelig besøge en lokal vingård. Vi hører lidt om, hvordan man fremstiller vin efter de traditionelle metoder, hvor vinen modnes i lerkrukker, der nedgraves i jorden – såkaldte ”kvevri”. Der bliver også mulighed for brandysmagning på det kendte Ararat Distillery i Jerevan og på de talrige restauranter og vinbarer i Tbilisi.
På vores rejser til Georgien, Armenien og Aserbajdsjan indgår flere steder, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Armenien er verdens ældste kristne land, og også Georgien var et af de første lande til at indføre kristendommen. Den gamle kulturarv mærkes tydeligt og er et gennemgående tema på vores rejse, som dog i lige så høj grad lægger vægt på landskaberne undervejs.
Vi besøger nogle af verdens ældste kirker og klostre, som ligger fantastisk smukt placeret i de mest storslåede landskaber. Vi oplever en af verdens ældste byer, Mtskheta, som var hovedstad i det østgeorgiske kongerige Kartli fra det 3. århundrede f.Kr. til det 5. århundrede e.Kr, når vi rejser til Georgien.
Når vi rejser til Georgien er et af højdepunkterne de storslåede bjerge i Tusheti. Denne region i det østlige Georgien er kendetegnet ved små, isolerede landsbyer, som stort set kun er tilgængelige om sommeren. Ganske få turister besøger denne spektakulære og mindre kendte bjergegn.
Den lille by Omalo danner base for udflugter i Tusheti. Herfra besøger vi de bittesmå samfund i området, og der er mulighed for at komme ud og strække benene på kortere vandreture og indånde den krystalklare luft fra Kaukasus. Man kan også bare slappe af og nyde landsbylivet. Ligesom i det mere kendte Svaneti i nordvest kan man også her opleve de gamle huse og de karakteristiske tårne (koshki).
Armenien, Georgien og Aserbajdsjan er kendt sin gode mad og vin, så vores rejse er også en kulinarisk oplevelse. Vi skal smage en lang række af regionale favoritter, som altid tilberedes af de friskeste råvarer fulde af smag. De fleste aftenmåltider indledes med en kavalkade af små, lækre forretter. Dolmer er en af de klassiske retter fra Tyrkiet og Kaukasus; vinblade fyldes med en fars af oksekød eller lam, der typisk blandes med stykker af paprika og ris.
Georgierne hævder, at vinen er deres opfindelse, så den skal vi naturligvis også smage på. Kakheti-regionen er Georgiens førende vindistrikt, og her skal vi selvfølgelig besøge en lokal vingård. Vi hører lidt om, hvordan man fremstiller vin efter de traditionelle metoder, hvor vinen modnes i lerkrukker, der nedgraves i jorden – såkaldte ”kvevri”. Der bliver også mulighed for brandysmagning på det kendte Ararat Distillery i Jerevan og på de talrige restauranter og vinbarer i Tbilisi.
Vi flyver fra København om eftermiddagen og ankommer til Aserbajdsjans hovedstad sidst på aftenen. Ved ankomsten modtages vi af vores lokale team og kører til hotellet, tjekker ind og går til ro.
Måltider inkluderet: ingen
Overnatning i Baku: Boulevard Side (eller lignende)
Efter morgenmaden skal vi ud at opleve Aserbajdsjans hovedstad. Først kører vi til Upland Park, hvorfra Absheron-halvøen kan ses i fugleperspektiv, og man kan ane formen af et ørnehoved. Udsigten over strandpromenaden byder desuden på Crystal Hall, Aquatic Sports Palace, Flag Square med en af verdens højeste flagstænger og meget mere. Byens nye symboler, Flame Towers, begynder at lyse som ild nedefra og op allerede ved den første skumring.
Men Baku har også en del gamle bygninger bevaret fra Silkevejens tid, som vi skal opleve. Til alle tider har byen haft en strategisk geografisk placering, der forbandt handelsruterne mellem Europa og Asien. Derfor blev der opført karavanseraier her, som fungerede som overnatningssteder for handelsrejsende. VI går en tur i den gamle bydel (UNESCO) og ser bl.a. Jomfrutårnet – det højeste museumskompleks i den indre by – samt det store Shirvanshahs-palads. De fleste bygninger i dette område stammer fra det 11. århundrede. Vi ser desuden Bakus mange Art Nouveau-bygninger undervejs på byrundturen.
Derefter følger et fotostop ved kulturcentret opkaldt efter Aserbajdsjans nationale leder Heydar Aliyev. Det består af en stor sal (kongrescenter), museum, udstillingshaller og administrative kontorer. Heydar Aliyev Center blev opført i 2007 og er tegnet af den verdensberømte irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadid. Det betragtes som et af symbolerne på det moderne Baku. Bygningen er unik i sin form og anerkendt som en af nutidens mest dristige ingeniørprojekter og et arkitektonisk mesterværk.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Baku: Boulevard Side (eller lignende)
Vi begynder dagen med besøg på en fiskefarm, som ligger 150 km fra Baku, hvor der opdrættes stør og produceres ægte kaviar. Aserbajdsjans kaviar har en historie lige så rig og dyb som selve Det Kaspiske Hav. I århundreder trivedes den majestætiske stør her, hvilket gjorde Aserbajdsjan til et centrum for verdens mest eftertragtede delikatesse. Den dyrebare rogn prydede bordene hos tsarer og sultaner og blev det ultimative symbol på rigdom og magt.
Men efter årtier bragte overfiskeri og miljøændringer størerne på randen af udryddelse. Det Kaspiske Havs “sorte guld” var i fare for at forsvinde for altid. Landene omkring det Det Kaspiske Hav indførte derfor forbud mod kommercielt fiskeri efter vilde stører, og i dag står Aserbajdsjan i spidsen for en global bevægelse inden for bæredygtigt stør-opdræt. Man har genskabt størens naturlige levesteder og genoprettet bestanden, så fiskene trives, og kaviaren opnår en kvalitet, der ofte overgår den vilde variant.
Efter vores ankomst til fiskefarmen vil lokale specialister vise os processen med opdræt fra start til slut. Vi får endda mulighed for selv at fodre fiskene – og selvfølgelig købe lidt af ”det sorte guld” med hjem.
Herefter kører vi tilbage i retning af Baku og stopper undervejs ved det arkæologiske skatkammer Gobustan Nationalpark (UNESCO), som er kendt for sine muddervulkaner og helleristninger (petroglyffer). Navnet betyder “kløftens dal” eller “kløfternes land”.
Landskabet er ret specielt og øde og kendetegnet dels ved sine vulkanske, boblende mudderhuller, og dels ved sine klippeformationer med helleristninger. De første arkæologiske udgravninger i Gobustan begyndte i 1939, hvor man fandt omkring 6.000 helleristninger, oldtidsbopladser, mange gravsten og endda flere gravhøje. I 1948 blev der fundet en inskription på latin, som bekræfter tilstedeværelsen af en af de romerske legioner på Gobustans område, og der findes også en persisk inskription fra det 14. århundrede.
Helleristningerne er fra neolitisk tid, dvs. over 10.000 år gamle. Tegningerne vidner om, at klimaet dengang var helt anderledes frodigt, og kløftdalen havde alt, hvad der var nødvendigt for at overleve.
Efter besøget vender vi tilbage til Baku og vores hotel.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Baku: Boulevard Side (eller lignende)
Efter morgenmaden tjekker vi ud og forlader Baku. Vi kører vestpå igennem landet, og vores første stop er Shamakhi, som ligger ca. 125 kilometer fra Baku (ca. 2 timers kørsel).
Aserbajdsjan har en rig historie, hvilket steder som Shamakhi tydeligt viser. Byen var engang hovedstad i Shirvan-imperiet. I dag er Shamakhi kendt for sin vinproduktion. Vi skal se Yeddi Gumbez-mauoleet, hvis imponerende kupler rejser sig mystisk over en næsten stille dal. Herfra er der en fantastisk udsigt tilbage mod Shamakhi.
Vi besøger også Diri Baba-mausolæet (13. årh.) ikke langt herfra, som er bygget ind i klippen. Når man nærmer sig, er kun forsiden synlig; de øvrige sider skjules af klipperne.
Efter yderligere en god times kørsel ankommer vi til den lille, smukke landsby Lahij, som lokker besøgende med sine antikke brostensbelagte gader, stenhuse, souvenirbutikker og håndværkstraditioner. Over 40 forskellige håndværk er registreret i denne landsby, som går 2.000 år tilbage. Håndværkene omfattede hattefremstilling, læderproduktion, smedning og tæppevævning. Dog er Lahij nok bedst kendt for sine fantastiske kobbervarer, som tidligere blev solgt over hele Kaukasus, og i dag kan eksempler på dem findes på nogle af verdens førende museer.
På vejen videre stopper vi ved lokale fastfood-steder, som ligger langs hele ruten. Her kan man smage en af de klassiske retter i det aserbajdsjanske køkken kaldet qutab. Det er en slags sammenklappet pizza fyldt med kød eller grønt.
Vores sidste stop inden ankomsten til Sheki er landsbyen Kish, som er hjemsted for en af de ældste kirker i Kaukasus.
Sheki blev grundlagt for over 2700 år siden og er formentlig Aserbajdsjans ældste by. I oldtiden blev der især handlet silke her, hvilket gjorde Sheki berømt blandt handlende, der rejste langs Silkevejen. Nutidens Sheki er en charmerende oplevelse, der ligesom Lahij er kendt for godt kunsthåndværk.
Vi besøger Khanens Sommerpalads fra 1700-tallet med de vidunderlige facader dekoreret med blomstermotiver. Indenfor imponerer paladset endnu mere. I dets seks værelser findes smukke fresker med jagt- eller kampscener og glasmosaikker. I gamle dage var paladset omgivet af smukke haver, men i dag overlever kun et par store træer.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Sheki: Sheki Saray (eller lignende)
I dag forlader vi Aserbajdsjan og sætter kursen mod Georgien. Vi får overstået grænseformaliteterne ved Lagodekhi, hvor vi også udskifter vores bus og lokalguide.
Herefter fortsætter turen ind i Georgien med besøg ved Nekresi-klosteret (4. årh.) og det historiske område Gremi (16. årh.). Gremi består af et kongeligt citadel med kirke og fungerede som hovedstad i Kakheti-riget, inden det blev ødelagt af perserne i 1615.
Vi ankommer til Telavi først på eftermiddagen. Fra det 10. til det 12. århundrede var Telavi som hovedstad i Kakheti-riget. I den georgiske guldalder (12. – 13. årh.) udviklede Telavi sig til et af de vigtigste politiske og økonomiske centre i den georgiske stat. I dag er området omkring Telavi (Kakheti) Georgiens mest berømte vinregion.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Telavi (Ikalto): Chateau Orberi (eller lignende)
Om morgenen skifter vi til lokale firhjulstrækkere og kører nordpå ind i Tusheti-regionen til bjerglandsbyen Omalo. Mens Svaneti nok er Georgiens mest kendte bjergområde, er Tusheti forholdsvis ukendt men bestemt ikke mindre smukt eller interessant. Tværtimod kommer her slet ikke nær så mange turister, og området er derfor mere uberørt og autentisk. Bjergene omkring Tusheti er betagende smukke og nogle af de mest dramatiske og uberørte landskaber i Kaukasus.
Vejene hører ikke til blandt Georgiens bedste, og derfor er firhjulstrækkere det eneste rigtige i Tusheti. Vejrforholdene gør ydermere, at regionen stort set kun kan besøges om sommeren, da vejene hurtigt kan sne til og lukke, hvis man kommer for langt hen på året, hvor landsbyerne kan blive afskåret fra resten af landet. Netop dette gør Tusheti til en unik oplevelse.
Omalo er den største landsby og porten til Tusheti. Den ligger i omkring 1.900 meters højde og er opdelt i to dele: Øvre og Nedre Omalo. Generelt er Tusheti utrolig scenisk, vild og afsidesliggende. Dets uberørte natur og karakter og rige kulturarv vil gøre indtryk på de fleste.
Ved ankomsten til Omalo tjekker vi ind på vores guesthouse og slapper af. Forholdene er ret basale men dog komfortable nok uden at hyggen forsvinder.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Omalo: Guesthouse (1900 m.)
Efter morgenmaden begynder vi at udforske det smukke Tusheti. Vi kører det første stykke i firhjulstrækkere til landsbyen Diklo, hvorfra vi vandrer til ”Gamle Diklo” (gamle bosættelser) og tilbage til Diklo. Turen frem og tilbage er ca. 5 km og tager i alt omkring 2 timer i adstadigt tempo.
Herefter kan man fortsætte vandreturen fra Diklo til Shenako, som er en anden landsby med smuk beliggenhed. Denne tur er ca. 4–5 km og tager 2½ time, med højdeforskelle ↑ 440 m, ↓ 590 m. Området omkring Shenako er ekstraordinært smukt – på en rå, uberørt og tidløs måde. Skønheden kommer fra stedets autenticitet og harmoni med landskabet. Turen fra Shenako til Omalo foregår i vores biler.
NB: Hvis man ikke ønsker at vandre, kan denne dag også gennemføres i firhjulstrækkere. Man kan også køre fra Diklo tilbage til Shenako i bil i stedet for at vandre.
NB: Man kan også vælge at blive i og omkring Omalo; slappe af, nyde landsbyen, landskabet, landsbylivet og udforske de ikoniske tårne.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost (madpakke) og aftensmad
Overnatning i Omalo: Guesthouse (1900 m.)
Om morgenen fortsætter vi med at udforske Tusheti. Vi går en tur op til Kvavlo – ca. 1½ time tur/retur.
Vi besøger også Dartlo, der er flere regnes for at være en af de smukkeste landsbyer i Georgien. Landsbyen er kendt for sine historiske stentårne og huse og Dartlo-kirken.
Herefter kører vi til Gele og går videre til Kueshi, hvor vi kan nyde udsigten. Fra Kueshi går vi tilbage til Omalo – en tur på i alt 5 km, ca. 2 timer, med højdeforskelle ↓ 370 m, ↑ 150 m.
Efterfølgende er der mulighed for også at besøge landsbyen Parsma (i biler), inden vi vender tilbage til Omalo.
NB: Man kan også vælge at blive i og omkring Omalo; slappe af, nyde landsbyen, landskabet, landsbylivet og udforske de ikoniske tårne.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost (madpakke) og aftensmad
Overnatning i Omalo: Guesthouse (1900 m.)
I dag har vi en lang dag og starter tidligere end ellers, helst kl. 8. Vi kører til landsbyen Zegaani i Kakheti-regionen. Her spiser vi frokost hos en lokal familie med lækre hjemmelavede retter. Der vil også være vinsmagning og en masterclass i brødbagning. Vi hører lidt om den traditionelle vinfremstilling i Georgien, hvor vinen modnes i lerkrukker, der nedgraves i jorden – såkaldte ”kvevri”.
Herefter fortsætter vi til Tbilisi – Georgiens charmerende hovedstad – hvor vi har to hele dage.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Tbilisi: Hotel Ibis Styles Old Tbilisi (eller lignende)
Tbilisi ligger i kløften ved Mtkvari-floden og er formet efter terrænet og fremstår som en smuk by med Mt. Mtatsminda, der omfavner hele byen. Narikala-fæstningen troner højt over den ældste del af Tbilisi og Metekhi-kirken, der kigger ud over Mtkvari-floden fra en klippe.
På vores byrundtur skal vi opleve højdepunkterne i den gamle bydel med smukke ortodokse kirker, en moské, en synagoge, de berømte og forfriskende svovlbade, smalle brostensbelagte gader med hængende, udskårne og flerfarvede træaltaner, samt 1800-tals huse, der følger de europæiske arkitekturstile fra 1800-tallet. Vi tager svævebanen op til Narikala-fæstningen og ned igen, og vi ser Glasbroen for Fred, Frihedspladsen og byens travle hovedgade, Rustaveli Avenue.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Tbilisi: Hotel Ibis Styles Old Tbilisi (eller lignende)
Vi har en hel ekstra dag i Tbilisi. Man kan dalre rundt på egen hånd, gå på museum, gøre indkøb, nyde bylivet fra en af byens mange hyggelige caféer og restauranter, eller gå på vinbar.
Måltider inkluderet: morgenmad
Overnatning i Tbilisi: Hotel Ibis Styles Old Tbilisi (eller lignende)

Foto: Søren Bonde
I dag forlader vi Georgien og sætter kursen mod Armenien. Vi får overstået grænseformaliteterne ved Sadakhlo, hvor vi også udskifter vores bus og lokalguide.
Første stop i Armenien er Haghpat-klosteret (UNESCO), også kendt som Haghpatavank, som er opført mellem det 10. og 13. århundrede. Opførelsen af Haghpat tilskrives den royale Bagratouni-familie. Den ældste bygning blev opført i årene 977-991 og kaldtes for Hellig Kors Kirke. Et klokketårn blev tilføjet i 1245. Helligt vand fylder det lille bassin i kirken, og de troende hævder, at vandet har en helbredende virkning. Der er en fantastisk andægtig stemning i de gamle grottelignende kirkerum. Flere khachkars (”kors-sten”) er rejst på kirkens område.
Herefter kommer vi ind i den skovklædte region, hvor kurbyen Dilijan er kendt som ”Armeniens Schweiz”. Dilijan er hjemsted for adskillige armenske kunstnere, komponister og filmskabere. Vi går en tur gennem byens charmerende gader med velbevarede bygninger fra 1800-tallet fyldt med små butikker og caféer. Hvis der er tid, kan det være at vi besøger et traditionelt keramikværksted eller et træskærerværksted.
Derefter går turen videre til Sevan-søen, som er Armeniens perle og verdens næststørste, alpine sø i. Vi nyder landskabet og de maleriske udsigter, inden vi kører det sidste stykke til Jerevan.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Jerevan: President Hotel (eller lignende)
Efter en dejlig morgenmad på hotellet går vi sammen til Republikpladsen, som er byens hjerte og arkitekt Alexander Tamanjans hovedværk. Vi fortsætter til Operahuset, som ligger lige bagved, og Frihedspladsen omgivet af parker og udendørs caféer, der er et yndet sted at tilbringe lune sommeraftener.
Herefter kører vi til Tsitsernakaberd, som er et mindesmærke dedikeret til de op mod 1,5 millioner armeniere, der omkom under folkedrabet i 1915-17.
Vi fortsætter til Cafesijans Kunstgallerier, som er et af Jerevans kulturelle højdepunkter af nyere dato. Gerard Leon Cafesijan (d. 2013) var en armensk-amerikansk filantrop, forretningsmand og kunstsamler. Kunstgalleriet har fået kælenavnet ”Kaskaden” på grund af springvandene og den flotte, trappelignende arkitektur i flere etager. Foran indgangen til gallerierne er en lille skulpturpark, der blandt andet udstiller tre enorme bronzeskulpturer af den berømte colombiansk-italienske kunstner Fernando Botero.
Inde bagved gemmer der sig en perlerække af moderne kunstgenstande i gallerier, som er forbundet med en rulletrappe. Bygningen forbinder bymidten med de højere boligområder gennem en enorm trappekonstruktion, der fører op til Victory Park, hvorfra man har en fantastisk udsigt over hele byen. Her står monumentet Moder Armenien og våger over byen.
Sidst på dagen er der mulighed for at besøge det kendte Ararat Destilleri, som blev grundlagt i 1887. Under Verdensudstillingen i Paris i 1900 modtog brandyen Grand Prix og fik den officielle ret til at blive kaldt “cognac” i stedet for “brandy”. Et museum og dele af produktionsområdet er åbent for besøgende hele året. På en rundvisning kan man prøve nogle af destilleriets forskellige cognacer.
NB: Besøget på destilleriet er ikke inkluderet i prisen og afhænger af, om der er ledige tider i destilleriets rundvisningsprogram.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Jerevan: President Hotel (eller lignende)

Foto: Søren Bonde
I dag skal vi opleve nogle af Armeniens mest berømte klostre og templer. Dagens første stop er klosteret Khor Virap. I klart vejr er der en helt forrygende udsigt til det bibelske, snedækkede Araratbjerg (5137 meter), som engang tilhørte Armenien men i dag ligger i Tyrkiet. Klosteret er desuden et berømt pilgrimssted, da Gregor Lysbringeren oprindeligt sad fængslet her i 14 år af kong Tiridates III. Sankt Gregorius blev siden løsladt og udnævnt til kongens religiøse mentor, hvorefter han kristnede landet, og Armenien blev det første land i verden, som indførte kristendommen som statsreligion i 301.
Vi forsætter til Garni. Det hellenistiske tempel blev bygget i det 1. århundrede til ære for solens, lysets og sandhedens gud, Mihr, der i karakter er den armenske version af Mithra. Her bliver vi lidt klogere på den ældgamle religion, der gik forud for de store verdensreligioner. Garni blev ødelagt af et jordskælv i 1679 men blev rekonstrueret i 1975. På tempelområdet kan man se beboelseskvarterer og badehuse bygget i romersk stil fra det 3. århundrede. Ved siden af templet løber Garni-kløften. Fra kanten kan man betragte ”Stensymfonien”, som er en stejl klippevæg af basaltsøjler udskåret af floden gennem årtusinder.
Vi spiser frokost hos en lokal familie, som demonstrerer, hvordan man bager de tynde, traditionelle lavash-brød.
Vi fortsætter til Geghard Kloster, der går tilbage til det 4. århundrede og figurerer på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Tidligere kendt som ”Ayrivank” eller ”huleklosteret”, skiftede det navn til Geghard i det 10. – 13. århundrede, hvorfra de nuværende bygninger stammer. Geghard betyder spyd eller lanse på armensk og refererer til historien om den romerske centurion Longinus, der spiddede den korsfæstede Kristus for at gøre en ende på hans lidelser. Spyddet blev angiveligt bragt til Armenien af apostlen Thaddeus og opbevaret her sammen med mange andre relikvier, inden det endte på museum.
Aftenen er på egen hånd i Jerevan.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Jerevan: President Hotel (eller lignende)
Rejsens sidste dag byder på noget ganske anderledes, når vi besøger det radio-optiske teleskop i Orgov (ROT-54), som blev bygget i perioden 1975–85. Armeniens geografiske placering på et højt vulkansk plateau, den relativt lave luftfugtighed og den begrænsede lysforurening gør landet til et ideelt sted for astronomiske observationer. Vi ser også Byurakan Astrofysiske Observatorium (BAO) i nærheden, som er et af verdens førende astrofysiske forskningsinstitutter og også var et af de vigtigste observatorier i det tidligere Sovjet. Den første SETI (Search for Extraterrestrial Intelligence) konference blev afholdt i Byurakan i 1971.
Derefter kører vi til Gyumri, som er Armeniens næststørste by. Vi spiser en dejlig frokost på Cherkezi Dzor, som er en kendt fiskerestaurant. Vi afslutter dagen med en kort, afslappet byvandring i Gyumri, inden vi vender tilbage til Jerevan.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Jerevan: President Hotel (eller lignende)
Meget tidligt om morgenen kører vi til lufthavnen og flyver hjem. Vi ankommer til København om formiddagen. Vores spændende rejse gennem tre lande i Kaukasus er ved vejs ende.
Måltider inkluderet: ingen
Baku
Gobustan
Shamakhi
Lahij
Sheki
Telavi
Tusheti
Omalo
Shenako
Diklo
Dartlo
Kvavlo
Parsma
Tbilisi
Haghpat
Dilijan
Sevan-søen
Jerevan
Khor Virap
Garni
Geghard
ROT-54
BAO
Gyumri
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
Aserbajdsjan kræver visum (e-visum inden ankomst).
Et par solide sko/vandresko er praktiske til byture og vandreture (valgfri).
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
Hverringevej 1
5230 Odense M, Danmark
Sydbank 6845-0002194605
IBAN-nr.: DK5868450002194605
SWIFT-kode: SYBKDK22
CVR-nr.: 37413399
