Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|---|---|
6 dage | 31-03-2025 - 05-04-2025 | 14.980 kr. | Udsolgt | |||
6 dage | 06-10-2025 - 11-10-2025 | 14.980 kr. | Ledige pladser |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information

Har du lyst til at få et dybere kendskab til Firenzes berømte kunst- og kulturskatte samt få styr på, hvad renæssancen er for noget? Så er dette netop en kursusrejse for dig.
Firenze var i renæssancen et kulturelt knudepunkt, som har sat sig varige spor. Litteratur, kunst, filosofi og videnskab eksploderede under ganske særegne politiske forhold både lokalt og internationalt. Vi skal besøge byens berømte kirker og kunstgallerier, hvor en stor del af verdenskunstens mesterværker er udstillet: Botticelli, Ghirlandaio, Michelangelo.
Hver dag begynder med et foredrag, der sætter dagens emne ind i en større sammenhæng. Hør om Dante og andre store personligheder, dominikanere og franciskanere og deres kirker, filosofi og kunsttraditioner, det platoniske akademi, Medici-familien og byens styreform. – og selve begrebet RENÆSSANCE: hvad betyder det egentlig?
Ivan Z. Sørensen indleder hver dag med et foredrag, som introducerer dagens tema.
Rejselederassistent følger også med på hele rejsen (udover Ivan Z. Sørensen).
Vi overnatter på centralt beliggende hotel i den historiske bydel af Firenze.
Ivan Z. Sørensen er mag. art. og cand. mag. i litteratur og religionshistorie. Ivan har bl.a. været lektor på Firenzes Universitet, hvor han var ansat i en årrække og følgelig taler italiensk. Han har også været museumsinspektør på Karen Blixen Museet i Rungsted. Ivan har arrangeret mange rejser til Firenze og holdt utallige kurser og foredrag blandt andet på Folkeuniversitetet i København. Han serverer altid det spændende, historiske stof med humor og et glimt i øjet, så fortællingerne bliver både fængende og vedkommende.
Florentia – den blomstrende – var byens latinske navn. Firenze blev grundlagt 59 f.Kr. som en romersk koloni og blev i 1030 en selvstændig bystat. Byen var præget af familiefejder, så husene blev bygget som rene borge med høje mure og endnu højere tårne. I middelalderen var Firenze en vigtig handelsby, som omkring år 1200 begyndte at indføre uld og andre råvarer til fremstilling af tekstiler og hurtigt blev ledende i markedet. Den mægtige bankierfamilie Medici styrede byen enevældigt fra 1434.
Byen betragtes som arnestedet for den italienske renæssance. Pave Bonifatius 8. kaldte Firenze “verdens femte element”, og det er på alle måder en prægtig stad. Litteratur, kunst, filosofi og videnskab blomstrede under ganske særegne politiske forhold både lokalt og internationalt. På vores rejse til Firenze skal vi besøge byens berømte kirker, paladser og kunstgallerier, hvor en stor del af verdenskunstens mesterværker er udstillet: Botticelli, Ghirlandaio, Michelangelo.
Denne rejse til Firenze er en oplevelsesrig studierejse. Det vil sige, at du kan forvente endnu mere indsigt og baggrundsinformation om seværdighederne end på vores andre kulturrejser. Hver dag byder på et foredrag af rejseleder Ivan Z. Sørensen, der sætter dagens emne ind i en større sammenhæng. Det gør det endnu mere spændende at besøge de historiske steder, når man har kendskab til historien, som ligger bag.
Som erfaren underviser og foredragsholder er Ivan en dygtig formidler og desuden ekspert på Firenze og dens mange kunstskatte, som vi skal besøge på rejsen. Vi hører blandt andet om Dante, dominikanere og franciskanere, filosofi og kunsttraditioner, det platoniske akademi, Medici-familien og Firenzes styreform – og vi får forklaret selve begrebet og idéen bag begrebet renæssance.
Firenze er et sandt overflødighedshorn af arkitektur og kunst, og det er ikke så mærkeligt, at byen er et af de mest populære turistmål i Italien. Firenze har talrige berømte kirker og kunstmuseer og prægtige pladser og paladser. Vi ser blandt andet Palazzo Vecchio – “det gamle palads” – fra 1200-tallet, den smukke kirke Santa Maria Novella, Medici-kapellet ved San Lorenzo-kirken med fine skulpturer af selveste Michelangelo.
Dante er også på programmet, og hans univers udfoldes for os i mosaikker og på fresker. Og så naturligvis domkirken Santa Maria del Fiore med Brunelleschis verdensberømte kuppel. I Uffizi-kunstgalleriet går vi i dybden med udvalgte værker.

Vi flyver fra København til Firenze. Ved ankomsten tjekker vi ind på vores dejlige hotel.
NB: Vi flyver DIREKTE med SAS om morgenen og ankommer ved middagstid.
Vi bydes velkommen på hotellet med et kort foredrag om Firenzes historie og Medici-familien. Herefter skal vi se lidt på byen. Vi besøger Palazzo Medici med Gozzolis monumentale ”De hellige trekongers indtog” (1459) – og hører den utrolige historie bag.
Om aftenen mødes vi til velkomstmiddag.
Måltider inkluderet: aftensmad.
Overnatning: Hotel Caravaggio (eller lignende)
Vi begynder dagen med en nærmere gennemgang af hele turens program. Vi hører fortsat om Firenzes historie med fokus på dominikaner-munken Savonarola. Dernæst et kunst- og religionshistorisk oplæg om “Den sidste nadver”, især i den karakteristiske florentinske tradition – som også er modellen for Leonardos berømte fremstilling (i Milano).
Efter foredraget skal vi besøge flere af byens klostre med cenacolo, dvs. spisesal (refektorium) med en fresko af ”Den sidste Nadver” (L’ultima cena), bl.a. af Andrea del Castagno (ca. 1450) og Ghirlandaio (1486). I San Marco: Beato Angelicos mesterværker (ca. 1450) – og Savonarolas liv og død (1498).
Efter frokost tager vi til magtens hovedsæde og ser Palazzo Vecchio.
Aftenen er sat af til at spise middag og opleve Firenze på egen hånd.
Måltider inkluderet: morgenmad.
Overnatning: Hotel Caravaggio (eller lignende)
Vi skal opleve den smukke Santa Maria Novella med hele dominikaner-ordenens filosofi på farvestrålende fresker i Det spanske Kapel – og med Masaccios ”Treenigheden” (1427 – den første perspektiv-fremstilling) og Ghirlandaios fantastiske fresko-serier af Jomfru Marias og Johannes Døberens historier (1490). Ghirlandaios elev, Michelangelo (1475-1564), hamrer sine skulpturer ud i Cappelle Medicee ved San Lorenzo-kirken.
Da han var bare 13 år gammel blev Michelangelo assistent i Domenico Ghirlandaios værksted, og med tiden skulle Michelangelo udvikle sig til at blive en af verdens mest berømte kunstnere. Mange af hans mest berømte værker findes i Firenze. Selv om Michelangelos studier først var orienteret mod maleriet, blev han efterhånden mere interesseret i billedhuggerkunsten. Her blev han opmuntret af en berømt mæcen, Lorenzo de’ Medici, som bekostede hans uddannelse. Michelangelo blev optaget i fyrstens husholdning, og på anbefaling af Domenico Ghirlandaio blev han endda optaget på billedhuggerskolen før sin uddannelse som maler. Her viste det sig, at han kunne måle sig med sin berømte forgænger, Donatello, og her hørte han foredrag om platonismen og dykkede ned i en filosofi, som forsøgte at forsone Platons lære med kristendommen.
I San Lorenzo-kirken ligger danske Niels Stensen (1638-86) begravet. Niels Stensen, også kaldet Nicolaus Steno, var en pioner inden for anatomi og geologi. Efter endt universitetsuddannelse i København, hvor han læste medicin fra 1656-59, rejste han ud i Europa. I Nederlandene, Frankrig og Italien kom han i kontakt med prominente forskere, og takket være sin gode iagttagelsesevne opdagede han hurtigt vigtige sammenhænge. På en tid, hvor naturvidenskab bestod i at studere antikkens autoriteter, havde Stensen mod til at stole på sine egne øjne, selv når hans observationer afveg fra de fastlagte traditionelle doktriner.
Efter frokost tager vi til Galleria dell’Accademia og ser Michelangelos verdensberømte “David” og ikke mindst hans ’ufærdige’ “Fanger” (ca. 1520) – de er hele turen værd!
Senere på aftenen er der foredrag om Dantes guddommelige komedie inklusive en billedtur til Helvede.
Måltider inkluderet: morgenmad.
Overnatning: Hotel Caravaggio (eller lignende)
Hele Dantes univers udfoldes for os i mosaikker og på fresker – DOMMEDAG, så den kan mærkes i sjælen. I Sante Croce: Frans af Assisis historie skildret af Dantes gode ven, den første renæssancemaler: Giotto (1328). I refektoriet: Gaddis ”Sidste Nadver” (1350), der grundlagde den florentinske komposition af motivet. I kirken: H.C. Andersens yndlingsmaleri, Bronzinos ”Kristus’ nedfart til Limbo” (1552).
Om eftermiddagen besøger vi Domkirken Santa Maria del Fiore. Bl.a. med fokus på Brunelleschis berømte kuppel og endnu en Dommedag.
Middag på egen hånd.
Måltider inkluderet: morgenmad.
Overnatning: Hotel Caravaggio (eller lignende)
Vi besøger Uffizi-kunstgalleriet, hvor vi sætter fokus på udvalgte værker, bl.a. ”Judith og Holofernes” (1621) af renæssancens største, kvindelige maler Artemisia Gentileschi.
Om eftermiddagen vil der være tid til at udforske byen på egen hånd, inden vi om aftenen mødes til gallamiddag.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad.
Overnatning: Hotel Caravaggio (eller lignende)
I dag tager vi lokalbus til Fiesole, som er en gammel etruskerby på højene nord for Firenze. Vi besøger det arkæologiske område og nyder udsigten over Firenze.
Midt på eftermiddagen tager vi bussen til Bologna (1 1/2 time), hvorfra vi flyver hjem.
NB: på rejsen 31/3 flyver vi DIREKTE med SAS om aftenen fra Firenze.
Måltider inkluderet: morgenmad.
Firenze
Palazzo Medici
Palazzo Vecchio
San Marco
Santa Maria Novella
San Lorenzo
Galleria dell’Accademia
Casa di Dante
Sante Croce
Domkirken Santa Maria del Fiore
Uffizi-kunstgalleriet
Fiesole
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark
Sydbank 6845-0002194605
IBAN-nr.: DK5868450002194605
SWIFT-kode: SYBKDK22
CVR-nr.: 37413399