Ud fra Afrikas østkyst i det Indiske Ocean ligger Madagaskar. Øen er kendt for sin unikke flora og fauna, og på denne naturrejse har vi pakket programmet med enestående naturoplevelser! På vores rejse gennem det sydlige Madagaskar skal vi opleve alt fra det smukke højland, frodig regnskov, Isalos tørskove, baobab-træer og naturligvis masser af Madagaskars enestående dyreliv.
Særligt lemurerne fylder meget i Madagaskars flora, og disse aktive halvaber er en kæmpe oplevelse at beundre i deres naturlige habitat. Madagaskar er også meget kendt for sine kamæleoner; firben, der er kendt for deres utrolige evne til at falde ind i omgivelserne ved at skifte både farve og struktur. Vi skal vandre i nationalparkerne og i selskab med natureksperter blive klogere på Madagaskars forunderlige fauna.
Oplev den mystiske øs helt unikke flora og fauna i 8 fantastiske nationalparker
Oplev de endemiske halvaber – lemurerne
Oplev UNESCO verdensarven Ambohimanga – nationens vugge
Oplev den ikoniske Baobab Avenue (Baobab-træernes vej)
Sejl i mangroverne ud for kysten ved Morondava
Mød lokalbefolkningen i øjenhøjde i de små landsbyer
Rejsen er en pionérrejse, så ændringer i programmet kan forekomme.
På vores rejser til Madagaskar bor vi på nøje udvalgte hoteller og lodges med god beliggenhed og standard.
Vi besøger hele 8 forskellige nationalparker for at opleve dyrene i deres naturlige omgivelser. Vi undgår områder med udsatte lemurer og zoolignende bestande.
Rasmus Nielsen er partner i Panorama Travel, hvor han er idéudvikler og producent primært på naturrejser. Han er uddannet biolog (cand. scient.), og han er tidligere chef for dyreafdelingen i Knuthenborg Safaripark. Rasmus har over ti års erfaring som rejseleder og har primært ledet grupperejser med fokus på natur og indianerkulturer i hele Latinamerika men også til både den østlige og sydlige del af Afrika. Rasmus har besøgt over 50 lande verden over, og hvert år tilføjes nye destinationer til hans rejse-CV.
Michael O. Jørgensen er berejst eventyrer og naturfreak. Han er uddannet dyrepasser med videre uddannelse inden for zoodrift og naturbevarelse. Han arbejder som zoofaglig konsulent, formidler, forfatter og fotograf. Michael har rejst og arbejdet i mange af naturens brændpunkter rundt om på kloden med blandt andet zoologiske haver, naturbevarelsesprojekter, uddannelse og økoturisme.
Michael har været rejseleder siden 1989 i Afrika, Asien, Syd- og Mellem- og Nordamerika og Europa. Han er forfatter til flere bøger – blandt andet rejsebogen “Vilde oplevelser i Østafrika”.
Disse fantastiske halvaber er endemiske for øen Madagaskar. De fleste af arterne er stærkt truet på grund af habitatmangel. Men i beskyttede områder findes der stadig sunde bestande af de mystiske og forunderlige væsener.
Lemurer er enormt diverse i både udseende og størrelse. Fra den mindste lemur, muselemuren, der blot vejer omkring 30 gram, til indrien, der er den største med sine imponerende 9 kg. På vores rejse til Madagaskar får du mulighed for at opleve den store diversitet, der er indenfor lemurer. Vi besøger flere populationer af vilde lemurer og undgår områder med udsatte lemurer og zoolignende bestande.
8 nationalparker og reservater
Naturens sidste højborg! Naturen i Madagaskar har lidt enorme tab, særligt de vigtige skovområder, som er blevet fældet for at skabe plads til landbruget. Dog er der stadig nationalparker, hvor naturen har fået et frirum. Disse nationalparker har derfor tiltrukket mange af dyrene på øen.
På vores rejse til Madagaskar oplever du hele 8 beskyttede områder! Disse spænder vidt i form og farve. Vi besøger alt fra den tropiske regnskov til den løvfældende tørskov og halvørkenen. Vi skal på vandring i parkerne og fordybe os i de mange endemiske planter og dyr.
“Avenue of the Baobabs”
På den vestlige del af Madagaskar ligger et helt magisk sted! Langs grusvejen mellem Morondava og Beloní Tsiribihina står en større gruppe af Grandidiers baobabtræer. På hver side af grusvejen over en strækning på 260 meter, står omkring 25 kæmpetræer drysset med tilfældige mellemrum, så de danner den smukkeste allé. Baobabtræerne kan blive op til 30 meter høje, og stammen kan have en imponerende diameter på op til 11 meter!
På vores rejse til Madagaskar oplever vi først “Avenue of the Baobabs” i dagslys, for dernæst at nyde solnedgangen, der giver et helt særligt lys og føjer en magisk stemning til oplevelsen. Dette verdensberømte sted er absolut tryllebindende!
Lemurer
Disse fantastiske halvaber er endemiske for øen Madagaskar. De fleste af arterne er stærkt truet på grund af habitatmangel. Men i beskyttede områder findes der stadig sunde bestande af de mystiske og forunderlige væsener.
Lemurer er enormt diverse i både udseende og størrelse. Fra den mindste lemur, muselemuren, der blot vejer omkring 30 gram, til indrien, der er den største med sine imponerende 9 kg. På vores rejse til Madagaskar får du mulighed for at opleve den store diversitet, der er indenfor lemurer. Vi besøger flere populationer af vilde lemurer og undgår områder med udsatte lemurer og zoolignende bestande.
8 nationalparker og reservater
Naturens sidste højborg! Naturen i Madagaskar har lidt enorme tab, særligt de vigtige skovområder, som er blevet fældet for at skabe plads til landbruget. Dog er der stadig nationalparker, hvor naturen har fået et frirum. Disse nationalparker har derfor tiltrukket mange af dyrene på øen.
På vores rejse til Madagaskar oplever du hele 8 beskyttede områder! Disse spænder vidt i form og farve. Vi besøger alt fra den tropiske regnskov til den løvfældende tørskov og halvørkenen. Vi skal på vandring i parkerne og fordybe os i de mange endemiske planter og dyr.
“Avenue of the Baobabs”
På den vestlige del af Madagaskar ligger et helt magisk sted! Langs grusvejen mellem Morondava og Beloní Tsiribihina står en større gruppe af Grandidiers baobabtræer. På hver side af grusvejen over en strækning på 260 meter, står omkring 25 kæmpetræer drysset med tilfældige mellemrum, så de danner den smukkeste allé. Baobabtræerne kan blive op til 30 meter høje, og stammen kan have en imponerende diameter på op til 11 meter!
På vores rejse til Madagaskar oplever vi først “Avenue of the Baobabs” i dagslys, for dernæst at nyde solnedgangen, der giver et helt særligt lys og føjer en magisk stemning til oplevelsen. Dette verdensberømte sted er absolut tryllebindende!
Program
Dag 1
København – Antananarivo
Afrejse om eftermiddagen fra Kastrup med Turkish Airways til Istanbul, hvor vi skifter fly mod Antananarivo.
Måltider inkluderet: på flyene
Overnatning: på flyene
Dag 2
Ankomst til Antananarivo
Vi mødes med vores lokale guide i lufthavnen og kører i privat transport mod byen til vores hotel. Efter indlogering kan man udforske området på egen hånd inden aftensmaden.
Overnatning i Antananarivo: Residence Lapasoa – https://lapasoa.com (eller lignende)
Måltider inkluderet: morgenmad på flyet og aftensmad i Antananarivo.
Dag 3
Smukke landskaber og byrundtur i Antsirabe (170 km / ca. 4 timer)
I dag skal vi køre til Antsirabe. Vejen er en snoet vej gennem højlandet omgivet af ris- og grøntsagsmarker og rå bjerge. Vi passerer gennem flere små landsbyer på vejen. Langs vejen sælges der ofte lokalt produceret håndværk såsom figurer lavet af palmefibre.
Om eftermiddagen skal vi på en lille byrundtur i Antsirabe. Byen blev grundlagt af en norsk missionær i slutningen af det 19. århundrede. Norge har stadig en tilknytning til byen og støtter blandt andet udvikling af skoler og sender skolelærere til byen. Lokalbefolkningen i området består primært af merina og betsileo.
Under det franske kolonistyre fra 1896 til 1960 blev Antsirabe betragtet som et sted til rekreation for de franske plantageejere. Det milde klima, hvor temperaturen sjældent overstiger 25 grader, var et godt afbræk fra plantagernes varme og fugtige i klima i lavlandet.
Vi skal se nogle af de historiske bygninger i byen, der også kaldes ”Town of Water”. Dette refererer til de geotermiske kilder og to kratersøer Andraikiba og Trivita i området. Vi besøger Andraikiba og nyder udsigten. Vi skal ligeledes besøge et værksted, hvor der produceres miniaturecykler og -rickshaws af genbrugsmaterialer, og et værksted, hvor der produceres håndkunstværk af zebuoksehorn. Zebuoksen er den lokale okserace, som man finder flere steder i Madagaskar.
Kunsthåndværk, marked og aftenvandring (240 km / ca. 5½ time)
Efter morgenmaden kører vi mod Ranomafana. Efter 20 kilometers kørsel stopper vi ved den nye Fatihita bro, hvor der er gode udsigter ud over floden og den gamle stenbro, som blev sprunget i stykker af ex-diktatoren Didier Ratsirakas tilhængere under de politiske uroligheder i 2002.
Herefter holder vi en kort pause i Ambositra. Her ser vi nogle af de små kunsthåndværkbutikker fra zafimaniry-stammen, som er særlig kendt for sine træudskæringer. Vi ser også det flotte benediktinerkloster og byens katedral.
Lørdag er den store markedsdag i byen, hvor bønder fra omkringliggende områder kommer for at sælge deres varer. Her kan vi ose lidt rundt på markedet og nyde stemningen blandt de lokale.
Herefter fortsætter vi vores tur mod Ranomafana og tjekker ind på vores hotel ved ankomst.
Inden aftensmaden har vi mulighed for at komme på en kort tur langs vejen for at se efter nataktive dyr med vores lommelygter. Hvis vi er heldige, er det både muligt at se en muselemur eller en sovende kamæleon eller nogle af Madagaskars mange frøer. Efter aftenturen spiser vi aftensmad på hotellet.
Ranomafana Nationalpark og Fianarantsoa (85 km / ca. 1½ time)
Efter en god morgenmad skal vi på en halvdagstur til den 40.000 hektar store Ranomafana Nationalpark. Den rummer flere af øens lemurarter, bl.a. rødbuget lemur, rød muselemur, milne-edwards sifaka – og ikke mindst den gyldne bambuslemur, som først blev opdaget af videnskaben i 1985.
Ranomafana Nationalpark rummer mere end 100 forskellige fuglearter, herunder 68 som er endemiske for Madagaskar. Ligeledes er der en rig mangfoldighed af både padder, krybdyr og planter i parken.
Vi vandrer gennem parken på mindre stier i 3-4 timer, og vi tager en afstikker en gang imellem, når vi opdager dyr, vi kan se nærmere på. Turen kræver en rimelig kondi, da vi vandrer i bakket terræn.
Vi spiser en frokost, inden vi fortsætter til Fianarantsoa. Det er en smuk tur, hvor vi gør stop ved udsigtspunkter og vandfald undervejs. Når vi ankommer til hotellet sidst på eftermiddagen, tjekker vi ind og mødes igen til aftensmaden.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Fianarantsoa: Zomatel (eller lignende)
Dag 6
Papirproduktion og katta-lemurer (295 km / ca. 5½ time)
I dag kører vi mod Ranohira med et stop i Ambalavao på vejen. Her skal vi se, hvordan Antemoro-papiret laves. Det er en papirtype lavet af bark fra havoha-træet, som formentligt oprindeligt stammer fra den arabiske verden. Ambalavao ligger for foden af Andringitra-massivet. Det højeste punkt er 2658 meter, Pic Boby, og Madagaskars næsthøjeste.
På vejen mod Ranohira stopper vi i reservatet Anja. Det ligger for foden af en stor stenformation ved navn ”De tre søstre”. Det blev grundlagt i 1999 af 100 lokale indbyggere, der gerne ville bevare naturen. Anja er særlig kendt for sine store grupper af katta-lemurer. Her kan til tider ses 100-200 katta-lemurer, der lever naturligt i reservatet.
Efter besøget og et par timers vandring i Anja fortsætter vi til Ihosy, som er centrum for bara-folket, og derfra videre til Ranohira. Vejen bringer os igennem Horombe-plateauet, som er et uendeligt afgræsningsareal for kvæg. Mellem græssletterne ligger store granitstød og flodforløb, hvor små landbyer er opført i skyggen af mangotræer.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Ranohira: Isalo Ranch (eller lignende)
Foto: Michael O. Jørgensen
Dag 7
Store oplevelser i Isalo Nationalpark
I dag skal vi på fire til fem timers vandretur i den fantastiske Isalo Nationalpark, som består af løvfældende tørskov og store sandstensmassiver. Parken blev grundlagt i 1962 og har været under statens administration siden 1997. Oprindeligt var området beboet af de nomadiske bara-folk og deres zebukvæg.
Madagaskars løvfældende tørskov er en biotop, som er reduceret med ca. 40% af sin oprindelige størrelse på øen på grund af skovhugst. Isalos skove er domineret af det endemiske træ, tapia. Denne type af træer er meget begrænset og også meget fragmenteret i sin udbredelse, men her i parken er nogle af Madagaskars største, intakte tapiaskove.
Biotopen i Isalo gør, at man her i parken finder en del endemiske arter, der er højt specialiserede. I parken er 13 endemiske arter af planter og omkring 35, som kun findes få andre steder i Madagaskar. Isalo er et område, som er meget vigtigt at beskytte.
Udover den helt særlige flora er her også en spændende fauna. Vi har chancer for både at se katta-lemurer, brune lemurer og den vestlige sifaka. Under vandringen i parken passerer vi en naturlig pool, hvor vi kan tage en forfriskende dukkert, hvis floden ikke er fyldt med sand efter kraftige regnskyl.
Vi vender tilbage mod hotellet om eftermiddagen.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Ranohira: Isalo Ranch (eller lignende)
Foto: Michael O. Jørgensen
Dag 8
Naturreservater på vejen til Tulear (240 km / ca. 4 timer)
Når en tidlig morgenmad er vel overstået, kører vi mod Tulear. Langs vejen er landskabet præget af busk, tørskov og de berømte baobabtræer. Vi gør stop ved Zombitse Vohibasa Nationalpark, hvor vi skal på et par timers vandring. Her skal vi særligt se efter nogle af de mange arter af fugle, men også her er der gode chancer for at se lemurer, kamæleoner og andre firben i tørskoven.
Herefter kører vi videre mod Tulear. Hvis tiden tillader det, kan vi sidst på dagen gøre et kort visit i Renialareservatet.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Tulear: Hotel Victory (eller lignende)
Foto: Lene K. Rasmussen
Dag 9
Fly til Morondava og afslapning
Vi kører i lufthavnen og flyver til Morondava via Antananarivo. Ved ankomsten hentes vi af vores guide og kører til hotellet for at tjekke ind. Resten af dagen kan vi slappe lidt af.
Mangroveskove og Baobab Avenue (60 km / ca. 2 timer)
I dag skal vi ud at sejle i de spændende mangroveskove nær Morondava for at opleve en helt anderledes og ny naturtype end dem, vi hidtil har oplevet på rejsen. Mangroveskovenes laguner bliver brugt af fiskeyngel til at beskytte sig mod det åbne havs større rovdyr. Mange fugle lever af disse fiskeyngel, og det er derfor et godt sted at se blandt andet isfugle. Vi afslutter vores sejltur ved et lokalt betania-fiskerleje for at møde de lokale.
Fra fiskerlejet går turen videre mod Kirindy med stop undervejs ved den berømte Baobab Avenue, hvor vi kan få nogle gode fotos af de store kæmper, som øen er så kendt for. Herefter fortsætter vi mod hotellet i Kirindy og tjekker ind, og vi kan nok nå en kort gåtur for at se efter dyr, inden vi spiser aftensmad på hotellet.
Kirindy Reservat og solnedgang over ”Baobab Avenue” (60 km / ca. 2 timer)
I dag skal vi på tur til Kirindy-reservatet. I Kirindy forskes der meget af det tyske Primatcenter Göttingen. Forskerne har primært interesse i lemurernes økologi, men fossaen (Madagaskars største rovdyr) studeres også her.
Selvom Kirindy har en ekstraordinær stor biodiversitet, blev området ikke beskyttet før 2013. Indtil da foregik en massiv skovfældning af den tropiske tørskov, som danner grundlaget for mangfoldigheden. Her i reservatet er der stadig ni arter af lemurer og en masse andre spændende dyr. Blandt andet findes Madagaskars kæmperotte her i parken. Den er stærkt truet, og Kirindy menes at være det sidste sted, hvor der er en bæredygtig population i Madagaskar.
I området er også registreret 50 arter af krybdyr, herunder syv forskellige arter af kamæleoner. Kirindy er også et godt sted at opleve de majestætiske og ikoniske baobabtræer. Efter omkring tre timers vandring i parken kører vi retur mod Morondava for at opleve solnedgangen på ”Baobab Avenue”. Dette sted er helt magisk ved solnedgang og med vejen, der er omgivet af de store mastodonter.
Til Andasibe og aftenvandring (135 km / ca. 4 timer)
Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen for at flyve tilbage til Antananarivo. Her hentes vi af vores chauffør og kører østpå gennem smukke landskaber med skove og rismarker.
Ved ankomst til hotellet i Andasibe tjekker vi ind og kommer på plads i værelserne. Vi mødes inden aftensmaden til en kort tur i mørket med lygter på udkig efter de nataktive dyr. Her er der mulighed for at se uld- og muselemurer, hvis vi har heldet med os.
Vi starter dagen med en tidlig morgenmad og derefter et besøg i Analamazaotra Naturreservat, som er en del af Andasibe-Mantadia Nationalpark. Reservatet er 810 hektar højlandsskov, som rummer en fin bestand af den mystiske indri. Med sit karakteristiske kald kan indrien høres på meget lang afstand.
Ud over indrien er der 12 andre arter af lemurer i reservatet, blandt andet bambuslemurer, brune lemurer, sort/hvid varilemurer og diadem-sifaka. Vi vandrer i reservatet i tre-fire timer på opdagelse efter lemurer, fugle, kamæleoner og andet vi finder spændende.
Efter en herlig dag på naturopdagelse i Andasibe kører vi til Antananarivo om eftermiddagen for at nyde en hyggelig afskedsmiddag sammen på hotellet.
Om morgenen besøger vi Ambohimanga, der er anerkendt som en UNESCO verdensarv siden 2001. Et kongepalads (roiva) er bygget på toppen af en bakke omgivet af skoven. Det menes, at den første bosættelse på toppen af bakken kan dateres tilbage til det 15. århundrede, hvor merina-folket ankom til Madagaskars højland.
Efter middag vender vi næsen mod lufthavnen og afslutter et fantastisk eventyr på en enestående ø i det Indiske Ocean med den sidste flotte udsigt fra flyet på vej mod Danmark.
“Madagaskar er en fascinerende ø med et helt utroligt dyreliv. Ikke mindst gør de mange arter af kamæleoner, lemurer og baobabtræer Madagaskar til noget helt specielt og fortryllende. Øen er en farverig oplevelse, og det kulinariske ophav i de omkringende lande og den franske kolonitid fuldender oplevelsen.” (Michael, rejseleder)
Hotelpakke STANDARD+: overnatning på nøje udvalgte hoteller og gode lodges i delt dobbeltværelse.
Alle entréudgifter til nationalparker og naturreservater: Ranomafana, Anja, Isalo, Zombitse, Vohibasa, Reniale, Kirindy og Andasibe.
Indgang til Ambohimanga
Kanotur i Morondava
Alle øvrige udflugter ifølge program
Halvpension
Privat transport og transfers ifølge program
Dansk rejseleder med særlig viden om flora og fauna
Engelsktalende lokalguide på hele rejsen og guider i nationalparker
Rejsen inkluderer ikke
Afbestillings- og rejseforsikring
Visum til Madagaskar (35 €)
Visse måltider
Drikkevarer
Drikkepenge til lokale guider og chauffører
(Eneværelsestillæg: 2490,-)
Individuel
Pris: Kontakt os for prisoverslag.
Prisen afhænger af den aktuelle flypris og baseres på to personer, der rejser og bor sammen. Rabatter kan gives, hvis flere personer rejser sammen.Tilvalg til individuel
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivacy policy