Oplev Marokko på egen hånd
Vælger du at rejse til Marokko på egen hånd, er mulighederne utallige. Vi kan sammensætte et væld af forskellige programmer, hvad enten du ønsker en kulturrejse med fokus på de nordlige byer, eller du vil ud og opleve den fantastiske Saharaørken og Atlasbjergene.
Marokko har mange fascinerende byer og byder også på flere UNESCO-seværdigheder. Landet opleves bedst i bil eller i minibus, hvis man er afsted i en lidt større gruppe. Undervejs på rejsen kan vi indlægge et aktivt element, såfremt det har interesse for jer. Det kan være en ridetur på kamelryg i ørkenen eller vandring eller cykelture gennem Atlasbjergene.
Nedenfor finder du 5 forskellige bud på vores afprøvede rejser til Marokko, men mulighederne er mange flere. Kontakt os gerne med dine idéer, og så sammensætter vi i fællesskab din drømmerejse til Marokko!
Overnat i luksuriøse riads
Man får meget for pengene i Marokko. Selv til overkommelige priser kan man overnatte i fantastiske omgivelser og spise på gode restauranter. Overnatningerne på individuelle rejser kan have varierende karakter, men vi anbefaler helt klart, at man oplever de autentiske riads. En riad er en klassisk marokkansk bygning, som kan være palads-agtig og forbundet med en have eller gårdsplads. Det er en helt fantastisk oplevelse at lægge sig til at sove i en riad i luksuriøse omgivelser og en autentisk atmosfære, der minder om 1001 Nat.