Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|---|---|
8 dage | September 2025 | 12.980 kr. | Ledige pladser | |||
8 dage | Marts 2026 | Pris afventer | Ledige pladser |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
Rejseform | Varighed | Afrejsedatoer | Pris | Rejseleder | Status | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|---|---|
8 dage | September 2025 | 12.980 kr. | Ledige pladser | |||
8 dage | Marts 2026 | Pris afventer | Ledige pladser |
På mobil: Scroll til højre i tabellen for mere information
Dette er en rejse ind i en verden fuld af magi og mystik og en invitation til at opdage Marokkos berømte byer: Casablanca, Fez, Meknes og Marrakech. Deres overdådige og raffinerede arkitektur har en rig og glorværdig historie. Vores rejse tager os desuden til charmerende Chefchaouen i nord, som er en overset perle i bjergene.
Vores rejse til Marokko tager udgangspunkt i Casablanca ved Atlanterhavskysten. Det er fra filmen ”Casablanca” (1942) med Ingrid Bergmann og Humphrey Bogart i hovedrollerne, at de legendariske ord stammer: ”I think this is the beginning of a beautiful friendship” (jeg tror dette er begyndelsen på et smukt venskab). Og ordene forekommer stadig særdeles velvalgte, for efter en rejse til Marokko har man en umådelig lyst til at vende tilbage til landet. Ikke mindst legendariske Marrakech – den skinnende by bag murene, hvor vi afslutter vores rejse til Marokko. Man forstår godt hvorfor franske designere såsom Yves Saint Laurent slog sig ned i Marrakech. Byen har noget helt særligt over sig.
Selvom Marokko ikke ligger i Orienten, har landet et stærkt orientalsk præg og udfordrer alle sanser med sit summende liv og eksotiske dufte. Den gamle bydel i Fez rummer alt, hvad man normalt forbinder med Marokko: snørklede gader, kunsthåndværk (Marokkopuder), sælgere, paladser med fine haver og springvand.
Også overnatningsstederne undervejs bidrager til oplevelsen. I flere af byerne bor vi i riad, som er gamle, fint istandsatte borgerhuse. Her isolerer tykke mure mod varmen og støjen fra gaden, som en lille, stille oase i byen.
På denne rejse når du meget på kort tid og oplever nogle af Marokkos berømte højdepunkter.
Rejsen tager dig også til charmerende Chefchaouen – “Den Blå By” – som er en overset perle i bjergene.
Tina Choobin er født og opvokset i Shiraz, Iran, men har levet hele sit voksenliv i Sverige og til dels Danmark. Hun taler et tydeligt og letforståeligt svensk-dansk, og hun kan således tage hånd om alle skandinaviske gæster.
I kraft af sin blandede baggrund kan Tina trække tråde på kryds og tværs af Mellemøsten og perspektivere den muslimske verden – særligt kvindernes rolle.
Marrakech er med rette en af verdens berømte byer og er næsten 1000 år gammel. I dag er hovedstaden Rabat, men gennem århundreder var Marrakech hovedstad og center for handel, og den har tiltrukket fyrster, imamer og videnskabsmænd. Byen har den største souk (marked) i Marokko, og det store torv Djemaa el Fna summer af liv, sælgere og gøglere og siges at være det travleste i Afrika.
I de labyrintiske markedsgader finder man alskens tingeltangel fra en svunden tid. En rejse til Marrakech garanterer dig masser af arabisk atmosfære. Vi ser bl.a. medinaen (UNESCO) og byens vigtigste seværdigheder, og om eftermiddagen er der tid til at slentre gennem souken og gå på opdagelse.
Chefchaouen forbigås på langt de fleste rejser til Marokko. Det er synd, for det er en sand perle og en af Marokkos mest maleriske byer. Det er selve Chefchaouens udseende, som er det store trækplaster; hvidkalkede, dog blålige huse med farverige blomsterkrukker er det mest slående ved Chefchaouen. Den indigoblå farve blev tilføjet af byens jødiske befolkning, der kom hertil som flygtninge i 30’erne, og anså den blå farve som et værn mod ondskab.
Nogle huse har andre farvevarianter såsom turkis og blågrøn. Byens torv bugner med caféer og butikker, der sælger forskellige typer af meget fint kunsthåndværk, der kan være svært at opdrive i resten af landet.
Fez ligger smukt i en floddal og er vel nok Marokkos bedst bevarede og levende middelalderby. Besøget i medinaen foregår til fods gennem smalle gyder i souken og er varm og intens, fuld af lyde, lugte og indtryk, som en ægte og opslugende oplevelse.
Seværdighederne omfatter madrassaen Bou Inania (religiøst akademi) med de vidunderlige mosaikker og træudskæringer fra 1300-tallet, det jødiske kvarter samt det kongelige palads med udsigt ud over medinaen. Om aftenen er vi inviteret til at spise hos en marokkansk familie inde i medinaen, og atmosfæren er ikke til at tage fejl af.
Marrakech er med rette en af verdens berømte byer og er næsten 1000 år gammel. I dag er hovedstaden Rabat, men gennem århundreder var Marrakech hovedstad og center for handel, og den har tiltrukket fyrster, imamer og videnskabsmænd. Byen har den største souk (marked) i Marokko, og det store torv Djemaa el Fna summer af liv, sælgere og gøglere og siges at være det travleste i Afrika. I de labyrintiske markedsgader finder man alskens tingeltangel fra en svunden tid. En rejse til Marrakech garanterer dig masser af arabisk atmosfære. Vi ser bl.a. medinaen (UNESCO) og byens vigtigste seværdigheder, og om eftermiddagen er der tid til at slentre gennem souken og gå på opdagelse.
Chefchaouen forbigås på langt de fleste rejser til Marokko. Det er synd, for det er en sand perle og en af Marokkos mest maleriske byer. Det er selve Chefchaouens udseende, som er det store trækplaster; hvidkalkede, dog blålige huse med farverige blomsterkrukker er det mest slående ved Chefchaouen. Den indigoblå farve blev tilføjet af byens jødiske befolkning, der kom hertil som flygtninge i 30’erne, og anså den blå farve som et værn mod ondskab. Nogle huse har andre farvevarianter såsom turkis og blågrøn. Byens torv bugner med caféer og butikker, der sælger forskellige typer af meget fint kunsthåndværk, der kan være svært at opdrive i resten af landet.
Fez ligger smukt i en floddal og er vel nok Marokkos bedst bevarede og levende middelalderby. Besøget i medinaen foregår til fods gennem smalle gyder i souken og er varm og intens, fuld af lyde, lugte og indtryk, som en ægte og opslugende oplevelse. Seværdighederne omfatter madrassaen Bou Inania (religiøst akademi) med de vidunderlige mosaikker og træudskæringer fra 1300-tallet, det jødiske kvarter samt det kongelige palads med udsigt ud over medinaen. Om aftenen er vi inviteret til at spise hos en marokkansk familie inde i medinaen, og atmosfæren er ikke til at tage fejl af.
Vi flyver fra København om morgenen og rejser til Marrakech. I lufthavnen bydes vi velkommen og stiger ombord i vores bus. Vi kører nordpå mod kysten til Casablanca, hvor vi ankommer om aftenen.
Måltider inkluderet: på flyene
Overnatning i Casablanca: Hotel Houm Palace (eller lignende)
Inden vi forlader Casablanca, kører vi en kort tur i den berømte by. Vi ser den store Hassan II Moské (udefra) med verdens højeste minaret (210 meter) samt cornichen med det overvældende udbud af restauranter og swimmingpools.
Vi kører det korte stykke til Marokkos hovedstad, Rabat, hvor vi ser den gamle, røde bymur og medinaen. En medina er en gammel bydelstype, der findes i mange byer i den arabiske verden. Den har almindeligvis bymur og trange, labyrintagtige gader. Vi ser Mausolæet for Mohammed V, Hassantårnet samt Oudaya-kasbahen. En kasbah var en slags lille borg, hvor herskeren boede, når byen var under angreb. Ordet bruges dog også til at beskrive den gamle bydel på samme måde som medina. Kasbahen var et tegn på velstand. Den havde høje mure og oftest ingen vinduer og lå typisk på en bakketop eller ved en havn.
Om eftermiddagen fortsætter vi nordpå til Chefchaouen. Kysten forsvinder bag os, og forude venter de smukke Rifbjerge. Mens vi læner os tilbage og nyder turen, fortæller lokalguiden og rejselederen om Marokko.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Chefchaouen: Riad Gharnata (eller lignende)
Chefchaouen forbigås på langt de fleste rejser til Marokko. Det er synd, for det er en sand perle og en af Marokkos mest maleriske byer. Byen ligger meget smukt i 600 meters højde mellem to bjergtoppe. Den blev grundlagt i 1415 af Cherif Sidi Ali Ben Rachid sammen med de maurere, der måtte flygte fra Spanien.
Det er selve Chefchaouens udseende, som er det store trækplaster; hvidkalkede, dog blålige huse med farverige blomsterkrukker er det mest slående ved Chefchaouen. Den indigoblå farve blev tilføjet af byens jødiske befolkning, der kom hertil som flygtninge i 30’erne og anså den blå farve som et værn mod ondskab. Nogle huse har andre farve-nuancer såsom turkis og blågrøn.
På vores spadseretur rundt i byen ser vi pladsen Outa el Hammam, som bugner med caféer og butikker, der sælger forskellige typer af meget fint kunsthåndværk, der kan være svært at opdrive i resten af landet. Vi besøger det lille etnografiske museum midt i medinaen i en skøn andalusisk have. Museet udstiller brugskunst fra hele det nordlige Marokko såsom broderi, træskærerarbejde, keramik, våben og musikinstrumenter.
I en af gaderne finder vi måske en butik, der sælger pigment til byens husvægge i nuancer af blå, turkis, gul og orange. I et værksted overværer vi læderarbejdere fremstille de hvide og gule lædertøfler (babouches), som er populære blandt byens indbyggere. I et andet værksted er en væver i gang med et tæppe, og snedkere fremviser møbler af velduftende cedertræ udsmykket med sirlige, islamiske mønstre. I medinaen er der også kulinariske oplevelser som fx lokal gedeost, honning og oliven.
Resten af dagen kan man gå på opdagelse i den hyggelige by på egen hånd.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Chefchaouen: Riad Gharnata (eller lignende)
Dagen byder på store kulturelle seværdigheder. Vi forlader ”Den Blå By” og fortsætter gennem de smukke Rifbjerge til Volubilis, som var hovedstad i den romerske provins, Mauritania Tingitana. Byen ligger på et højdedrag omgivet af frodige marker og forsynede Rom med korn og oliven. Volubilis er på UNESCOs liste over verdens kulturarv takket være de romerske ruiner, der er de største og bedst bevarede i Nordafrika. På trods af skaderne forårsaget af et jordskælv i 1755 er de smukke og detaljerede mosaikker stadig utrolig velbevarede. Der er billeder af vilde dyr, hvilket vidner om, at dyrene blev ført til Volubilis, inden de blev afskibet til arenaen i Rom.
Efter besøget i Volubilis fortsætter vi til kongebyen Meknes, som blev hovedstad i slutningen af 1600-tallet under Sultan Moulay Ismaïl Ibn Sharif (1672–1727). På byrundturen skal vi se byens højdepunkter: den smukke og berømte byport, Bab al Mansour, de kongelige stalde, som havde plads til over 12.000 (!) heste, forrådskamrene, og Ismaïls Mausolæum. Ismaïl er en af Marokkos mest opsigtsvækkende mænd gennem historien. Han siges at have fostret over 1000 børn (!) med sine koner og 500 konkubiner. Bedriften (eller driften) er anerkendt af Guiness Rekordbog, hvor Ismaïl figurerer som verdens mest reproduktive mand.
Vi spiser frokost i Meknes, hvorefter vi kører til Fez og ankommer om eftermiddagen.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Fez: Riad Damia (eller lignende)
Hele dagen er afsat til at udforske Fez, der er den tredjestørste by i Marokko. Fez ligger smukt i en floddal og er vel nok Marokkos bedst bevarede og levende middelalderby. Besøget i medinaen foregår til fods gennem smalle gyder i souken og er varm og intens, fuld af lyde, lugte og indtryk, som en ægte og opslugende oplevelse. Seværdighederne omfatter madrassaen Bou Inania (religiøst akademi) med de vidunderlige mosaikker og træudskæringer fra 1300-tallet, Nejjarine-springvandet og Karaouine Universitet.
Vi spiser frokost på en dejlig og traditionel restaurant i medinaen. Om eftermiddagen fortsætter vi med besøg i det jødiske kvarter (mellah), det kongelige palads med udsigt ud over medinaen.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Fez: Riad Damia (eller lignende)
Efter morgenmaden kører vi tilbage til Marrakech via Casablanca. Vi gør holdt undervejs og nyder køreturen gennem landskaberne. Vi ankommer om eftermiddagen til Den Røde By og indlogeres på vores riad. Den ligger i gåafstand men dog lidt væk fra den berømte plads Djemaa el Fna, hvor det summer af liv døgnet rundt. Pladsen danner rammerne om klassisk arabisk atmosfære à la 1001 Nat. Vi har to overnatninger i den fantastiske by.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Marrakech: Riad Azalia (eller lignende)
Marrakech er med rette en af verdens berømte byer, og ingen rejse til Marokko er komplet uden Marrakech. Byen ligger for foden af Atlasbjergene, som en port til ørkenen, og er Marokkos fjerdestørste by efter Casablanca, Rabat og Fez. Den røde by blev grundlagt af almoraviderne i 1070–1072. Gennem århundrederne har Marrakech været hovedstad og center for handel, og den har tiltrukket fyrster, imamer og videnskabsmænd. Marrakech er en magisk by, som ikke kan undgå at gøre indtryk.
Det store torv Djemaa el Fna siges at være det travleste i Afrika. Veje og smalle gyder fører ind til pladsen, hvor alskens godtfolk holder til: healere, dansere, slangetæmmere, malere, frugtsælgere. Efter mørkets frembrud tændes lygter og lanterner, og pladsen forbliver livlig døgnet rundt. Kager og søde sager frister, og duften af grillet kød kildrer næseborene. Restauranterne rundt om pladsen virker ganske tillokkende, og flere har en flot udsigt over pladsen.
Marrakech har den største souk (marked) i Marokko, og de labyrintiske og smalle gange er overdækkede for at beskytte mod solens lys, og det er et herligt sted at forvilde sig ind, lokket af de tålmodige hammerslag fra metalarbejderne eller sælgernes utrættelige kald. Souken pirrer nysgerrigheden, og man ved aldrig hvad der venter om hjørnet. Bag en gammel trædør, som står på klem, åbenbarer der sig pludselig en frodig gårdhave med springvand eller et helt palads med haver fyldt af jasminer og citrustræer.
Hele dagen er afsat til at udforske denne herlige by. Vi ser bl.a. medinaen (UNESCO), El Badii Palads, Saadidynastiets mausoleum, Koutoubia-moskéen og -minareten, Saadian-gravene og Ben Youssef Madrassa. Om eftermiddagen er der tid til at slentre gennem souken og gå på opdagelse. Det anbefales også at opleve Djemaa el Fna, når aftenlysene tændes.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning i Marrakech: Riad Azalia (eller lignende)
Vores fantastiske eventyr er ved vejs ende. Om morgenen kører vi til lufthavnen og flyver til København, hvor vi ankommer om aftenen.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Casablanca
Rabat
Chefchaouen
Volubilis
Meknes
Fez
Marrakech
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316
c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark
Sydbank 6845-0002194605
IBAN-nr.: DK5868450002194605
SWIFT-kode: SYBKDK22
CVR-nr.: 37413399