Få lande er så mangfoldige som Peru. På vores rejser til Peru med dansk rejseleder, kan du nå at opleve det meste. Vi starter med byvandring i Lima, der er blot én af de mange seværdigheder fra UNESCOs kulturarvsliste, som vi skal se på vores Perurejse.
Men de fleste forbinder nok Peru med de mægtige Andesbjerge, som var hjertet i Inkariget, indtil spaniernes erobringer i 1500-tallet. Her ligger den Hellige Dal og inkaernes gamle hovedstad Cusco samt det storslåede og verdensberømte Machu Picchu. Du har god tid i Cusco på denne Perurejse til at opleve byens mange seværdigheder, shopping, afslapning og folkeliv. Og vi inviterer dig på en ride- eller vandre tur i Cuscos smukke omgivelser.
Derefter går turen til Perus ørkenbeklædte kyst, der gemmer på de mystiske kæmpetegninger i sandet ved Nazca og det frodige dyreliv ved Ballestas-øerne – Perus mini-Galapagos.
Regnskov dækker halvdelen af Perus areal, og den rummer et helt fantastisk dyreliv. På vores rejse i Peru har du god tid til at få det fulde udbytte af Amazonas. Du har tre hele dage til at nyde regnskovens fantastiske flora og fauna og gode chancer for at se mange dyr og fugle. Vores Perurejser har lige stor fokus på natur og kultur – her får du en helt unik ferie i Peru med oplevelser ud over det sædvanlige.
Velkommen på en alsidig rejse til Peru – Sydamerikas ukronede konge!
Lad dig overvælde af det storslåede Machu Picchu
Rid ud i det smukke landskab efter glemte inkaruiner
Flyv over Nazcalinjerne og besku de mystiske tegninger i sandet
Lær at kende forskel på en lama og en alpaca. Eller var det vicuña?
Gå på opdagelse i Amazonas efter kæmpeoddere og eksotiske vækster
Bliv klogere på den spanske kolonihistorie og inkaernes sofistikerede kultur i Cusco
VÆRD AT BEMÆRKE
Rejsen er en pionérrejse, så ændringer i programmet kan forekomme.
På denne rejse har du ekstra god tid både i Cusco, Machu Picchu og i Amazonas!
Inge Schjellerup er fil.dr. projektseniorforsker i antropologi og arkæologi tilknyttet Etnografisk Samling på Nationalmuseet. Hun har i mange år ledet adskillige ekspeditioner i Andesbjergene og i ”junglens øjenbryn”, de lavereliggende tågeregnskove. Ud over lokale guider og muldyrdrivere har hun haft peruanske botanikere, arkæologer, antropologer, en geograf samt studerende med på ekspeditionerne, hvorfor hun også bliver kaldt Indiana Inge og Inka Inge.
Machu Picchu er den mest berømte seværdighed i Sydamerika. Den har stået på UNESCOs liste over verdens kulturarv siden 1983 og blev udnævnt til et af de Syv Nye Vidundere. Machu Picchu er et citadel fra cirka år 1450, der ligger meget smukt og utilgængeligt på en bjergryg i 2430 meters højde.
Selvom de lokale kendte til stedet, var Machu Picchu ikke kendt af de spanske erobrere og forblev ukendt for omverdenen i mange år. Det blev den amerikanske historiker, Hiram Bingham, der satte Machu Picchu på det internationale arkæologiske verdenskort i 1911 og fik æren for at have genopdaget byen.
Men senere forskning har vist, at tyske opdagelsesrejsende og entreprenører kendte til Machu Picchu allerede i 1860’erne. Machu Picchu er bygget i den klassiske inkastil med polerede stengærder og terrasseanlæg. Fordi vi overnatter i Aguas Calientes for foden af Machu Picchu, er der god tid til ud udforske området.
Amazonas
60 procent af Perus samlede areal er regnskov, og Peru er et af de mest artsrige lande i verden. Puerto Maldonado er porten til regnskoven i syd. Ad floden Madre de Dios sejler vi et godt stykke ind i regnskoven. Undervejs holder vi udkig efter caimaner, skildpadder, hejrer samt mange andre dyr og fugle, indtil vi ankommer til vores lodge.
De næste tre dage danner den rammen om vores oplevelser i regnskoven. Anført af en kyndig naturvejleder vandrer vi ad stier og broer til søerne Cocha Caiman, Apu Victor og det uberørte vådområde omkring La Cocha Perdida (Den Tabte Sø) i søgen efter kaiman, kæmpeodder, aber, dovendyr, næsebjørn og jaguar.
Fra udsigtspunkter får vi fantastiske panoramaer over søen og regnskoven med gode muligheder for at se papegøjer, araer, tukaner og mange andre farvestrålende fugle. Mens solen går ned over regnskoven, nyder vi en kølig cocktail ved lodgen som optakt til de velsmagende måltider, som serveres.
Nazcalinjerne
Nazcafolket efterlod en af de mest forbløffende kulturskatte i Peru – Nazca-linjerne. Disse mystiske markeringer dækker et forhøjet plateau kaldet Nazca Pampa og har stået på UNESCOs liste over verdens kulturarv siden 1994.
Markeringerne blev fremstillet over en 1000-årig periode fra år 500 fvt til år 500 efter ved at fjerne det øverste lag af mørke sten fra jorden. De længste lige linjer strækker sig over flere kilometer, og de fleste af dyretegningerne er omkring 100 – 200 meter på tværs. Hvorfor disse mønstre blev tegnet, optager stadig forskerne, især da de kun kan ses ordentligt fra luften.
Herfra kan man betragte et væld af lange lige linjer, geometriske former og konturer af dyr og fugle i den tørre, stenede jord. Der er mulighed for at flyve i små fly over de enorme tegninger i sandet og nyde synet. Flyveturen varer 30-40 minutter.
Machu Picchu og den Hellige Dal
Machu Picchu er den mest berømte seværdighed i Sydamerika. Den har stået på UNESCOs liste over verdens kulturarv siden 1983 og blev udnævnt til et af de Syv Nye Vidundere. Machu Picchu er et citadel fra cirka år 1450, der ligger meget smukt og utilgængeligt på en bjergryg i 2430 meters højde.
Selvom de lokale kendte til stedet, var Machu Picchu ikke kendt af de spanske erobrere og forblev ukendt for omverdenen i mange år. Det blev den amerikanske historiker, Hiram Bingham, der satte Machu Picchu på det internationale arkæologiske verdenskort i 1911 og fik æren for at have genopdaget byen.
Men senere forskning har vist, at tyske opdagelsesrejsende og entreprenører kendte til Machu Picchu allerede i 1860’erne. Machu Picchu er bygget i den klassiske inkastil med polerede stengærder og terrasseanlæg. Fordi vi overnatter i Aguas Calientes for foden af Machu Picchu, er der god tid til ud udforske området.
Amazonas
60 procent af Perus samlede areal er regnskov, og Peru er et af de mest artsrige lande i verden. Puerto Maldonado er porten til regnskoven i syd. Ad floden Madre de Dios sejler vi et godt stykke ind i regnskoven. Undervejs holder vi udkig efter caimaner, skildpadder, hejrer samt mange andre dyr og fugle, indtil vi ankommer til vores lodge.
De næste tre dage danner den rammen om vores oplevelser i regnskoven. Anført af en kyndig naturvejleder vandrer vi ad stier og broer til søerne Cocha Caiman, Apu Victor og det uberørte vådområde omkring La Cocha Perdida (Den Tabte Sø) i søgen efter kaiman, kæmpeodder, aber, dovendyr, næsebjørn og jaguar.
Fra udsigtspunkter får vi fantastiske panoramaer over søen og regnskoven med gode muligheder for at se papegøjer, araer, tukaner og mange andre farvestrålende fugle. Mens solen går ned over regnskoven, nyder vi en kølig cocktail ved lodgen som optakt til de velsmagende måltider, som serveres.
Nazcalinjerne
Nazcafolket efterlod en af de mest forbløffende kulturskatte i Peru – Nazca-linjerne. Disse mystiske markeringer dækker et forhøjet plateau kaldet Nazca Pampa og har stået på UNESCOs liste over verdens kulturarv siden 1994.
Markeringerne blev fremstillet over en 1000-årig periode fra år 500 fvt til år 500 efter ved at fjerne det øverste lag af mørke sten fra jorden. De længste lige linjer strækker sig over flere kilometer, og de fleste af dyretegningerne er omkring 100 – 200 meter på tværs.
Hvorfor disse mønstre blev tegnet, optager stadig forskerne, især da de kun kan ses ordentligt fra luften. Herfra kan man betragte et væld af lange lige linjer, geometriske former og konturer af dyr og fugle i den tørre, stenede jord. Der er mulighed for at flyve i små fly over de enorme tegninger i sandet og nyde synet. Flyveturen varer 30-40 minutter.
Program
Dag 1
København – Lima
Afgang fra København til Lima med ankomst sidst på dagen. Byen Lima blev grundlagt af Francisco Pizarro i 1535 ved Río Rimac (Rimacfloden) på den peruanske Stillehavskyst. Byen kaldes også Kongernes By, og her har den peruanske regering hjemme. Lima er det økonomiske og industrielle kraftcenter i Peru. I det 16. århundrede blev charmerende Lima betragtet som den smukkeste by i Sydamerika af de spanske conquistadorer. Besøgende i Lima kan stadig mærke denne charme – især i det koloniale centrum, der er anerkendt af UNESCO.
Vi ser de historiske steder, som har placeret Lima på UNESCOs liste over verdens kulturarv. “Huaca Pucllana” er gamle Limas ceremonielle center fra det 14. århundrede og ansås af inkaerne for at være et helligt sted. Vi passerer Paseo de la República, Plaza San Martín, Plaza Mayor, regeringsbygningerne, Basílicaen, ærkebiskoppens hus og gamle gader med koloniale palæer og altaner i maurisk stil. San Francisco kloster og kirke er det største bygningskompleks med kolonial kunst i Latinamerika med fint flisearbejde fra det 16. århundrede og katakomber fra kolonitiden.
Turen fortsætter til de mest traditionelle boligområder i Lima. Vi passerer El Olivar de San Isidro med oliventræer bragt fra Spanien i det 17. århundrede, den centrale park i Miraflores og Larcomar, symbolet på det moderne Lima. Bydelen Larcomar er attraktiv med restauranter, butikker og en flot panoramaudsigt over Stillehavet. Senere besøger vi den berømte ‘kærlighedspark’ i Miraflores (Parque del Amor). Den er påvirket af Barcelona-arkitekten Gaudí og byder på en skulptur af den peruanske kunstner Victor Delfín.
Efter frokost er der tid på egen hånd i Miraflores, eller man kan vende tilbage til hotellet for at hvile. Først på aftenen overværer vi det berømte laserlysshow over verdens største fontæneinstallation. Dette vand- og lysshow blev indviet i 2007, og ifølge Guinness Rekordbog er springvandet verdens største. Det er en meget farverig forestilling synkroniseret med klassisk og peruansk musik og varer cirka en halv time. Vi afslutter en dejlig dag med aftensmad i bydelen Barranco eller Miraflores, inden vi vender tilbage til hotellet.
Efter morgenmaden flyver vi til inkaernes hovedstad. Cusco ligger højt oppe i bjergene (3400 moh) og er det perfekte udgangspunkt for ture i meget smukke omgivelser. Mange rejsende besøger udelukkende Cusco for inkaruinerne og som base for at besøge Machu Picchu, men på “Panoramas Peru” får du desuden mulighed for at komme ud i områdets smukke bjerge samt masser af tid til rådighed til også at få det fulde udbytte af inkaernes gamle hovedstad. Cusco er porten til den hellige dal og regnskovsområdet Madre de Dios.
Vi tager det stille og roligt for at vænne os til højden, og vi nøjes derfor med en let byrundtur. Vi ser byens centrum, Plaza de Armas, og nogle af de smukke inkamure. Efter en let frokost i en af Cuscos mange hyggelige og gode restauranter går vi en tur ad Avenida del Sol og ser kvarteret San Blas samt et par kirker.
Det charmerende distrikt San Blas er berømt for sine små listige butikker, økologiske og hippe restauranter samt den fredfyldte Plaza San Blas. Her finder man smalle, brolagte stræder og butikker med Andes-håndværk, souvenirs, tøj, malerier og små caféer. Ofte er priserne ikke faste, og det forventes at man tinger om prisen. Udover shopping vil der være tid til at tage billeder eller studere de lokale over en kop kaffe på en af de dejlige caféer ved plazaen.
I dag ser vi flere af Cuscos mange seværdigheder. Vi begynder med den store katedral, som har over 400 malerier og adskillige altre. Man kan bla. se et maleri af Den Sidste Nadver, som er malet af en lokal kunstner og indeholder lokale træk, som man normalt ikke ser på det berømte motiv. Vi besøger Soltemplet (Qorikancha), der blev opført til ære for inkaernes vigtigste guddom, og hvis vægge ifølge de spanske krønikeskrivere engang var beklædt med det pureste guld. Spanierne rev templet ned og byggede en dominikaner-klosterkirke på samme sted.
Efter frokost på en af byens gode restauranter ser vi forskellige inkaruiner i udkanten af Cusco: Tambomachay, Puca Pucara og den imponerende fæstning Sacsahuayman bygget af enorme sten, der er sat meget tæt sammen uden brug af mørtel.
Vi forlader Cusco og kører 40 km til Urubamba-dalen også kendt som Den Hellige Dal. Dalen blev gradvist indlemmet i Inkariget i perioden fra år 1000 til 1400. Den var sandsynligvis attraktiv på grund af sin nærhed til Cusco og sin noget lavere beliggenhed; der var varmere i dalen end i de andre nærliggende områder. Undervejs gør vi holdt i byen Pisac, der er berømt for sit marked og fine ruiner. Efter frokost i Urubamba ser vi amfiteatret i Maras og saltminerne i Moray.
Vi slutter dagen med at se de imponerende inkaruiner ved Ollantaytambo, der ligger i 2.800 meters højde. I Inkariget var Ollantaytambo kejser Pachacutis kongsgård. Han erobrede regionen og byggede byen og et ceremonielt center. På tidspunktet for den spanske erobring tjente Ollantaytambo som en højborg for Manco Inca Yupanqui, leder af inkaernes modstandsbevægelse. Ollantaytambo er et af de eneste steder, hvor inkaerne vandt et slag over spanierne.
Dagen byder på et af rejsens absolutte højdepunkter. Vi starter dagen tidligt og tager toget til Aguas Calientes, der ligger for foden af Machu Picchu. Machu Picchu er den mest berømte seværdighed i Sydamerika. Den har stået på UNESCOs liste over verdens kulturarv siden 1983 og blev udnævnt til et af de Syv Nye Vidundere. Efter ankomsten til togstationen i Aguas Calientes, tager vi bussen op til ruinerne, hvor vi hører om deres opdagelse og betydning. Machu Picchu betyder gamle bjerg på inkaernes sprog, quechua. Det er et citadel fra cirka år 1450, der ligger meget smukt og utilgængeligt på en bjergryg i 2.430 meters højde. Selvom de lokale kendte til stedet, var Machu Picchu ikke kendt af de spanske erobrere og forblev ukendt for omverdenen i mange år. Det blev den amerikanske historiker, Hiram Bingham, der satte Machu Picchu på det internationale arkæologiske verdenskort i 1911 og fik æren for at have genopdaget byen. Men senere forskning har vist, at tyske opdagelsesrejsende og entreprenører kendte til Machu Picchu allerede i 1860’erne.
Machu Picchu er bygget i den klassiske inkastil med polerede stengærder og terrasseanlæg. De tre primære konstruktioner er Inti Watana (“solfangeren”), Soltemplet og Værelset med de Tre Vinduer. Der er en flot udsigt over skoven, og man kan gå op til Solporten (Intipunku), hvor Inkastien slutter. Herfra er der en forrygende udsigt over hele Machu Picchu.
Der bliver også tid på egen hånd, inden vi vender tilbage til Aguas Calientes for at spise aftensmad.
Efter morgenmaden nyder vi den lille by med de varme kilder, inden vi vender tilbage til Cusco. Efter frokosten besøger vi Inkamuseet og også Chocolademuseet, som er fuld af sjove og interessante fakta om peruansk chokolade og byder på chokolade-te. Informative plancher fortæller historien om, hvordan inkaerne lavede chokolade. På øverste etage er en lille hyggelig biograf, der viser en film om chokoladens historie.
I dag er der mulighed for at røre sig lidt og nyde det smukke landskab omkring Cusco, som tager sig endnu bedre ud fra hesteryg. Rideturene giver desuden mulighed for at besøge flere inkaruiner. Vejret bestemmer hvilken af to forskellige ruter (A eller B) vi skal på. (halv dag).
For dem der ikke ønsker at tage med på rideturen, vil der være mulighed for en vandretur.
A – ”den klassiske”: Vi rider fra Sacsayhuaman til Tambo Machay, Puca Pucara og Qenqo.
B – ”den mystiske”: Lidt længere fra Cusco udforsker vi ”Lille Sacsayhuaman”, Quillahuan, Laguna de Inkatambo og Månetemplet.
Efter en spændende formiddag i bjergene, skal vi dykke ned i Perus kendte gastronomi.
Det peruanske fusionskøkken er blevet kendt for sin succesfulde blanding af ingredienser og traditioner fra mange egne af verden.
Vi starter med at besøge markedet San Pedro. Her køber vi ingredienser til eftermiddagens/aftenens madlavningskursus, der gerne skulle munde ud i et lækkert aftensmåltid, som vi selv har tilberedt (med lidt hjælp).
Fra Cusco flyver vi til Puerto Maldonado, som er porten til regnskoven. 60 procent af Perus samlede areal er regnskov. Peru er et af de mest artsrige lande i verden, og mange af arterne findes netop i regnskoven. Vi køres ned til floden Madre de Dios og sejler ca. 1 1/2 time længere ind i regnskoven mod vores lodge. Undervejs holder vi udkig efter caimaner, skildpadder, hejrer samt mange andre dyr og fugle, indtil vi ankommer til vores lodge og en velkomstdrink inden frokost. Om eftermiddagen venter en spændende vandretur i regnskoven med naturvejleder. Vi besøger Cocha Caiman, som er en lille sø med en rigelig tilstedeværelse af sorte kaimaner (krokodiller) med en imponerende længde på op til næsten 5 meter. Solnedgangen nydes ved lodgen måske over en kølig cocktail inden aftensmaden.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning på lodge (bungalows) i Amazonas: Eco Amazonia (eller lignende)
Dag 10
Amazonas: på opdagelse med naturvejleder
Vi vågner op til eksotisk fuglekvidder og nyder en lækker morgenmad, inden vores naturvejleder fører os længere ind i regnskoven ad stier og broer til søen Apu Victor. Det krystalklare vand ligger omgivet af marskområder med kæmpetræer. Fra et udsigtspunkt har vi et fantastisk panorama over søen og har gode muligheder for at se papegøjer, araer, tukaner og mange andre fugle samt måske en kæmpeodder. Vi har også lidt tid om eftermiddagen til at nyde de skønne omgivelser på vores lodge.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning på lodge (bungalows) i Amazonas: Eco Amazonia (eller lignende)
Foto: Rasmus Sebastian Nielsen
Dag 11
Amazonas: Den Tabte Sø
I dag skal vi på eventyr til La Cocha Perdida (Den Tabte Sø), som ligger i et helt uberørt og beskyttet skovområde. Den er hjemsted for en lang række arter inklusive odder, kaiman og jaguar. Her observerer vi igen fra et udsigtspunkt og sejler også en tur i kano på søen. Eftermiddagen giver mulighed for at besøge botaniske haver eller blot slappe af ved lodgen og Amazonpoolen.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning på lodge (bungalows) i Amazonas: Eco Amazonia (eller lignende)
Foto: Rasmus Sebastian Nielsen
Dag 12
Videre til Paracas via Puerto Maldonado og Lima.
Efter morgenmaden tager vi afsked med regnskoven og vender tilbage til Puerto Maldonado og flyver tilbage til Lima. Herfra tager vi videre med bus til Paracas langs den smukke stillehavskyst, hvor vi ankommer sidst på dagen.
Vi kører til havnen i Paracas og sejler til Ballestas-øerne også kaldet mini-Galapagos. På den 1½-2 timer lange sejltur oplever vi normalt en larmende koloni af søløver, sæler, havfugle og Humboldtpingviner. Nær kysten ser vi også ”Kandelaberen”, som er en enorm tegning i ørkensandet og påminder om Nazca-linjerne. Efter frokost fortsætter vi i bus til Nazca (ca. 2-3 timer).
Nazcafolket efterlod en af de mest forbløffende kulturskatte i Peru – Nazca-linjerne. Disse mystiske markeringer dækker et forhøjet plateau kaldet Nazca Pampa og har stået på UNESCOs liste over verdens kulturarv siden 1994. Markeringerne blev fremstillet over en 1000-årig periode fra år 500 fvt til år 500 efter ved at fjerne det øverste lag af mørke sten fra jorden. De længste lige linjer strækker sig over flere kilometer, og de fleste af dyretegningerne er omkring 100 – 200 meter på tværs. Hvorfor disse mønstre blev tegnet, optager stadig forskerne, især da de kun kan ses ordentligt fra luften. Herfra kan man betragte et væld af lange lige linjer, geometriske former og konturer af dyr og fugle i den tørre, stenede jord.
For dem der har lyst til en flyvetur over Nazca-linjerne, kan vi booke dette på forhånd. Flyveturen varer 30-40 minutter, og koster 800kr per person (tilkøb)
NB! Ønsker man ikke at flyve, er der mulighed for at betragte et par af tegningerne fra et observationstårn.
Efter frokost kører vi tilbage til Lima langs kysten og ankommer sidst på dagen.
Om aftenen spiser vi afskedsmiddag sammen, inden vi rejser tilbage mod Danmark dagen after.
Om formiddagen besøger vi Larcomuseet, som huser en meget fin privat samling af præcolombiansk kunst og artefakter. Museet har til huse i en fornem 1700-tals bygning, der blev rejst over en pyramide fra 600-tallet. Museet byder på en varieret samling af 3000 års keramik, tekstiler, smykker og ædle metaller. Der er også mumier, der viser de forskellige måder, hvorpå de gamle kulturer – herunder inkaerne – bevarede deres døde.
Efter frokost kører vi til lufthavnen, og vores hjemrejse begynder.
Er du ved at planlægge din næste rejse? Få vejledning fra en af vores berejste og kompetente medarbejdere, så vi sammen kan skræddersy DIN perfekte drømmerejse.
Modtag vores spændende nyhedsbrev!
Få inspiration og vær blandt de første, som hører om vores nye rejser.