Oplev Usbekistan på egen hånd
På rejser til Usbekistan følger vi karavanernes spor gennem et af Silkevejens mest spændende lande. En rejse på egen hånd til Usbekistan er lig med stor medbestemmelse. Landet byder på utallige kulturelle højdepunkter, og det er mere et spørgsmål om fravalg end tilvalg, når en rejse til Usbekistan skal planlægges.
Vi kan sammensætte rejser til Usbekistan på helt ned til 7 dage, men vi kan også lave en længere rundrejse på 2-3 uger, hvor man for alvor kommer ind bag facaden hos usbekerne.
Det mest populære valg på rejser til Usbekistan er med engelsktalende chauffør-guide, som udover at transportere dig sikkert rundt også kan fortælle om landet undervejs. Desuden kan det være praktisk at inkludere en indenrigsflyvning, såfremt man gerne vil besøge yderområder såsom fx Khiva eller Aralsøen.
Rejsens længde og indhold bestemmer du selv. Ligeledes hotelstandarden – vores vejledende priser er baseret på gode 3* hoteller. Spørg os endelig til råds – så kommer vi med anbefalinger og tips, som passer til netop dine behov.
Kombiner din rejse til Usbekistan med andre “stan”-lande
Usbekistan er blot ét af de fem “stan”-lande, som også inkluderer Kirgisistan, Turkmenistan, Tadsjikistan og Kazakhstan. Landene er vidt forskellige, og det samme er indbyggerne. Vi kan sammensætte flere forskellige programmer, der kombinerer to, tre, fire, eller alle fem lande.
Se eksempler på kombinationsrejser med Kirgisistan eller Turkmenistan nedenfor.