Klik på et af nedenstående programmer og lad dig inspirere af vores afprøvede, individuelle rejser til Usbekistan. Alle programmer kan tilpasses til netop dine behov.
Samarkand var hovedstad i Timurriget i 1300-tallet, og byen er spækket med imponerende monumenter og vidunderlig arkitektur fra Usbekistan guldalder. Den ikoniske Registanplads med de tre smukke madrassaer, hvor man i dag kan opleve fine kunsthåndværksteder, er et must-see på enhver rejse til Usbekistan.
Udover Registanpladsen byder Samarkand også på utallige andre seværdigheder, og er man interesseret i historie, kan man sagtens tilbringe 3-4 dage i byen uden at komme til og kede sig. Vi anbefaler det storslåede Gur-Emir-mausoleum, hvor Usbekistans store helt, Emir Timur (1336-1405) – også kaldet Timur Lenk – ligger begravet sammen med de mandlige slægtninge i familien.
Også den enorme moské, Bibi-Khanum, bør opleves, samt Siab Bazar, Shah-i-zinda Ensemble (en allé af fine mausoleer fra 11. – 19. årh.), Khazrat-Khizr Moské, den gamle bosættelse Afrosiab – forløberen til byen Samarkand – med museum samt det interessante Ulugh Beg Astronomiske Observatorium.
Vinsmagning på ”Hovrenko Wine Factory” er ligeledes en unik oplevelse. Efter en kort historisk introduktion til vinhuset begynder smagningen, som byder på vine – primært søde – samt “cognac” og “balsam”.
Bukhara var engang Centralasiens helligste by og blev også en vigtig handelsstation. Byen er mindst 2000 år gammel og har over 140 bevarede monumenter. Den er en af regionens bedst bevarede og mest charmerende byer. Byen står helt klart højt på listen over spektakulære steder at opleve i Usbekistan. Samtidig var det en by, som tiltrak lærde og videnskabsmænd og havde tusindvis af studerende i sin storhedstid.
De fleste bygningsværker blev jævnet med jorden, da Djengis Khan hærgede regionen i 1220-erne, men siden er meget blevet bygget op igen. I dag er Bukhara en af Usbekistans mest charmerende byer med sine lerklinede huse og labyrintiske basarer. Her fornemmer man virkelig Silkevejens atmosfære.
Blandt de mange seværdigheder i Bukhara kan nævnes det gamle citadel, Samanis Mausoleum samt en række madrassaer og moskéer. Jeres lokale guide fortæller om byens rige historie krydret med sjove anekdoter. Et naturligt stop er Bukharas vartegn, Kalyon Minaret, som er 48 meter høj og stammer fra år 1127. Undervejs kan i slentre igennem de gamle handelskupler, der stadig i dag fungerer som basarer, og som faldbyder alt fra tæpper, krydderier og miniaturemalerier til musikinstrumenter og silketørklæder.
Shakhrisabz, syd for Samarkand, er kendt som Emir Timurs fødeby. Den typiske rute til byen går fra Samarkand, og den følger en smuk bjergvej og passerer flere lokale landsbyer, hvor tiden har stået stille. I Shakhrisabz kan I besøge resterne af det monumentale Ak-Sarai Palads og slentre gennem basaren.
Derudover anbefaler vi besøg i Kok-Gumbas Moske, Khazrat-Imam Moske (14. årh) samt Gumbazi-Seidan Mausoleum (14. årh).
Usbekistans historie er uløseligt forbundet til Timurriget, der har fået sit navn efter den store hersker, som levede fra 1336 til 1405. I Emir Timurs regeringstid blev Samarkand hovedstad, og store landområder blev erobret – størstedelen af Centralasien, Afghanistan, Persien og dele af Tyrkiet. Shakhrisabz har stadig et par fine monumenter fra Timurs storhedstid, og byen emmer af historie. Den er desuden en populær baggrund for nygifte par, som kommer hertil for at tage bryllupsbilleder.
Khiva ligger nær grænsen til Turkmenistan syd for Amur Darya (Oxus-floden) i et frugtbart delta. Byen er i dag delt i to – den gamle, attraktive del inden for ringmuren og den moderne udenfor. Den gamle by er næsten ubeboet og kan virke som en museumsby – ikke mindst om aftenen, men historien er så nærværende, at man tydeligt fornemmer den, når man går gennem de smalle gader.
Den gamle bydel, Ichan Kala, er et imponerende eksempel på centralasiatisk arkitektur og meget velbevaret. Khiva var en af Silkevejens vigtige karavanebyer blandt andet på grund af dens strategiske beliggenhed mellem to ørkener. Den tykke ringmur er seks kilometer lang, og indenfor fandt Turkestans største slavemarked sted.
Khivas seværdigheder ligger skulder ved skulder og kan let ses til fods. Vi anbefaler, at du besøger Islam Khodja-komplekset med den mindste madrassa og den største minaret og Pahlavan Makhmuds mausoleum. Også Tash Khouli med haremsgemakkerne, emirens ceremonihal og Muhammad Amin Khan-madrassaen, den lille, tykke minaret, Kalta Minor, samt den 1.000 år gamle fredagsmoské, Juma, er absolut et besøg værd.
Tashkent er Usbekistans hovedstad og vil typisk være det første indtryk, man får af landet. Byen har lige under 3 millioner indbyggere og er dermed Centralasiens største by. Tashkent har kun få kulturelle seværdigheder bevaret, og et par dage i byen er som regel nok.
Du vil hurtigt opdage, at der ikke er meget af den gamle by bevaret, da Tashkent oplevede et altødelæggende jordskælv i 1966. En del blev dog genopbygget, og du kan passende bruge et par dage på at udforske de historiske hovedattraktioner i byen: Hazrat Imam Plads med Kaffal Sashi Mausoleum og Barak-Khan Madrassah (islamisk akademi), hvor Uthman-koranen – verdens ældste koran – opbevares. Derudover anbefaler vi også at se Juma Moske, Tillya Sheikh Moske og Kukeldash Madrassah. Dagen kan passende afsluttes med lokale delikatesser og produkter på Chorsu Bazar.
Af andre højdepunkter kan ligeledes nævnes; Mustaqillik (Uafhængighedspladsen), Museet for Kunsthåndværk, Amir Timur Plads, og en af Tashkents fint dekorerede metrostationer.
Historien om Silkevejen går mere end 2000 år tilbage i tiden og er dybt fascinerende. De gamle handelsruter forbandt Kina med Rom, og gennem hundredevis af år har Silkevejen haft en enorm betydning både geopolitisk, kulturelt og økonomisk især for landene i Asien og Mellemøsten. Navnet “Silkevejen” blev opfundet i 1877 af den tyske geograf og rejsende, Ferdinand von Richthofen. Selvom ruterne endte med at blive opkaldt efter silken, blev en lang række andre varer handlet på Silkevejen. Ruterne blev anvendt regelmæssigt fra ca. år 130 fvt indtil år 1453, da det Osmanniske Rige boykottede al handel med vesten og lukkede ruterne.
Silkevejens netværk af ruter varierede afhængig af årstiden og den politiske situation, men uanset hvad, kunne man være sikker på en yderst strabadserende rejse. Udover de store forhindringer, som skyldtes geografien og afstanden (ca. 8000 km), var der mange andre ting, der gjorde rejsen vanskelig og farlig: lokale krige, sygdomme, ekstrem kulde og varme, røvere, mad- og vandforsyning undervejs – det var faktorer som de rejsende skulle have med i planlægningen for så vidt muligt at finde den sikreste rute. Ligeledes var deres rutevalg også afhængig af, hvilke varer de transporterede. Det var bestemt ikke alle og enhver beskåret. Det krævede stort mod og ofte betragtelige midler for at finansiere en sådan rejse. Men for købmændene var gevinsten så stor, at mange gerne risikerede livet.
