Indtil Yemen en skønne dag bliver fredeligt og igen kan besøges, er naboen Oman uden tvivl den mest autentiske, arabiske oplevelse. Ørkenlandet var engang en stor søfartsnation og har tiltrukket berømte rejsende såsom Marco Polo, Vasco da Gama, Lawrence of Arabia og Carsten Niebuhr.
Oman er fuld er rig historie, fantastiske landskaber og venlige mennesker – men uden den overdrevne rigdom, glitter og glamour, som ellers præger Golfstaterne. Atmosfæren er afslappet, og byerne har beholdt deres traditionelle charme. Beduinernes berømte gæstfrihed mærkes tydeligt, når vi inviteres på kaffe og dadler i skyggefulde oaser. På mange måder er Oman det lykkelige Arabien.
Det meste af vores rejse til Oman foregår i firhjulstrækkere og tager dig til højdepunkterne i den nordlige del af landet. Særlig to oplevelser stikker ud på denne Omanrejse: vandringen langs ”Omans Grand Canyon” ved Jebel Shams og overnatningen midt i Wahiba Sands under stjernerne. Men vi skal naturligvis også se et udpluk af de historiske forter og opleve stemningen i bazarerne.
Velkommen på ørkeneventyr på den Arabiske Halvø!
Oplev det autentiske Arabien
Mød de venlige og gæstfri omanere
Betragt imponerende forter og moskéer
Nyd en kop kaffe og dadler i skyggefulde oaser
Lad dig overvælde af storslåede landskaber
Tilbring en nat på Omans højeste bjerg og i ørkenen
VÆRD AT BEMÆRKE
Max. 15 deltagere.
Vi klassificerer denne rejse som en pionérrejse, dvs. vi kan ikke informere om alle detaljer, før vi er på stedet.
Vi overnatter på dejlige resorts på bjerget Jebel Shams samt i Ras al Hadd ved kysten. Du prøver også en enkelt nat med beduincamping i ørkenen under stjernerne.
At rejse er et eventyr, og Karen Hoffmann har altid rejst. Hun har prøvet alt fra steghede ørkenture til et enkelt verdensmesterskab i is-svømning. Karen har interesse for både natur og kultur, nationalparker til storbyer, og det gør hende til en alsidig rejseleder, som er vant til at håndtere mange slags situationer.Hun elsker især den mellemøstlige kultur med dens arabiske mystik og charme.Karen er uddannet som Akademi Økonom og er desuden læreruddannet i specialpædagogik og samfundsfag. Hun har været udstationeret i Kina, Filippinerne, Østrig, Italien og Spanien. Med sin familie var hun bosat flere år i Spanien efter en langturssejlads. Hun har rejst med alt fra rygsæk, tog, cykel, på hest, båd, skib og privatfly, og hun udfordrer gang på gang sig selv og sin nysgerrighed.
Jebel Shams (”Solens Bjerg”) er Omans højeste bjerg (3000m), og landskabet er storslået. Vi bor på det dejlige Sama Heights Resort & Spa, som ligger i 2100 meters højde med et mildt klima. Det er det første fuldt udbyggede øko-resort af sin art i sultanatet. Det ligger med udsigt over de rå og skønne naturområder Jebel Misht, Wadi Ghul og den berømte Wadi Nakhr – også kendt som ”Arabiens Grand Canyon”. De private villaer og bungalows er lavet af lokale, smukke Omani-sten og genanvendte materialer. Det er den perfekte base for at udforske de omkringliggende naturområder.
Et vaskeægte ørkeneventyr!
Omans varemærke er ørken, og den får vi god tid til at opleve i Wahiba Sands. Der er noget mægtigt over at være i en ørken. Det virker overvældende og endeløst. Man gribes uvægerligt af stilheden og storheden og det ugæstfri landskab, som er i konstant forandring; vinden ændrer form og størrelse på klitterne, der også skifter farve i løbet af døgnet. Det bløde lys ved solopgang og solnedgang indbyder til fine stemningsbilleder.
Vi nyder det i fulde drag dels i en dejlig ørkenlejr og dels en enkelt nat med camping i det fri. Om aftenen kan vi betragte solnedgangen fra toppen af klitterne og nyde en kop te eller en drink i lejren. Når mørket sænker sig, dukker en fantastisk stjernehimmel frem. Det er en uforglemmelig oplevelse at overnatte i ørkenen i det fri under en million blinkende stjerner. Stemningen er sat…
Bazarer og historiske forter
Vores rejse til Oman pirrer alle sanser; i Muscats gamle bazar overvældes man af eksotiske lyde og dufte. Krydderier, krumsabler, sandeltræssæbe, røgelse og meget andet faldbydes fra utallige boder. Souken i Nizwa går for at være en af de bedste i Oman. Her kan man købe kaffe, krydderier, dadler og dadelslik.
Rejsens mest imponerende fæstningsværker stammer fra 1600-tallet. Fx det runde Nizwa Fort, som er det største på den Arabiske Halvø og en påmindelse om Nizwas betydning gennem turbulente perioder i Omans lange historie. Jabrin Fort er et af de mest storslåede forter i Oman med rigt bemalede lofter, udskårne cedertræsdøre, fangekældre og hemmelige gange. Det ligger smukt i naturen, og oppe fra de flotte vagttårne kan man beundre den storslåede udsigt over de omkringliggende daddelplantager og høje bjerge.
Jebel Shams: øko-resort og balkonvandring
Jebel Shams (”Solens Bjerg”) er Omans højeste bjerg (3000m), og landskabet er storslået. Vi bor på det dejlige Sama Heights Resort & Spa, som ligger i 2100 meters højde med et mildt klima. Det er det første fuldt udbyggede øko-resort af sin art i sultanatet. Det ligger med udsigt over de rå og skønne naturområder Jebel Misht, Wadi Ghul og den berømte Wadi Nakhr – også kendt som ”Arabiens Grand Canyon”. De private villaer og bungalows er lavet af lokale, smukke Omani-sten og genanvendte materialer. Det er den perfekte base for at udforske de omkringliggende naturområder.
Et vaskeægte ørkeneventyr!
Omans varemærke er ørken, og den får vi god tid til at opleve i Wahiba Sands. Der er noget mægtigt over at være i en ørken. Det virker overvældende og endeløst. Man gribes uvægerligt af stilheden og storheden og det ugæstfri landskab, som er i konstant forandring; vinden ændrer form og størrelse på klitterne, der også skifter farve i løbet af døgnet. Det bløde lys ved solopgang og solnedgang indbyder til fine stemningsbilleder.
Vi nyder det i fulde drag dels i en dejlig ørkenlejr og dels en enkelt nat med camping i det fri. Om aftenen kan vi betragte solnedgangen fra toppen af klitterne og nyde en kop te eller en drink i lejren. Når mørket sænker sig, dukker en fantastisk stjernehimmel frem. Det er en uforglemmelig oplevelse at overnatte i ørkenen i det fri under en million blinkende stjerner. Stemningen er sat…
Bazarer og historiske forter
Vores rejse til Oman pirrer alle sanser; i Muscats gamle bazar overvældes man af eksotiske lyde og dufte. Krydderier, krumsabler, sandeltræssæbe, røgelse og meget andet faldbydes fra utallige boder. Souken i Nizwa går for at være en af de bedste i Oman. Her kan man købe kaffe, krydderier, dadler og dadelslik.
Rejsens mest imponerende fæstningsværker stammer fra 1600-tallet. Fx det runde Nizwa Fort, som er det største på den Arabiske Halvø og en påmindelse om Nizwas betydning gennem turbulente perioder i Omans lange historie. Jabrin Fort er et af de mest storslåede forter i Oman med rigt bemalede lofter, udskårne cedertræsdøre, fangekældre og hemmelige gange. Det ligger smukt i naturen, og oppe fra de flotte vagttårne kan man beundre den storslåede udsigt over de omkringliggende daddelplantager og høje bjerge.
Program
Dag 1
Afrejse til Muscat
Vi flyver fra København til Muscat og ankommer næste morgen. Vi har valgt et hotel, som ligger i udkanten af den charmerende gamle bydel, Mutrah, og som er lidt bedre end de basale hoteller, der ligger på havnepromenaden (cornichen). Fra hotellet er der kun et kvarters gang gennem den gamle bydel til havnepromenaden.
Måltider inkluderet: på flyene
Foto: Mogens Busk Sørensen
Dag 2
Ankomst til Muscat og kort byrundtur i hovedstaden
Vi hentes i lufthavnen og køres ind til byen. Dagen byder på en afslappet rundvisning i hovedstaden. Stemningen er ikke til at tage fejl af; det er en arabisk drøm at gå rundt i gamle Muscat. På caféerne kan man betragte folkelivet og nyde arabisk kaffe, te og friskpresset limejuice. Mutrahs gamle købmandshuse er smukke, og på en slentretur gennem souken, byens gamle bazar, overvældes man af eksotiske lyde og dufte. Krydderier, krumsabler, sandeltræssæbe, røgelse og meget andet faldbydes fra utallige boder.
Først kører vi ud til sultanens palads, som ligger ved kysten og flankeres af et par forter (fotostop). Vi fortsætter til Bait Al Zubair Museum, som giver os en god introduktion til Omans kulturhistorie. Herefter kører vi via cornichen tilbage til den gamle bydel og slentrer en tur gennem souken.
Efter byrundturen er det blevet tid til frokost, som indtages på en traditionel restaurant, hvor vi introduceres til det omanske køkken. Herefter kører vi til hotellet og tjekker ind. Om eftermiddagen kan man hvile ud, eller man kan gå en tur på havnepromenaden, der strækker sig tre kilometer langs havnen og ligger ud til Omanbugten og det Arabiske Hav. Motiver fra Omans glorværdige historie er præsenteret på granitplader langs promenaden.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Muscat: Mutrah Hotel (eller lignende)
Foto: Mogens Busk Sørensen
Dag 3
Kørsel til Nakhl, Billad Sayt, Wadi Bani Awf og Jebel Shams (270 km / 6 timer)
Efter morgenmaden går vi ombord i vores firhjulstrækkere, som vi får god brug for de næste dage. Dagen begynder med at køre til Sultan Qaboos Grand Mosque, som er ret overvældende. Den har nogle imponerende dimensioner og er en af verdens største moskéer. Den er af nyere dato (2001) og bygget af 300.000 tons indisk sandsten. Væggene i den store, kvadratiske bedesal er 74 meter lange og dækkes af en kuppel 50 meter højt oppe. Mens guiden giver et lynkursus i islamiske traditioner, beundrer vi den karakteristiske Swarovski-lysekrone og et af verdens største persiske tæpper, som uundgåeligt indtryk.
Efter besøget kører vi vestpå langs kysten til Barka, som har et livligt fiskemarked, der sjældent besøges af turister. Det er fascinerende at se de lokale byde på fisk i alle størrelser, former og farver, mens fiskerne smider nattens fangst op på stranden.
Vi fortsætter til Nakhl. Lige inden ankomst holder vi udkig efter fortet, der troner på en bakketop lige uden for byen. Fortet er lukket for restaurering, så vi laver blot et fotostop. Herefter skal vi opleve de mineralske kilder i Nakhl.
Vi forlader Nakhl, og ved Awabi kører vi ind i en meget smuk wadi. Wadier er udtørrede flodlejer, som kun periodevis har vand. Som grønne, frodige oaser bryder de ørkenens monotoni. Vandforsyningen udnyttes af et sofistikeret net af ældgamle kunstvandingskanaler, som gør at palmer, græs og daddelplantager kan trives i en ørkenstat.
Vi ankommer til Billad Sayt i Hajarbjergene. Landsbyen ligger afsides og er en af de smukkeste i landet med palmelunde og terrassehaver mellem stengærder, hvor vi finder et dejligt, skyggefuldt sted til vores picnic.
Efter frokosten kører vi det sidste stykke til Jebel Shams (”Solens Bjerg”). Turen opad mod Omans højeste punkt (3000 m) er storslået og er Omans svar på Grand Canyon. I kløften oppe på toppen er der et mildere klima. Vi mødes med lokale vævere, inden vi tjekker ind og spiser aftensmad.
Vores resort ligger i 2100 meters højde, og her er temperaturen lavere året rundt. Resortet er tidligere kendt som Jabal Shams Heights Resort og er det første fuldt udbyggede øko-resort af sin art i sultanatet. Det ligger med udsigt over de rå og skønne naturområder Jebel Misht, Wadi Ghul og den berømte Wadi Nakhr – også kendt som ”Arabiens Grand Canyon”. De private villaer og bungalows er lavet af lokale, smukke Omani-sten og genanvendte materialer.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning på øko-resort i Jebel Shams: Sama Heights Resort & Spa (eller lignende)
Foto: Mogens Busk Sørensen
Dag 4
”Balcony walk”. Via Wadi Ghul og gamle landsbyer til Nizwa (100 km / 2 timer)
Formiddagen er afsat til at nyde resortet og de smukke landskaber – enten småture på egen hånd, eller sammen på den såkaldte ”Balcony Walk” (balkonvandring). Ruten er den mest berømte vandretur i Oman og byder på spektakulære vistaer langs kanten af Wadi Ghul-kløften i 1700-1900 meters højde. Det er en returvandring – man går helt til slutpunktet og derefter vandrer tilbage til udgangspunktet. Vandreturen tager omkring 3-4 timer, afhængigt af hvor mange pauser man tager undervejs. Man følger en smal men forholdsvis god natursti, hvor der indimellem forekommer små klipper, som man skal hen over. Stien er tydeligt markeret og let at følge.
Landskabet her er noget af det mest dramatiske i Oman: en slags kæmpe, naturligt amfiteater med kilometerhøje klipper, den lille landsby Nakhr langt nede kløftens skyggefulde dybder og rovfugle – såsom den egyptiske grib med sine markante sort-hvide, stribede vinger, der svæver lydløst på de varme luftstrømme.
Mod slutningen af stien når man frem til nogle forladte huse. Herefter kan man gå videre til et lille vandfald, men husene markerer sådan set afslutningen på vandreturen, hvorefter man vender om og går tilbage.
NB: hvis man synes hele vandreruten virker uoverkommelig, kan man bare vende om og gå tilbage, når man har lyst. Der er ingen faciliteter under vandreturen, så sørg for at medbringe alt, hvad du har brug for, såsom vand, snacks, hat og solbriller.
Efter formiddagens aktiviteter kører vi ned ad bjerget til Nizwa. Undervejs gør vi holdt i Wadi Ghul. Det er en smuk tur med marker og små landsbyer, hvoraf nogle er meget gamle og forladte. Vi kommer til Misfah al Abreen, som ligger klemt op ad klippevæggen. Det er en af Omans ældste landsbyer, og ikke meget har ændret sig gennem tiden.
Det siges, at har man kun tid til én af Omans gamle byer, så skal man vælge Misfat med restauranten ’Old House’, honningforretningen, badene og de smalle pittoreske gyder.
Inden ankomsten til Nizwa stopper vi i den charmerende, gamle by Al Hamra og går en kort runde blandt de lerklinede huse, hvoraf nogle er over 400 år gamle.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Nizwa. Byen var Omans hovedstad i det 6. og 7. århundrede og har i dag status som hellig by. Nizwa har desuden en dansk historie; souken blev totalrestaureret i 1992 af det danske ingeniørfirma COWI, som vandt flere priser for arbejdet. Souken går for at være en af de bedste i Oman. Her kan man købe kaffe, krydderier, dadler og dadelslik.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Nizwa: Hotel Al Diyar (eller lignende)
Foto: Mogens Busk Sørensen
Dag 5
Imponerende forter i Nizwa, Bahla og Jabrin (90 km / 75 min)
Dagen byder på tre af Omans mest imponerende fæstningsværker fra Yarubadynastiet (1624-1742), som uddrev portugiserne fra kystborgene i Muscat og forenede landet. De forbedrede landbruget, udvidede handel og opbyggede Oman til en stor maritim magt. Deres styrker uddrev portugiserne fra Østafrika nord for Mozambique og etablerede langvarige bosættelser på Zanzibar, Mombasa og andre dele af kysten.
Vi lægger ud med at besøge det store, runde Nizwa Fort. Det blev bygget i 1650’erne af Imam Sultan Bin Saif Al Ya’rubi, men fundamentet går tilbage til 1100-tallet. Det er Omans mest besøgte nationale monument og det største fort på den Arabiske Halvø. Fortet er en klar påmindelse om Nizwas betydning gennem turbulente perioder i Omans lange historie. I dag fortet nænsomt omdannet til et moderne museum med interaktive udstillinger og plancher. Fra toppen af fortet nyder vi den flotte udsigt over byen og de omgivende daddelplantager, inden vi slentrer gennem souken, der er kendt for antikviteter, keramik og sølvsmykker.
Næste stop er Bahla, hvor vi ser det enorme fort af lerjord (adobe) fra samme periode som Nizwa Fort (UNESCO, under restaurering). Man kan forestille sig, hvordan de 10 kilometer lange mure blev patruljeret af vagtposter dag og nat.
Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi fortsætter til dagens sidste seværdighed: Jabrin Fort. Det ligger smukt i naturen, og oppe fra de flotte vagttårne kan man beundre den storslåede udsigt over de omkringliggende daddelplantager og høje bjerge. Med sine rigt bemalede lofter, udskårne cedertræsdøre, fangekældre og hemmelige gange er Jabrin Fort et af de mest storslåede forter i Oman.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Nizwa: Hotel Al Diyar (eller lignende)
Foto: Mogens Busk Sørensen
Dag 6
Videre til Mansfah, Ibra og Wahiba Sands (210 km / 3 timer)
I dag går turen ind i ørkenen, når vi kører ind i Sharqiyah-regionen mod Wahiba Sands. På vejen ser vi ruinerne af Al Mansfah, som var et handelsområde nær Ibra, hvor vi også stopper. Byen er en af de ældste i landet og var tidligere centrum for handel, religion, uddannelse og kunst. Velstanden ses blandt andet i de smukke trædøre.
Vi kommer gradvist ind i ørkenen med de høje, rødgyldne sandklitter, hvoraf nogle er over 100 meter høje! Beduintelte og fritgående dromedarer pryder landskabet på vejen til vores camp.
Ved ankomsten tjekker vi ind i vores hytter, hvorefter vi kan nyde solnedgangen fra en sandbanke, før vi spiser aftensmad og går til ro.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning i Wahiba Sands: Arabian Oryx Camp (hytter)
Foto: Mogens Busk Sørensen
Dag 7
Ørkeneventyr i Wahiba Sands
Omans varemærke er ørken, og derfor har vi en hel dag til oplevelser i ørkenen. I dag kører vi lidt længere ind i Wahiba Sands. Området strækker sig 200 kilometer i længden og 100 i bredden og løber syd fra de østlige Hajarbjerge ud til det Arabiske Hav. Det virker overvældende og endeløst. Der er en helt særlig fornemmelse at være her midt i ørkenen. Man gribes uvægerligt af stilheden og storheden og det ugæstfri landskab, som er i konstant forandring; vinden ændrer form og størrelse på klitterne, der også skifter farve i løbet af døgnet. Det bløde lys ved solopgang og solnedgang indbyder til fine stemningsbilleder.
I løbet af dagen er der mulighed for at vandre i klitterne eller ride på dromedar (NB: ikke inkluderet). Vi besøger også en beduinlejr. De byder sikkert på kaffe og søde dadler, og vi kan kigge på de produkter, de sælger.
Om eftermiddagen bliver vores beduintelte sat op til os, og vi kan slappe af i campen. Vi samles til middag og ørkenhygge og kan igen betragte stjernehimmelen, inden vi går til ro. Det er en uforglemmelig oplevelse at overnatte i ørkenen i det fri under en million blinkende stjerner.
NB: I nat er det en god idé at have en lygte i nærheden, i fald du skal ud om natten.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning i Wahiba Sands: Arabian Oryx Camp (beduincamping)
Foto: Mogens Busk Sørensen
Dag 8
Wadi Bani Khaled, Sinbad Søfareren i Sur og havskildpadder (180 km / 3 timer)
Efter morgenmaden pakker vi sammen og forlader campen. Vi kører til den fortryllende Wadi Bani Khalid, der er populær blandt de lokale. Undervejs passerer vi landsbyer og endeløse daddelplantager. I wadien kan man enten slappe af med en kop kaffe eller gå en tur ind til bunden af wadien og tage en svømmetur. Der er flere bassiner langs wadien. Vandet er svalt, forholdsvis dybt og krystalklart. Vi spiser picnic i wadien.
Vi fortsætter til Sur, som er en gammel havneby. Det er en flot by med hvide bygninger på en tange omgivet af dybblåt hav. Det var efter sigende i Sur, at den legendariske Sinbad Søfareren – en fiktiv søhelt fra ”Tusind og en Nat” – byggede sin dhow. På syv rejser over havene øst for Afrika og syd for Asien havde han fantastiske eventyr i magiske verdener, hvor han stødte på frygtindgydende monstre og var vidne til overnaturlige fænomener.
Sur blev rig på handel med slaver og krydderier og er den dag i dag en velstående by. Handelen med Østafrika går helt tilbage til 500-tallet. Vi ser havnen og souken og besøger et dhow-værft, hvor man stadig kan se, hvordan skibene bygges ved håndkraft.
Vi besøger desuden en omansk landsby og går en tur gennem de snoede gader med mange fine, gamle huse og udskårne trædøre. På vores vej til Arabiens østligste punkt holder vi udkig efter Oryxantiloper, geder og dromedarer. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Ras al Hadd, hvor vi indlogeres på et lækkert resort ved kysten.
Om aftenen går vi sammen ud for at se, om vi kan være heldige at opleve de store, grønne havskildpadder gå i land for at lægge deres æg i sandet.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Ras al Hadd: Turtle Beach Resort (eller lignende)
Foto: Mogens Busk Sørensen
Dag 9
Retur til Muscat via Wadi Shab (280 km / 4 timer)
Vi kører tilbage til Muscat med flere stop undervejs; først i Wadi Shab, hvor vi kan strække benene. Vi fortsætter til Finsstranden, hvor der er mulighed for en svømmetur, afslapning og picnic.
Hvis tiden tillader det, gør vi også et kort stop ved Wadi Dayqah Dæmning, som er den største dæmning i Oman. Med bjerge i baggrunden strækker den sig 400 meter over wadi-kløften og har et reservoir på 100 millioner m3.
Ved ankomsten til Muscat tjekker vi ind i den gamle bydel på samme hotel som sidst.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Muscat: Mutrah Hotel (eller lignende)
Foto: Mogens Busk Sørensen
Dag 10
Fri dag i den charmerende hovedstad
Vi har en hel dag på egen hånd i Muscat til at promere på cornichen, besøge et museum eller gøre de sidste indkøb i souken.
Vi får stillet et par værelser til rådighed på hotellet til deling (afhængig af gruppens størrelse), hvor vi kan pakke og hvile. Om aftenen mødes vi til afskedsmiddag, hvor vi nyder endnu et skønt måltid og snakker om alle de fantastiske oplevelser, vi har haft sammen i sultanens fodspor.
Sidst på aftenen kører vi til lufthavnen og flyver til København.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivacy policy