Oplev Georgien på egen hånd
Det mest populære valg på rejser til Georgien er engelsktalende chauffør-guide og personbil eller van afhængig af antal deltagere. Vores chauffør-guider er service-mindede, og ofte anbefaler vi at supplere med byguider i Tbilisi samt ved visse berømte klostre for at få det maksimale udbytte af seværdighederne. Hotelstandarden bestemmer du selv og ligeledes rejsens længde og indhold.
Prisen afhænger af en lang række faktorer, så den kan vi ikke oplyse på forhånd. Kontakt os gerne for at modtage et uforpligtende tilbud på netop dén rejse til Georgien, som passer bedst til dig.
Kombinér din rejse til Georgien med indtryk af Armenien
Georgien kan sagtens lade sig gøre at opleve på en uges tid, og tillader tiden det, anbefaler vi at kombinere med naboen mod syd – Armenien. Det gør vi fx på vores grupperejser, som begynder i Armenien og slutter i Georgiens hovedstad, Tbilisi. Udover begge hovedstæder besøger du et udvalg af berømte klostre (UNESCO), Sevansøen, et karavanserai samt vandrer lidt i Kaukasus og kommer til vin- eller brandysmagning og ser naturligvis de smukke landskaber og hyggelige landsbyer undervejs.
Denne rejseplan kan let udvides med nogle dage, hvis du ønsker en lidt længere rejse.
Du kan downloade eksempler på rundrejser nedenfor (PDF).
Aktiv ferie i Georgien
Georgiens natur byder på meget flotte landskaber med bjerge, skove og søer. Det indbyder til udendørs aktiviteter, og afstandene i landet er ganske overkommelige. Der er mange muligheder uanset sværhedsgrad og rejsens længde, og du kan let kombinere en vandreferie med besøg på de berømte klostre, som ofte ligger i skønne naturområder.
Se vores forslag til en vandre- eller cykelferie nedenfor.