Trods Georgiens lille størrelse har landet meget at byde på, og denne rejse til Georgien omfavner det meste. De to spektakulære bjergområder, Svaneti og Racha, indgår begge, og her besøger vi afsidesliggende landsbyer, og der er mulighed for korte vandreture i storslåede Kaukasus.
Dette er ingen almindelig Georgienrejse. Vi kører ad mindre kendte ruter, og på vores rundrejse i Georgien opsøger vi steder, som ser få turister. Du oplever folkelivet i et udvalg af hyggelige byer på vores Georgienrejse. Her smager vi på de lokale retter tilberedt af friske råvarer og vinene, som har sat Georgien på verdenskortet.
Vi skal selvfølgelig også se et par udvalgte kirker og klostre, som regionen er så kendt for. Mange af dem figurerer på UNESCOs liste og ligger i meget naturskønne omgivelser.
Undervejs på vores rejse til Georgien opsøger vi også efterladenskaber fra Sovjettiden, fx i minebyen Chiatura og det tidligere kursted Tskaltubo, der påminder os om, at Georgien ikke har været selvstændigt så længe.
Velkommen på en rejse tilbage til stolte traditioner, rig historie og betagende udsigter!
Oplev charmerende Tbilisi
Bliv klogere på et af verdens ældste, kristne lande
Lad dig overvælde af storslåede Kaukasus i Svaneti og Racha
Besøg et par udvalgte klostre med de smukkeste beliggenheder
Oplev den sovjetiske arv i minebyen Chiatura og kurbyen Tskaltubo
Smag på de lækre egnsretter og den gode georgiske vin
MAX. 17 deltagere!
VÆRD AT BEMÆRKE
Mulighed for lette vandringer i smukke landskaber (valgfri).
Pionérrejse – vi har stor erfaring med rejser til Georgien, men dette program er helt nyt og spændende! Der kan således forekomme justeringer undervejs.
Markus Bogisch er ph.d. i kunsthistorie, forfatter, redaktør og foredragsholder. Hans primære forskningsområde er middelalderkunsten i den kristne periferi og dens interaktion med den islamiske kunst samt deres fælles rødder i antikken. Markus har mange års erfaring som rejseleder med indgående kendskab til landene i Sydkaukasus, Mellemøsten og Centralasien.
Gert Lynge Sørensen har arbejdet i rejsebranchen i mere end 20 år og primært som rejseleder over det meste af verden: Afrika, Asien, Mellemøsten og Sydamerika.
Med en baggrund som journalist og diplom i udenrigspolitik tog han lige efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 til de nye selvstændige stater i Centralasien – de såkaldte Stan-lande langs den gamle Silkevej. Disse lande – Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan med flere – har Gert derfor rejst i gennem mere end 30 år. Både som journalist og på kryds og tværs i regionen som rejseleder – fra Iran til Beijing og den Kinesiske Mur.
På vores rejser til Georgien er et af højdepunkterne de storslåede bjerge i Svaneti og Racha. Den lille by Mestia danner base for udflugter i Svaneti. Herfra besøger vi blandt andet Ushguli, og der er mulighed for at komme ud og strække benene på kortere vandreture og indånde den krystalklare luft fra Kaukasus. Intet sted i Svaneti er de gamle huse og de karakteristiske tårne (koshki) så velbevarede som i Ushguli, der af samme grund er blevet indskrevet på UNESCOs liste over verdens kulturarv
Ikke langt fra Tbilisi ligger Racha. Der er her, georgierne selv foretrækker at holde ferie. Racha er kendt for sin smukke, uspolerede natur, klare luft og gode mad. Nordmannsgran, der anses for at være det mest værdifulde grantræ (vi kender det som juletræet), stammer oprindeligt fra denne egn i Kaukasus.
Hyggelige Tbilisi
På vores rejse til Georgien har vi to hele dage i Tbilisi – en dag med guide og en dag på egen hånd. Georgiens hovedstad var tidligere et af Europas fremtrædende centre for kunst og kultur. Den ældgamle by ligger i grænselandet mellem Asien og Europa, og de to kontinenter har påvirket livet i byen på hver deres måde. Byens historie kommer til udtryk i arkitekturen.
Tbilisis middelalderlige centrum hedder Kala og prydes af smalle, stejle gader med huse med hyggelige gårdhaver eller balkoner. Det er en livlig bydel med hippe restauranter med udendørs servering.
Den nye bydel kendetegnes ved brede boulevarder og skyggefulde parker med monumenter over Georgiens helte. Der er også flere futuristiske bygninger og broer i Tbilisi. På højdedraget over byen knejser resterne af det gamle citadel. Kun den restaurerede bymur står tilbage, men i aftenens projektørlys er den et imponerende syn.
Lækker mad og vin
Georgien er kendt sin gode mad, og på en rejse til Georgien er maden en stor del af oplevelsen. Vi skal smage en lang række af regionale favoritter, som altid tilberedes af de friskeste råvarer fulde af smag. De fleste aftenmåltider indledes med en kavalkade af små, lækre forretter. Dolmer er en af de klassiske retter fra Tyrkiet og Kaukasus; vinblade fyldes med en fars af oksekød eller lam, der typisk blandes med stykker af paprika og ris.
Georgierne hævder, at vinen er deres opfindelse, så den skal vi naturligvis også smage på. Vi hører om den traditionelle måde at fremstille ægte, georgisk vin på. I Tbilisi er der rig mulighed for at prøve mange forskellige slags vin på de talrige restauranter og vinbarer.
Svaneti og Racha
På vores rejser til Georgien er et af højdepunkterne de storslåede bjerge i Svaneti og Racha. Den lille by Mestia danner base for udflugter i Svaneti. Herfra besøger vi blandt andet Ushguli, og der er mulighed for at komme ud og strække benene på kortere vandreture og indånde den krystalklare luft fra Kaukasus. Intet sted i Svaneti er de gamle huse og de karakteristiske tårne (koshki) så velbevarede som i Ushguli, der af samme grund er blevet indskrevet på UNESCOs liste over verdens kulturarv
Ikke langt fra Tbilisi ligger Racha. Der er her, georgierne selv foretrækker at holde ferie. Racha er kendt for sin smukke, uspolerede natur, klare luft og gode mad. Nordmannsgran, der anses for at være det mest værdifulde grantræ (vi kender det som juletræet), stammer oprindeligt fra denne egn i Kaukasus.
Hyggelige Tbilisi
På vores rejse til Georgien har vi to hele dage i Tbilisi – en dag med guide og en dag på egen hånd. Georgiens hovedstad var tidligere et af Europas fremtrædende centre for kunst og kultur. Den ældgamle by ligger i grænselandet mellem Asien og Europa, og de to kontinenter har påvirket livet i byen på hver deres måde. Byens historie kommer til udtryk i arkitekturen.
Tbilisis middelalderlige centrum hedder Kala og prydes af smalle, stejle gader med huse med hyggelige gårdhaver eller balkoner. Det er en livlig bydel med hippe restauranter med udendørs servering.
Den nye bydel kendetegnes ved brede boulevarder og skyggefulde parker med monumenter over Georgiens helte. Der er også flere futuristiske bygninger og broer i Tbilisi. På højdedraget over byen knejser resterne af det gamle citadel. Kun den restaurerede bymur står tilbage, men i aftenens projektørlys er den et imponerende syn.
Lækker mad og vin
Georgien er kendt sin gode mad, og på en rejse til Georgien er maden en stor del af oplevelsen. Vi skal smage en lang række af regionale favoritter, som altid tilberedes af de friskeste råvarer fulde af smag. De fleste aftenmåltider indledes med en kavalkade af små, lækre forretter. Dolmer er en af de klassiske retter fra Tyrkiet og Kaukasus; vinblade fyldes med en fars af oksekød eller lam, der typisk blandes med stykker af paprika og ris.
Georgierne hævder, at vinen er deres opfindelse, så den skal vi naturligvis også smage på. Vi hører om den traditionelle måde at fremstille ægte, georgisk vin på. I Tbilisi er der rig mulighed for at prøve mange forskellige slags vin på de talrige restauranter og vinbarer.
Program
Dag 1
København – Tbilisi
Vi flyver fra København om eftermiddagen eller aftenen og ankommer til Georgiens hovedstad tidligt næste morgen (dag 2).
Vi ankommer tidligt om morgenen og kører til hotellet, tjekker ind og hviler indtil frokost. Morgenen er fri til at slappe af og hvile ud efter nattens rejse.
Georgiens hovedstad var tidligere et af Europas fremtrædende centre for kunst og kultur. Den ældgamle by ligger i grænselandet mellem Asien og Europa, og de to kontinenter har påvirket livet i byen på hver deres måde. Byens historie kommer til udtryk i arkitekturen. Katedralen er den største religiøse bygning i det sydlige Kaukasus.
Byens middelalderlige centrum hedder Kala og prydes af smalle, stejle gader med huse med små gårdhaver eller balkoner. Det er en livlig bydel med de mest hippe restauranter med udendørs servering og både nationale og internationale menuer.
Den nye bydel kendetegnes ved de brede boulevarder og skyggefulde parker med monumenter over Georgiens helte. Der er også flere futuristiske bygninger og broer i Tbilisi. På højdedraget over byen knejser resterne af det gamle citadel. Kun den restaurerede bymur står tilbage, men i aftenens projektørlys er den et imponerende syn.
Om eftermiddagen slentrer vi ned til Metekhi-kirken, hvor alle byture starter. Vi tager svævebanen op til Narikala-fæstningen og derfra videre igennem til den gamle by med Juma-moskeen, Abanotubani, den armenske katedral, synagogen, Sioni- og Anchiskhati-kirken. Der er mulighed for en kaffepause undervejs. Hvis der er tid, besøger vi også Nationalmuseet.
Om aftenen spiser vi velkomstmiddag og lærer hinanden lidt at kende,
I dag begynder vores rundrejse i Georgien. Første stop er Georgiens gamle hovedstad, Mtskheta, som er en af verdens ældste byer. Den ligger 25 kilometer nord for Tbilisi, hvor floderne Aragvi og Mtkvari løber sammen. Grundet byens historiske betydning og de talrige gamle monumenter i området kom ”Mtskhetas Historiske Monumenter” på UNESCOs liste over verdens kulturarv i 1994.
Mtskheta var hovedstad i det østgeorgiske kongerige Kartli (også kaldet det Iberiske Kongedømme) fra det 3. århundrede f.Kr. til det 5. århundrede e.Kr. Det var også her, at kristendommen blev proklameret som den officielle religion i Georgien i 337. Til dato er det stadig hovedsæde for den georgiske ortodokse kirke. Efter det 6. århundrede, da hovedstaden blev flyttet til Tbilisi, fortsatte Mtskheta med at fastholde sin ledende rolle som et kulturelt og åndeligt knudepunkt.
Vi ser Jvari-klostret og Svetitskhoveli-katedralen, og vi afsætter lidt tid til at gå rundt på egen hånd og til at shoppe.
Næste stop er den ældgamle klippeby, Uplistsikhe, som er omgivet af smuk natur og et huleområde, som er dateret til den tidlige jernalder.
Derefter kører vi til Gori, hvor vi besøger Stalinmuseet. Goris gamle bydel er blevet istandsat i de seneste år og resultatet er blevet godt!
Fra Gori er der 100 kilometers kørsel til Sachkhere i Imereti-regionen. Georgiens grå eminence, milliardæren Bdzina Ivanisjvili, stammer fra denne egn.
I Sachkhere besøger vi borgen Modinakhe og nyder udsigten over Imeretis skovklædte bakker, Likhi-bjergene og Store Kaukasus.
Herefter fortsætter vi til minebyen Chiatura, der ligger 15 km sydvest for Sachkhere. Her prøver vi den nye svævebane og kører op til “Sanatorium”, hvor vi kan se resterne af et palads. Derfra går vi ned til Mukhadze Station (ca. 15 min.) og tager svævebanen tilbage ned til byen. Hvis vi har tid, kan vi se museet eller gå rundt i bymidten inden frokost.
I Chiatura opdagede man i 1879 nogle af verdens største mangan-forekomster (mangan bruges til fremstillingen af stål); i 1905 stod Chiatura for 60% af hele verdensproduktionen. Byen var en kommunistisk højborg i sovjettiden. Minerne blev voldsomt udbygget efter anden verdenskrig. Samtidigt opførte man et sindrigt system af mere end 20 svævebaner, der fragtede minearbejderne og manganmalmen på kryds og tværs af byen, der ligger i en kløft, gennemstrømmet af floden Kvirila.
Det var et hårdt slag for Chiatura, da Sovjetunionen kollapsede i 1991. De fleste minearbejder mistede deres job og flyttede fra byen med deres familier. I dag er Chiatura langsomt ved at komme til hægterne igen.
Efter frokost besøger vi Katskhi-søjlen. Det er en fritstående kalkstensmonolit, der rejser sig 40 meter højt over det omgivende landskab. På toppen står et lille kapel. Morten Kirckhoff og Jan Elhøj introducerede stedet til et bredere, dansk publikum i Georgien-afsnittet af deres rejseprogram ”Nul stjerner”.
Katskhi-søjlen er respekteret af lokalbefolkningen som ”livets søjle” og et symbol på det sande kors, og den er omgivet af legender. Først så sent som fra 1999 er den blevet systematisk undersøgt, og det er blevet fastslået, at ruinerne er af en tidlig middelalderlig eremitage fra det 9. eller 10. århundrede. Det er ikke tilladt for offentligheden at gå op til kapellet, kun for munkene.
NB: Hvis vi kan få tilladelse, besøger vi også stålværket i Zestaponi, og det er en helt speciel oplevelse at få en guidet tur igennem værket.
Vi kører videre til Kutaisi, som er Vestgeorgiens kulturelle hovedstad. Hvis det ikke er blevet for sent, tager vi et smut forbi Bagrati-katedralen. Herfra har man en fantastisk udsigt over hele byen.
Vi indlogeres på et godt hotel i byens centrum. Aftensmaden er på egen hånd.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Kutaisi: Hotel Solomon (eller lignende)
Dag 5
Kutaisi og det tidligere kursted i Tskaltubo
Vi begynder dagen med en gåtur igennem Kutaisis gamle kvarter og et besøg i basaren.
Derefter ser vi Gelati-klostret, der står på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Frokosten består af imeretiske specialiteter, inden vi kører videre til Tskaltubo (40 min), der er berømt for sine varme, radonholdige kilder.
Tskaltubo var et af Sovjetunionens mest eftertragtede kursteder. I sin storhedstid i 1970’erne besøgte op til 125.000 mennesker fra hele Sovjetunionen hvert år Tskaltubo, og der fandtes direkte togforbindelser fra Moskva til Tskaltubo.
Efter Sovjetunionens sammenbrud gik det ned ad bakke. Kurgæsterne holdt sig væk. De statslige sanatorier og hoteller blev plyndret for næsten alt af værdi. Efter Georgien havde tabt krigen i Abkhasien i 1992-93, flyttede flere tusinde internt fordrevne georgiere ind i de tidligere sanatorier og hoteller. Nogle af dem bor der stadig. Vi ser kilde nr. 6 og et af sanatorierne.
Hvis der er ekstra tid, kan vi besøge Prometheus-dryppestenhulen (ca. 10 minutters kørsel fra Tskaltubo). Aftensmaden er på egen hånd i Kutaisi.
Måltider inkluderet: morgenmad og frokost
Overnatning i Kutaisi: Hotel Solomon (eller lignende)
Dag 6
Mod Svaneti og Mestia
Vi forlader Imereti og tager vestpå til Mingrelien. På vejen ud af Kutaisi kører vi forbi en
futuristisk bygning, der husede det georgiske parlament i en kort periode fra 2012-19. Bygningen er tegnet af de spanske arkitekter Alberto Domingo og Carlos Nazaro.
Efter ca. en time er vi fremme ved ruinerne af Nokalakevi, den gamle laziske (vestgeorgiske) hovedstad. Byen spillede en stor rolle i den langtrukne krig mellem romerne og perserne, da de kæmpede om overherredømmet i Kaukasus-regionen i 500-tallet.
Hvis der er tid, kan vi se de varme svovlkilder i nærheden. Næste stop er ”Sisatura” Frilandsmuseum (ca. 15 km fra Zugdidi), hvor vi spiser en lækker frokost bestående af mingrelske egnsretter.
Derefter sætter vi kursen nordpå til Svaneti i Store Kaukasus. Det er en smuk køretur på 3-4 timer, og vi holder selvfølgelig pauser undervejs.
Vi ankommer til Mestia tidligt på aftenen og spiser aftensmad på hotellet.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Mestia: Bapha Guesthouse eller Chucbu Hotel (eller lignende)
Dag 7
Let vandring i bjergene omkring Mulakhi
I dag tager vi på vandretur i de smukke bjerge øst for Mestia. Vi starter ved Mulkhurafloden i nærheden af landsbydelen Zhamushi (1525 m) og vandrer herfra via Murshkeli og Zardlashi til en lille, smukt beliggende bjergsø (1895 m, 2-3 timer, let). Her nyder vi udsigten over de storslåede bjerge, der omgiver os: mod øst knejser Tetnuldi med sin pyramideformede top (4850 m), og i nordvest rager Ushbas markante tvillinge-spidser højt op i himlen (4710 m).
Efter vi har spist vores medbragte picnic-lunch, fortsætter vi turen. Vi vandrer tilbage til Mestia (1500 m, ca. 3 timer med pauser),
NB: Hvis ikke man ønsker at deltage på vandreturen, kan man bare blive i Mestia, slappe af og udforske landsbyen og museet.
Tilbage i Mestia besøger vi det lokale museum. Udstillingens genstande fortæller historien om Svaneti som et af de allerførste steder i verdenen, hvor man lavede miner i bjergene og begyndte at forarbejdede metal.
Resten af dagen er til fri disposition. Hvis man ikke er for træt, er der mulighed for en se Mariam Khatchvanis film ”Dede” (2017) i den lokale biograf om aftenen. Filmen skildrer det barske liv i Svaneti i 1990’erne set ud fra en ung kvindes perspektiv.
Måltider inkluderet: morgenmad, let frokost og aftensmad
Overnatning i Mestia: Bapha Guesthouse eller Chucbu Hotel (eller lignende)
Dag 8
Udflugt til Ushguli
Efter morgenmaden stiger vi ombord i lokale firhjulstrækkere og kører til landsbyen Ushguli (2100 m). Det er en af de højst beliggende, permanent beboede landsbyer i Georgien. Intet sted i Svaneti er de gamle huse og de karakteristiske tårne (koshki) så velbevarede som i Ushguli, der af samme grund er blevet indskrevet på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Vi følger først Mulkhura-floden, drejer derefter mod syd og kører op til Ughviri pas (1980 m). Fra passet kører vi ned til Bogreshi og langs Enguri-floden i sydøstlig retning. Vi stopper ved Kala (Khe). På en klippe står egnens – hvis ikke hele Svanetis – mest berømte kirke, ”Lagurka”, der er viet til den Hellige Kvirike og den Hellige Ivlita.
Hvert år i midten af juni fejres her en højtid til ære for de to helgener, hvor der brygges adskillige hektoliter øl i et indviet bronzekar. Det tager ca. en halv time at vandre op til Lagurka-kirken, og opstigningen er ikke for stejl.
Herefter fortsætter vi til Ushguli, der består af fire dele: Murkmeli, Chazhashi, Chvibiani og Zhibiani. Vi ser Lamaria-kirken i Zhibiani, før vi spiser frokost med ægte svanetiske egnsretter. Senere på eftermiddagen kører vi tilbage til Mestia. Hvis der er tid, kan vi se museet i Chazhashi på vejen.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Mestia: Bapha Guesthouse eller Chucbu Hotel (eller lignende)
Dag 9
Fra Mestia til Sazano via Zugdidi
Efter morgenmaden siger vi farvel til Svaneti og sætter kurs mod Samegrelo og videre til Imereti. På vejen tilbage til lavlandet stopper vi ved Enguri-dæmningen (opført 1961-87), der er en af verdens højeste hydroelektriske dæmninger. Med sine tilknyttede vandkraftværker står den for omtrent 40% af Georgiens samlede elproduktion.
Vores næste stop er Zugdidi. Efter vi har spist frokost, tager vi et smut forbi Zugdidis basar. Det er et af største markeder for landbrugsprodukter i det vestlige Georgien, og det er ikke kun de lokale bønder, der sælger deres friske produkter her men også mingrelere fra Abkhasien. De må gerne krydse grænsen mellem Georgien og udbryderrepublikken, der ligger kun få kilometer nordvest for Zugdidi. Der findes et stort udvalg af krydderier på markedet, især ægte mingrelsk og abkhasisk adjika, som er en rød eller grøn pesto lavet af hvidløg, salt, forskellige krydderier og urter samt stærk, rød peberfrugt. (Adjika har en stærk aromatisk duft, så husk at tage nogle ekstra plastikposer med, hvis du vil købe noget med hjem.)
Nu er det blevet tid til at køre videre. Der er endnu 150 km (ca. 3 timer) til Zeda Sazano i Imereti, og vi holder nogle pauser undervejs.
I Sazano overnatter vi på hotel/winery Sazano Marani da Sastumro, der ligger i naturskønne omgivelser.
Måltider inkluderet: morgenmad og aftensmad
Overnatning i Sazano: Sazano Marani da Sastumro
Dag 10
Afstikker til Racha
I dag har vi en lang men spændende dag foran os, og vi starter derfor forholdsvis tidligt. Vi sætter kursen mod Tbilisi men tager en afstikker til Racha. Der er her, georgierne selv foretrækker at holde ferie. Racha er kendt for sin smukke, uspolerede natur, klare luft og gode mad. Nordmannsgran, der anses for at være det mest værdifulde grantræ (vi kender det som juletræet), stammer oprindeligt fra denne egn i Kaukasus.
På vejen nordpå kører vi forbi klippehulerne i Sagvarjile, der har været beboet af mennesker (homo sapiens) for mere end 12.000 år siden. Vi kører videre igennem Tkibuli – en mineby, der på mange måder deler skæbne med Chiatura, som vi har besøgt tidligere på vores rejse. Tkibulis eksistens er baseret på kulminer, der efter en længere pause nu er i drift igen. Nord for byen rejser sig Nakerala-klippevæggen som en kæmpemæssige naturlig barriere, der markerer den topografiske grænse mellem Imereti og Racha.
Hvis vejrforholdene tillader det, vandrer vi til Tskhrajvari (”de ni kors”), Georgiens smukkeste udsigtspunkt. Alternativt ser vi katedralen i Nikortsminda, der er berømt for sine stenrelieffer.
Efter frokost i Ambrolauri følger vi Rioni-floden til Zudali. Herfra kører vi ad den nye vej hen over Racha-bjergkæden tilbage til Sachkhere. Der vil være god tid til at holde pauser undervejs på den smukke rute.
Vi ankommer til Tbilisi sent på eftermiddagen. Aftensmaden er på egen hånd.
Vi har en hel dag på egen hånd i hovedstaden til at slappe af og opleve mere af byen. Rejselederen kan komme med forslag til aktiviteter i byen: man kan fx besøge det etnografiske museum (”frilandsmuseet”) og få et indtryk af, hvordan man boede i de forskellige georgiske regioner i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.
Det er også værd at se Nutsubidze-himmelsbroen, det tidligere vejdirektorats bygning (nu Bank of Georgia) og Tseretelis Monument over den georgiske historie (”Chronicles of Georgia”).
Om aftenen spiser vi afskedsmiddag på en restaurant nær hotellet og mindes alle vores fantastiske oplevelser sammen i dette skønne land.
“Vi havde en fantastisk grupperejse til Armenien og Georgien. Et veltilrettelagt og tætpakket program med fantastiske kulturskatte og smuk natur.” (Lene og Anette, København)
Info om rejsen
Gruppe
Pris: fra 17.980 kr.
Max. 17 deltagere!
Rejsen inkluderer
Fly København – Tbilisi, retur
Hotelpakke STANDARD+: Overnatning på 3-5* hoteller i delt dobbeltværelse
Er du ved at planlægge din næste rejse? Få vejledning fra en af vores berejste og kompetente medarbejdere, så vi sammen kan skræddersy DIN perfekte drømmerejse.
Modtag vores spændende nyhedsbrev!
Få inspiration og vær blandt de første, som hører om vores nye rejser.