• Instagram
  • Facebook
  • Om Panorama Travel
  • Bæredygtighed
  • Nyhedsbrevet
  • Foredrag
  • Praktisk
  • Referencer
  • Kontakt/booking
Ring til os: +45 7070 7316
Panorama Travel
  • Forside
  • Rejser
    • Alle rejser
    • Kulturrejser
    • Naturrejser og safari
    • Ekspeditionsrejser
    • Eksklusive rejser
    • Grupperejser
    • Individuelle rejser
    • Studierejser
  • Rejseledere
  • Rejseberetninger
  • Søg
  • Menu Menu
  • Kirgisiske jurter
  • Ørnejæger i Kirgisistan
ForrigeNæste
12

REJSER TIL KIRGISISTAN

  • Beskrivelse
  • Rejser
  • Værd at vide
  • Praktisk
  • Dyr og planter
  • Galleri

Overnat i jurter hos nomaderne

Oplev Centralasiens smukkeste land

Grupper på maks. 15 deltagere

Nyd roen og den klare luft

Nomadefolk, storslået natur og enkle forhold i Kirgisistan

Rejser til Kirgisistan er præget af en smuk natur, hvor bjerge dominerer landskabet og skaber kontraster til det allerede naturskønne område. Silkevejen gik igennem Kirgisistan, og landet har haft en stor betydning for handelsruten. Kirgisistans nomader var en vigtig del af Silkevejens historie, da de har fungeret som guider igennem de snævre bjergpas, hvor vejret hurtigt kan skifte.

På vores rejser til Kirgisistan er det nomadernes fodspor vi betræder. Vi overnatter blandt andet hos nomaderne i jurter og får en følelse af at komme tilbage i tiden og deltage i en markant anderledes livsstil, som stadig findes i Kirgisistan.

Med Panorama Travel er du sikker på at rejse i små grupper med max. 15 deltagere, hvilket giver dig mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen og opleve deres kultur og traditioner på helt nært hold.

– derfor skal du vælge Panorama Travel som din rejsepartner, når du vælger rejser til Kirgisistan.

Vores rejser til Kirgisistan

Ørnejæger i Kirgisistan
Kirgisistan - nomadernes land (14 dage)

Grupperejse m. dansk rejseleder

Storslåede bjerglandskab på Pamir Highway
Usbekistan - Tadsjikistan - Kirgisistan (16 dage)

Grupperejse m. dansk rejseleder

Gansu Zhangye National Geopark
Silkevejen - Fra Xian til Samarkand (21 dage)

Grupperejse m. dansk rejseleder

Kirgisiske jurter
Skræddersy din egen rejse til Kirgisistan (kombinér ’stan-landene)

Individuelt – uden dansk rejseleder

chong kemin national park kirgisistan
Aktive rejser til Kirgisistan

Individuelt – uden dansk rejseleder

Kontakt os med spørgsmål om din rejse til Kirgisistan

Kirgisistan – set fra luften

På ørnejagt i Kirgisistan

Tip: Tryk på de små pile i nederste højre hjørne af billedet for visning i fuld skærm.

 

“Kirgisistan – en rejseoplevelse af de helt store. Jeg tror, at alle følte, at vi fik mere end forventet. Jeg kan varmt anbefale Panorama Travel, hvis du vil have en oplevelse ud over det sædvanlige!” (Mi, København)

Værd at vide

Kirgisistan – ingen stress og larm

Kirgisistan blev genfødt som selvstændig nation i 1991 som konsekvens af Sovjetunionens kollaps. De 70 år under sovjetstyret mærkes naturligvis; særlig de større byer er præget af den tid, selvom mange bygninger i dag er skiftet ud med en mere moderne arkitektur med asiatiske træk.

Byer er dog et relativt nyt fænomen i Kirgisistan, og der er ikke mange af dem. Det er ret enestående. Landet har samme indbyggertal som Danmark men spredt ud over et meget bjergrigt areal, der er knap fem gange så stort som Danmark eller godt halvt så stort som Norge. Der er vidtstrakte områder, som er meget tyndt befolket, hvor naturen har fået lov til at udfolde sig. Langt de fleste indbyggere bor i små, traditionelle landsbyer i bjergene, og nogle lever stadig som (semi-)nomader.

Netop bjergene, den storslåede natur og nomadelivet er Kirgisistans charme og tiltrækningskraft. Her er fred og ro, og tempoet er lavt. Selv hovedstaden Bishkek er uden stress. Når byens seværdigheder er oplevet, er man hurtigt ude i de storslåede landskaber med den krystalklare luft.

På jagt med kongeørnen

Ørnejagt er en tradition, som går flere tusinde år tilbage. I dag praktiseres denne form for jagt kun i fire lande, hvoraf Kirgisistan er et af dem.

Kongeørnen er en af verdens største rovfugle med et vingefang på over to meter. I Kirgisistan bliver ørnen fanget som helt lille og behandlet som et kært familiemedlem. Gennem årevis af hårdt, tålmodigt arbejde, træner jægeren kongeørnen i at jage og adlyde jægeren (og kun ham). Byttedyrene er fugle (især gæs), kaniner, harer og egern, men også ådsler indgår i menuen.

Selvom kongeørnen primært bliver trænet i at nedlægge småvildt, så er den også i stand til at nedlægge ræve, hjorte og ulve, hvor den lander på ryggen og brækker nakken på dyrene, eller fastholder dem i sine mægtige klør, indtil jægeren kommer frem. Disse byttedyr er for tunge for ørnen af flyve med.

Vores rejser til Kirgisistan giver dig en enestående mulighed for at opleve kongeørnen på helt nært hold og betragte den majestætiske fugl under en demonstration af en harejagt. Hvis man har lyst, vil der også være mulighed for at holde den prægtige og majestætiske kongeørn bagefter.

 

Spektakulære bjerglandskaber

Kirgisistan er et meget bjergrigt land, hvor det højeste punkt er 7437 meter over havets overflade (Jengish Chokosu). Hele 90% af landet ligger i en højde på over 1500 meter, og 40 procent ligger over 3000 meter. Det er derfor ikke noget under, at nogle af verdens smukkeste bjerglandskaber findes i Kirgisistan.

På vores rejser til Kirgisistan er der garanti for at opleve smukke bjerglandskaber. Vi anbefaler særligt at besøge Son Kul, der er Kirgisistans højest beliggende sø (ca. 3000 m), samt at opleve nogle af landets mere ukendte egne såsom de smukke bjergveje til Kazarman og Sary Chelek.

Kirgisistan er en fænomenal destination hvad gælder friluftsliv; trekking, cykling og ikke mindst ridning – hvad end du er til, har vi erfaringerne og de gode kontakter i Kirgisistan, og vi hjælper dig med at inkludere de oplevelser i bjergene, som netop DU efterspørger.

På vores grupperejser til Kirgisistan er der indlagt flere pauser i programmet, så man netop kan tage på hesteryg eller trekke i et par timer i de storslåede bjerge. Eller man kan hvile ud med ryggen mod jurten og solen i ansigtet, en god bog eller hyggeligt selskab.

Bo som nomader

Så længe nomaderne kan huske tilbage, har jurter været den almindelige boligform i Centralasien. Jurten passer perfekt til nomadernes livsstil, hvor man flytter rundt alt efter årstiderne og hurtigt skulle kunne komme væk, hvis man blev angrebet, hvilket var hverdagskost for kirgiserne, som altid har været klemt inde mellem stormagterne.

En jurt består af en fleksibel, indre trækonstruktion (keregé), som er beklædt med filt. Herfra fører en masse taglameller op til den runde top (tyndyk), som samler dem, og som er hovedmotivet på det kirgisiske flag. Jurten kan rejses eller pakkes sammen på et par timer og transporteres på et par heste. Jurten har ét stort rum, der fungerer som både køkken, stue, børneværelse og soveværelse. Det er småt med privatliv. Moderne jurter kan være meget bekvemme og udstyret både med senge, brændeovn og sågar solcelleanlæg! Det er en enestående oplevelse at overnatte i jurter og den bedst tænkelige måde at komme tæt på nomadernes dagligdag.

Fri for turister (næsten)

Kirgisistan er stadig et relativt uudforsket rejsemål. Landets store potentiale for turisme er endnu ikke blevet udfoldet, og det gør, at man kan få nogle helt igennem nærværende og autentiske oplevelser i naturen og med lokalbefolkningen, som med åbne arme byder fremmede velkomne. Det er ikke unormalt at blive inviteret ind til en kop te, mens værten med håndfagter fortæller historier eller synger en sang.

Praktiske oplysninger

BAGAGE & HÅNDBAGAGE

Din bagage bør ikke være tungere, end at du til enhver tid selv kan bære den. På vores rejser til Kirgisistan vil en duffelbag eller kuffert ofte være det bedste valg.

På flyet må du typisk medbringe 30 kg bagage som check-in, og derudover 1 stk. håndbagage på op til 8 kg afhængig af flyselskab. Tjek altid selv de seneste anvisninger for bagage og håndbagage på flyselskabernes egne hjemmesider, da de har forskellige regler. I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer (cremer) i beholdere, der maksimalt rummer 100 ml. Det er tilladt at medbringe mere end én beholder i håndbagagen, men ikke flere end der kan være i ÉN gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på 1 liter (dem, man får udleveret ved sikkerhedskontrollen i lufthavnen). Vi anbefaler så få væsker/ cremer som muligt i håndbagagen, da de i værste fald bliver konfiskeret. Læs mere på www.cph.dk.

I håndbagagen (på flyrejsen) er det altid en god idé at have tandbørste, visum, forsikringer, kreditkort, penge samt lidt ekstra tøj/undertøj ved det tilfælde, at bagagen er forsinket ved ankomst. Vigtig medicin bør altid opbevares i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens. Visse typer af medicin kan kræve en officiel skrivelse fra din læge.

DRIKKEPENGE

Drikkepenge er kutyme i Kirgisistan. For en 11-13 dages rundrejse skal du (afhængig af gruppens størrelse) beregne omkring 60-80 USD pr. deltager for hele rejsen, som du betaler til rejselederen ved rejsens start. Han/hun vil så fordele drikkepengene undervejs til guider og chauffører, så du slipper for at bekymre dig om det.

Får du kufferten båret til værelset, er det god stil at give hvad der svarer til 1 dollar i drikkepenge, ligesom du kan lægge et tilsvarende beløb per nat til stuepigen.

På restaurant er det kutyme at runde op til nærmeste runde beløb.

Det er ikke nødvendigt at give et bidrag til jurtlejrene for deres gæstfrihed, men det er selvfølgelig velkomment, hvis man føler for det.

DRIKKEVAND & HYGIEJNE

Vi anbefaler at købe drikkevand på flaske.

På hoteller og større restauranter er toiletforholdene moderne og vestlige. På offentlige toiletter og i landområderne er toiletterne mere primitive (nogle steder har pedallokummer, hvor man står over et hul i gulvet), og der kan mangle toiletpapir. Det anbefales at have papir med sig og evt. hånddesinfektions-gel.

Under opholdet i jurterne hos nomaderne, vil man leve som nomaderne, og der er derfor oftest ikke være mulighed for moderne toiletter men basale udendørs das-skure. Vi opholder os sjældent så lang tid i lejrene, at man ikke kan undvære et bad, indtil man er tilbage i byen.

ELEKTRICITET

Kirgisistan har samme stikkontakter og strømkilder som i Danmark, og det er derfor ikke nødvendigt med en adapter. Vi vil dog gøre opmærksom på, at der i Kirgisistan vil være steder, hvor elektricitet ikke er tilgængeligt, og vi anbefaler at have power-banks eller ekstra batterier med til denne del af rejsen. Vi anbefaler også at man medbringer en lommelygte.

FOTO

Det er forbudt at fotografere lufthavne, grænseovergange, banegårde, politi og militære anlæg (bygninger, biler m.m.) samt politi og militært personel, når man rejser til Kirgisistan.
På visse hellige steder og museer kan der også være fotoforbud. Det vil som oftest fremgå af skiltningen. Er du i tvivl, så spørg din rejseleder eller lokale guide.

Som hovedregel er det god stil altid at spørge, før du fotograferer personer. De fleste vil gerne fotograferes, men man bør altid respektere et nej.

HOTEL & OVERNATNING

Vores rejser i Kirgisistan byder som regel på flere forskellige typer af indkvartering: hotel, gæstehus, privat hjem (home-stay) og jurt.

Gæstehus

Dette er små, hyggelige og ofte familiedrevne steder som fx et stort gårdlignende hus på landet. Nogle gange har man eget bad og toilet, og andre gange deler man med et par andre værelser. Der kan være stor forskel på værelserne.

Private hjem (home-stay)

Et niveau mere primitivt. Her åbner lokale familier deres hjem og byder os velkomne. Typisk har de en separat fløj eller et gæstehus. Hverken enkelt- eller dobbeltværelser kan garanteres, og man deles om bad og toiletter. Afhængig af gruppens størrelse fordeles vi i flere huse, som ligger i nærheden af hinanden. Disse steder benytter vi, når der ikke er andre muligheder, dvs. i landsbyerne. Det plejer at være en god og sjov oplevelse, hvor vi kommer til at mærke den lokale gæstfrihed.

Jurter

Det er en enestående oplevelse, som har stærke rødder blandt nomaderne i Centralasien. Jurter er ”filttelte” og nomadernes traditionelle boligform. Vi bor 4- 5 personer i hver jurt og sover på tykke madrasser, hvis ikke der er decideret senge. Det er ganske hyggeligt og mere komfortabelt end det måske lyder. Jurterne kan opvarmes af en ovn, og man kan få udleveret ekstra tæpper til natten, som på grund af højderne kan være kold selv om sommeren. En lagenpose er en god ide. Er man kuldskær kan en sovepose også være god – det er umuligt at forudsige vejret i disse bjergegne. I jurtlejren findes ”toilet” (enten et skur med hul i jorden eller et skur med siddetoilet).

Bad består af en spand koldt vand. Det anbefales derfor at bade før og efter ophold i jurterne. Der kan være en generator, som kører et par timer om aftenen, men ellers er der ingen elektricitet. Medbring derfor lommelygte og ekstra batterier til kamera mv.

INDKØB

Som oftest er det nomader, der sælger ud af deres håndarbejde såsom filttæpper, puder og filthatte. Priserne kan være til forhandling, og et venligt smil og godt humør kan bringe prisen ned.
Det er ulovligt at udføre genstande fra Kirgisistan, som er mere end 30 år gamle.

KLIMA & PÅKLÆDNING

Vejret i Kirgisistan minder til dels om det danske vejr, dog med meget større udsving. Dvs. varme somre og kolde vintre. Dog varierer temperaturen en del afhængig af, om du er i høj- eller lavland. Der kan være store temperaturforskelle på dag og nat selv om sommeren, hvor dagtemperaturer ligger omkring 30-35 grader i Bishkek, og nattetemperaturer ligger på omkring 18 grader. Så snart vi er i bjergene er temperaturen meget behagelig – typisk 25 grader i sommerperioden afhængig af højden.

Tøj der kan bæres ”lag på lag” er altid at foretrække. Der er stor forskel på temperaturen i lavlandet (Bishkek) og i bjergene. Mange kirgisere klæder sig konservativt (langt), men det er ikke noget problem at gå i shorts og T-shirt, så længe det ikke bliver meget kort. Specielt i landsbyerne bør man vise hensyn. Medbring kun lidt “bytøj”, da påklædningen generelt er afslappet, og vi befinder os mest i bjergene. Et par bekvemme sko eller sandaler til byturene samt evt. et par vandresko til eventuelle lettere vandreture i bjergene er optimalt.

Kirgisistan består primært af bjerge, hvor vejret hurtigt kan skifte. Vores grupperejser ligger altid i den bedste rejsetid i bjergene, dvs. om sommeren. Her er temperaturen behagelig i bjergene (20-25 grader afhængig af højden). Vind kan forekomme og gøre aftnerne kølige. En vindtæt jakke med varmt undertøj, fleece el.lign. er godt at have med samt evt. en lagenpose til nætterne i jurterne (læs mere om overnatningerne nedenfor). Sommeren er varm i Osh og Bishkek (ofte 30- 35 grader), så tøj til solrigt og varmt vejr er også vigtigt at medbringe.

PAS OG VISUM

Kirgisistan er visumfri for skandinaviske statsborgere. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra hjemrejsedatoen. Medbring gerne en kopi af passets billedside, som du opbevarer et andet sted end selve passet

RYGNING OG ALKOHOL

Det er tilladt at ryge offentligt og på mange restauranter og barer. Det er dog ikke tilladt at ryge under offentlig transport.

TELEFONI & INTERNET

Skal du ringe fra Danmark til Kirgisistan, taster du landekoden +996 foran nummeret, og fra Kirgisistan til Danmark er det +45.

Der er områder i Kirgisistan, hvor mobiltelefoner ikke har dækning (fx ved Son Kul). Derudover kan det være dyrt at bruge sin mobiltelefon fra Kirgisistan. Tjek aktuelle samtalepriser hos dit teleselskab inden afrejse, så du undgår ubehagelige regninger.

Vi anbefaler at du allerede ved afrejse slår telefonens mobildata (internet) fra, og i stedet anvender wi-fi, som findes på de fleste hoteller. Dog er det på flere hoteller ofte sådan, at wi-fi fungerer bedst i receptionen. Det er som regel ikke noget problem at finde internetcaféer i de større byer som Bishkek.

TRANSPORT & INFRASTRUKTUR

Vi benytter busser af god kvalitet og med plads til både passagerer og bagage. Chaufførerne kører forsvarligt og er venlige og hjælpsomme.

Generelt er infrastrukturen velfungerende mellem de større byer og forholdsvis gode veje. Køreturen er en del af oplevelsen. Kirgisistan kaldes også ”Centralasiens smukkeste land”, og bjerglandskaberne er betagende.

Så snart man er ude på landet, skal man forberede sig på mindre gode veje og til tider grusveje. Vejene i Kirgisistan er ofte ujævne og præget af mange sving, så hvis man har tendens til køresyge, er det bedst at sidde så langt foran i bussen/bilen som muligt. Vi anbefaler desuden at medbringe køresygepiller.

VACCINATION

Det anbefales at være vaccineret imod difteri/stivkrampe, hepatitis A og tyfus. Tal evt. med en læge eller specialklinik om, hvad de anbefaler på en rejse til Kirgisistan. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside.

Panorama Travel samarbejder med Rejseklinikken i Charlottenlund ved København, hvor du får 10% rabat og op til en halv times personlig rådgivning, når du oplyser, at du har købt en rejse hos Panorama Travel.

VALUTA & PRISNIVEAU

Den kirgisiske valuta hedder “som” (KGS). En dansk krone svarer til cirka 11 som. Kreditkort er ikke særlig udbredt. Vi anbefaler, at du i stedet medbringer kontante US-dollars eller Euro. Du får mulighed for at veksle i løbet af den første dag efter ankomst i forbindelse med byrundturen.

Medbring tilstrækkeligt med kontanter til hele rejsen i både små og store sedler. Nogle 1$- eller 1€-sedler til den første dag er gode at have som drikkepenge, indtil man får vekslet.

Prisniveauet i Kirgisistan er generelt lavt. En flaske vand koster et par kroner, og et måltid mad koster typisk i omegnen af 50kr. afhængig af kvalitet, og om det er på en lokaleller turistrestaurant.

LITTERATUR
  • ”Central Asia”, klassisk guidebog fra Lonely Planet, som dog primært henvender sig til ”gør-det-selv”-rejsende.
  • “Kyrgyzstan”, guidebog fra Bradt. Mere baggrundsinformation end Lonely Planet.
  • ”The History of Central Asia”, af C. Baumer, 2014. Et meget flot illustreret 3-bindsværk og derfor kun som forberedelse til rejsen.
  • ”The Great Game”, af P. Hopkirk, London 1990. Medrivende skildring af det britiskrussiske storpolitiske spil
  • “Central Asia in World History”, af Peter Golden. En god, generel introduktion til regionens historie. Informativ og overskuelig uden at gå meget i detaljer.
  • “Restless Valley: Revolution, Murder, and Intrigue in the Heart of Central Asia”, af P. Shishkin, 2013. En politisk rejseberetning fra Kirgisistan og Usbekistan, og en af de bedste bøger om regionens politiske miskmask krydret med lokale historier.
LOKALE SKIKKE

”En gæst er sendt af Gud.” ”Både hjemme og som gæst, spis og drik som forventet.” Disse gamle kirgisiske mundheld siger alt: gæster placeres på en piedestal, men der er også visse forventninger til gæsten. Der er en række ting, man kan gøre, for at glæde sin vært og gøre opholdet i jurter, guest houses og home-stays endnu mere mindeværdigt.

  • Det betragtes som høfligt at medbringe en lille gave – fx frugt, nødder, brød fra basaren eller en souvenir fra Danmark – fx postkort, nøglering eller fotos af din familie og dit hjem (så længe dit hjem ikke er meget luksuriøst)
  • Tag skoene af, inden du går ind i huset eller jurten.
  • Håndtryk er kun for mænd og aldrig mellem kønnene. At give hånd gennem en døråbning er ensbetydende med uheld. Kvinder-kvinder, kvinder-mænd og mænd-kvinder kan hilse på hinanden med et let nik eller buk med højre hånd knyttet over hjertet. Et smiler skader heller ikke.
  • I et usbekisk hjem (fx i den kirgisiske del af Ferganadalen) er det meget uhøfligt at afslå, når din vært tilbyder vand fra kanden til at vaske dine hænder i.
  • Ved måltider serveret på gulvet eller meget lave borde er det vigtigt at sørge for, at fødderne er væk fra maden. Det betragtes som høfligt for kvinder ikke at have bare fødder.
  • Undgå at spise med venstre hånd (medmindre du anvender kniv og gaffel), der traditionelt set anvendes, når måltidet er på vej ud i den anden ende. Undgå ligeledes at give eller modtage mad med venstre hånd.
  • Det er uhøfligt at afslå mad, men det kan jo blive nødvendigt. Afslå i så fald med ordene chong rakhmat (”mange tak”) akkompagneret af et let buk med højre hånd knyttet over hjertet.
  • I Kirgisistan er det ikke tabu at spørge til en fremmeds alder, om du er gift eller hvor meget du tjener. Specielt sidstnævnte kan være problematisk, fordi du selv med en dansk gennemsnitsløn let kan komme til at fremstå som meget rig og bringe din vært i forlegenhed. Prøv at svare undvigende, evt. pynt lidt på sandheden (i negativ retning), og gør opmærksom på de høje leveomkostninger, vi har i Danmark.

Fakta om Kirgisistan

  • Areal

    198.500 km2

  • Hovedstad

    Bishkek (Bijskek)

  • Indbyggertal

    5.600.000 (2017) 

  • Religion

    Islam

  • Sprog

    Kirgisisk og russisk

  • Tidsforskel fra DK

    Sommer: +4 timer

    Vinter: +5 timer

Kontakt os med spørgsmål om din rejse til Kirgisistan
 

Disse dyr og planter kan du opleve på vores Kirgisistanrejser

KATTEDYR

Sneleopard (Panthera uncia)
Oppe i bjergene i højder på op til 6000 meter lever sneleoparden. Dette dyr er skabt til at kunne leve i disse højder med den barske natur, der følger med.

Ofte er der i disse højder koldt, men sneleoparden har tilpasset sig dette ved at få en tyk underpels, store poter til at gå må sneen og en lang tyk hale, som den kan smyge rundt om sin krop og ansigt, når det er koldest. På den måde fungerer halen som en slags langt halstørklæde.

Los (Lynx lynx)
Hvis man vil have en chance for at se los, så er Kirgisistan et godt sted at lede. Lossen er blevet udryddet i det meste af Europa men er altså særdeles udbredt i Kirgisistan.

Lossens syn og hørelse er yderst veludviklet og bruges, når den jager byttedyr som egern, kaniner eller hjorte. Den har lange bagben og korte forben. Denne kropsholdning gør, at lossen ikke er bygget til at løbe lange distancer men i stedet er i stand til at løbe en hurtig spurt efter sit byttedyr.

KØDÆDERE OG ALTÆDERE

Kongeørn (Aquila chrysaetos)
Denne prægtige fugl med et vingefang på op til 2,2 meter er almindelig i Kirgisistan og bliver brugt til traditionelle ørnejagter.

Kongeørnen er i stand til at nedlægge dyr, som er mange gange større end den selv. Indimellem bruges ørnen også til beskyttelse mod ulve og los, hvor ørnen vil angribe disse og slå dem ihjel. Små dyr som kaniner, gæs og egern vil ørnen være i stand til at flyve væk med, mens større byttedyr som hjorte og ræve er noget som ørnen må kæmpe med på landjorden, da disse er for tunge for ørnen at flyve væk med. 

Brunbjørn (Ursus arctos)
Brunbjørnen kan blive omkring 2-3 meter fra snude til hale. Selvom den brune bjørn er kendt for at være territorial og have en styrke i sit poteslag, som kan slå okser ihjel, så behøver man ikke være bange, da den hovedsaligt spiser planter såsom græs, urter men især bær, som udgør hele 65 % af dens samlede fødeindtag.

Mange bjørne supplerer deres føde med fisk, æg, elge og hjorte for at få næring nok. Især fisk bliver indtaget op til vinteren, da bjørnen skal fedes op, så den kan klare sig hen over vinteren, når den går i vinterhi. 

Ulv (Canis lupus)
Ulve lever ofte i flok, hvor der er to førerhunde, som er forældre til de andre hunde i flokken. Ofte lever hundene hele deres liv i en flok, hvor de både jager og spiser sammen. Derfor vil der være stor mulighed for, at der er flere ulve i nærheden, hvis man ser en enkelt.

Ulve er kødædere og vil derfor jage mange forskellige byttedyr, men som oftest vil ulven kun fange syge og svage dyr, hvilket gør at sygdom hos byttedyret ikke spredes til en epidemi.

PLANTER

Ægte edelweiss (Leontopodium)
Denne ikke-giftige plante har en lang historie med sig, da den har været brugt som symbol mange forskellige steder op gennem historien – specielt på våbenskjold. Planten i sig selv har været brugt til medicinering mod dårlig mave og luftvejsinfektioner, men den er i dag kun brugt som prydplante.

Den ægte edelweiss er let genkendelig ved, at den har små uldhår, der giver planten et hvidt dunet udseende. De hvide kronblade kan også være uldne og vokser i et stjerneformet mønster med skiftevis lange og korte blade. Fordelen ved at være dunet i bjergene er, at planten derved vil være beskyttet mod kulde og ultraviolet stråling. Den kan derfor klare de ekstreme forhold, der følger med højderne.

Valnødder
På vores rejser til Kirgisistan er der mulighed for at komme til verdens største valnøddeskov. Skoven strækker sig over 60.000 hektar og omkranser byen Arslanbob, som næsten ligger skjult imellem de store træers grønne grene.

Ved ankomst i oktober måned vil man kunne være i stand til at skimte de grønne frugter hænge imellem bladende på træerne. Når frugterne falder ned, vil de gå i stykker og frigøre kernen som er det vi kender som valnødder. Valnøddetræerne er en træsort, som skal bruge over 10 år på at modne og sætte frugter. Mange af træerne i skoven er derfor meget gamle.

Galleri

  • Kirgisiske jurter
  • Familie foran jurt i Centralasien
  • Lille sø med Peak Lenin i baggrunden
  • Bjerglandskab på rejser til kirgisistan
  • Ørnejæger i Kirgisistan
  • chong kemin national park kirgisistan
  • tash rabat kirgisistan
  • Song Kol og jurter i Kirgisistan
ForrigeNæste
12345678910
Maps were disabled by the visitor on this site. Click to open the map in a new window.

Rejseberetninger fra regionen

Gennem bjerge og dale i eventyrlige Pakistan

Indtryk fra Oman

1001 nats eventyr i Iran

Få øjnene op for de oversete ”-stan”-lande

Seneste rejseberetninger

  • boya-kvinde på rejse til SydsudanPå besøg hos stammerne i Sydsudan21. september 2021 - 21:27
  • Eksotisk rejse til PakistanGennem bjerge og dale i eventyrlige Pakistan2. september 2021 - 14:26
  • Intenst møde i Omodalen11. marts 2021 - 16:17
  • York shambles solnedgangRundrejse på De Britiske Øer11. november 2020 - 13:35
  • Kighul i Fez på rejser til MarokkoIndtryk fra Marokko6. november 2020 - 10:09
  • Star Square i BeirutBeirut – Mellemøstens moderne og kreative hovedstad6. november 2020 - 8:40
  • Nordlys over SvalbardIndtryk fra Svalbard14. oktober 2020 - 12:53
  • Gdansk i PolenPolen og Kaliningrad14. oktober 2020 - 12:21
  • vulkanteknikCampi Flegrei – supervulkanen som man ikke kan se27. august 2020 - 12:53
  • vesuv og NapoliEt par ord om Vesuv27. august 2020 - 11:49
  • Panorama Travel overtager Bifrost Rejser8. juli 2020 - 9:12
  • Løvfrø går på grenBæredygtighed i 20208. juli 2020 - 7:39
  • Ørken på ferie i OmanIndtryk fra Oman9. januar 2020 - 16:43
  • Mursibarn i EtiopienReisehistorie fra Etiopia (indhold på norsk)16. december 2019 - 15:35
  • Kongepingviner på vores rejser til AntarktisRejseinspiration til dit første 2022-eventyr5. august 2019 - 11:35
  • Mor og barn i TibetBørn og unge på det tibetanske plateau30. maj 2019 - 4:36
  • Nomadedreng læser lektier på skolenTibetansk nomadeliv i forandring28. maj 2019 - 9:31
  • Ellen Bangsbo med Mastiff-hund i TibetTibet – hunde blandt tibetanere27. maj 2019 - 15:26
  • Bull Jumping ritual I EtiopienBar røv og Kalashnikov17. maj 2019 - 10:42

    Etiopien

  • Venlige iranere i Shiraz i Iran1001 nats eventyr i Iran1. marts 2018 - 15:13

Panorama Travel ApS

Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316

c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark

Sydbank 6845-0002194605

IBAN-nr.: DK5868450002194605

SWIFT-kode: SYBKDK22

CVR-nr.: 37413399

rejsegarantifonden

© Copyright 2023 - Panorama Travel - Kontakt os på +45 7070 7316 - powered by Enfold WordPress Theme
  • Instagram
  • Facebook
Scroll to top