• Instagram
  • Facebook
  • Om Panorama Travel
  • Bæredygtighed
  • Nyhedsbrevet
  • Foredrag
  • Praktisk
  • Referencer
  • Kontakt/booking
Ring til os: +45 7070 7316
Panorama Travel
  • Forside
  • Rejser
    • Alle rejser
    • Kulturrejser
    • Naturrejser og safari
    • Ekspeditionsrejser
    • Eksklusive rejser
    • Grupperejser
    • Individuelle rejser
    • Studierejser
  • Rejseledere
  • Rejseberetninger
  • Søg
  • Menu Menu
  • aurelia borealis over Svalbard
  • Isbjørn på isen i Svalbard
  • Tromsø om natten
ForrigeNæste
123

REJSER TIL SVALBARD

  • Beskrivelse
  • Rejser
  • Værd at vide
  • Praktisk
  • Årstider
  • Galleri

Oplev det magiske nordlys

Kom tæt på isbjørnene

Tag på ekspedition til de arktiske egne

Kom langt væk fra civilisationen

Svalbard – et sandt eventyr for opdagelsesrejsende

Svalbard er en af verdens bedst, bevarede hemmeligheder. På Svalbard vil du komme på dit livs vildeste, arktiske eventyr og opleve fænomener, som kun findes i disse arktiske egne. Rejser til Svalbard kan have meget forskellig karakter alt efter hvordan og hvornår, man besøger ø-riget i nord.

Der er stor forskel på vejret og oplevelserne, hvad enten man ønsker at opleve magisk nordlys om vinteren eller rejser om sommeren, hvor naturen skifter karakter, og der er rig mulighed for at spotte de mange forskellige dyrearter.

Svalbard ligger i det Arktiske Hav midt mellem Nordnorges kyster og Nordpolen. Svalbards største ø, Spitsbergen, blev i 2008 udvalgt af National Geographic Adventure til den bedste destination for oplevelser i sneen, og stedet er et must-see for alle med en opdagelsesrejsende i maven.

Udover store naturoplevelser byder Svalbard også på en interessant historie. Fra flere århundreders hvalfangst (og medfølgende internationale stridigheder) til anlæggelsen af minebyen Longyearbyen og ikke mindst som udgangspunktet for flere af historiens store polarekspeditioner. I dag er Svalbard stadig betydningsfuld for polarforskning – måske mere end nogensinde, og på universitetssenteret UNIS i Longyearbyen forskes der på klimaforandringenes betydning i det arktiske område, og det er her fremtidens polarforskere uddannes.

Med Panorama Travel kan du opleve Svalbard på forskellige måder, og vi hjælper gerne med at skræddersy din drømmerejse til Svalbard.

– derfor skal du vælge Panorama Travel som din rejsepartner, når du rejser til Svalbard.

Vores rejser til Svalbard

Tromsø byoversigt
Svalbard m. Tromsø (7 dage)

Individuelt – uden dansk rejseleder

Isbjørn på isen i Svalbard
Svalbard cruise - rundt om Spitsbergen (10 dage)

Individuelt – uden dansk rejseleder

aurelia borealis over Svalbard
Svalbard cruise - arktisk forår (8 dage)

Individuelt – uden dansk rejseleder

Sammensæt dit eget cruise

Bestem selv tema, tidspunkt og prisniveau.

Vælg bl.a. mellem følgende temaer: “Ski og sejllads”, “Arktisk sommer m. bird-watching”, “Arktisk sommersolhverv”, “kajak, hiking og foto-workshop”, m.fl.

Vi hjælper dig – send os en mail med dine personlige ønsker.

Din skræddersyede Svalbardrejse

Individuelt – uden dansk rejseleder

Kontakt os med spørgsmål om din rejse til Svalbard

Det nordlige Spitsbergen

Tip: Tryk på de små pile i nederste højre hjørne af billedet for visning i fuld skærm.

 

“Professionelle, vidende og evigt nysgerrige på nye horisontudvidende rejsemål.” (Jette, København)

Værd at vide

Svalbards historie

Svalbard omtales første gang i den islandske Landnámabók (landnáma betyder at ”tage land”), som er forfattet i 1100-tallets Island. Den beretter om, hvordan Island blev bosat i år ca. 870 og om de første islændinges liv og slægter på øen. Men heri findes ligeledes optegnelser om et land med navnet Svalbarð, der betyder ”kolde kyster”.

På sin ekspedition i 1596 opdagede Willem Barents officielt Svalbard, og i flere hundrede år efter blev øerne hovedsagligt brugt som base for hvalfangere og pelsjægere, som overvintrede her. I 1906 blev den første mine etableret på Svalbard af amerikaneren John M. Longyear, som hovedbyen Longyearbyen er opkaldt efter.

Ti år senere blev minedriften overtaget af Store Norske Kulkompagni, som stadig driver tre kulminer på Svalbard. Det russiske minefirma Artikugol driver kulminer ved byen Barentsburg, hvor der bor minearbejdere fra hovedsagligt Rusland og Ukraine – mange af dem med deres familier.

Konflikt om øernes tilhørsforhold

Opdagelsen af øernes ressourcer har længe været årsag til en politisk strid om øernes tilhørsforhold. Svalbard var et ingenmandsland, hvor det gjaldt om at komme først til mølle for at sikre sig rettighederne til enten fangst eller minedrift, hvilket skabte store konflikter mellem interessenterne.

I 1920 sikrede Svalbardtraktaten Norges suverænitet over Svalbard. Øgruppen er en del af det norske kongerige men står udenfor Schengen-samarbejdet. Guvernøren på Svalbard er øverste myndighed og har politi- og miljøarbejde som hovedopgaver. En ferie til Svalbard er også et indblik i en turbulent historie!

Naturoplevelser i verdensklasse

Majestætiske bjerge, smukke udsigter, blå havis, imponerende gletsjere og et rigt dyreliv dominerer landskabet på Svalbard. Hen over vinteren kan der opleves polarnætter med 24 timers mørke kun oplyst af månen og stjernerne, og det magiske, dansende nordlys med sit enorme væld af farver.

Alle der bor på Svalbard har stor respekt for den mægtige natur, og man betragter sig selv som gæster i isbjørnenes rige. De lokale går derfor også meget op i naturbeskyttelse. Norge har gjort meget for at bevare Svalbards unikke plante- og dyreliv, og der er oprettet store nationalparker og fredningsområder på øerne. Det er Europas sidste uberørte vildmark, og man skal færdes meget hensynsfuldt. Til gengæld kan man så opleve det unikke dyreliv på helt nært hold.

Et rigt dyreliv

På Svalbard findes der omtrent lige så mange isbjørne som mennesker. Det anslåes at ca. 3.000 isbjørne bor på en af Svalbards øer. Isbjørnene kan opleves året rundt, men det bør altid ske med ledsagelse af en lokal guide, som er bevæbnet. Særligt under en ferie på Svalbard om sommeren er der stor mulighed for at komme tæt på han-isbjørnen, da den går helt ned til kystlinjen for at finde mad.

I nationalparkerne er der gode chancer for at opleve hvalrosser, sæler, rensdyr, polarulve og små hvaler, der lever langs iskanterne eller i de stejle bjerge. Havfugle flokkes i hundredevis i yngletiden, og fjeldræven er ofte på besøg i fuglefjeldet for at finde mad til sine unger. Når sommeren går på hæld, trækker fuglene sydover, og klippevæggene bliver stille igen.

Hvis man er heldig er der også mulighed for at opleve Svalbard-renen, der er lille og tyk med korte ben. Ved første øjekast virken den langsom og tam, men det skyldes at den sparer på kræfterne til den lange og hårde vinter.

Den ultimative rejse for “opdagelsesrejsende”

Midt i Ishavet mellem Nordnorge og Nordpolen finder man det uspolerede arktiske, ørige Svalbard, der på én og samme tid er både barskt, enestående og skrøbeligt. Landskabet er eventyrligt med stejle fjelde, sneklædte bjerge og et enestående dyreliv.

Fra oktober til februar kan man opleve de magiske polarnætter på Svalbard, som gør at øgruppen hele døgnet rundt er indhyllet i mørke. Det er i denne periode, at du har mulighed for på bedste vis at opleve det magiske nordlys. Et fænomen, der er svært at forklare, men som med garanti er et syn, du aldrig glemmer.

Øgruppen byder på masser af hemmeligheder, og med kun knap 3.000 beboere, bor der næsten lige så mange isbjørne, som der bor mennesker. Derudover er øgruppen præget af varieret natur og et rigt dyreliv, som opleves meget forskelligt, alt efter hvornår på året, man oplever det.

Svalbard har altid været omgivet af mystik, og har du lidt eventyrlyst i blodet, vil du helt sikkert blive fascineret af det lille samfund.

En rejse til Svalbard er noget du aldrig glemmer!

Longyearbyen – Svalbards vigtigste by

I dag kaldes hovedbyen i Svalbard Longyearbyen. Den er opkaldt efter den amerikanske entreprenør John Munroe Longyear, som drev minedrift på Svalbard og oprettede byen i 1906. Med sine 2.075 indbyggere fungerer den som primær base for al aktivitet på Svalbard, der hovedsageligt består af turisme og forskning.

Longyearbyen ligger på øgruppens største ø, Spitsbergen, og dens betydning er enorm, da den fungerer som Norges administrative centrum på Svalbard, hvor sysselmandens team administrerer sikkerhedsforholdene på øerne. Den kan karakteriseres som et lille, men farverigt fællesskab, der har udviklet sig fra at være en landsby til et mere moderne sted med forskellige typer af industri og virksomheder samt kulturelle aktiviteter.

Her ligger universitetscentret, hvor forskerne holder til, og byen har desuden adskillige hoteller, gode restauranter med lokale råvarer, butikker med outdoor-udstyr, en svømmehal, spabad, museum og apotek.

Praktiske oplysninger

BAGAGE & HÅNDBAGAGE

Din bagage bør ikke være tungere, end at du til enhver tid selv kan bære den. På vores rejse til Svalbard vil en kuffert ofte være det bedste valg. Vi anbefaler ligeledes at du tager en rygsæk/taske med, som kan medbringes på de daglige udflugter.

På flyet må du typisk medbringe et styk bagage á 23 kg som check-in, og derudover ét stk. håndbagage på 8 kg afhængig af flyselskab. Tjek altid selv de seneste anvisninger for bagage og håndbagage på flyselskabernes egne hjemmesider, da de har forskellige regler.

I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer (cremer) i beholdere, der maksimalt rummer 100 ml. Det er tilladt at medbringe mere end én beholder i håndbagagen, men ikke flere end der kan være i ÉN gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på 1 liter (dem, man får udleveret ved sikkerhedskontrollen i lufthavnen). Vi anbefaler så få væsker/cremer som muligt i håndbagagen, da de i værste fald bliver konfiskeret. Læs mere på www.cph.dk.

I håndbagagen (på flyrejsen) er det altid en god idé at have tandbørste, visum, forsikringer, kreditkort, penge samt lidt ekstra tøj/undertøj ved det tilfælde, at bagagen er forsinket ved ankomst. Vigtig medicin bør altid opbevares i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens. Visse typer af medicin kan kræve en officiel skrivelse fra din læge.

DRIKKEPENGE

Drikkepenge er ikke kutyme på Svalbard, men det er god skik at oprunde beløbet på regninger, når man spiser på restaurant eller café. Det samme gør sig gældende, hvis man får båret sin kuffert op til sit værelse.

ELEKTRICITET

På Svalbard anvendes 220 volt og stikkontakter som de danske uden jordtilslutning. Hvis man har et ”trebenet” stik anbefales det at medbringe adapter.

HOTEL & OVERNATNING

På individuelle rejser til Svalbard har du stor medbestemmelse på overnatningsforholdene, og der findes både hoteller i budgetklassen samt 4-5 stjerner. Overnatning foregår i den største by, Longyearbyen, hvor der er begrænset antal hoteller, eller ombord på cruise-skibet.

KLIMA & PÅKLÆDNING

Svalbard har et arktisk klima men med højere temperaturer end andre områder på samme breddegrad. Om sommeren er temperaturen mellem 1 – 10 grader. Juli måned har en middeltemperatur på over 6 grader.

Der er midnatssol fra 19. april til 26. august. Svalbard har et årligt regn- og snefald på blot 200-300 mm, og pga. den lave luftfugtighed er området derfor blevet betegnet som en ”arktisk ørken”.

Om vinteren på Svalbard, må der forventes en gennemsnitstemperatur på minus 14 grader, men temperaturen kan også ryge ned mellem -20 og -30 grader.

PAS OG VISUM

Svalbard er internationalt territorie og ikke med i Schengen-aftalen. Rejsende skal derfor medbringe et gyldigt pas. Bemærk, at dette også gælder for borgere i de nordiske lande.

Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse fra Svalbard.

Læs mere om reglerne for pas til Svalbard på udenrigsministeriets hjemmeside.

RYGNING OG ALKOHOL

Reglerne på Svalbard er generelt de samme som i Danmark både mht. alkohol og rygning. Hold øje med skiltningen på diverse caféer og restauranter.

TELEFONI & INTERNET

Skal du ringe fra Danmark til Svalbard, taster du Norges landekode +47 foran nummeret. Hvis du skal ringe fra Svalbard til Danmark, er det +45.

Svalbard er et af de steder i verden, der har den hurtigste internetforbindelse, fordi der ligger et fiberoptisk kabel på havbunden hele vejen mellem Longyearbyen og Norge. Der er trådløst internet på de fleste overnatningssteder, og i Longyearbyen er der flere internetcaféer.

TRANSPORT & INFRASTRUKTUR

Der bor meget få mennesker på Svalbard, og infrastrukturen er meget begrænset.

Transport mellem byerne foregår med fly, skib eller helikopter, da der ikke findes noget vejnet, der forbinder dem. På udflugter og transfer i Longyearbyen transporteres du i fælles bus eller taxa.

VACCINATION

Der er normalt ikke krav om vaccinationer ved rejser til Norge og Svalbard. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside.

Panorama Travel samarbejder med Rejseklinikken i Charlottenlund ved København, hvor du får 10% rabat og op til en halv times personlig rådgivning, når du oplyser, at du har købt en rejse hos Panorama Travel.

VALUTA

Norske kroner (NOK) er den norske valuta, som bruges på Svalbard.

De fleste butikker og hoteller i Longyearbyen accepterer kreditkort. Der findes også en minibank i centrum af Longyearbyen.

Mange steder kan man betale med euro og amerikanske dollars.

SÆRLIGE FORHOLD

Når man opholder sig på Svalbard, er det vigtigt at have respekt for den unikke og sårbare arktiske natur og følge nogle enkle regler for, hvordan man passer på både naturen og de dyr, der lever på Svalbard.

Vegetationen og kulturminderne bliver skadet, hvis man træder på dem, så gå helst dér, hvor der ikke gror noget.

Forstyr ikke dyrene unødigt, da de har behov for at spare på kræfterne for at overleve den lange vinter. De mange isbjørne på Svalbard betyder, at der er strenge regler for færdsel på land. Isbjørnen er et af de farligste rovdyr, mennesket kan støde på.

Spørg Panorama Travel eller din lokale guide til råds, såfremt der måtte være tvivlsspørgsmål omkring reglerne.

PAKKELISTE

Her kommer vores idéer til de vigtigste ting at medbringe, når du rejser til Svalbard. Enkelte ting afhænger naturligvis af, om cruise indgår i din rejse til Svalbard.

• Foto/videoudstyr (batterier etc.)

• Kort, rejsebøger etc

• Lille rygsæk til personligt udstyr

• Personlige dokumenter og kopier af pas

• Kontanter (NOK) og kreditkort

• Solcreme

• Solbriller

• Læbepomade (gerne med solfaktor)

• Støvler (skal være robuste og vandtætte)

• Klipklapper/hjemmesko med gummisål (til indendørs)

• Fjeldjakke (vand- og vindtæt)

• Fjeldbukser (vand- og vindtæt)

• Varme sokker (gerne uld)

• Hue (uld eller fleece)

• Halstørklæde

• Vanter eller handsker

• Uldent undertøj (lange underbukser + langærmet undertrøje)

• Varm fleecetrøje/jakke

• ”Smart casual” tøj til aftenbrug

Fakta om Svalbard

  • Areal

    61.022 km2

  • Hovedstad

    Longyearbyen

  • Indbyggertal

    2.939 (2020 estimat)

  • Religion

    Kristendom

  • Sprog

    Norsk og russisk

  • Tidsforskel fra DK

    Der er ingen tidsforskel mellem Svalbard og Danmark.

Kontakt os med spørgsmål om din rejse til Svalbard

De forskellige årstider

Forår (1. marts – 16. maj)

Ferie på Svalbard om foråret giver dig muligheden for at opleve Svalbards sneklædte landskaber, når de i løbet af dagen oplyses af en smuk himmel, som byder på store mængder dagslys. I det tidlige forår giver de mørke aftener, dig ligeledes rigtig gode muligheder for at opleve nordlyset, som er karakteristisk for Svalbard.

I det sene forår er chancerne for nordlys mindre, men til gengæld er naturen rigtig smuk, og med lange, lyse dage, får du alle muligheder for at opleve den storslåede og varierende natur. Indtil slutningen af april er det i denne periode også muligt at prøve kræfter med snescooter og hundeslædeture, så man kan nå langt ud i det vilde landskab.

Temperaturene er en anelse mildere end om vinteren, og du kan forvente dage med plusgrader, men ellers vil dagstemperaturen befinde sig mellem -10 til 0 grader.

Sommer (17. maj – 30. september)

Sommeren på Svalbard er noget helt specielt. Sneen er smeltet, temperaturerne er milde, og du kan opleve livet i det høje nord, når der kommer farve på naturen – du vil få en helt unik naturoplevelse! Farverne i naturen er meget varierende og vegetationen skyder op gennem jorden.

Sommeren er det bedste tidspunkt at opleve midnatssolen på, og med dagslys døgnet rundt er der god tid til at nå en masse forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Forslag til dagsture/aktiviteter kunne eksempelvis være: bådture til Pyramiden og kulminebyen Barentsburg, eller safariture på udkig efter hvalrosser og hvaler.

I højsommeren er aktiviteten hos de forskellige dyrearter høj, og der er rig mulighed for at spotte mange forskellige dyrearter, særligt fuglearterne alkekonger og havheste, men også de karakteristiske Svalbard-rensdyr, hvis du er heldig.

Svalbard rejser om sommeren er en fantastisk oplevelse!

Efterår (1. oktober – 16. november)

Dagene bliver kortere og kortere i takt med at mørket og vinterens kulde igen trænger sig på. Sommerens farverige naturscenarier bliver igen forvandlet til et glitrende snelandskab.

Om efteråret er den bedste måde at komme rundt på Svalbard ved at sejle. Ude på fjorden mærker man roen indfinde sig samtidig med at man virkelig kan anskue den arktiske naturs storhed.

Efteråret er ligeledes et godt tidspunkt at opleve det rige dyreliv som rejser til Svalbard byder på. Hvad enten man ønsker at se de adskillige fuglearter, isbjørne og sæler, mm.

Vinter (17. november – 28. februar)

Drømmer du om nordlys, så er det helt sikkert om vinteren du skal rejse til Svalbard. Det er det bedste tidspunkt at opleve det magiske, dansende lys, med sine varmende farver og nuancer. Polarnætterne gør at Svalbard oplever mørke døgnet rundt, og giver dermed dig de bedste chancer for at opleve nordlyset.

Desuden er der flere aktiviteter, som er mulige om vinteren, som fx hundeslædekørsel. Om vinteren foregår alt transport udenfor byen desuden på snescooter. At tage på snescootersafari ud over Svalbards store vidder er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Al færdsel uden for byen sker med følgeskab af bevæbnede guider. Dette er en nødvendig sikkerhedsforanstaltning, såfremt I skulle møde en isbjørn.

Der er mulighed for selv at køre snescooteren, men føler man sig ikke komfortabel med dette, vil der være muligt at sidde bagpå, mens en lokalguide kører.

Galleri

  • aurelia borealis over Svalbard
  • Ishavskatedral i Tromsø
  • Tromsø om natten
  • Isbjørn på isen i Svalbard
  • Isbjerg i Svalbard
  • Rensdyr i Svalbard
  • Longyearbyen om vinteren
  • Adventsdalen, Svalbard
  • Fugle på rejser til Svalbard
  • Nordlys over Svalbard
  • Vejskilte i Svalbard
  • Isbjørn på isflage
  • rejser til norge og tromsø
  • Ræveunger leger
  • Det arktiske hav i Svalbard
  • Snelandskab i Svalbard
ForrigeNæste
12345678910111213141516
Maps were disabled by the visitor on this site. Click to open the map in a new window.

Rejseberetninger fra regionen

Rundrejse på De Britiske Øer

Indtryk fra Svalbard

Polen og Kaliningrad

Campi Flegrei – supervulkanen som man ikke kan se

Seneste rejseberetninger

  • boya-kvinde på rejse til SydsudanPå besøg hos stammerne i Sydsudan21. september 2021 - 21:27
  • Eksotisk rejse til PakistanGennem bjerge og dale i eventyrlige Pakistan2. september 2021 - 14:26
  • Intenst møde i Omodalen11. marts 2021 - 16:17
  • York shambles solnedgangRundrejse på De Britiske Øer11. november 2020 - 13:35
  • Kighul i Fez på rejser til MarokkoIndtryk fra Marokko6. november 2020 - 10:09
  • Star Square i BeirutBeirut – Mellemøstens moderne og kreative hovedstad6. november 2020 - 8:40
  • Nordlys over SvalbardIndtryk fra Svalbard14. oktober 2020 - 12:53
  • Gdansk i PolenPolen og Kaliningrad14. oktober 2020 - 12:21
  • vulkanteknikCampi Flegrei – supervulkanen som man ikke kan se27. august 2020 - 12:53
  • vesuv og NapoliEt par ord om Vesuv27. august 2020 - 11:49
  • Panorama Travel overtager Bifrost Rejser8. juli 2020 - 9:12
  • Løvfrø går på grenBæredygtighed i 20208. juli 2020 - 7:39
  • Ørken på ferie i OmanIndtryk fra Oman9. januar 2020 - 16:43
  • Mursibarn i EtiopienReisehistorie fra Etiopia (indhold på norsk)16. december 2019 - 15:35
  • Kongepingviner på vores rejser til AntarktisRejseinspiration til dit første 2022-eventyr5. august 2019 - 11:35
  • Mor og barn i TibetBørn og unge på det tibetanske plateau30. maj 2019 - 4:36
  • Nomadedreng læser lektier på skolenTibetansk nomadeliv i forandring28. maj 2019 - 9:31
  • Ellen Bangsbo med Mastiff-hund i TibetTibet – hunde blandt tibetanere27. maj 2019 - 15:26
  • Bull Jumping ritual I EtiopienBar røv og Kalashnikov17. maj 2019 - 10:42

    Etiopien

  • Venlige iranere i Shiraz i Iran1001 nats eventyr i Iran1. marts 2018 - 15:13

Panorama Travel ApS

Mail: kontakt@panoramatravel.dk
Tlf.: +45 7070 7316

c/o Ravnholt Gods
Ravnholtvej 57
5853 Ørbæk, Danmark

Sydbank 6845-0002194605

IBAN-nr.: DK5868450002194605

SWIFT-kode: SYBKDK22

CVR-nr.: 37413399

rejsegarantifonden

© Copyright 2023 - Panorama Travel - Kontakt os på +45 7070 7316 - powered by Enfold WordPress Theme
  • Instagram
  • Facebook
Scroll to top