orangutan på rejser til Borneo

Danum Valley


Danum Valley er et område på 438 km2 forholdsvis uberørt lavlandsskov med enormt høje dipterocarp-træer, som er den dominerende trætype i denne tropiske skov – og netop her finder vi verdens højeste tropiske træ på 100,8 meter.

I Danum findes en enorm rigdom af både flora og fauna og arter som gibbon, orangutang, forskellige kattedyr, og Borneos pygmæelefanter, og en fugleliste på omkring 300 arter – herunder alle Borneos 8 arter af næsehornsfugle.

Det er simpelthen et paradis for alle, der holder af vild natur! Danum Valley er et af de bedste steder at opleve helt vilde orangutanger på Borneo. Området har status som et Class 1 Forest Reserve, hvor tømmerhugst ikke er tilladt.


Havskildpadde på rejse til Borneo

Selingan Island


Selingan Island er en ø cirka 40 km nord for byen Sandakan på Sabahs østkyst. Øen er en af tre øer, der tilsammen danner Turtle Island National Park, men hvor kun Selingan er åben for besøgende.

Øerne har rede-strande for to arter af havskildpadder – Green Turtle, med det ucharmerende danske navn ‘Suppeskildpadde’, og den noget mindre Karette-skildpadde.

Gæster på den smukke ø har mulighed for både at slappe af og følge arbejdet med havskildpaddebevarelse – og om muligt at se en hun lægge sine æg i sandet.


næsehornsfugl på rejse til Borneo

Deramakot Forest Reserve


Deramakot Forest Reserve er et 555 km2 stort skovområde, som har været udsat for tømmerhugst – en såkaldt sekundær skov. Stedet forvaltes af Sabah Forestry, og det er det første naturlige tropiske regnskovsområde, der har modtaget certificering som ‘well managed‘ gennem FSC.

Deramakot er blevet kendt som stedet, hvor man på natlige safariture ofte kan være heldig at se flere af Borneos vilde kattearter, såsom den ikoniske og meget smukke træleopard. Ud over det er der naturligvis mulighed for at se andre nataktive dyr, såsom mouse deer, colugu og tarsier. Her er desuden også pygmæelefanter, orangutang, banteng (vilde okser) og et rigt fugle og insektliv. Og så er Deramakot bestemt ikke overrendt, og vi har masser af safari-tid.

Danum Valley


Danum Valley er et område på 438 km2 forholdsvis uberørt lavlandsskov med enormt høje dipterocarp-træer, som er den dominerende trætype i denne tropiske skov – og netop her finder vi verdens højeste tropiske træ på 100,8 meter.

I Danum findes en enorm rigdom af både flora og fauna og arter som gibbon, orangutang, forskellige kattedyr, og Borneos pygmæelefanter, og en fugleliste på omkring 300 arter – herunder alle Borneos 8 arter af næsehornsfugle.

Det er simpelthen et paradis for alle, der holder af vild natur! Danum Valley er et af de bedste steder at opleve helt vilde orangutanger på Borneo. Området har status som et Class 1 Forest Reserve, hvor tømmerhugst ikke er tilladt.

Selingan Island


Selingan Island er en ø cirka 40 km nord for byen Sandakan på Sabahs østkyst. Øen er en af tre øer, der tilsammen danner Turtle Island National Park, men hvor kun Selingan er åben for besøgende.

Øerne har rede-strande for to arter af havskildpadder – Green Turtle, med det ucharmerende danske navn ‘Suppeskildpadde’, og den noget mindre Karette-skildpadde.

Gæster på den smukke ø har mulighed for både at slappe af og følge arbejdet med havskildpaddebevarelse – og om muligt at se en hun lægge sine æg i sandet.

Deramakot Forest Reserve


Deramakot Forest Reserve er et 555 km2 stort skovområde, som har været udsat for tømmerhugst – en såkaldt sekundær skov. Stedet forvaltes af Sabah Forestry, og det er det første naturlige tropiske regnskovsområde, der har modtaget certificering som ‘well managed‘ gennem FSC.

Deramakot er blevet kendt som stedet, hvor man på natlige safariture ofte kan være heldig at se flere af Borneos vilde kattearter, såsom den ikoniske og meget smukke træleopard. Ud over det er der naturligvis mulighed for at se andre nataktive dyr, såsom mouse deer, colugu og tarsier. Her er desuden også pygmæelefanter, orangutang, banteng (vilde okser) og et rigt fugle og insektliv. Og så er Deramakot bestemt ikke overrendt, og vi har masser af safari-tid.

Rejse til Saudi Arabien

Vær blandt de første turister


Saudierne har indtil for nylig stort set kun været vant til udenlandske forretningsfolk, da turistvisum ikke eksisterede. De eneste turister var “expats”, som tog på weekend væk fra hovedstaden Riyadh.

Dette billede ændrer sig nu. Saudi-Arabien befinder sig i en brydningstid med nye love og reformer nærmest hver måned. Saudi-Arabien har åbnet dørene for turister og tilmed med saudisk effektivitet gjort det enkelt og hurtigt med e-visum for en lang række nationer.

Turismen vil utvivlsomt påvirke landet og dets befolkning. Det ses allerede i form af gigantiske projekter med kunstige øer og infrastruktur. Det er en virkelig interessant udvikling at følge, og det går stærkt.

Velkommen på et unikt eventyr i et meget omdiskuteret land!


Al Ula i Saudi Arabien

Ørkeneventyr i Al Ula


Al Ula er et af Saudi-Arabiens højdepunkter, og vi tilbringer to dage i dette storslåede område. Al Ula er Saudi-Arabiens svar på Petra (i Jordan), og begge steder var da også hovedstæder for nabatæerne i forskellige perioder. I Al Ula har man udhugget store gravmonumenter af fritstående og fantastisk flotte klippeformationer midt i ørkenen.

De mange grave ved Madain Saleh er spektakulære (UNESCO) og vidner om nabatærernes rigdom. Den skyldtes deres succes som mellemhandlere og kontrol over handelen med røgelse, myrra og krydderier fra det sydlige Arabien, som blev bragt nordpå til grækerne, romerne, egypterne og fønikerne omkring Middelhavet og i Orienten.

Al Ula er samtidig et af Saudi-Arabiens smukkeste og vildeste landskaber med særprægede klippeformationer såsom den bueformede klippe Jabal Al-Aq (”Madakhil Rock Arch”) og Elefant-klippen.


Jeddah i Saudi Arabien

Gamle Jeddah


Jeddah er nok Saudi-Arabiens mest frisindede by. Det skyldes sikkert, at havnebyen historisk set har været porten til Mekka og Medina for mange rejsende.

Jeddahs gamle bydel er fantastisk flot og hyggelig at gå rundt i. Man er i sidste øjeblik gået i gang med at redde de smukke, panelbelagte huse i centrum, og derfor fremstår byen lige så flot, som den må have gjort i gamle dage. Mange af de osmanniske huse er bygget af koraller og træ, og man fornemmer, at denne Rødehavsby er bygget på rigdommen fra de gamle handelsruter.

Vi vil forsøge at arrangere et møde med en konservations-arbejder, der arbejder med restaureringen af den gamle bydel, samt en kvinde, der kan fortælle os om kvindernes rolle under den hastige udvikling i landet generelt.

Ørkeneventyr i Al Ula


Al Ula er et af Saudi-Arabiens højdepunkter, og vi tilbringer to dage i dette storslåede område. Al Ula er Saudi-Arabiens svar på Petra (i Jordan), og begge steder var da også hovedstæder for nabatæerne i forskellige perioder. I Al Ula har man udhugget store gravmonumenter af fritstående og fantastisk flotte klippeformationer midt i ørkenen.

De mange grave ved Madain Saleh er spektakulære (UNESCO) og vidner om nabatærernes rigdom. Den skyldtes deres succes som mellemhandlere og kontrol over handelen med røgelse, myrra og krydderier fra det sydlige Arabien, som blev bragt nordpå til grækerne, romerne, egypterne og fønikerne omkring Middelhavet og i Orienten.

Al Ula er samtidig et af Saudi-Arabiens smukkeste og vildeste landskaber med særprægede klippeformationer såsom den bueformede klippe Jabal Al-Aq (”Madakhil Rock Arch”) og Elefant-klippen.

Vær blandt de første turister


Saudierne har indtil for nylig stort set kun været vant til udenlandske forretningsfolk, da turistvisum ikke eksisterede. De eneste turister var “expats”, som tog på weekend væk fra hovedstaden Riyadh.

Dette billede ændrer sig nu. Saudi-Arabien befinder sig i en brydningstid med nye love og reformer nærmest hver måned. Saudi-Arabien har åbnet dørene for turister og tilmed med saudisk effektivitet gjort det enkelt og hurtigt med e-visum for en lang række nationer.

Turismen vil utvivlsomt påvirke landet og dets befolkning. Det ses allerede i form af gigantiske projekter med kunstige øer og infrastruktur. Det er en virkelig interessant udvikling at følge, og det går stærkt.

Velkommen på et unikt eventyr i et meget omdiskuteret land!

Gamle Jeddah


Jeddah er nok Saudi-Arabiens mest frisindede by. Det skyldes sikkert, at havnebyen historisk set har været porten til Mekka og Medina for mange rejsende.

Jeddahs gamle bydel er fantastisk flot og hyggelig at gå rundt i. Man er i sidste øjeblik gået i gang med at redde de smukke, panelbelagte huse i centrum, og derfor fremstår byen lige så flot, som den må have gjort i gamle dage. Mange af de osmanniske huse er bygget af koraller og træ, og man fornemmer, at denne Rødehavsby er bygget på rigdommen fra de gamle handelsruter.

Vi vil forsøge at arrangere et møde med en konservations-arbejder, der arbejder med restaureringen af den gamle bydel, samt en kvinde, der kan fortælle os om kvindernes rolle under den hastige udvikling i landet generelt.

Hårnålesving på Pamir Highway

Pamir Highway


Pamir Highway (M-41) er en af verdens mest berømte og eventyrlige ruter og verdens næsthøjeste internationale hovedvej (efter Karakoram Highway). Vejen slanger sig gennem Pamirbjergene, og med udgangspunkt i Termiz, Usbekistan, går den via Tadsjikistan til Osh i Kirgisistan.

Det er den eneste sammenhængende rute gennem de ellers ufremkommelige bjerge, og den er forsyningsvej til Tadsjikistans fjerne Gorno-Badakhshan-region. Ruten har været brugt i årtusinder og var vigtig allerede på Silkevejens tid.

Vejen er desuden berømt for sin rå skønhed og høje bjergpas, hvoraf Ak-Baital (4655 m) ved den store Karakul-sø er det højeste.


Yamchun Borg i Wakhan-korridoren

Fæstningsværker fra Silkevejens tid


Wakhan-korridoren har adskillige borge og monumenter fra Silkevejens barndom. I slutningen af 1. årtusind f. Kr. opførtes en række fæstningsværker i det vestlige Pamir på grund af den konstante trussel fra naboerne. En af de ældste og bedst bevarede borge er Yamchun. Den står højt på en klippe over Pyandj-floden med udsigt til alle sider.

Borgens størrelse er slående og vidner om, at den var altafgørende for områdets sikkerhed og for beskyttelse af handelsvejene gennem bjergene og via floden. Herfra var forbindelser til Baktrien (Afghanistan), Indien og Persien.

Området var sikkert mere velstående dengang, og teknologier og religioner udbredtes langs disse ruter. Andre vigtige monumenter i Wakhan-korridoren er således trinpyramider og buddhistiske templer.


Registanpladsen i Samarkand

Vidunderlige Samarkand


“Sweet to ride forth at evening from the wells. When shadows pass gigantic on the sand. And softly through the silence beat the bells. Along the Golden Road to Samarkand”. Sådan skrev James Elroy Flecker i 1913. I dag over 100 år senere er Samarkand stadig den gyldne by med monumenter, der tager pusten fra enhver. Det er en af de der magiske byer, som man bare MÅ besøge.

Herskeren Timur gjorde Samarkand til sin hovedstad i 1300-tallet og fordrev mongolerne. Arkitekter og håndværkere fra det erobrede Persien førtes til byen for at opføre prægtige bygningsværker i Timurs navn. her ligger han begravet, og den verdensberømte Registanplads med de tre smukke madrassaer blev fuldført af hans efterkommere.


Familie foran jurt i Centralasien

Bo som nomader


I Centralasien har jurter været den almindelige boligform, så længe nomaderne kan huske. Den passer perfekt til deres livsstil, hvor man flytter efter årstiderne og hurtigt skulle kunne komme væk, hvis man blev angrebet. Det var hverdagskost for kirgiserne, som altid har været klemt inde mellem stormagterne.

En jurt består af en fleksibel, indre trækonstruktion, som er beklædt med filt. Den kan rejses eller pakkes sammen på et par timer og transporteres på et par heste. Jurten har ét, stort rum, der både fungerer som køkken, stue, børneværelse og soveværelse. Moderne jurter kan være meget bekvemme og udstyret både med senge, brændeovn og solcelleanlæg!

Det er en enestående oplevelse at overnatte i jurter og den bedst tænkelige måde at komme tæt på nomadernes daglige liv.

Pamir Highway


Pamir Highway (M-41) er en af verdens mest berømte og eventyrlige ruter og verdens næsthøjeste internationale hovedvej (efter Karakoram Highway). Vejen slanger sig gennem Pamirbjergene, og med udgangspunkt i Termiz, Usbekistan, går den via Tadsjikistan til Osh i Kirgisistan.

Det er den eneste sammenhængende rute gennem de ellers ufremkommelige bjerge, og den er forsyningsvej til Tadsjikistans fjerne Gorno-Badakhshan-region. Ruten har været brugt i årtusinder og var vigtig allerede på Silkevejens tid. Vejen er desuden berømt for sin rå skønhed og høje bjergpas, hvoraf Ak-Baital (4655 m) ved den store Karakul-sø er det højeste.

Fæstningsværker fra Silkevejens tid


Wakhan-korridoren har adskillige borge og monumenter fra Silkevejens barndom. I slutningen af 1. årtusind f. Kr. opførtes en række fæstningsværker i det vestlige Pamir på grund af den konstante trussel fra naboerne. En af de ældste og bedst bevarede borge er Yamchun. Den står højt på en klippe over Pyandj-floden med udsigt til alle sider.

Borgens størrelse er slående og vidner om, at den var altafgørende for områdets sikkerhed og for beskyttelse af handelsvejene gennem bjergene og via floden. Herfra var forbindelser til Baktrien (Afghanistan), Indien og Persien.

Området var sikkert mere velstående dengang, og teknologier og religioner udbredtes langs disse ruter. Andre vigtige monumenter i Wakhan-korridoren er således trinpyramider og buddhistiske templer.

Vidunderlige Samarkand


“Sweet to ride forth at evening from the wells. When shadows pass gigantic on the sand. And softly through the silence beat the bells. Along the Golden Road to Samarkand”. Sådan skrev James Elroy Flecker i 1913. I dag over 100 år senere er Samarkand stadig den gyldne by med monumenter, der tager pusten fra enhver. Det er en af de der magiske byer, som man bare MÅ besøge.

Herskeren Timur gjorde Samarkand til sin hovedstad i 1300-tallet og fordrev mongolerne. Arkitekter og håndværkere fra det erobrede Persien førtes til byen for at opføre prægtige bygningsværker i Timurs navn. her ligger han begravet, og den verdensberømte Registanplads med de tre smukke madrassaer blev fuldført af hans efterkommere.

Bo som nomader


I Centralasien har jurter været den almindelige boligform, så længe nomaderne kan huske. Den passer perfekt til deres livsstil, hvor man flytter efter årstiderne og hurtigt skulle kunne komme væk, hvis man blev angrebet. Det var hverdagskost for kirgiserne, som altid har været klemt inde mellem stormagterne.

En jurt består af en fleksibel, indre trækonstruktion, som er beklædt med filt. Den kan rejses eller pakkes sammen på et par timer og transporteres på et par heste. Jurten har ét, stort rum, der både fungerer som køkken, stue, børneværelse og soveværelse. Moderne jurter kan være meget bekvemme og udstyret både med senge, brændeovn og solcelleanlæg!

Det er en enestående oplevelse at overnatte i jurter og den bedst tænkelige måde at komme tæt på nomadernes daglige liv.


Lemurer


Disse fantastiske halvaber er endemiske for øen Madagaskar. De fleste af arterne er stærkt truet på grund af habitatmangel. Men i beskyttede områder findes der stadig sunde bestande af de mystiske og forunderlige væsener.

Lemurer er enormt diverse i både udseende og størrelse. Fra den mindste lemur, muselemuren, der blot vejer omkring 30 gram, til indrien, der er den største med sine imponerende 9 kg. På vores rejse til Madagaskar får du mulighed for at opleve den store diversitet, der er indenfor lemurer. Vi besøger flere populationer af vilde lemurer og undgår områder med udsatte lemurer og zoolignende bestande.


Anja Park Madagascar

Nationalparker og reservater


Naturen i Madagaskar har lidt enorme tab, særligt de vigtige skovområder, som er blevet fældet for at skabe plads til landbruget. Dog er der stadig nationalparker, hvor naturen har fået et frirum. Disse nationalparker har derfor tiltrukket mange af dyrene på øen.

På vores rejse til Madagaskar oplever du et udvalg af de beskyttede områder. Disse spænder vidt i form og farve. Vi besøger alt fra den tropiske regnskov til den løvfældende tørskov og halvørkenen. Vi skal på vandring i parkerne og fordybe os i de mange endemiske planter og dyr.


Baobabtræer på rejser til Madagaskar

Avenue of the Baobabs


På den vestlige del af Madagaskar ligger et helt magisk sted! Langs grusvejen mellem Morondava og Beloní Tsiribihina står en større gruppe af Grandidiers baobabtræer. På hver side af grusvejen over en strækning på 260 meter, står omkring 25 kæmpetræer drysset med tilfældige mellemrum, så de danner den smukkeste allé. Baobabtræerne kan blive op til 30 meter høje, og stammen kan have en imponerende diameter på op til 11 meter!

På vores rejse til Madagaskar oplever vi først “Avenue of the Baobabs” i dagslys, for dernæst at nyde solnedgangen, der giver et helt særligt lys og føjer en magisk stemning til oplevelsen. Dette verdensberømte sted er absolut tryllebindende!

Lemurer


Disse fantastiske halvaber er endemiske for øen Madagaskar. De fleste af arterne er stærkt truet på grund af habitatmangel. Men i beskyttede områder findes der stadig sunde bestande af de mystiske og forunderlige væsener.

Lemurer er enormt diverse i både udseende og størrelse. Fra den mindste lemur, muselemuren, der blot vejer omkring 30 gram, til indrien, der er den største med sine imponerende 9 kg. På vores rejse til Madagaskar får du mulighed for at opleve den store diversitet, der er indenfor lemurer. Vi besøger flere populationer af vilde lemurer og undgår områder med udsatte lemurer og zoolignende bestande.

Nationalparker og reservater


Naturen i Madagaskar har lidt enorme tab, særligt de vigtige skovområder, som er blevet fældet for at skabe plads til landbruget. Dog er der stadig nationalparker, hvor naturen har fået et frirum. Disse nationalparker har derfor tiltrukket mange af dyrene på øen.

På vores rejse til Madagaskar oplever du et udvalg af de beskyttede områder. Disse spænder vidt i form og farve. Vi besøger alt fra den tropiske regnskov til den løvfældende tørskov og halvørkenen. Vi skal på vandring i parkerne og fordybe os i de mange endemiske planter og dyr.

Avenue of the Baobabs


På den vestlige del af Madagaskar ligger et helt magisk sted! Langs grusvejen mellem Morondava og Beloní Tsiribihina står en større gruppe af Grandidiers baobabtræer. På hver side af grusvejen over en strækning på 260 meter, står omkring 25 kæmpetræer drysset med tilfældige mellemrum, så de danner den smukkeste allé. Baobabtræerne kan blive op til 30 meter høje, og stammen kan have en imponerende diameter på op til 11 meter!

På vores rejse til Madagaskar oplever vi først “Avenue of the Baobabs” i dagslys, for dernæst at nyde solnedgangen, der giver et helt særligt lys og føjer en magisk stemning til oplevelsen. Dette verdensberømte sted er absolut tryllebindende!

Bjørnerejse til Rumænien

Europæisk brun bjørn


Den brune bjørn er Europas næststørste rovdyr og den mest udbredte art af bjørne i verden. Det anslås at der på verdensplan findes over 200.000 individer, hvoraf de 6000 lever i Karpaterne i Rumænien. Fra vores skjul har vi mulighed for at betragte de store dyr på nært hold.

De brune bjørne går i vinterhi og sover op til 6 måneder af året i små huler. Den sparer på energien ved at sænke sit hjerteslag fra omkring 40 til 8 slag i minuttet. Før vinteren har bjørnen ædt sig fed i fisk, bær, planter og andet godt. Bjørne er opportunistiske i forhold til føde og æder alt fra bær, græs og skud til små og store byttedyr, desuden tager de ådsler.


Lille skrigeørn på rejser til Rumænien

Rigt fugleliv


Rumænien har et rigt fugleliv med 383 registrerede arter. På vores rejse til Rumænien har du mulighed for at opleve et varieret udvalg af dem under vandreture i landskaberne.

Blandt højdepunkterne er sort stork, hejrer, lille skrigeørn, terner, murløber og tornskader. Vores naturguide hjælper os med at spotte dem.


Draculas slot - Bran Slot

Draculas Slot / Bran Slot


Takket være Stokers verdensberømte gyserroman ”Dracula” (1897), der omhandler vampyrgreven Dracula og hans slot i Transsylvanien, er Bran Slot i dag en af Rumæniens mest berømte turistattraktioner. Slottet blev opført i middelalderen (1377) under Ludvig I af Anjou med det formål at kontrollere regionen både økonomisk og militært.

Vlad III har ikke boet på Bran Slot, men han angreb det flere gange for at straffe købmændene, som ikke adlød hans ordrer. Hans eget slot ligger i dag i ruiner.

Europæisk brun bjørn


Den brune bjørn er Europas næststørste rovdyr og den mest udbredte art af bjørne i verden. Det anslås at der på verdensplan findes over 200.000 individer, hvoraf de 6000 lever i Karpaterne i Rumænien. Fra vores skjul har vi mulighed for at betragte de store dyr på nært hold.

De brune bjørne går i vinterhi og sover op til 6 måneder af året i små huler. Den sparer på energien ved at sænke sit hjerteslag fra omkring 40 til 8 slag i minuttet. Før vinteren har bjørnen ædt sig fed i fisk, bær, planter og andet godt. Bjørne er opportunistiske i forhold til føde og æder alt fra bær, græs og skud til små og store byttedyr, desuden tager de ådsler.

Rigt fugleliv


Rumænien har et rigt fugleliv med 383 registrerede arter. På vores rejse til Rumænien har du mulighed for at opleve et varieret udvalg af dem under vandreture i landskaberne.

Blandt højdepunkterne er sort stork, hejrer, lille skrigeørn, terner, murløber og tornskader. Vores naturguide hjælper os med at spotte dem.

Draculas Slot / Bran Slot


Takket være Stokers verdensberømte gyserroman ”Dracula” (1897), der omhandler vampyrgreven Dracula og hans slot i Transsylvanien, er Bran Slot i dag en af Rumæniens mest berømte turistattraktioner. Slottet blev opført i middelalderen (1377) under Ludvig I af Anjou med det formål at kontrollere regionen både økonomisk og militært.

Vlad III har ikke boet på Bran Slot, men han angreb det flere gange for at straffe købmændene, som ikke adlød hans ordrer. Hans eget slot ligger i dag i ruiner.

Kighul til fortiden

Historiske vingesus


På vores kulturrejser til Georgien og Armenien indgår adskillige steder, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Armenien er verdens ældste kristne land, og også Georgien var et af de første lande til at indføre kristendommen. Den gamle kulturarv mærkes tydeligt og er et gennemgående tema på vores rejse, som dog i lige så høj grad lægger vægt på landskaberne undervejs.

Vi besøger nogle af verdens ældste kirker og klostre, som ligger fantastisk smukt placeret i de mest storslåede landskaber. Vi oplever en af verdens ældste byer, Mtskheta, som var hovedstad i det østgeorgiske kongerige Kartli fra det 3. århundrede f.Kr. til det 5. århundrede e.Kr, når vi rejser til Georgien.


Gammel bro i vestlige Georgien

Frodige Vestgeorgien og Sortehavet


Georgiens mindste provins, Guria, er som et levende frilandsmuseum og opleves bedst i landsbyen Shemokmedi. Det omgivende landskab er fyldt med frodige teplantager.

Batumi er Georgiens næststørste by og hovedstad i den Autonome Republik Adjara, som ligger ud til Sortehavet. Klimaet her er subtropisk, dvs. der er varmt og fugtigt, og naturen er helt overdådig grøn.

Der findes stadig helt uspolerede steder i bjergene omkring Batumi, fx. Machakhela National Park, der grænser op til Tyrkiet. Området byder på smukke bjerge, floddale, vandfald og de karakteristiske buede stenbroer fra middelalderen, som området er berømt for.


Lokale retter på rejser til Georgien og Armenien

Lækker mad og vin


Armenien og Georgien er kendt sin gode mad og vin, så vores rejse er også en kulinarisk oplevelse. Vi skal smage en lang række af regionale favoritter, som altid tilberedes af de friskeste råvarer fulde af smag. De fleste aftenmåltider indledes med en kavalkade af små, lækre forretter. Dolmer er en af de klassiske retter fra Tyrkiet og Kaukasus; vinblade fyldes med en fars af oksekød eller lam, der typisk blandes med stykker af paprika og ris.

Georgierne hævder, at vinen er deres opfindelse, så den skal vi naturligvis også smage på. Imereti-regionen er kendt for sine gode vine, og selvfølgelig skal vi besøge en lokal vingård: ”Baia’s Winery” i Obcha. Baia har vundet flere priser for sine vine. Vi hører lidt om, hvordan hun fremstiller dem og ser hendes marani (vinkælder), inden vi smager nogle af vinene. Der bliver også mulighed for brandysmagning fx på Ararat Distillery i Yerevan og på de talrige restauranter eller vinbarer i Tbilisi.

Historiske vingesus


På vores kulturrejser til Georgien og Armenien indgår adskillige steder, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Armenien er verdens ældste kristne land, og også Georgien var et af de første lande til at indføre kristendommen. Den gamle kulturarv mærkes tydeligt og er et gennemgående tema på vores rejse, som dog i lige så høj grad lægger vægt på landskaberne undervejs.

Vi besøger nogle af verdens ældste kirker og klostre, som ligger fantastisk smukt placeret i de mest storslåede landskaber. Vi oplever en af verdens ældste byer, Mtskheta, som var hovedstad i det østgeorgiske kongerige Kartli fra det 3. århundrede f.Kr. til det 5. århundrede e.Kr, når vi rejser til Georgien.

Frodige Vestgeorgien og Sortehavet


Georgiens mindste provins, Guria, er som et levende frilandsmuseum og opleves bedst i landsbyen Shemokmedi. Det omgivende landskab er fyldt med frodige teplantager.

Batumi er Georgiens næststørste by og hovedstad i den Autonome Republik Adjara, som ligger ud til Sortehavet. Klimaet her er subtropisk, dvs. der er varmt og fugtigt, og naturen er helt overdådig grøn.

Der findes stadig helt uspolerede steder i bjergene omkring Batumi, fx. Machakhela National Park, der grænser op til Tyrkiet. Området byder på smukke bjerge, floddale, vandfald og de karakteristiske buede stenbroer fra middelalderen, som området er berømt for.

Lækker mad og vin


Armenien og Georgien er kendt sin gode mad og vin, så vores rejse er også en kulinarisk oplevelse. Vi skal smage en lang række af regionale favoritter, som altid tilberedes af de friskeste råvarer fulde af smag. De fleste aftenmåltider indledes med en kavalkade af små, lækre forretter. Dolmer er en af de klassiske retter fra Tyrkiet og Kaukasus; vinblade fyldes med en fars af oksekød eller lam, der typisk blandes med stykker af paprika og ris.

Georgierne hævder, at vinen er deres opfindelse, så den skal vi naturligvis også smage på. Imereti-regionen er kendt for sine gode vine, og selvfølgelig skal vi besøge en lokal vingård: ”Baia’s Winery” i Obcha. Baia har vundet flere priser for sine vine. Vi hører lidt om, hvordan hun fremstiller dem og ser hendes marani (vinkælder), inden vi smager nogle af vinene. Der bliver også mulighed for brandysmagning fx på Ararat Distillery i Yerevan og på de talrige restauranter eller vinbarer i Tbilisi.